Kronik: Krav om radonsikring i nybyggeri skaber falsk tryghed
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Krav om radonsikring i nybyggeri skaber falsk tryghed

Siden 1998 har der i bygningsreglementet været krav om sikring af alt nybyggeri mod indtrængning af den radioaktive gas radon fra undergrunden. Og i bygningsreglementet fra 2010 blev der indført en skærpet grænseværdi på 100 Bq/m3 (Becquerel) i indeluften for alt nybyggeri. Men der er aldrig blevet stillet krav til bygherren om at dokumentere, at kravet overholdes.

I 2006-2007 gennemførte Niras en undersøgelse af radontætheden i 16 nybyggede huse i Region Midtjylland, der på papiret skulle være radonsikrede. Resultatet af undersøgelsen viste, at der i 50 pct. af husene blev målt radonkoncentrationer over den nuværende grænseværdi på 100 Bq/m3 (indført i 2010). Problemet var bare, at der ikke eksisterede krav til bygherren om eftervisning og dokumentation af udført radonsikring.

Situationen er nøjagtig den samme i dag. Der er ingen egentlige lovkrav til bygherren om dokumentation og sikkerheden for, at et nybygget hus er radontæt og dermed også trygheden for, at et nyt hus er sundt at bo og opholde sig i, er derfor hverken velbegrundet eller dokumenteret.

Mads Leerbech Jensen er projektleder i Dansk Miljøteknologi

En radonmåling er den eneste måde, hvorpå det kan afgøres, om en bygning er radontæt (≤100 Bq/m3 i nybyggeri). Alligevel foretages der kun ganske få radonmålinger i nyopførte huse, selv om Statens Byggeforskningsinstitut ellers har udarbejdet en SBI-anvisning til, hvordan radonniveauet måles i praksis. Og der er heller ingen krav om kontrolmålinger af en bygning efter ibrugtagning.

Målinger efter ibrugtagning kan være relevante, da optørring af bygningen kan skabe svindrevner eller større revner, der forværrer indtrængningen. Fraværet af krav om kontrol er lidt af et paradoks i et land som Danmark, der på mange andre miljø- og sundhedsspørgsmål udmærker sig ved en skarp regulering og håndhævelse til stor glæde for folkesundheden.

Radon er en radioaktiv gas, som findes i undergrunden, hvorfra det trænger ind i vores bygninger. Radongassens henfaldsprodukter (radondøtre) er farlige i større koncentrationer, når de indåndes, deponeres og indefra bestråler og beskadiger vores lunger. Udsættes vi for eksponeringen gennem længere tid, kan bestrålingen forårsage lungekræft.

Et forhøjet og sundhedsskadelig koncentration af radon (>100 Bq/m3) i indeklimaet kan kun afgøres ved en radonmåling, da radon hverken kan ses, lugtes eller smages. Hvis koncentration af radon i indeklimaet stiger, bevirker dette en øget risiko for lungekræft. Sundhedsstyrelsen skønner, at radonforurening årligt er skyld i ca. 300 dødsfald.

Myndighederne har udstedt en gevaldig tillidserklæring til bygherrerne, når det kommer til radonsikring af nybyggeri, så længe der ikke stilles krav om at dokumentere, at sikringen er udført. Derfor er der tydeligt behov for, at vi kan dokumentere, at det byggeri, vi klassificerer som radonsikkert, rent faktisk også er det.

Denne dokumentation kan vi kun opnå ved systematisk at foretage kontrolmålinger af radon i nybyggeri – evt. som stikprøver eller som en standardleverance fra bygherre med inspektion og afprøvning af udført radonsikring.

Ifølge Danmarks Statistik er der i 2013 opført ca. 4.500 nye enfamilieshuse. Alle disse bygninger burde være radonsikre, men vi har ingen vished for, at dette også er tilfældet. Der er derfor et tydeligt behov for en mere systematisk kontrol af nybyggeri, så folkesundheden for brugere af offentlige bygninger og beboere i nyopførte huse tages alvorligt. Andet kan vi ikke være bekendt.

