Kronik: Krav om radonsikring i nybyggeri skaber falsk tryghed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Krav om radonsikring i nybyggeri skaber falsk tryghed

Siden 1998 har der i bygningsreglementet været krav om sikring af alt nybyggeri mod indtrængning af den radioaktive gas radon fra undergrunden. Og i bygningsreglementet fra 2010 blev der indført en skærpet grænseværdi på 100 Bq/m3 (Becquerel) i indeluften for alt nybyggeri. Men der er aldrig blevet stillet krav til bygherren om at dokumentere, at kravet overholdes.

I 2006-2007 gennemførte Niras en undersøgelse af radontætheden i 16 nybyggede huse i Region Midtjylland, der på papiret skulle være radonsikrede. Resultatet af undersøgelsen viste, at der i 50 pct. af husene blev målt radonkoncentrationer over den nuværende grænseværdi på 100 Bq/m3 (indført i 2010). Problemet var bare, at der ikke eksisterede krav til bygherren om eftervisning og dokumentation af udført radonsikring.

Situationen er nøjagtig den samme i dag. Der er ingen egentlige lovkrav til bygherren om dokumentation og sikkerheden for, at et nybygget hus er radontæt og dermed også trygheden for, at et nyt hus er sundt at bo og opholde sig i, er derfor hverken velbegrundet eller dokumenteret.

En radonmåling er den eneste måde, hvorpå det kan afgøres, om en bygning er radontæt (≤100 Bq/m3 i nybyggeri). Alligevel foretages der kun ganske få radonmålinger i nyopførte huse, selv om Statens Byggeforskningsinstitut ellers har udarbejdet en SBI-anvisning til, hvordan radonniveauet måles i praksis. Og der er heller ingen krav om kontrolmålinger af en bygning efter ibrugtagning.

Målinger efter ibrugtagning kan være relevante, da optørring af bygningen kan skabe svindrevner eller større revner, der forværrer indtrængningen. Fraværet af krav om kontrol er lidt af et paradoks i et land som Danmark, der på mange andre miljø- og sundhedsspørgsmål udmærker sig ved en skarp regulering og håndhævelse til stor glæde for folkesundheden.

Radon er en radioaktiv gas, som findes i undergrunden, hvorfra det trænger ind i vores bygninger. Radongassens henfaldsprodukter (radondøtre) er farlige i større koncentrationer, når de indåndes, deponeres og indefra bestråler og beskadiger vores lunger. Udsættes vi for eksponeringen gennem længere tid, kan bestrålingen forårsage lungekræft.

Et forhøjet og sundhedsskadelig koncentration af radon (>100 Bq/m3) i indeklimaet kan kun afgøres ved en radonmåling, da radon hverken kan ses, lugtes eller smages. Hvis koncentration af radon i indeklimaet stiger, bevirker dette en øget risiko for lungekræft. Sundhedsstyrelsen skønner, at radonforurening årligt er skyld i ca. 300 dødsfald.

Myndighederne har udstedt en gevaldig tillidserklæring til bygherrerne, når det kommer til radonsikring af nybyggeri, så længe der ikke stilles krav om at dokumentere, at sikringen er udført. Derfor er der tydeligt behov for, at vi kan dokumentere, at det byggeri, vi klassificerer som radonsikkert, rent faktisk også er det.

Denne dokumentation kan vi kun opnå ved systematisk at foretage kontrolmålinger af radon i nybyggeri – evt. som stikprøver eller som en standardleverance fra bygherre med inspektion og afprøvning af udført radonsikring.

Ifølge Danmarks Statistik er der i 2013 opført ca. 4.500 nye enfamilieshuse. Alle disse bygninger burde være radonsikre, men vi har ingen vished for, at dette også er tilfældet. Der er derfor et tydeligt behov for en mere systematisk kontrol af nybyggeri, så folkesundheden for brugere af offentlige bygninger og beboere i nyopførte huse tages alvorligt. Andet kan vi ikke være bekendt.

Emner : Indeklima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er min erfaring at ting som kan holde til en trykprøvning ikke er behagelige at bo i.

  • 1
  • 5

Sundhedsstyrelsen skønner, at radonforurening årligt er skyld i ca. 300 dødsfald.

