Kronik: Lad os bruge det virtuelle el-lager

De danske vindmøller har netop sat ny rekord i 2015: Vindstrøm udgør nu 42 procent af vores samlede elforbrug. I Danmark har vi et mål om, at 50 procent af elforsyningen skal komme fra vindkraft i 2050.

Vil man øge mængden af vindmøllestrøm, må man imidlertid sikre sig, at der er lagerkapacitet til den overskydende strøm fra de stormfulde dage. Ellers må den eksporteres til spotpris, og man må ugen efter, hvor det er vindstille, importere til en pris, der er to til fem gange højere end det normale.

Det har sat gang i debatten om, hvordan vi bedst udnytter den fluktuerende vindenergi. For det er stadig en udfordring at tilpasse vores energisystemer til at rumme vindenergien, der kommer og går, som vinden blæser.

Flere har foreslået, at vi skal bruge mere el og investere i el-lagre (batterier) til lagring af vindmøllestrømmen. Men fjernvarmen og fjernkølingen kan i samspil med resten af energisystemet fungere som et el-lager for vindenergien, og endda meget billigere.

Fjernvarmen er med andre ord i stand til at aftage meget el, når prisen er lav, og ikke aftage el i de dage og uger, hvor prisen er høj. Det kan den i kraft af varmelagre og en fleksibel varmeproduktion.

Alle de store kraftvarmeværker har længe fungeret som et delvist ellager. De har store varmeakkumulatorer, som er vigtige for at kunne optimere driften i forhold til elmarkedet, og de har efterhånden alle fået installeret store elkedler. Når værket er i drift, koster det kun ca. 0,12 MWh el at udtage 1 MWh varme. Det svarer til en COP på 8.

Takket være varmeakkumulatoren kan værket udtage varme, når elprisen er lav og slet ikke udtage varme, men producere mest el, når prisen på el er høj. Når elprisen er meget lav, og der ikke er behov for, at værket er i drift, kan elkedlen producere varme i stedet.

Alle fjernvarmeværker, som døjer med dyr varme fra gasfyrede kraftvarmeværker og gaskedler, har endnu større muligheder for at udskifte naturgassen med billigere vindenergi, hvis gasmotoren suppleres med elkedler og store varmepumper. Et eksempel er Gram Fjernvarme, der har investeret i både gasmotor, elkedel, varmepumpe, varmelagre og storskala-solvarme. Solvarmen kan dække halvdelen af årsproduktionen i kraft af sæsonvarmelageret, og resten kan produceres effektivt ved at udnytte både de laveste og højeste elpriser i markedet.

Et andet eksempel er Høje Taastrup Fjernvarme, som arbejder på at udnytte fjernkølingens muligheder som energilager i samspil med fjernvarmen.

Alle værker burde være i gang, men hvorfor går det så langsomt? Der er flere årsager. Energiafgifterne mangler incitament til at udnytte vindenergi og overskudsvarme til fjernvarmen, da elafgiften er kontant, uanset om strømmen har markedsprisen nul og kommer fra vindmøller, eller den koster fem gange så meget som gennemsnitsprisen og kommer fra de dyreste værker i Nordeuropa.

Bygningsreglementet giver ikke incitament til det virtuelle el-lager ved at kræve integrerede vandbårne systemer, men tvinger bygherren til urentable investeringer.

Energiprojekter til offentligt støttet byggeri prioriteres ikke ud fra samfundshensyn. Lovgivningen forhindrer, at kommunale selskaber kan etablere og lånefinansiere samfundsøkonomisk fordelagtig fjernkøling, der kan effektivisere fjernvarmen og udnytte vindenergien. Det værste er imidlertid, at det fra centralt hold ikke anerkendes, at bestyrelserne i de kommunalt og forbrugerejede selskaber arbejder med et stærkt incitament til at effektivisere for at sænke opvarmningsudgifterne til glæde for energiforbrugerne.

Det er vores erfaring fra utallige studier og projekter i Danmark og udlandet, at vores måde at organisere sektoren på er en forudsætning for, at den drives effektivt i samspil med forbrugerne med fokus på teknisk, organisatorisk og finansiel effektivitet. Det er der brug for, hvis vi skal nå de energipolitiske mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050 på den mest økonomiske måde for samfundet og energiforbrugerne.

Det vil samtidig være et udstillingsvindue for effektive projekter, der udnytter vinden, og det vil gavne eksporten af fjernvarme- og vindmølleteknologi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ellers må den eksporteres til spotpris, og man må ugen efter, hvor det er vindstille, importere til en pris, der er to til fem gange højere end det normale.

Det vil jeg gerne se dokumentation på... For det passer da ikke med de data som Energinet.dk lægger op...

  • 18
  • 1

Forfatterne skriver "Energiafgifterne mangler incitament til at udnytte vindenergi og overskudsvarme til fjernvarmen, da elafgiften er kontant, uanset om strømmen har markedsprisen nul og kommer fra vindmøller, eller den koster fem gange så meget som gennemsnitsprisen og kommer fra de dyreste værker i Nordeuropa."

Hvis man ændrede det, og skabte et system, hvor el-afgiften varierer med markedsprisen, ville vi vel skabe incitament at lagre el/flytte forbrug uanset om det sker ved at lade elbiler, producere brint, oplagre varme lokalt eller decentralt, eller forskyde energitung produktion.

  • 15
  • 0

Lige det jeg ville have skrevet.

Lad mig købe strøm til 60øre når der er overskud, så skal jeg nok minimere mit forbrug når den koster 300øre og kraftvarmeværkerne må på overarbejde!

Vi kan også bare gøre som nu og lave et stort problem ud af det :-(

  • 16
  • 0

Det vil jeg gerne se dokumentation på... For det passer da ikke med de data som Energinet.dk lægger op...

Ja, jeg havde også lige et WTF øjeblik dér. Det er meget ærgeligt at en ellers fornuftig opfordring om også at overveje fjernvarme til at gøre forbruget og produktionen mere fleksibel skal indledes med den slags manipulation.

Det sjove er faktisk at hvis man læser sætningen MEGET sympatisk, så er den første del 100% sand og den anden del fleksibelt nok formuleret til ikke at være direkte løgn.

Ellers må den eksporteres til spotpris

Det er jo korrekt. Al el må sælges til spotpris, både den der sælges i landet og den der eksporteres. Selv når elprisen eksploderer på grund af vandmangel og vandmænd i atomkraftværkernes forbindelser til havet sælges den til spotpris. Det er bare åbenlyst at det ikke er den virkelighedsopfattelse som forfatterne ønsker at give læserne indtryk af, men at gøre spotpris = dumpingpris.

og man må ugen efter, hvor det er vindstille, importere til en pris, der er to til fem gange højere end det normale.

Det afhænger selvfølgelig helt af hvad man betragter som normalpris og om man beskriver en situation, som er ofte forekommende eller man forsøger at give indtryk af at randtilfælde er det normale.

Her er problemet: mange der har noget at sælge (enten økonomisk eller idémæssigt) har en interesse i at lave en verdensbeskrivelse, som lægger op til at gøre deres "noget" til et attraktivt alternativ. Og man er interesseret i at tage udgangspunkt i en ellers statistisk verden hvor andre dele af det samlede system ikke kan komme med konkurrencedygtige alternative løsninger. Det er MODTAGERNES (vælger, skatteyder, elforbruger) interesse er at få en verdensbeskrivelse, som er så objektiv som muligt, så de bedste alternativer FOR DEM kan vælges på så tilstræbt objektivt grundlag som muligt.