Kommentarer (9)

Det er min erfaring at ting som kan holde til en trykprøvning ikke er behagelige at bo i.

  • 1
  • 5

Sundhedsstyrelsen skønner, at radonforurening årligt er skyld i ca. 300 dødsfald.

Nu skriver sundhedsstyrelse også, at risikoen er 25 gange større for rygere end ikke-rygere og med 20 % rygere i DK giver en hurtig udregning følgende fordeling:

Rygere = 259 pr. år. Ikke rygere = 41 pr. år.

Da rygerne alligevel er fortabte (af mange andre årsager), så består indsatsen i at reducere de 41 dødsfald pr. år for ikke rygere ud af en befolkning på ca. 4 millioner ikke-rygere.

Nu skal man ikke male fanden på væggen, for gamle undersøgelser viser (SIS 2001), at middelstrålingen i danske huse var 53 Bq/m3 og at procentdelen af huse, med en stråling på mere end 200 Bq/m3 kun var 2,7 % - vel at mærke inklusive den gamle boligmasse, hvor der slet ikke var gjort tiltag for at reducere radon udsivningen.

Den største fare består, hvis man har soveværelse i kælderen. Har man ikke har kælder, og lufter man bare let ud, tror jeg ikke på, at der er nogen som helst forøget risiko.

Men der må tal på bordet. Hvor høj radonkoncentration har man ved stikprøvekontrol fundet i de 4500 ny enfamiliehuse fra 2013? Og i hvor stor en procentdel af prøverne?

Da langt de flest nyopførte enfamiliehuse er uden kælder, er problemet reelt ikke eksisterende, hvis der dagligt udluftes.

Det største problem er, at en del firmaer overdriver ”radonfaren” på et usagligt grundlag i håb om profit fra forskrækkede medborgere - og endnu værre: at påført angst beviseligt forårsager dødsfald !

  • 3
  • 2

Radon er ikke et opfundet overdrevet problem, men udgør en reel videnskabelig bevist sundhedsfare i de danske hjem. Det er bevist, at radon er skyld i flere dødsfald end ude i trafikken og myndighederne bruger alligevel flere millioner kroner årligt på kampagner om trafiksikkerhed, men ingen penge på at udbrede radonproblematikken eller evt. støtte radonsikring af private hjem, daginstitutioner eller arbejdspladser, hvor tusindvis af mennesker dagligt udsættes for for høje radonværdier - det er da helt forkert!

I private hjem bruges mange penge på autostole, cykelhjelme og generel bilsikkerhed. Men hvis dødsrisikoen er større ved at opholde sig i et højt radonholdigt hjem, burde de jo samtidig købe radonmålinger og radonsikringstiltag - men det gør de ikke, fordi de ikke er bevidst herom - det er da også helt forkert!

Faren består ikke i at opholde sig i et soveværelse i kælderen - den består i at opholde sig i et forhøjet radonholdigt rum, og det kan faktisk også være i stueetagen eller på 1. salen. Jeg har set resultaterne af flere hundrede målinger og bare fordi man ikke har kælder, kan man sagtens have for høje værdier. Samtidig kan man også godt have lave værdier i en kælder. Man finder kun ud af dette ved at måle efter.

Endvidere hjælper det ikke bare "at lufte ud". Radonkoncentrationerne mindskes rigtig nok så snart der luftes ud, men når man stopper udluftningen går der 30 min. og radonkoncentrationerne er herefter tilbage på samme niveau som før udluftningen.

Det handler bestemt ikke om at påføre nogle angst eller tjene penge, men det handler om at oplyse folk om den reelle fare og at myndighederne gør sit hertil. Hvis radon var et opfundet problem, tror jeg næppe man havde udgivet 2 SBI-anvisninger om radonsikring og radonmåling, eller havde indføjet krav til radonværdier i nybyggeri i Bygningsreglementet - Radonsikring er helt sikkert kommet for at blive, men der skal skabes mere bevidsthed herom.

  • 2
  • 5