Nu skriver sundhedsstyrelse også, at risikoen er 25 gange større for rygere end ikke-rygere og med 20 % rygere i DK giver en hurtig udregning følgende fordeling:

Rygere = 259 pr. år. Ikke rygere = 41 pr. år.

Da rygerne alligevel er fortabte (af mange andre årsager), så består indsatsen i at reducere de 41 dødsfald pr. år for ikke rygere ud af en befolkning på ca. 4 millioner ikke-rygere.

Nu skal man ikke male fanden på væggen, for gamle undersøgelser viser (SIS 2001), at middelstrålingen i danske huse var 53 Bq/m3 og at procentdelen af huse, med en stråling på mere end 200 Bq/m3 kun var 2,7 % - vel at mærke inklusive den gamle boligmasse, hvor der slet ikke var gjort tiltag for at reducere radon udsivningen.

Den største fare består, hvis man har soveværelse i kælderen. Har man ikke har kælder, og lufter man bare let ud, tror jeg ikke på, at der er nogen som helst forøget risiko.

Men der må tal på bordet. Hvor høj radonkoncentration har man ved stikprøvekontrol fundet i de 4500 ny enfamiliehuse fra 2013? Og i hvor stor en procentdel af prøverne?

Da langt de flest nyopførte enfamiliehuse er uden kælder, er problemet reelt ikke eksisterende, hvis der dagligt udluftes.

Det største problem er, at en del firmaer overdriver ”radonfaren” på et usagligt grundlag i håb om profit fra forskrækkede medborgere - og endnu værre: at påført angst beviseligt forårsager dødsfald !

  • 3
  • 2

Radon er ikke et opfundet overdrevet problem, men udgør en reel videnskabelig bevist sundhedsfare i de danske hjem. Det er bevist, at radon er skyld i flere dødsfald end ude i trafikken og myndighederne bruger alligevel flere millioner kroner årligt på kampagner om trafiksikkerhed, men ingen penge på at udbrede radonproblematikken eller evt. støtte radonsikring af private hjem, daginstitutioner eller arbejdspladser, hvor tusindvis af mennesker dagligt udsættes for for høje radonværdier - det er da helt forkert!

I private hjem bruges mange penge på autostole, cykelhjelme og generel bilsikkerhed. Men hvis dødsrisikoen er større ved at opholde sig i et højt radonholdigt hjem, burde de jo samtidig købe radonmålinger og radonsikringstiltag - men det gør de ikke, fordi de ikke er bevidst herom - det er da også helt forkert!

Faren består ikke i at opholde sig i et soveværelse i kælderen - den består i at opholde sig i et forhøjet radonholdigt rum, og det kan faktisk også være i stueetagen eller på 1. salen. Jeg har set resultaterne af flere hundrede målinger og bare fordi man ikke har kælder, kan man sagtens have for høje værdier. Samtidig kan man også godt have lave værdier i en kælder. Man finder kun ud af dette ved at måle efter.

Endvidere hjælper det ikke bare "at lufte ud". Radonkoncentrationerne mindskes rigtig nok så snart der luftes ud, men når man stopper udluftningen går der 30 min. og radonkoncentrationerne er herefter tilbage på samme niveau som før udluftningen.

Det handler bestemt ikke om at påføre nogle angst eller tjene penge, men det handler om at oplyse folk om den reelle fare og at myndighederne gør sit hertil. Hvis radon var et opfundet problem, tror jeg næppe man havde udgivet 2 SBI-anvisninger om radonsikring og radonmåling, eller havde indføjet krav til radonværdier i nybyggeri i Bygningsreglementet - Radonsikring er helt sikkert kommet for at blive, men der skal skabes mere bevidsthed herom.

  • 2
  • 5

Manja Hansson - du er ude på gyngende grund og fremfører en række misvisende og grundløse påstande, som du i det mindste burde gøre et forsøg på at dokumentere med videnskabeligt begrundede referencer.

Intet under, for som ejer af firmaet ”Dansk Randon Analyse” har du en klar økonomisk interesse i at udbrede en grundløs angst.

  • 6
  • 1

Næsten alt om radioaktivitet, og nu også radon er omgivet af en tåge af modstridende oplysninger.