At inddrage fjernvarmen mere til at supplere vindkraft er kun en af flere muligheder. At vende fjernvarmens akilleshæl (at varme og el skal produceres samtidigt for at de høje effektivitetsgrader opnåes) til en fordel (at være en meget mere fleksibel producent OG forbruger af el) er en åbenlys mulighed, men skal holdes op imod de kapitalinvesteringer, som vil blive bundet op til sådanne løsninger. Det har før vist sig at man har været for optimistisk på NOGEN (absolut ikke alle) af de fjernvarmeløsninger, som er skabt og det kan overfriste desperat at forsøge at redde fortidens synder med indkøb af en ny "fleksibelt-produktion/forbrugs-gadget" til at hægte på et dårligt udtænkt fjernvarmeanlæg for at "pudse lorten" af.

Det mest åbenlyse alternativ er endnu tykkere forbindelser til sydnorge, så vi kan øge udvekslingsmuligheden. Hvis man alene ser på NO1+NO2 (sydlige Norge til og med Oslo), så er det elmarked næsten fem gange større end DK1 (Jylland/Fyn) OG elprisen i NO1/NO2 er POSITIVT korreleret med vindkraftsproduktionen i DK1. De to fakta indikerer kraftigt at såfremt kablerne var tykke nok til sjældent at blive helt udnyttet, så ville salgsprisen på vindkraft være identisk med den gennemsnitlige salgspris for al el og potentialet for at bruge udveksling som mest attraktive løsning endnu ikke er udtømt. Skulle vindkraften engang i fremtiden blive så dominerende at den bliver prissættende for et de facto fælles prisområdet af DK1/NO2/NO1, så vil det blive mere attraktivt at se på de løsninger der beskrives i kronikken.

  • 10
  • 3

@ Michael Rangård Natten til 10 juli 2015 eksporteredes 1.500 MW for 2,4 øre/kWh Noget af denne strøm var købt fra vindmøller for op til 1 kr/kWh 36 timer senere importeredes omtrent det samme for 29,7 øre/kWh

  • 3
  • 5

Jeg har masser af sympati for tanken, men knapt så meget sympati for fjernvarme i sin nuværende form.

Når Rambøll skriver sådan en kronik ville det klæde dem at deklarere deres økonomiske interesser og det ville også være klædeligt at redegøre for de barrierer, der opstillet for at forhindre markedsadgang for vindenergi.

Det er helt ude i hegnet at der ikke er afgifter på forurening, men høje afgifter på al elektricitet, al den stund at forurening koster livskvalitet, liv og enorme økonomiske tab.

Øjeblikkelig liberalisering til fordel for alle kunder i fjernvarme og naturgas områder og så et krav om at fjernvarme skal kunne købe el til kostpris, så ville forfatternes ideer hurtigt blive omsat til virkelighed.

  • 9
  • 1

Tak Thorkild for et godt eksempel. En factor 10 og en gevinst på 25 øre/kWh ved at bruge el I Danmark og spare elkøb efter 36 timer. Jeg har studeret de første 21 dage af januar 2016, Her havde vi først stormvejr og eksport til ca. 15 øre/kWh og helt ned til nul. Så blev det vindstille og frost I over en uge. Strømen vendte og vi importerede til 2-5 gange højere priser. helt galt blev det så da vandet åbenbart slap op. Importen fra Norge stoppede brat og prisen steg mandag morgen til 150 øre/kWh I Oslo og ØstDanmark.

  • 3
  • 10

Kære Jens. Ja, der er rigtig mange kommercielle parter involveret her med hver deres dagsorden. Rambøll er en uafhængig rådgiver og arbejder med stort set alt bortset fra A-kraft. Vi arbejder med Byggeri, olie/gas, kraftværker (også kul), biomasse, vindenergi, fjernvarme, solvarme, fjernkøling mv. Vi er ikke afhængig af fjernvarme. Måske mere af olie/gas. Derfor er det dejligt befriende at arbejde I Rambøll som energiplanlægger når man skal finde de løsninger, der er bedst for samfundet og energiforbrugerne. Dels har vi ikke noget vi skal sælge ud over uafhængig rådgivning, dels kan vi som planlæggere spørge vores kollegaer hvad hver komonent koster.

Udfordringen er at nå de internationale og nationale målsætninger for de laveste omkostninger for samfundet, inkl. hensynet til danske arbejdspladser og miljø.

Det er Ganske godt beskrevet I kronikken I Berlingeren I dag om energikommissionens kommende arbejde.

  • 4
  • 2

Ja Christian, helt enig, hvis bare de ville ændre elafgiften så den blev et procentvist tillæg til markedsprisen og budget neutral ( halvdelen af afgiften ville sikkert være være rigeligt), så ville alle de elforbrugere, som havde mulighed for det kunne udnytte den billige el og spare på den dyre el. Det ville virkelig effektivisere vores brug af el og landet ville spare mange penge.

Det ville sætte gang I fornuftige investeringer I anlæg til brug af el, som kan afbrydes I timer med høje priser og bruge meget mere el I timer med lave priser. Fantastisk.

Men hvor meget er så fordelagtigt og hvor meget batter det. Vi ved at det ikke kan betale sig at etablere automatic til at styre et køleskab og familien Danmark vil næppe droppe julegåsen for at spare et par kroner på elregningen.

Her er det så, at vi ved at fjernvarmen allerede har det udstyr, der skal til for at udnytte den en sådan variable afgift og jeg vil vædde på, at der vil komme et investeringsboom I varmepumper, elkedler og ellagre. Samtidig ville vi kunne gælde os over, at de gasfyrede kraftvarmeværker ville overleve og bidrage yderligere til at hjælpe elnettet på kritiske tidspunkter.

Det er et spørgsmål om smart kontra usmart brug af el.

Det er en stor mangel I BR, at man ikke kræver central anlæg til varme og køl, så bygninger kan bruge el til varme og køl på en smart made, enten via fjernvarme og fjernkøl, hvis det er muligt eller individuelt med central varmepumpe hvis der ikke er fjernvarme og fjernkøl. Det bør naturligvis rettes op snarest, men med en god incitamentsafgift behøver det måske endda ikke være et lovkrav.

  • 6
  • 3

Tak Thorkild for et godt eksempel. En factor 10 og en gevinst på 25 øre/kWh ved at bruge el I Danmark og spare elkøb efter 36 timer.

Torkilds eksempel er ikke et eksempel på hvordan elpriserne ved "reimport" bliver "2-5 gange normalprisen", men hvordan den nordiske elpris i disse år svinger imellem "ekstremt lavt" og op til "lidt under middel". En faktor 10 prisforskel i MEGET udvalgte perioder er temmelig ligegyldig, hvis det er en prisforskel fra 2 til 20 øre. Hvis faktor 10 dækkede over en jævnligt forekommende forskel imellem 10 og 100 øre/kWh, så var sagen en helt anden, men det er jo netop ikke tilfældet..

Jeg har studeret de første 21 dage af januar 2016, Her havde vi først stormvejr og eksport til ca. 15 øre/kWh og helt ned til nul. Så blev det vindstille og frost I over en uge. Strømen vendte og vi importerede til 2-5 gange højere priser. helt galt blev det så da vandet åbenbart slap op. Importen fra Norge stoppede brat og prisen steg mandag morgen til 150 øre/kWh I Oslo og ØstDanmark

Der er ikke nogen mandag morgen i januar, som passer med din beskrivelse, så jeg regner med at du beskriver situationen 14-15 januar. De objektive fakta beskriver du ret godt, men du hverken giver det fulde billede eller har nogenlunde greb om hvordan de skal tolkes.

