Kronik: Kortlæg energiforbruget i bygninger systematisk
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Kortlæg energiforbruget i bygninger systematisk

Kronikørerne foreslår, at det nye energiforlig støtter op om arbejdet med at optimere energieffektiviteten i vores bygninger med en mere systematisk og grundig kortlægning af eksisterende gamle og nye bygningers el- og varmeforbrug, både pr. m2 og pr. ansat. Illustration: Lars Refn

 

Niels Radisch er seniorkonsulent, og Christoffer Borgwardt-Stampe er fagchef i Rambølls byggeridivision Illustration: Rambøll

En tredjedel af varmeforbruget i den danske bygningsmasse kan spares omkostningseffektivt frem mod 2050. Det viser beregninger fra Aalborg Universitet. Samtidig er der også stort potentiale i at spare på elforbruget i nyere bygninger. Det kan danske rådgivere hjælpe med. Men det kræver, at regeringen i sit kommende oplæg til en forhåbentlig bred aftale om den danske energipolitik lægger mere vægt på eksisterende bygninger:

  • Opfølgning på nyopførte bygningers energiforbrug efter ibrugtagning

  • Større indsats inden for eksisterende byggeris energiforbrug

Særligt siden 2006 har nybyggeriet skullet opfylde stadig strengere og mere komplicerede krav. Dette har udfordret byggebranchens aktører og har faktisk også medført et reelt lavere energiforbrug i nogle af de nyere bygninger. Men ikke i det omfang man måtte forvente.

I de ældre bygninger er der et stort potentiale for energibesparelser og effektivisering i en kombination af driftsoptimeringer og renovering/udskiftning af diverse teknik. Detaljerede analyser af energiforbrug i en række sammenlignelige kontorbygninger opført i perioden 1960-2010 viser store variationer i energiforbrugene, for el mellem 30-150 kWh pr. m2 og for varme 30-120 kWh pr. m2. Der er kun i mindre omfang gode forklaringer på de høje forbrug, og derfor viser tallene et stort potentiale for at spare på energien.

Flere fjernvarmeselskaber er via de mange nye fjernaflæste målere begyndt at hjælpe forbrugerne med energistyring, hvor varmeforbruget og returtemperaturen følges systematisk. I Ørestaden har fjernvarmeselskabet Hofor for eksempel kortlagt varmeforbruget i en række kontorbygninger opført siden 2005. Bygningerne er altså af nyere dato og er opført efter stort set ens regler for energiforbrug. Alligevel er der bemærkelsesværdigt store forskelle i varmeforbruget – i intervallet fra 40 og op til over 100 kWh pr. m2, hvor de højeste forbrug svarer til bygninger tilbage fra 1980’erne.

Rambølls hovedkontor fra 2010 ligger i dette område og er gået fra et varmeforbrug på 75 til omkring 40 kWh pr. m2 ved løbende optimering. Samtidig afkøles fjernvarmen med ca. 50 grader, hvilket øger den samlede effektivitet af bygning og fjernvarme og indikerer, at anlægget virker i praksis, som det var tiltænkt. Desuden er det samlede elforbrug over flere år svagt faldende, på trods af flere medarbejdere og centralisering og udbygning af serverne i bygningen. Det kan altså betale sig at gøre en løbende indsats.

For at synliggøre mulighederne for energibesparelser i eksisterende bygninger foreslår vi, at det nye energiforlig støtter op om arbejdet med en mere systematisk og grundig kortlægning af eksisterende gamle og nye bygningers el- og varmeforbrug, både pr. m2 og pr. ansat. Kortlægningen skal også forholde sig til bygningens anvendelse, så der ikke dannes vildledende nøgletal.

Ved at stille veldokumenterede nøgletal til rådighed bliver alle med ansvar for en bygnings energiforbrug i stand til at sammenligne eget forbrug med de bedste inden for samme bygningskategori – såkaldt benchmarking. Det kunne være en revitalisering af det hedengangne projekt ‘Best Practice’ med grundig, systematisk benchmarking af kontorbygninger, som Teknologisk Institut, Rambøll m.fl. afsluttede i 2004.

De nugældende energimærker fanger ikke det energiforbrug, der ligger uden for mærkets område – eksempelvis servere og køkkener. Det vægtede energiforbrug for Rambølls hovedkvarter er omkring tre gange højere, end det som energimærket viser, hvorfor en stor del af potentialet for energibesparelser eller energieffektivisering ikke synliggøres. Derfor kan benchmarks med fordel benyttes til at supplere energimærkningsordningen.

Der er tale om relativt simple tiltag, der kan implementeres med synlig effekt på kort sigt og dermed effektivt bidrage til det langsigtede mål om, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2050.

I mange bygninger er der et astronomisk varmetab fra varmtvandsinstallationen, dels pga. cirkulation (som måske kan undgås ved ændret ledningsføring og kortere afstande fra varmtvandsbeholdere), dels som resultat af et stort tomgangstab om sommeren.

Ved siden af dette kommer så fjernvarmens store distributionstab om sommeren (men det er så ikke en matrikelbetragtning), da det er nødvendigt at holde en forholdsvis høj temperatur for at undgå legionella, samtidig med at flowet er beskedent.

Som jeg ser det ville det kunne hjælpe på styring, hvis det er muligt at monitorere varmtvandsforbrug og opvarmning hver for sig.

Og så burde burde bygningsreglementet forholde sig objektivt til energirammen, dvs. ingen energifaktorer, men en reel varmetabsramme, som kun forholder sig til hvordan varmetabet opstår, ikke hvordan varme genereres.

Herudover bør energimærkeordningen helt skrottes, den er en katastrofe, som primært tilgodeser at nogle udvalgte venner kan stikke snablen ned i hussælgeres tegnebog - og erstattes med en udvidelse til tilstandsrapporten, som objektivt beskriver den konkrete tilstand af isolering og varmeforsyningsanlæg for det pågældende hus.
Samtidig kunne det være et krav ved salg at der fremvises dokumentation for de sidste f.eks. 5 års energiforbrug, ikke regnearkstal fjernt, fjernt fra virkeligheden.

  • 2
  • 2

Ja.

Dit billede af varmt vand er sikkert rigtigt. En gang imellem.

Mange varmeværker aflæser målerne hver måned.
De underbygger ikke generelt, det du beskriver.
Og hvis forbruget er som du beskriver, så er det ofte fejl mv. som er årsagen.

  • 2
  • 1