Kronik: Lad os bruge det virtuelle el-lager
De danske vindmøller har netop sat ny rekord i 2015: Vindstrøm udgør nu 42 procent af vores samlede elforbrug. I Danmark har vi et mål om, at 50 procent af elforsyningen skal komme fra vindkraft i 2050.
Vil man øge mængden af vindmøllestrøm, må man imidlertid sikre sig, at der er lagerkapacitet til den overskydende strøm fra de stormfulde dage. Ellers må den eksporteres til spotpris, og man må ugen efter, hvor det er vindstille, importere til en pris, der er to til fem gange højere end det normale.
Det har sat gang i debatten om, hvordan vi bedst udnytter den fluktuerende vindenergi. For det er stadig en udfordring at tilpasse vores energisystemer til at rumme vindenergien, der kommer og går, som vinden blæser.
Flere har foreslået, at vi skal bruge mere el og investere i el-lagre (batterier) til lagring af vindmøllestrømmen. Men fjernvarmen og fjernkølingen kan i samspil med resten af energisystemet fungere som et el-lager for vindenergien, og endda meget billigere.
Fjernvarmen er med andre ord i stand til at aftage meget el, når prisen er lav, og ikke aftage el i de dage og uger, hvor prisen er høj. Det kan den i kraft af varmelagre og en fleksibel varmeproduktion.
Alle de store kraftvarmeværker har længe fungeret som et delvist ellager. De har store varmeakkumulatorer, som er vigtige for at kunne optimere driften i forhold til elmarkedet, og de har efterhånden alle fået installeret store elkedler. Når værket er i drift, koster det kun ca. 0,12 MWh el at udtage 1 MWh varme. Det svarer til en COP på 8.
Takket være varmeakkumulatoren kan værket udtage varme, når elprisen er lav og slet ikke udtage varme, men producere mest el, når prisen på el er høj. Når elprisen er meget lav, og der ikke er behov for, at værket er i drift, kan elkedlen producere varme i stedet.
Alle fjernvarmeværker, som døjer med dyr varme fra gasfyrede kraftvarmeværker og gaskedler, har endnu større muligheder for at udskifte naturgassen med billigere vindenergi, hvis gasmotoren suppleres med elkedler og store varmepumper. Et eksempel er Gram Fjernvarme, der har investeret i både gasmotor, elkedel, varmepumpe, varmelagre og storskala-solvarme. Solvarmen kan dække halvdelen af årsproduktionen i kraft af sæsonvarmelageret, og resten kan produceres effektivt ved at udnytte både de laveste og højeste elpriser i markedet.
Et andet eksempel er Høje Taastrup Fjernvarme, som arbejder på at udnytte fjernkølingens muligheder som energilager i samspil med fjernvarmen.
Alle værker burde være i gang, men hvorfor går det så langsomt? Der er flere årsager. Energiafgifterne mangler incitament til at udnytte vindenergi og overskudsvarme til fjernvarmen, da elafgiften er kontant, uanset om strømmen har markedsprisen nul og kommer fra vindmøller, eller den koster fem gange så meget som gennemsnitsprisen og kommer fra de dyreste værker i Nordeuropa.
Bygningsreglementet giver ikke incitament til det virtuelle el-lager ved at kræve integrerede vandbårne systemer, men tvinger bygherren til urentable investeringer.
Energiprojekter til offentligt støttet byggeri prioriteres ikke ud fra samfundshensyn. Lovgivningen forhindrer, at kommunale selskaber kan etablere og lånefinansiere samfundsøkonomisk fordelagtig fjernkøling, der kan effektivisere fjernvarmen og udnytte vindenergien. Det værste er imidlertid, at det fra centralt hold ikke anerkendes, at bestyrelserne i de kommunalt og forbrugerejede selskaber arbejder med et stærkt incitament til at effektivisere for at sænke opvarmningsudgifterne til glæde for energiforbrugerne.
Det er vores erfaring fra utallige studier og projekter i Danmark og udlandet, at vores måde at organisere sektoren på er en forudsætning for, at den drives effektivt i samspil med forbrugerne med fokus på teknisk, organisatorisk og finansiel effektivitet. Det er der brug for, hvis vi skal nå de energipolitiske mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050 på den mest økonomiske måde for samfundet og energiforbrugerne.
Det vil samtidig være et udstillingsvindue for effektive projekter, der udnytter vinden, og det vil gavne eksporten af fjernvarme- og vindmølleteknologi.