  • Vandet "slap" næppe "op", idet der er rekordhøje vandstande i de norske reservoirs http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/P....

  • Hvad er det egentlig for en situation du beskriver? Det er en situation hvor ØSTdanmark, OSLO, SE3 og SE4 (Sverige fra Stockholm og sydpå), Finland og de baltiske lande fik et prischok, mens prisen i de vind- og vandkraftsdominerede områder fra Jylland, op igennem den norske vestkyst og Sverige nord for Stockholm forholdt sig i ro. Systemprisen gik op, hvilket tyder på at det ikke var transmissionsproblemer internt i Nordpool der var årsagen, men at den skal findes i enten produktionskapacitet i "Øst-syd-norden" eller problemer med import østfra (sandsynligvis fra Rusland til Finland og/eller de baltiske lande). Problemer der var så alvorlige, at overførselskapaciteten fra de tilstødende prisområder med tilgængelig vind- og vandkraft blev makset helt ud.

  • En lignende situation opstod så den 21. januar, hvor problemet bredte sig til nordsverige og den lange tynde del af Norge. Kun Jylland og sydnorge op til Bergen formåede nogenlunde at holde problemet nogenlunde nede og fortsatte med priser på under halvdelen af systemprisen.

  • Hvor mange timer rakte de beskrevne problemer i de første 21 dage af januar? 11 timer, højt sat. Eller godt 2 % af måneden.

TL;DR: Du beskriver en markedssituation, hvor problemer der blev skabt i "øst-syd-norden", hvad de end var, men i HVERT FALD ikke var relateret til vind- eller vandkraft, fik prisen til at ryge i loftet i nogle meget få timer. Og hvor kombinationen af vind og vandkraft i "vest-nord-norden" supplerede hinanden eksemplarisk og effektivt hold problemerne stangen.

  • 10
  • 1

Tak Thorkild for et godt eksempel. En factor 10 og en gevinst på 25 øre/kWh ved at bruge el I Danmark og spare elkøb efter 36 timer. Jeg har studeret de første 21 dage af januar 2016, Her havde vi først stormvejr og eksport til ca. 15 øre/kWh og helt ned til nul. Så blev det vindstille og frost I over en uge. Strømen vendte og vi importerede til 2-5 gange højere priser. helt galt blev det så da vandet åbenbart slap op. Importen fra Norge stoppede brat og prisen steg mandag morgen til 150 øre/kWh I Oslo og ØstDanmark.

Jeg ser nu at du er en af forfatterne til kronikken og ikke en tilfældig debattør som f.eks. undertegnede. Jeg må helt ærligt sige at det er ret skræmmende for mig at du kan argumentere så løst og med så lidt indsigt bag dine argumenter, så jeg bliver nødt til at gøre mere ud af det:

  • I de timer du har set på har prisen i vestdanmark og sydnorge været identiske. Så at importen "stoppede brat" var udtryk for at der ikke var behov for yderligere udveksling, ikke at der var produktionsproblemer i de to områder. Årsagen til prishoppet skal som beskrevet ovenfor findes helt andre steder i Nordpoolområdet.

Jeg kan simpelthen ikke forstå at et rådgivende ingeniørfirma kan have så dårlig kvalitetssikring af sine udmeldinger som her. Jeg vil meget gerne tænke det bedste om seriøse firmaer, men det er altså meget svært ikke at få den fornemmelse at man strækker sig lige præcist så langt i sin analyse at den bakker op om den ønskede konklusion og man derefter undlader yderligere analyse for at se om den foreløbige konklusion holder.

  • 10
  • 2

Natten til 10 juli 2015 eksporteredes 1.500 MW for 2,4 øre/kWh Noget af denne strøm var købt fra vindmøller for op til 1 kr/kWh 36 timer senere importeredes omtrent det samme for 29,7 øre/kWh

Lad mig prøve at lege med.

13/12-2015 klokken 00-01: Pris 9.33 øre/kWh, import 943 MWh 14/12-2015 klokken 18-19: Pris 45,70 øre/kWh, eksport 483 MWh

Er vi virkelig ikke kommet ud over legen med at finde den time der bakker op om vores hypotese ud af og lad som om det er bevis for et generelt billede?

  • 10
  • 1

Ikke for at skyde en hest efter den allerede er åreladt og banket ihjel, men...

Natten til 10 juli 2015 eksporteredes 1.500 MW for 2,4 øre/kWh Noget af denne strøm var købt fra vindmøller for op til 1 kr/kWh 36 timer senere importeredes omtrent det samme for 29,7 øre/kWh

  • Den eksporterede strøm var næsten identisk med systemprisen. Der er derfor ikke tale om at vi måtte dumpe prisen på vindmøllestrømmen for at komme af med den. Det er simpelthen bare prisen på sommerstrøm i disse år

  • Hvis overførselskapaciteten fra Norge havde været rigelig, så havde den importerede strøm kostet 6,9 øre/kWh, ikke 29,7 øre. Prisdifferencen har altså meget lidt med vindmøllestrømmen at gøre og alt at gøre med at flaskehalse forhindrer os i at udnytte at norsk vandkrafts-el produceres næsten lige så billigt som dansk vindkraftsel om sommeren

  • 7
  • 2

..Alle fjernvarmeværker, som døjer med dyr varme fra gasfyrede kraftvarmeværker og gaskedler, har endnu større...

Det kan altså ikke nytte noget at lave økonomiske sammenligninger med decentrale kraftværker - De er jo kendt for en ruinerende økonomi - .

Hvordan ser det ud med fjernkøling? Skal den nu også til at betale til vindmøllerne???

  • 0
  • 4

Jeg kan simpelthen ikke forstå at et rådgivende ingeniørfirma kan have så dårlig kvalitetssikring af sine udmeldinger som her. Jeg vil meget gerne tænke det bedste om seriøse firmaer, men det er altså meget svært ikke at få den fornemmelse at man strækker sig lige præcist så langt i sin analyse at den bakker op om den ønskede konklusion og man derefter undlader yderligere analyse for at se om den foreløbige konklusion holder

Kære Anders Jacobsen. Vi observerer bare hvad der sker. Vejret skifter fra storm til vindstille og frost I næsten 2 uger. Vindenergien går fra at produce mere end vi skal bruge til næsen nul. Vi ser hvordan billig el eksporteres og dyr el importeres. Om det modsatte skulle være tilfældet en enkelt dag er egentlig ligegyldigt. Det interessante er, at prisen på el I Danmark svinger mere og mere og I lange perioder. Det er ikke kun over et døgn men over flere døgn og uger. Faktisk som vinden blæser og de regner.

Hvad bør du så gøre som omkostningsbevidst elforbruger (eksempelvis et forbrugerejet fjernvarmeværk), der skal bruge meget el til varmeproduktion.

1) være ligeglad og bare købe det el du har brug for time for time 2) købe et dyrt batteri og lagre el, så du kan købe meget el, når prisen er lav og undlade at købe el til din varmeproduktion, når prisen er høj eller 3) købe meget el og producere så meget varme du kan, når prisen er lav, og lagre varmen I de lagre du allerede har til rådighed eller kan etablere ret billigt, og så selvfølgelig undlade at købe el, når prisen er høj

Som det fremgår af artiklen, så stemmer vi for den tredje mulighed, og det gør så vidt jeg ved alle varmeforbrugere, der er så heldige at kunne gøre det. Jeg har endnu ikke mødt nogen som foretrækker den første eller den anden mulighed, bortset fra dem, som tjener penge på netop de to løsninger.

Jeg synes du skal studere Energistyrelsens analyser eller IDA Energivision 2050, og så skrive en artikel om hvorfor du synes, at man ikke skal udnytte de flukturerende elpriser til at mindske samfundets og varmeforbrugernes omkostninger.

Så kan vi arranger et møde om problematikken om det I IDA Energi. Vi har de seneste år haft flere møder om emnet, og der er endda nogen, som har arrangeret møder om el-batterier, som jo er extremt dyre I forhold til de vandbaserede lagre. Du burde rette din harme mod dem som tror, at der bliver behov for el-batterier.

  • 5
  • 4

Jeg synes, det er underligt, at man altid diskuterer udlandshandlens gode eller dårlige økonomi ud fra eksempler fra udvalgte korte perioder. Så kan man nå enhver ønsket konklusion. Her følger nogle gennemsnitstal for hele år. Jeg håber, tabellen kan læses:

Dansk udveksling af el Markedsværdier i €/MWh År Export Import 2010 51,02 47,84 2011 48,17 49,00 2012 32,01 39,24 2013 30,90 45,35 2014 24,80 35,15 2015 17.91 25.98

Virkeligheden er, at importprisen siden 2011 har været lidt højere end eksportprisen, men ikke så dramatisk meget som ofte hævdet. Der er en anden tendens, som er mere bekymrende, nemlig at priserne bliver ved med at falde. Energiplanlægningen har altid bygget på, at priserne skulle stige, så hvordan ender det?

Jeg er helt enig i at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at kunne udvikle indenlandsk fleksibilitet, og her er kraftvarmesystemerne langt den største ressource. Den bør ikke gå til spilde ved, at de faldende priser utilsigtet kvæler kraftvarmeværkerne. Men vi er nødt til at stille op i åben og fair konkurrence med andre lande.

  • 9
  • 0

Er vi virkelig ikke kommet ud over legen med at finde den time der bakker op om vores hypotese ud af og lad som om det er bevis for et generelt billede?

Et væsentligt spørgsmål.

Det ville hjælpe gevaldigt med et histogram med data fra f.eks. et helt kalenderår, med intervaller over (positive og negative) priser på X-aksen, og for hvert prisinterval antallet af både købte og solgte energikvanter (f.eks. MWh) ud af Y-aksen.

Så vil man nemt kunne opgøre nytten ved forskellige løsninger der skifter salget hen mod højere priser og købet hen mod lavere priser.

Jeg har kigget ganske kort på Nordpools data, og kunne ikke lige finde de relevante data.

Men det skulle da være en smal sag for et hold rådgivende ingeniører med spidskompetence i energi.

  • 3
  • 0

Kære Anders Jacobsen. Vi observerer bare hvad der sker. Vejret skifter fra storm til vindstille og frost I næsten 2 uger. Vindenergien går fra at produce mere end vi skal bruge til næsen nul. Vi ser hvordan billig el eksporteres og dyr el importeres. Om det modsatte skulle være tilfældet en enkelt dag er egentlig ligegyldigt. Det interessante er, at prisen på el I Danmark svinger mere og mere og I lange perioder. Det er ikke kun over et døgn men over flere døgn og uger. Faktisk som vinden blæser og de regner.

Og det er altsammen fint. nok analyseret. Men når du 1) ikke formår at finde den dybere årsag til dine prisflukturationer i januar, men tilskriver det manglende vind og at "vandet åbenbart slap op", 2) bakker op omkring en anden debattørs enkeltstående eksempel uden at finde frem til hvor typisk eksemplet er og 3) ikke holder jeres foreslåede løsninger op imod alternativerne, hvorfor skulle jeg dog på nogen måde sætte lid til de løsningsforslag I kommer med i kronikken?

De fleste af os herinde er amatører på området, men vi kan alle sammen komme med leksikonet af forslag til at skabe bedre samtidighed. Der er for os ikke noget nyt i varmepumper, elpatroner og akkumuleringstanke på på fjernvarme- og individuelt niveau, ej heller automatisk forbrugsstyring på industriel og husholdningsniveau, fleksibel elbilsopladning, udveksling med udlandet og brug af lagringsbar VE som "virtuelle batterier" og de helt eksotiske forslag a la tryklagring, højtemperaturslagring og gravitationslagring.

Hvad vi kun i begrænset omfang har mulighed for er at analysere de forskellige løsninger i forhold til hinanden og her stoler vi mere eller mindre på de professionelle aktører til at bruge kvalificerede medarbejderes tid på dels at finde årsagerne til prisflukturationer og de bedste modsvar og om de er investeringerne værd i forhold til problemets omfang.

Derfor er det temmeligt bekymrende når jeg ser at de eksempler på problemets natur der kommes med ikke har med vindflukturation at gøre. Det får mig til at spørge om I rent faktisk har lavet den analyse af problemets natur og omfang, som gør at I kompetent kan sige at løsning a er bedre end løsning b.

Dit håndvifteri i det citerede hjælper ikke på min bekymring. Her er hvordan jeg læser det: "jaja, det kan godt være at mine eksempler ikke er gode, men det er jo common knowledge at vinden blæser som vinden blæser og regnen falder temmeligt tilfældigt, det behøver vi jo ikke at undersøge. Vi behøver jo heller ikke at undersøge hvad præcist der får prisen til at flukturere. I stedet skal vi koncentrere os om løsningen som er fleksibilitet i fjernvarmesektoren".

Indholdsmæssigt adskiller det sig ikke fra at sige: "Det drypper nogen gange fra loftet i stuen, det ved hele familien, det behøver vi vel ikke at undersøge nærmere hvorfor, det handler om at handle. Derfor skal vi købe de her indendørsparaplyer, så vi ikke bliver våde". Før I har undersøgt a) om det er et hul i taget eller i en vandrør der er årsag til drypperiet og b) prisen og effektiviteten af at lappe hullet i taget/røret i forhold til indkøbet af indendørsparaplyer, så har jeg svært ved at tage jeres forslag alvorligt.

Med min begrænsede indsigt i prisdannelsen på Nordpool, så har dansk vindkraft meget lille indvirkning på den SAMLEDE prisdannelse, det er dens flukturationer alt for lille til i forhold til den samlede produktion. Den har til gengæld indvirkning på den LOKALE prisdannelse, når overføringskapaciteten er opbrugt. De to eksempler i kommer med, dine fra januar og Torkilds fra sidste sommer understreger jo blot dette (ud over at dine januartal overhovedet ikke har noget med vindkraft at gøre. Undrede det dig virkeligt ikke at prisflukturationerne fremkom i ØST- og ikke VESTdanmark hvor vindmøllerne står? Temmelig graverende detalje at overse).

Som mindstemål bør I holde samfundsinvesteringer i fjernvarmesystemet op imod alternativer, her mest åbenlyst at udvide udvekslingsmulighederne til det mest prisstabile og største del af nordpool, nemlig sydnorge.

  • 13
  • 2

Jeg vil gerne supplere Paul-Frederik Bach ved at henvise til de grafer, der fremgår af dette link:

https://www.dropbox.com/home?select=DK+pri...

De to første grafer er baseret på data fra Danmarks Statistik om elhandlen (i mio. kr./måned) og fra Energistyrelsen om eludvekslingen (GWh/måned). Begge instanser har hentet deres data hos Energinet.dk, for perioden jan 2007-dec 2015, og jeg har puttet dem ind i mit eget regneark.

Det ses, at der for alle 3 lande har været tale om tendens til faldende priser. Faldet har været mest markant, hvad angår prisen på import af strøm fra Sverige, siden jan 2013, men eksportprisen ligger altså stadigvæk under. Tendensen til faldende pris for eksporten til Tyskland har stået på lidt længere tid, nemlig siden sep 2011. Det samme gælder for faldet i importprisen fra Tyskland.

Det ses ligeledes, at priserne som opnås ved eksport til Norge og Sverige, siden jan 2013, har svinget næsten helt synkront, og at synkroniseringen efterhånden også omfatter priserne, som opnås i Tyskland. Der er ikke helt den samme synkronisering, hvad angår importpriserne, men det går den vej. Og begge prisniveauer går nedad. Og nedad. Hvis nogen skulle være i tvivl...

Den sidste figur viser udviklingen (i årene 1994, 2000, 2005, 2010-14) i Danmarks elproduktion (blå søjler), el-kapaciteter (rød streg) og kapacitetsfaktorer (sort streg). Det ses, at prisfaldet allerede har så godt som kvalt de decentrale KV-anlæg, hvor elproduktionen er mere end halveret på 15 år, og kapacitetsfaktoren er faldet fra knap 50 pct. i 2000 til 12-14 pct. i 2014. Det går samme vej med elproduktionen fra de centrale KV-anlæg. Den er faldet fra 26-27 TWh for 20 år siden til knap 15 TWh i 2014. I samme periode har man udfaset kapacitet, så man er gået fra 8600 MW til 4800 MW, hvorved man har kunnet holde kapacitetsfaktoren i et bånd fra 35 til 42 pct., bortset fra 2012, hvor den dykkede ned på 28 pct. Figuren viser også, hvorledes det er gået med udviklingen i den installerede kapacitet for solceller og vindkraft samt de tilhørende udviklinger i produktion og kapacitetsfaktorer. Sidstnævnte er steget jævnt for vindkraft, fra 21 pct. i 2000 til 31 pct. i 2014. Sol PV holder sig mere beskedent i et bånd omkring 10 pct. svarende til mindre end 1000 timer fuldlast.

  • 3
  • 0

Men hvor meget er så fordelagtigt og hvor meget batter det. Vi ved at det ikke kan betale sig at etablere automatic til at styre et køleskab og familien Danmark vil næppe droppe julegåsen for at spare et par kroner på elregningen.

Vi kan sagtens finde forbrug og forbrugere, der ikke påvirkes til at flytte deres forbrug, men der er andre end fjernvarmeværkerne der kan. Lad mig nævne et par eksempler vi har set på disse sider: - forbrugere med batterier, først og fremmes el-biler, men ikke bare el-biler - individuelle varmeforsyninger, der kombinerer el med anden forsyning og med varmelagring - brintproduktion og produktion af synfuel

Vi får flere teknologier frem, hvis vi giver muligheden for at tjene/spare ved at variere forbrug til alle i stedet for at den kun gives til en specifik sektor.

  • 1
  • 0

Vi kan sagtens finde forbrug og forbrugere, der ikke påvirkes til at flytte deres forbrug, men der er andre end fjernvarmeværkerne der kan. Lad mig nævne et par eksempler vi har set på disse sider: - forbrugere med batterier, først og fremmes el-biler, men ikke bare el-biler - individuelle varmeforsyninger, der kombinerer el med anden forsyning og med varmelagring

Forbrugere med el-biler er nok de nærmeste til at rette ind til fleksibel el-pris, selv få øre/Kwh kan motivere disse.

For folk med batterier skal elprisen variere ret meget før det bliver rentabelt.

Varme pris pr Kwh, inkl afskrivning af "dims" skal være under prisen for træpiller før det bliver interessant, hvis "dims" kun kan dette i få % af tiden bliver afskrivnings perioden så lang at det er ligegyldigt.

Med andre ord kun hvis vi skal noget omkring fleksibelt el forbrug så skal forbruger prisen inklusive afgifter, cykle op og ned i intervallet 2,20 kroner til 50 øre.

Nu bor vi i lille Danmark med en afgiftsafhængig offentligsektor og profit hungrende liberale elselskaber. Mit bud er derfor at fleksible el-priser kommer til at hedde 2,20 kroner til 5 kroner.

  • 1
  • 0

Vi kan sagtens finde forbrug og forbrugere, der ikke påvirkes til at flytte deres forbrug, men der er andre end fjernvarmeværkerne der kan. Lad mig nævne et par eksempler vi har set på disse sider: - forbrugere med batterier, først og fremmes el-biler, men ikke bare el-biler - individuelle varmeforsyninger, der kombinerer el med anden forsyning og med varmelagring - brintproduktion og produktion af synfuel

Hej Christian. Ja helt enig. De muligheder, som du nævner er jo også I spil, og de vil også kunne bidrage til at energiforbrugerne og Danmark som helhed kan drage fordel af de fluktuerende elpriser, som fluktuerer mere og mere I takt med mere vind- og solcellestrøm. De forskellige løsninger vil konkurrere. Spørgsmålet er hvor meget hver især kan bidrage med. Man har brugt mange ressourcer på at konstantere, at køleskabe andre husholdningsmaskiner ikke batter ret meget. Der er vist også enighed om, at en elvandvarmer (hvis der snart er flere tilbage) og kommende elbiler vil kunne udnytte svingninger I løbet af et døgn. Det interessante er imidlertid, at de fluktuationer, der er skabt af vind og nedbør har en meget længere periode end et døgn. Typisk uger, måneder og år (vådår og tørår). Hven kan udnytte billig strøm dobbelt I den ene uge og slet ikke bruge strøm I den følgende uge ? Jeg ser meget gerne gode forslag, som vi kan inddrage I energiplanlægningen som alternativ eller supplement til de store termiske lagre. Indtil videre kommer fjernvarme og fjernkøling med eksisterende og kommende termiske lagre ind som en klar nr. et.i forhold til elbatterier mv. og andre dybt interessante men dyre løsninger, som er bragt til torvs. Det fremgår af de officielle analyser af det integrerede energisystem, bl.a. IDA Energivision 2050 at de termiske er vigtige, og man regner også med brintproduktion som basis for kunstig naturgas og benzin på længere sigt, når potentialet for at udnytte de vandbaserede er opbrugt. Det bliver nok en dyr bezin, man effektiviteten kan øges når man udnytter overskudsvarmen fra processen til fjernvarme.

  • 4
  • 0

Det kan altså ikke nytte noget at lave økonomiske sammenligninger med decentrale kraftværker - De er jo kendt for en ruinerende økonomi - . Hvordan ser det ud med fjernkøling? Skal den nu også til at betale til vindmøllerne???

Hej Max. Der er vel 300 små fjernvarmeværker, som har gjort som Folketinget befalede for 20 år siden og investeret I gasmotorer for at effektivisere energisystemet, sænke varmeprisen og hjælpe med at få afsat noget gas. Nu er sagen jo vendt på hovedet. Motorerne er ikke rentable og star til at blive skrottet, og de forbruger- og kommunale ejede værker ser sig grundigt om efter alternative billigere produktionsformer, som har god samfundsøkonomi og kan sænke varmeprisen. For samfundet ville det være godt hvis man kunne bevare gasmotorerne, så de kan udnytte de meget høje elpriiser og hvis værkerne ville investere I elkedler og varmepumper for at udnytte de lave elpriser til varmeproduktion I Danmark frem for at eksportere den.

Sidste del af vores kronik handler om, at Folketinget derfor burde give nogle incitamenter, så det bliver mere fordelagtigt at reagere på fluktuerende elpriser . Så skal der nok ske noget meget hurtigt I fjernvarmesektoren. Det vil også give incitamenter til at alle andre metoder kan komme I sving, hvis de er fordelagtige.

Fjernkøling har mange storskalafordele og fordele I symbiose med fjernvarmen, som begrunder fjernkøling mange steder I Danmark. I tilgift giver det mulighed for at producer kølingen når elpriserne er lavest indenfor få dage. Den største fordel ved fjernkøling er I de lande, hvor man har black-out midt på dagen fordi mange burger individuelle uregulerbare airconditionanlæg. Her kan fjernkølingen afhjælpe problemet ved at flytte elforbrug fra kølespidsen til natten.

  • 4
  • 1

Motorerne er ikke rentable og star til at blive skrottet, og de forbruger- og kommunale ejede værker ser sig grundigt om efter alternative billigere produktionsformer, som har god samfundsøkonomi og kan sænke varmeprisen. For samfundet ville det være godt hvis man kunne bevare gasmotorerne, så de kan udnytte de meget høje elpriiser og hvis værkerne ville investere I elkedler og varmepumper for at udnytte de lave elpriser til varmeproduktion I Danmark frem for at eksportere den

Nu er det jo egentlig ikke varmeværkernes hovedopgave at hjælpe elsystemet. De skal sørge for varme til forbrugerne, og desværre investerede de i gasmotorer, som ikke kan lave konkurrencedygtig el undtagen i sjældne tilfælde. Hvis det er så stort et problem for elproduktionen, så kunne de sætte gasmotorer, varmepumper og fjernkøling op, og sælge resultatet til varmeværkerne. Med en god pris køber de sikkert gerne varmen og kulden. På en eller anden måde fornemmer jeg, at den model ikke rigtig kan lade sig gøre, selvom det optimale er, at den der har problemet løser det.

  • 5
  • 0

Nu er det jo egentlig ikke varmeværkernes hovedopgave at hjælpe elsystemet. De skal sørge for varme til forbrugerne, og desværre investerede de i gasmotorer, som ikke kan lave konkurrencedygtig el undtagen i sjældne tilfælde. Hvis det er så stort et problem for elproduktionen, så kunne de sætte gasmotorer, varmepumper og fjernkøling op, og sælge resultatet til varmeværkerne. Med en god pris køber de sikkert gerne varmen og kulden. På en eller anden måde fornemmer jeg, at den model ikke rigtig kan lade sig gøre, selvom det optimale er, at den der har problemet løser det.

Ja, du har helt ret. Vindmøller og solceller (særligt I Tyskland) volder elsystemet problemer. De løser de med forskellige foranstaltninger til at stabilisere nettet. Her kan fjernvarmen hjælpe med elkedler, der forhindrer overløb af el I de locale net. Det er som om at nogle eksperter synes at det er nok, bare elnettet fungerer og at det ikke gør noget at man sælger vindkraft og kraftvarmebunden el til udlandet for en lav pris og køber det tilbage igen til en væsentligt højere pris, som eksempelvis de første 3 uger af Januar 2016. Men for samfundsøkonomien og for varme- og køleforbrugerne er det en oplagt forretningsmulighed at investere I elkedler og varmepumper samt levetidsforlænge motorerne og så tjene penge til varmeforbrugerne ved at agere I markedet. Det kan de sagtens klare bare rammebetingelserne er rimelige og gode, som de eller har været siden 1979. I vores kronik peger vi bl.a. på det urimelige i:

at elafgiften er den samme uanset det er regulerbart elforbrug, der aftager el til en meget lav pris forårsaget af vindmøllerne eller det er ikke regulerbart elforbrug, det skal tilgodeses uanset prisen på el er meget høj. at kommunale fjernvarmeværker reelt ikke kan etablere fjernkøling og at kommunerne ikke må stille lånegarantier til fjernkøl, hvilket blokerer for det mest effective system at Bygningsreglementet ikke stiller krav om integrerede HVAC anlæg og dermed leder mange VVS ingeniører på vildspor og eksempelvis foreslår over 1000 små ikke regulerbare varmepumper til et hospital..

Der er iøvrigt en fornøjelse at arbejde for forbrugerejede og kommunalt ejede fjernvarmeselskaber, fordi de har en stor interesse og et stort incitement til at effektivisere, og investere I projekter, der sænker varmeprisen (eller maksimerer profit, der går til at sænke varmeprisen).

  • 2
  • 1

Anders Dyrelund

Det siger måske noget, at det ikke er elproducenterne/distributørerne som foreslår alle disse tiltag. De er forbavsende fraværende i disse debatter, hvor til gengæld alle andre ser nogle problemer som skal løses. Markedet er åbenbart reguleret på en sådan måde, at dem som egentlig skaber problemerne ikke føler dem. Som skrædderen der foreslog at kunden ændrede holdning så tøjet passede.

  • 2
  • 1

Det siger måske noget, at det ikke er elproducenterne/distributørerne som foreslår alle disse tiltag. De er forbavsende fraværende i disse debatter, hvor til gengæld alle andre ser nogle problemer som skal løses. Markedet er åbenbart reguleret på en sådan måde, at dem som egentlig skaber problemerne ikke føler dem.

Hej Svend. Jeg synes ligesom Max. at du er for hard ved elsektoren. Problemet er jo, at vi bliver nødt til at udfase brugen af fossile brændsler og, at de energikilder, som kan erstatte dem er lavværdige som biomasse og lavtemperaturvarme og fluktuerende som el, der afhænger af vind, sol og regn. Det sætter elsystemet på en stor prøve og det bliver ekstremt dyrt, hvis det skal klares af elsystemet alene. Heldigvis kan elsektoren få hjælp af fjernvarme, fjernkøling, naturgasnet og kunstig benzin. Fjernvarme og fjernkøling er I forvejen en vigtig brik I energisystemet som en forudsætning for at udnytte storskalafordele, overskudsvarme og vedvarende energikilder til opvarmning og køl I byerne

Problemet som vi bl.a. gerne vil gøre opmærksom på I kronikken er, at mange eksperter tror, at det kan løses af elsystemet alene med batterier. Det er særligt de lande, som ikke kender til fjernvarme, at man kaster sig ud I dyre løsninger med batterier eller helt opgiver.

  • 3
  • 0

Noget af denne strøm var købt fra vindmøller for op til 1 kr/kWh 36 timer senere importeredes omtrent det samme for 29,7 øre/kWh

For det første, så glem alt om hvad vindmølleejeren får. Han får tilskud, det får du ikke. Det der er interessant er hvad hvad markedprisen er/var, altså ca. 0 kr/kWh. Herefter kommer det der er kernen i spørgsmålet. Hvem er i stand til at lagre energi til 29 øre /kWh. Hvis det er dyrere så er det en død sild. Enhver løsning der er dyrere end at udnytte det norske (og svenske) elnet som buffer vil opleve 'modvind på cykelstien'. Det er den samme faktor der ødelægger alle 'våde drømme' om lokal energilagring.

  • 2
  • 0

Kære kronikkører,

Jeg er sådan set enige i meget af det i skriver. Men afgifter og tariffer der svinger i takt med spotprisen er i min optik et vildspor, der komplicerer tingene unødigt. Hvordan regner man F.eks. En business case på basis af varierende afgifter og tariffer eller foretager dispositioner i Day Ahead markedet omkring tvangssalg fra kraftværkerne eller indkøb af el til din varmepumpe/elkedel? Og hvordan skal tarifferne skrues sammen så fleksibilitet i intraday markedet belønnes "korrekt"?

Det der i min verden skal til er relativt simpelt (bortset for at der er tale om en omlægning af afgifter for ca. 46 mia DKK/år, med en tilhørende kæmpe flok af interresenter) - nå tilbage på sporet.

Afgifterne for el, gas, kul og olie skal synkroniseres - og fleksible forbrugere skal gerne have nedslag i deres Nettariffer. Derved sikres at man bruger el til opvarmning/procesenergi når det er samfundsmæssigt fordelagtigt og fossile brændsler når det er det der samfundsøkonomisk er billigst.

En sådan ligestilling mellem el og de fossile brændsler vil være MEGET bedre end det vi har i dag, og vil give incitament til mange investeringer i fleksibelt elforbrug - hvilket igen ville være med til at hæve elprisen i DK og Norden til et niveau der afspejler de faktiske produktionsomkostninger inkl. Vedligehold og afskrivninger, til glæde for alle elproducenter ( vindmøller, solceller, kraftværker mm.), varmekunder og den grønne omstilling.

  • 2
  • 0

Hej Svend. Jeg synes ligesom Max. at du er for hard ved elsektoren. Problemet er jo, at vi bliver nødt til at udfase brugen af fossile brændsler

Jeg ved ikke om Max er enig eller ikke: "og alligevel insisterer man fra elsektoren på ikke at anerkende deres "aktier" i problemet". Det er jo politisk bestemt uden reel grund, men hvorfor skal elsektoren ikke hjælpe med løsningen? Da vindmøllerne var en parentes i forsyningen, var det helt fint, men når de leverer halvdelen af vores el-forbrug, er det ikke mere en parentes som kræver særbehandling. Eller måske netop, for deres levering er jo ustabil, og har ikke samme værdi, som et kraftværk der kan levere efter behov. Jeg savner stadig den kommission som skulle gennemgå hele energisektoren og se efter hvad der er op og ned i foretagendet. Det kunne jo være at folk var enige om målet og accepterede at det kostede noget, men at sylte det hele ind i besynderlige tilskud og afgifter, som ingen kan gennemskue, og som medfører utallige suboptimeringer, er ikke vejen frem. Denne on/of regulering af solceller viser tydeligt problemet.

  • 2
  • 3

Jeg ved ikke om Max er enig eller ikke: "og alligevel insisterer man fra elsektoren på ikke at anerkende deres "aktier" i problemet". Det er jo politisk bestemt uden reel grund, men hvorfor skal elsektoren ikke hjælpe med løsningen?

Hjælper elsektoren ikke med at løse problemet? Hvilken planet er du faldet ned fra?

Elsektoren arbejder jo netop på at få indpasset mere CO2-let produktion. Kulkraftværker tages ud af drift, bedre styring og planlægning i forhold til produktion, nedlukning af vindproduktion ved overproduktion, import/eksport af energi, forsøg med fleksibelt forbrug, energilager, og evt. udnyttelse af overskudsenergi i fjernvarmesystemet...

Samtidig arbejder elsektoren på at få en del af varmeproduktionen væk fra olie og gas og over på varmepumper, lige som at elsektoren forsøger at løse transportsektorens problemer med CO2-udledning ved at få benzin- og dieselbiler over på el...

Problemet er at du (og ligesindet) ikke anerkender målet med at udlede mindre CO2 og derfor forsøger at stoppe et hvert forsøg på at finde løsninger...

  • 10
  • 0

Men hvorfor ikke bruge husholdningernes maskiner som lager. Flyt brug af køleskab, fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og varmepumpe fra spidsbelastningsperioder til lavlastperioder. 1 million gange 2000 W. er 1000 GW.

  • 1
  • 3

Hvem gider stå op kl ged om natten og starte 2-4 forskellelige maskiner for at spare 50-100 øre?

Automatik til styring vil antageligt koste et sted mellem 3.000,- og 8.000,- plus et eller andet mdl gebyr [af de der bare fordi det er smart kan vi tage gebyr, gebyrer]

Nope.. vil ikke fungere.

Eneste ting på forbruger niveau der pt. ser ud til at komme til at virke er opladning af el-biler.

  • 4
  • 1

Eneste ting på forbruger niveau der pt. ser ud til at komme til at virke er opladning af el-biler.

Helt enig. Automatik og data håndtering vil koste mere end besparelserne på husholdningsniveau, og hvem vil mindske comfort og have den ulejlighed for et par kroner. Det er påvist af flere undersøgelser, men den er gået stille bort.

Med elbiler er der allerede investeret I batteriet, og derfor vil man kunne udnytte prisforskelle over døgnet, forudsat at man kun får rabatten hvis man undgår timer med makspriser eller afbryder fjernbetjeningen.

Fjernvarme, eksempelivs fjernvarmeforbrugerne I Gram, vil med 8 MW gasmotor, 8 MW elkedel og ca. 1 MW varmepumpe samt et stort varmelager kunne udnytte de svingende priser og flytte elforbrug og produktion flere uger. Hvis priserne og afgifterne giver de lidt bedre incitamenter så vil 300 selskaber gør det samme, og det have en stor virkning. Da udlandet styrer vores elpriser er det ikke engang sikkert, at det vil udjævne priserne ret meget. Tyskland har ikke samme muligheder for at udnytte de fluktuerende priser, og Norges vandkraft er begrænset. Det vil Danmark kunne tjene penge på.

Den 21 januar kl 17, hvor elpriserne gik helt amok med 160 øre/kWh I Øst danmark efter 10 dage med vindstille var der et mega stort behov for at få el fra den Norske vandkraft, men der kom kun netto 55 MW fra Norge og Sverige til 160 øre.. Derimod fik vi I alt 800 MW fra Tyskland til en høj pris. Det illustrerer, at vi skal spare på den type elforbrug, der ikke kan afbrydes og til gengæld bruge meget meget mere el, som kan afbrydes, især den el, som kan afbrydes I flere dage og uger.

  • 2
  • 3

..Samtidig arbejder elsektoren på at få en del af varmeproduktionen væk fra olie og gas og over på varmepumper, lige som at elsektoren forsøger at løse transportsektorens problemer med CO2-udledning ved at få benzin- og dieselbiler over på el...

@Michael Rangård. Det du nævner er netop det jeg anker mod. Det er alt for let at sende "aben" videre, og det du kalder "løsninger" er efter min mening lidt letkøbt "abeflytteri".

  • 0
  • 1

Fjernvarme, eksempelivs fjernvarmeforbrugerne I Gram, vil med 8 MW gasmotor, 8 MW elkedel og ca. 1 MW varmepumpe samt et stort varmelager kunne udnytte de svingende priser og flytte elforbrug og produktion flere uger.

Skal man ikke se den realitet i øjnene, at i det store hele er der kun brug for varme ca. halvdelen af året, og det at fastholde en høj fremløbstemperatur for at kunne levere ikke skadeligt forbrugsvand gennem et fjernvarmenet er ikke rationelt i den varme periode.

Altså kan man sige at det er jo kun en halv løsning I plæderer for - og at prøve at sælge ideen til lande der har en endnu kortere kold sæson er at gøre dem en bjørnetjeneste.

Så indsatsen må i højere grad gå på at opbygge nogle ordentlige systemer til at gemme elektricitet, i stedet for at buffe lunkent vand nogle dage.

  • 1
  • 2

Hvilke eksempler på elforbrug der kan afbrydes i flere dage og uger kender du til? Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogle. I fremtiden måske produktion af syntetisk brændstof?

Det Anders og de to andre skribenter af kronikken ønsker er adgang til afgiftsfri vindmøllestrøm. Så kan der veksles mellem biomasse, naturgas og el som opvarmning af fjernvarme vandet.