Den foreløbige verdensrekord for radon er det såkaldte ”Watras Incident”, hvor en arbejder på et kernekraftvæk i USA igangsatte en alarm fordi han havde taget sin strålingskontrol med hjem efter arbejde. Efterfølgende viste det sig at der var 100.000 Bq/m3 i hans bolig.
Med gængse omregningsmetoder, og tilsyneladende pålidelige kilder, skulle dette svare til daglig rygning af 135 pakker cigaretter.
Det var dog ikke på grund af skadevirkninger på ham eller familie, at undersøgelsen blev sat i gang. Se lidt nede på
http://en.wikipedia.org/wiki/Health_effect...

Derudover findes flere undersøgelser, der tilsyneladende viser en klar negativ korrelation mellem cancer og radon i USA, således at der var mindre cancer i områder med højere koncentrationer af radon. Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Health_effect...

Befolkningsgrupper har levet for generationer, helt uden skadevirkninger, men udsat for bestråling fra radon, langt over der, der anses for tilladeligt. Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Ramsar,_Mazan...

Det er svært at forstå hvorfor ’de toneangivende organer’ viger man tilbage for at tage konsekvenserne. Måske af frygt af en folkestemning mod alt, der omhandler radioaktivitet.

Der er tilsyneladende mere mellem himmel og jord end vi har fået at vide.
Se fx http://wp.me/p1RKWc-7S
Måske kan noget froklares ved følgende:
Det gamle Sovjet, og for den sags skyld også andre, har tit været dygtige til at sprede falske oplysninger, der kunne understøtte deres ideologiske teorier. Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Active_measures

  • 2
  • 0

Det handler vel om en fornuftig tilgang til problemet. Som vores debatstarter, Mads Leerbech Jensen, også efterspørger, bør ethvert lovkrav og indsats vægtes i forhold til udbyttet.

Når dokumentationen i det faktuelt udførte nybyggeri mangler, er det unægtelig svært at forholde sig til eventuelt behov for yderligere tiltag. Der er ingen tvivl om, at der er en række væsentlige sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske argumenter for at tage radonproblemstillingen seriøst. At projektere effektive løsninger ind i bygningerne allerede fra starten må derfor være i alles interesse.

Men skal der endnu mere til? Eller skyder vi måske allerede nu gråspurve med kanoner? Det findes mange "indsats områder" i relation til indeklima, sundhed og miljø - nogen med større fokus end andre. Hvor om alting er, at ingen reelt kender til cocktaileffekten/synergien ved samspil mellem flere forskellige stoffer, stråling, partikler etc.

Hvad er så til størst gavn for folkesundheden? - At dokumentere radonniveauet i hvert eneste hjem i hele kongeriget Danmark? Eller måske endda opfølgende monitorering hvert 5/10/20 år pga. risikoen for sætning, deformation og ældning af materialer? ......... Nej, vel.... Næppe. Men omvendt, så må der være et eller andet minimumskrav til dokumentation, om ikke andet indtil udførelsesmetoderne har vist deres evne i praksis.

Jeg må derfor tilslutte mig Henrik Pedersens forslag om en stikprøvevis kontrol i de senere års nybyggeri - hvormed vi forhåbentlig kan opnå evidens for et fornuftigt niveau for eventuel fremtidig dokumentation.

  • 2
  • 0

Hvad er så til størst gavn for folkesundheden? - At dokumentere radonniveauet i hvert eneste hjem i hele kongeriget Danmark? Eller måske endda opfølgende monitorering hvert 5/10/20 år pga. risikoen for sætning, deformation og ældning af materialer? ......... Nej, vel....

- enig! Nu er problemet jo ikke lige stort i de forskellige dele af Danmark, og der er åbenbart allerede foretaget en vis kortlægning, jf.:

http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogde...

  • så det ville vel være rimeligt at begynde (fortsætte?), hvor problemet er størst!(?).
  • 0
  • 0

I nye huse er der et stort tæthedskrav.
Dermed ikke sagt, at der ikke kan opstå revner og radon kan sive op.
Men hvor gret bliver det i et moderne hus, hvor der installeret tvangsventilation (Genvex eller lignende).
Vil man ikke få radon'en ud af huset igen helt automatisk?

Problemet opstår vel især hvis der sker en ophobning af radon+henfaldsprodukter, men det gør der vel ikke ved konstant udluftning?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten