Kronik: Lad Skandinavien tage førerskab på grøn transport
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Lad Skandinavien tage førerskab på grøn transport

62 procent af borgerne i København nu cyklen på ture til arbejde og uddannelse, og cyklen står for over 50 procent af transporten i centrum af hovedstaden. Illustration: BüroJantzen

 

Mattias Goldmann er direktør i den svenske tænketank Fores, Marius Holm er direktør i den norske tænketank Zero, Christian Ibsen er direktør i den danske tænketank Concito, og Julia Hansson er projektleder for Shift hos IVL Svenska Miljöinstitutet Illustration: Privatfoto

Skandinavien tegner sig for mindre end en halv procent af den globale klimapåvirkning. Det betyder dog langtfra, at et aktivt skandinavisk klimaarbejde er irrelevant. Men det skal være så fremadrettet og offensivt, at andre vender sig til os for at finde inspiration og løsninger. Det er en holdning, som deles af mange i skandinavisk erhvervsliv, som har indset, at det betaler sig at etablere et hjemmemarked som afsæt for eksport til resten af verden.

Vi anser det som særlig relevant at dele viden og erfaringer på områder, hvor vi i Skandinavien kan blive absolut verdensførende. I det nordiske flagskibsprojekt ‘Shift – Bæredygtige Horisonter i Fremtidens Transport’ samarbejder vi med forskere om at svare på spørgsmålet ‘Hvordan omstiller vi Norden til et klimaneutralt energi- og transportsystem?’ Dette samarbejde viser os, at vi Skandinaven har vigtige styrkepositioner og resultater at fremvise, ikke mindst i forhold til globalt bæredygtig transport.

Norge passerede en milepæl ved udgangen af 2017 med 50 procent genopladelige køretøjer i bilsalget; næsten ti gange højere end i noget andet land. Hele verden vender sig nu til Norge for at forstå, hvordan det er sket, oven i købet i et olieproducerende land. Succesen skyldes især, at Norge med stærke økonomiske incitamenter gør det så nemt og rentabelt at vælge en elbil, med fritagelse for bilafgifter, bompenge og færgebilletter, modsvaret af høje afgifter på fossile biler. Adgang til gratis opladning ved arbejdspladsen har også været vigtig.

Elbilernes bidrag til at forbedre luftkvaliteten i bymidterne har sikret støtte i befolkningen. Når andre lande nu begynder at gå samme vej, kan omstillingen gå endnu hurtigere, fordi udbuddet af elbilmodeller er blevet meget større bedre, rækkevidden vokser, og omkostningerne falder.

I Danmark vælger 62 procent af borgerne i København nu cyklen på ture til arbejde og uddannelse, og cyklen står for over 50 procent af transporten i centrum af hovedstaden. Det er en andel, som ingen anden storby kan matche, men med vigtig læring for andre i at gøre cykling til det det letteste og mest indlysende valg til daglig transport.

Udviklingen har også været understøttet af fingerplanen med reguleret placering af arbejdspladser og udbygning af supercykelruter. Hvad angår klima er besparelsesmulighederne store; ‘Nordic Green to Scale’-projektet viser, at hvis dansk cykelkultur spredes til andre byer med lignende forhold, kan de globale udledninger reduceres med mindst 37 millioner ton CO2 inden 2030; næsten lige så meget som Danmarks samlede bidrag.

Sundhedsgevinsten er også stor; WHO påpeger, at 10.000 for tidlige dødsfald kunne undgås, hvis blot nogle få andre byer kom på samme cykelandel som København.

Sverige har sat verdens mest vidtrækkende klimamål for transportsektoren; I 2030 skal reduktionen være på 70 procent i forhold til 2010. Avancerede biobrændstoffer spiller en central rolle i omstillingen; biogas fra husholdningsaffald, biodiesel fra skovrester og etanol fra landbrugsoverskud – alle med mere end 90 procent certificeret mindre klimapåvirkning end fossile brændstoffer.

Den nyligt besluttede reduktionspligt, hvor drivmidlers klimaeffekt skal reduceres i en årlig takt, lægger fundamentet for en langsigtet omstrukturering, hvor investeringer i øget produktion af vedvarende energi vil give arbejdspladser i Sverige og eksportmuligheder til verden. Det forstærkes af en såkaldt bonus-malus beskatning af køretøjer, hvor præmien for grønne biler finansieres af en øget skat på de sorte.

Den brede politiske enighed er en grundlæggende og central forklaring på hvert lands succes. Den danske cyklisme har været en national og lokal stolthed, der gradvist udviklede sig uanset politiske flertal. I Norge er der bred politisk enighed om at forlænge incitamenterne for elbiler for at nå målet om, at hele nybilsalget i 2025 skal være nul-emissionsbiler. I Sverige står syv af Riksdagens otte partier bag den klimalov, der for nylig blev vedtaget.

Nu ønsker vi at bygge videre på dette og skabe enhed mellem de skandinaviske om et fælles inspirerende lederskab for grøn transport, som andre lande kan følge. Det vil gavne både erhvervslivet og klimaet og vil give det skandinaviske samarbejde et solidt fundament.

Citat:
"Norge passerede en milepæl ved udgangen af 2017 med 50 procent genopladelige køretøjer i bilsalget; næsten ti gange højere end i noget andet land. Hele verden vender sig nu til Norge for at forstå, hvordan det er sket, oven i købet i et olieproducerende land. Succesen skyldes især, at Norge med stærke økonomiske incitamenter gør det så nemt og rentabelt at vælge en elbil, med fritagelse for bilafgifter, bompenge og færgebilletter, modsvaret af høje afgifter på fossile biler. Adgang til gratis opladning ved arbejdspladsen har også været vigtig."

Saudi-Arabien bygger solceller og Forenede Arabiske Emirater (UAE) bygger klimaneutrale byer, hvad er det lige der overrasker her?

Se et par foredrag med Bjørn Lomborg, og man indser hurtigt hans hovedargument er, at desto rigere vi er, desto bedre kan vi håndtere klimaudfordringerne.

Norge, Saudi-Arabien og UAE er stinkende rige af olie, så de kan gøre noget ved klimaet. De kan så sætte et eksempel som andre lande kan efterfølge, men det starter med de smadrer klimaet med deres olieudvinding som fattigere lande ikke har andet valg end at købe, da olie og kul er de billigere energealternativer fattigere lande har råd til.

No surprice here.

  • 2
  • 1

Hel,års,cykel,gader koster ikke alverden, alene snerydnings-budgettet vil hurtigt kunne betale for etablering af forskellige former for klimatilpasning, og vejr-skærmning, der ikke i sig selv medfører drifts- og vedligeholdelses-udgifter af nævneværdig grad.
Da Kbh.s befolkning var 700,000 cyklede 400.000 dgl. nu 80 år senere nærmer Vi os samme forhold, men der er ikke nogen såkaldt 'cykel-kultur', 'al moderne transport, er tør, fra dør, til dør'. Hvis Vi nu forestiller Os at Kbh. havde sørget for ly og læ for deres mange cyklister, og skabt et passende net af helårscykelgader, så ville mange penge været sparet på snerydning, og de ville stadig stå og være til gavn og glæde, uden nævneværdige udgifter, drifts-afbrydelser, harmonika-sammenstød og meget andet, som andre former for infrastruktur 'rummer'.
Nogle af de glastage der eksisterer og er til gavn, for tusinder af brugere dgl. har stået i tre årtier, uden der er rørt så meget som en vaskeklud, og sæbevand.
Kbh. og Malmø er måske de to nabobyer, på hver side af landegrænse der er helt i top internationalt, en klima-tilpasning af cykelnettet samt forbindelse mellem dem, så kan Vi tale om egentlig CykelKultur, indtil videre befinder Vi os stadig tilbage i fyrrene.

  • 4
  • 0