Jeg læser deres kronik som de ønsker at denne adgang skal være eksplicit for varmeværkerne og ikke også tilgå private. (for så dør rentabiliteten for varmeværkerne )

Jeg vil også gerne have adgang til afgiftsfri vindmøllestrøm, så skal jeg nok sikre et miljøvenligt og fleksibelt energiforbrug.

  • 4
  • 1

Hvilke eksempler på elforbrug der kan afbrydes i flere dage og uger kender du til? Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogle. I fremtiden måske produktion af syntetisk brændstof?

Det har vi vist nævnt mange gange. Der skal bruges meget el til opvarmning, og da fjernvarmen har lagertanke og kan bygge endnu fler meget billigt I forhold til batterie, så er det jo nærliggende at fjernvarmen lagrer varmen, og det kan man gøre I flere dage modsat små varmepumper, som kun kan gøre det få timer. Det same med fjernkøling om sommeren her kan mange små ikke regulerbare kølemaskiner erstattes af store kompressorer der kan flytte forbruget ved hjælp af køleakkumuleringstanke, som vi vil se mange af I fremtiden.

Med en helt eller delvis budgetneutral dynamisk elpris vil alle e-forbrugere blive stillet lige.

Vi kan let regne ud hvem, der så vil få mulighed for at tjene penge på at lagre strøm.

  • 2
  • 0

Det ser ud til at Maersk tæller på fingrene om de skal opgive Thyra feltet og dermed skabe en situation, hvor 2/3 dele af naturgassen derefter skal importeres. Så bliver jeres opgave jo nok at at rulle flere løsninger som foreslået i jeres kronik.

  • 2
  • 0

Der skal bruges meget el til opvarmning, og da fjernvarmen har lagertanke og kan bygge endnu fler meget billigt I forhold til batterie, så er det jo nærliggende at fjernvarmen lagrer varmen,

Fjernvarme har nogle fordele, men også nogle ulemper. Vand har en meget stor varmefylde og er let at opbevare, så længe det befinder sig i temperaturomådet 0 - 100 C. Dermed kan vi sagtens få varmet en masse vand op på en effektiv måde. Herefter nærmer vi os så ulempen. Den oplagrede energi er næsten uanvendelig hvis vi har brug for andet end varmt vand. Det er f.eks. ikke muligt at gendanne det til elektricitet. Den energi der er lagret i det varme vand kan ikke distribueres ud over det lokale fjernvarmenet. Anlæg (tænk her på varmepumper) der kun bruges i en begrænset del af tiden bliver dyre i drift. Investeringen skal stadigvæk afskrives, selv om anlægget ikke er aktivt.

  • 2
  • 0

Den oplagrede energi er næsten uanvendelig hvis vi har brug for andet end varmt vand. Det er f.eks. ikke muligt at gendanne det til elektricitet.

Vi har nu engang brug for varmt vand, og så længe vi futter Co2 udledende brændsel af til at lave varmt vand. Så er lagring af energi fra vindstrøm i varmt vand, en god metode til at sænke Co2 udledningen.

At kunne gendanne elektricitet er reelt ligegyldigt, vi bruger jo Norsk Vandkraft til lagring af overskuds strøm.

  • 0
  • 0

Vi har nu engang brug for varmt vand, og så længe vi futter Co2 udledende brændsel af til at lave varmt vand. Så er lagring af energi fra vindstrøm i varmt vand, en god metode til at sænke Co2 udledningen.

I det store hele er det kun relevant halvdelen af året - at distribuere varmt vand i sommerhalvåret, udelukkende for at dække varmtvandsbehovet er uhensigtsmæssigt.

Så det kan jo kun bliv en halv løsning - og hvis de forskellige mindre fjernvarmeværker så opfører solvarme til at dække det behov, så er der slet ikke noget behov for at brænde strømmen af der om sommeren.

Fokus skal rettes mod at få lagret elektriciteten begavet, så den ikke kun konverteres til lunkent vand.

  • 0
  • 0

Det er meget godt med alt det vi kan gøre for at udnytte vores el selv. Derfor ville det være meget fint med nogle tal for hvor meget effekt der af og til skal aftages og hvor meget energi pr år det drejer sig om. Er det pebbernødder eller batter det virkelig noget, og hvem batter det for. Er det store effekter over kort tid, vil investeringen i forhold til udnyttelsen blive for stor. Er det en mere jævn effekt viser den sig måske at være for lille til at give et bidrag. Endelig kræver handel med el to parter der gerne skulle være tilfredse, så lukning af vores eksport er måske ikke mulig. P.S. Lunkent vand er altså ret efterspurgt, særligt om vinteren, så det er ikke noget tredje klasses lager.

  • 1
  • 0

I det store hele er det kun relevant halvdelen af året - at distribuere varmt vand i sommerhalvåret, udelukkende for at dække varmtvandsbehovet er uhensigtsmæssigt.

Ikke hvis prisen pr tranporteret Kwh er fornuftig.

Så det kan jo kun bliv en halv løsning - og hvis de forskellige mindre fjernvarmeværker så opfører solvarme til at dække det behov, så er der slet ikke noget behov for at brænde strømmen af der om sommeren.

2 halve = 1 hel, 4 kvarte = 1 hel: Og alligevel ikke. For delløsninger vil have et vist overlap, så det er nok snarere tale om 6 kvarte = 1 hel: Men fokus børe være på lavest mulige Co2 udledning, og der kan samspilet mellem mange løsninger give meget og ret hurtigt. (politisk vilje er eneste stopklods)

Fokus skal rettes mod at få lagret elektriciteten begavet, så den ikke kun konverteres til lunkent vand.

Det gøres allerede ret begavet og ret billigt, via vandkraft i Norge.

  • 0
  • 0

@Michael Rangård. Det du nævner er netop det jeg anker mod. Det er alt for let at sende "aben" videre, og det du kalder "løsninger" er efter min mening lidt letkøbt "abeflytteri".

Det ville man måske kunne kalde det, hvis ikke formålet med at "flytte aben" var nødvendig for at indfri målet for hele samfundet og ikke kun for elsektoren...

Ser man på individuelle oliefyr, så er der flere måder de kan blive udfaset på. Fjernvarme, biobrændsel og varmepumpe. Groft set kan man vel også foreslå ren elopvarmning, men det mener jeg ikke er realistisk... Fjernvarme har sine store fordele i tæt bebygget områder og er ikke en reel mulighed for alle. Biobrændsel er en overgangsløsning, som sikkert vil være en fornuftig løsning for mange og ellers er der varmepumper... For det meste biobrændsel vil fremtidens produktionsform være styret af elmarked eller i hvert fald samarbejde med elmarked for at løse de fælles udfordringer...

Det samme gælder inden for transportsektoren. Der kan man vælge mellem biobrændsel og elbiler og biobrændsel vil nok på længere sigt være forbeholdt den del af transportsektoren som ikke kan overgå til ren eldrift...

Jeg kan ikke se en løsning for varmesektoren og transportsektoren, som løser samfundets problem med ikke at udlede CO", uden at de på en eller anden måde gør brug af elsektoren... Og igen, det er fair nok at elsektoren skal løse sine egne problemer, men når de træder til og løser andres problemer, så kan man godt forvente at de andre sektorer også hjælper til hvor de kan...

  • 0
  • 0

politisk vilje er eneste stopklods

Hvis teknik og økonomi kunne klares med politisk vilje er det mærkeligt vi står hvor vi står. Det er måske reguleringer du mener, med omlægning af skatter, afgifter, tilskud og forbud, og så lyder det bedre at kalde det politisk vilje. Denne pæne upræcise omskrivning har bare den hage, at politikernes vilje måske ikke er den "rigtige", eller ikke udmøntes rigtigt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten