Kronik: Kortlæg energiforbruget i bygninger systematisk
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Kortlæg energiforbruget i bygninger systematisk

Kronikørerne foreslår, at det nye energiforlig støtter op om arbejdet med at optimere energieffektiviteten i vores bygninger med en mere systematisk og grundig kortlægning af eksisterende gamle og nye bygningers el- og varmeforbrug, både pr. m2 og pr. ansat. Illustration: Lars Refn

 

Niels Radisch er seniorkonsulent, og Christoffer Borgwardt-Stampe er fagchef i Rambølls byggeridivision Illustration: Rambøll

En tredjedel af varmeforbruget i den danske bygningsmasse kan spares omkostningseffektivt frem mod 2050. Det viser beregninger fra Aalborg Universitet. Samtidig er der også stort potentiale i at spare på elforbruget i nyere bygninger. Det kan danske rådgivere hjælpe med. Men det kræver, at regeringen i sit kommende oplæg til en forhåbentlig bred aftale om den danske energipolitik lægger mere vægt på eksisterende bygninger:

  • Opfølgning på nyopførte bygningers energiforbrug efter ibrugtagning

  • Større indsats inden for eksisterende byggeris energiforbrug

Særligt siden 2006 har nybyggeriet skullet opfylde stadig strengere og mere komplicerede krav. Dette har udfordret byggebranchens aktører og har faktisk også medført et reelt lavere energiforbrug i nogle af de nyere bygninger. Men ikke i det omfang man måtte forvente.

I de ældre bygninger er der et stort potentiale for energibesparelser og effektivisering i en kombination af driftsoptimeringer og renovering/udskiftning af diverse teknik. Detaljerede analyser af energiforbrug i en række sammenlignelige kontorbygninger opført i perioden 1960-2010 viser store variationer i energiforbrugene, for el mellem 30-150 kWh pr. m2 og for varme 30-120 kWh pr. m2. Der er kun i mindre omfang gode forklaringer på de høje forbrug, og derfor viser tallene et stort potentiale for at spare på energien.

Flere fjernvarmeselskaber er via de mange nye fjernaflæste målere begyndt at hjælpe forbrugerne med energistyring, hvor varmeforbruget og returtemperaturen følges systematisk. I Ørestaden har fjernvarmeselskabet Hofor for eksempel kortlagt varmeforbruget i en række kontorbygninger opført siden 2005. Bygningerne er altså af nyere dato og er opført efter stort set ens regler for energiforbrug. Alligevel er der bemærkelsesværdigt store forskelle i varmeforbruget – i intervallet fra 40 og op til over 100 kWh pr. m2, hvor de højeste forbrug svarer til bygninger tilbage fra 1980’erne.

Rambølls hovedkontor fra 2010 ligger i dette område og er gået fra et varmeforbrug på 75 til omkring 40 kWh pr. m2 ved løbende optimering. Samtidig afkøles fjernvarmen med ca. 50 grader, hvilket øger den samlede effektivitet af bygning og fjernvarme og indikerer, at anlægget virker i praksis, som det var tiltænkt. Desuden er det samlede elforbrug over flere år svagt faldende, på trods af flere medarbejdere og centralisering og udbygning af serverne i bygningen. Det kan altså betale sig at gøre en løbende indsats.

For at synliggøre mulighederne for energibesparelser i eksisterende bygninger foreslår vi, at det nye energiforlig støtter op om arbejdet med en mere systematisk og grundig kortlægning af eksisterende gamle og nye bygningers el- og varmeforbrug, både pr. m2 og pr. ansat. Kortlægningen skal også forholde sig til bygningens anvendelse, så der ikke dannes vildledende nøgletal.

Ved at stille veldokumenterede nøgletal til rådighed bliver alle med ansvar for en bygnings energiforbrug i stand til at sammenligne eget forbrug med de bedste inden for samme bygningskategori – såkaldt benchmarking. Det kunne være en revitalisering af det hedengangne projekt ‘Best Practice’ med grundig, systematisk benchmarking af kontorbygninger, som Teknologisk Institut, Rambøll m.fl. afsluttede i 2004.

De nugældende energimærker fanger ikke det energiforbrug, der ligger uden for mærkets område – eksempelvis servere og køkkener. Det vægtede energiforbrug for Rambølls hovedkvarter er omkring tre gange højere, end det som energimærket viser, hvorfor en stor del af potentialet for energibesparelser eller energieffektivisering ikke synliggøres. Derfor kan benchmarks med fordel benyttes til at supplere energimærkningsordningen.

Der er tale om relativt simple tiltag, der kan implementeres med synlig effekt på kort sigt og dermed effektivt bidrage til det langsigtede mål om, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2050.

I mange bygninger er der et astronomisk varmetab fra varmtvandsinstallationen, dels pga. cirkulation (som måske kan undgås ved ændret ledningsføring og kortere afstande fra varmtvandsbeholdere), dels som resultat af et stort tomgangstab om sommeren.

Ved siden af dette kommer så fjernvarmens store distributionstab om sommeren (men det er så ikke en matrikelbetragtning), da det er nødvendigt at holde en forholdsvis høj temperatur for at undgå legionella, samtidig med at flowet er beskedent.

Som jeg ser det ville det kunne hjælpe på styring, hvis det er muligt at monitorere varmtvandsforbrug og opvarmning hver for sig.

Og så burde burde bygningsreglementet forholde sig objektivt til energirammen, dvs. ingen energifaktorer, men en reel varmetabsramme, som kun forholder sig til hvordan varmetabet opstår, ikke hvordan varme genereres.

Herudover bør energimærkeordningen helt skrottes, den er en katastrofe, som primært tilgodeser at nogle udvalgte venner kan stikke snablen ned i hussælgeres tegnebog - og erstattes med en udvidelse til tilstandsrapporten, som objektivt beskriver den konkrete tilstand af isolering og varmeforsyningsanlæg for det pågældende hus.
Samtidig kunne det være et krav ved salg at der fremvises dokumentation for de sidste f.eks. 5 års energiforbrug, ikke regnearkstal fjernt, fjernt fra virkeligheden.

  • 2
  • 2

Ja.

Dit billede af varmt vand er sikkert rigtigt. En gang imellem.

Mange varmeværker aflæser målerne hver måned.
De underbygger ikke generelt, det du beskriver.
Og hvis forbruget er som du beskriver, så er det ofte fejl mv. som er årsagen.

  • 2
  • 1

Her er jagten på at spare de sidste Kwh voldsomt dyr.

De laveste frugter plukkes først og nemt af de fleste, startende med glødepærer til LED.

Derfra begynder det at stige i pris pr Kwh der ønskes sparet.
På et tidspunkt passeres 15-20 års tilbagebetalings tid, så sker der ikke ret meget ret mange steder.

Det punkt kommer umiddelbart efter simple tiltag som hulmursisolering, efterisolering af loft og lavenergiruder.

  • 2
  • 0

Mange varmeværker aflæser målerne hver måned.
De underbygger ikke generelt, det du beskriver.

Nu har jeg mange gange efterspurgt nogle månedlige tal, fordelt på bygningstyper, som kan give noget mere viden - jeg kan ikke bruge postulater.

Så længe der ikke er sådanne nogle tal tilgængelige, så må jeg forlade mig på hvad kammerat Kamstrup kan fortælle mig, måned for måned.

Og hvis forbruget er som du beskriver, så er det ofte fejl mv. som er årsagen.

Det vil jeg heller ikke udelukke, men hvis ikke der er nogen tal at navigere efter, så er det ret svært at forholde sig til.

Derfor vil en kortlægning, hvor der måles separat på brugsvand og opvarmning, holdt op mod bygningsstandarden, være et anvendeligt værktøj.

  • 2
  • 2

Stadigt kun for eet anlæg.

Ja, men hvilken del forstod du ikke når jeg sagde at der fra fjernvarmeværket forlods er anført en fordelingsnøgle med så og så mange procent af årsforbruget fordelt per måned.

Den fordelingsnøgle er ikke for det specifikke anlæg, men generel for fjernvarmeværket!

Hvorfor kommer I ikke med nogle tal som belyser sagen, i stedet for bare at blive ved med at tale ned til folk - er det fordi I ikke er glade for at tallene kommer på bordet?

I øvrigt undrer det mig lidt at du nærmest plæderer for at sabotere det dine kolleger lægger op til.

  • 0
  • 1

Gjorde det da vi diskuterede forbrug i lavenergibygninger.

Nej, der kom nogle årstotaler frem, og de nyeste bygninger var endda kun BR06.

Jeg har noteret mig st du nu er enig i, at vi skal have tal på bordet som fortæller hvad der generelt anvendes.

Endnu en stråmand.

For det jeg ønsker er tal MÅNED FOR MÅNED, fordel på bygningsklasser.

Og ikke hvad et enkelt tilfælde viser.

Og dermed påstår du at den fordelingsnøgle fjernvarmeværket opsætter for hele sit opland er et enkelt tilfælde?

  • 0
  • 2

Når kun meget få kommuner i nye lokalplaner kræver, at der bygges mindst lavenergihuse, så hjælper det ikke ret meget, at fokus rettes mod varmebehovet i den eksisterende boligmasse.

@Boe
Naturligvis skal fokus rettes mod den eksisterende boligmasse.
Allerede tilbage i 2010 var det klar, at der ikke var samfundsøkonomi i at kræve mere isolering i nye huse (se afsnit 7.4)
http://vbn.aau.dk/files/39039850/Varmeplan...

  • 2
  • 1

Nej, der kom nogle årstotaler frem, og de nyeste bygninger var endda kun BR06

@Christian
Der er masser af tal. Nu er vi nogen der hvert år følger udviklingen i varmeforbruget nøje. Men med få klik kan man finde f.eks. en større gruppe af huse opført efter BR10. Målingerne viser at forbruget er fra 31 % til over 100 % større end den teoretiske energiramme.

  • 3
  • 1

Det et jo et goddag mand økseskaft svar!
Jeg spørger efter en opgørelse MÅNED FOR MÅNED fordelt på byningsklasse, ikke en generel artikel om adfærd.
Er det virkeligt så svært at forstå / komme med - ifølge dit tidligere udsagn skulle det jo kun dreje sig om nogle få klik.

@Christian
Nej - det er et "goddag mand økseskaft" spørgsmål, der fra din side løbende bliver udbygget efterhånden som det passer til din næste kommentar.
Du er formodentlig klar over at varmeforbruget opdeles i det graddage uafhængige forbrug og det graddage afhængige forbrug ?
Der til kommer hver enkelt husstands adfærd m.m.
En fordeling pr. måned kan derfor heller aldrig blive mere end et historisk skøn. Og det kan du finde adskillige steder på nettet.

  • 1
  • 1

En fordeling pr. måned kan derfor heller aldrig blive mere end et historisk skøn. Og det kan du finde adskillige steder på nettet.

Det blev undersøgt meget grundigt I 2004 for olie- og gasfyrede kedler.

http://orbit.dtu.dk/files/2921478/byg-r072...

Indtil videre findes ikke tilsvarende offentligt tilgængelige data for fjernvarme, men det vil da være ønskeligt, som jeg tidligere skrev.
At der er forbrugere med stærkt afvigende forbrug fra gennemsnittet, skyldes altid særlige forhold på det pågældende anlæg.
Fejl I anlæg, uisolerede rør, afvigende brugervaner, for blot at nævne de oftest forekommende fejl / afvigelser.
Vedr. BR2020 huse, så findes der data for flere tusinde parcelhuse bygget efter BR2015 og BR2020.

https://ing.dk/artikel/skrappe-krav-har-re...

Bundlinjen er at forbruget kun er faldet fra I gennemsnit 73 kWh/m2 for 2010 til 69 kWh/m2 for 2020-bygninger.
Overskriften til artiklen er stærkt misvisende, da faldet i forbrug stort set ophørte I 2010, På trods af skærpede krav til isolering, tæthed etc. etc.

  • 2
  • 1

https://ing.dk/artikel/skrappe-krav-har-re..

Det er så interessant at Aarhus Universitet vil til at indsamle data, helt ned på minut niveau:

http://ingenioer.au.dk/aktuelt/nyheder/nyh...

Det bliver interessant at se de resultater - og hvis det så også var muligt at monitorere varmtvandsforbrug for sig, så ville det være rigtig godt.
Det ville også gøre det nemmere at stille krav til en revideret og realistisk energitabsramme i bygningsreglementet.

Og en interessant krølle, som pointeres i artiklen, tallene mudres af at nogle af de ældres huse har fået monteret solfangere, og dermed har fået et bedre energimærke, selv om deres forbrug ikke nødvendigvis er blevet bedre.

Det udnyttes jo af "nogen" til at hævde at energistramningerne ikke virker, men det er jo ikke nødvendigvis korrekt, det viser nok mere at hele energimærke systemet er defekt by design.

Det understreger endnu mere tydeligt at vi på en eller anden måde blive nødt til at få nogle objektive energirammer, uden mærkelige korrektionsfaktorer og anden matrikelbetragtning.

  • 0
  • 1

Christian - taler i ikke bare forbi hinanden?

Jeg mener nu jeg udtrykker mig ret præcist, såeee...

Der findes flere månedlige fordelingstal for fjv-forbrug bl.a. https://www.brande-fjernvarme.dk/gode-raad...

Jojo, men hvis man skal lave en mere nøjagtig kortlægning, er det nødvendigt med tal der også er opdelt i bygningsklasser (og kunne man så yderligere dele op i brugsvand og varme ville det være endnu mere brugbart).

Nu findes der desværre ingen tilgængelige tal, men jeg er rimeligt sikker på at vi for ældre huse vil se en varmefordeling hvor der bruges forholdsvis mere om vinteren end for et BR20 hus, og forholdsvis mindre om sommeren, hvorfor vi ikke bare kan midle og interpolere, hvis vi skal styre frem mod et bedre bygningsreglement.

Og som nogle af aktørerne har udtalt, varmtvandsforbruget er misvisende for energitabsrammen i lavenergihuser - jamen så lad os da for pokker få kortlagt det, det må da være i samfundets interesse.

Husk lige disclaimeren: "Vær opmærksom på, at værdierne i diagrammet er en rettesnor og ikke en facitliste"

Ja og det er også derfor jeg efterlyser et bedre datasæt - også fordi det på den måde er nemmere at se om der kan være fejl, fejljustering, eller anderledes adfærd, i forbindelse med ens varmeinstallation.

For hvis vitterligt der måske kan flyttes måske 10% udelukkende ved ændret adfærd eller justering, uden det ellers giver ulemper, så er det da bare med at komme i gang med at indsamle data - i stedet for bare kategorisk at modarbejde energisparetiltag.

  • 2
  • 1

Det er utroligt, at der ikke foreligger målinger af varmtvand samt opvarmning for de forskellige bygningsklasser.

I min optik vakler man rundt i blinde, når man installerer 6kW varmepumpe i lavenergihus på 190 m2 for sidenhen at skifte den ud med en 8kW varmepumpe.

https://ing.dk/artikel/velfacs-aktivhus-br...

Et lavenergihus bruger max 1,2 - 2 kW konstant koldeste dag i Januar, det er vel det som varmepumpen skal dimensioneres efter ?

  • 2
  • 0

Et lavenergihus bruger max 1,2 - 2 kW konstant koldeste dag i Januar, det er vel det som varmepumpen skal dimensioneres efter ?


Jeg tænker at varmepumper ligesom gasfyr, dimensioneres ud fra vamtvandsforbruget.
Det kan jo undre, at der næsten ingen gasfyr findes med lavere effekt end 15kW.
Selv standardhuset der bruger 18MWh årligt, svarer til 2kW i middel, og dermed 4 til 6kW en vinterdag.
For gasfyr har det nok ikke den store betydning, men en varmepumpes pris afhænger meget af ønsket effekt.

  • 5
  • 0

https://www.brande-fjernvarme.dk/gode-raad...

Hvis vi vi antager, at en bolig har et samlet varmebehov på 18000 kWh/år og månederne juni, juli, august 1,7% i følge diagrammet, svarer til varmt vand.

Medfører det et varmtvandsforbrug på 18000 * 1,7 / 100 = 306 kWh / mdr.

Varmepumpe med en buffertank på 200 - 500 l skulle kun haft behov for, at afgive effekt til varmt vand på / 30 / 24 = 0,425 kW konstant, til opvarmning af brugsvand.

I januar måned er forbruget 18000 * 16,2 / 100 / 30 / 24 = 4 kW ( varmepumpe 6-7kW med el-patron, er nok et rimeligt valg ).

Det var god skik for at opnå et højt COP, at dimensionere varmepumpen så lille, at varmelegeme spædede til, når opvarmningsbehovet var størst.

Er dimensionerings kriterierne ændret, nu mange varmepumper er kapacitetsreguleret med frekvensomformer ?

I min optik er 6-8 kW varmepumpe i lavenergi byg på 190m2 dimensioneret alt for stor.

  • 1
  • 0

Og en interessant krølle, som pointeres i artiklen, tallene mudres af at nogle af de ældres huse har fået monteret solfangere, og dermed har fået et bedre energimærke, selv om deres forbrug ikke nødvendigvis er blevet bedre.


Det er spørgsmål om betragtninger.

Jeg mener at Energiforbruget bør betragtes som energi tilkøbt udefra.
Så er det op til forbrugeren hvordan denne vil skabe sig den billigst mulige energiregning.

Hvis man kan bygge en utæt rønne og spare en masse penge i materialer.
Bruge de sparede pengene på at opsætte solceller/solvarme (evt husstandsvindmølle)
For slutteligt at ende med samme årlige energiregning som folk der bygger med 400mm rockwool.

Hvad er så problemet?

  • 0
  • 2

Det er spørgsmål om betragtninger.

Jeg mener at Energiforbruget bør betragtes som energi tilkøbt udefra.
Så er det op til forbrugeren hvordan denne vil skabe sig den billigst mulige energiregning.

Hvis man kan bygge en utæt rønne og spare en masse penge i materialer.
Bruge de sparede pengene på at opsætte solceller/solvarme (evt husstandsvindmølle)
For slutteligt at ende med samme årlige energiregning som folk der bygger med 400mm rockwool.

Hvad er så problemet?

Det er matrikeltænkning i højeste potens. Sat på spidsen så kan du bo i et drivhus opvarmet med et utal af koks ovne - og du tror stadig ikke at der er et problem ?

  • 2
  • 1

En varmtvandsbeholder på 100 liter, har kun behov for 2 kW for at dække behovet.
Det giver 2-3 timers drift pr døgn.
En effektiv beholder kan nøjes med 50 liter fjernvarme pr time. Viser praksis. Og teori.
Hvis et nyt hus skal ned på det beregnede forbrug er det ca samme effekt til rumvarme. Altdå omkring 2 kW i max.

  • 1
  • 0

,,En varmtvandsbeholder på 100 liter, har kun behov for 2 kW for at dække behovet.
Det giver 2-3 timers drift pr døgn.,,

Varmtvandsforbrug i følge, http://orbit.dtu.dk/files/2921478/byg-r072...

er 1800 kWh / år efter 20 årig sparekampagner i 1996 for 15 huse samt 3,4 beboere i snit.

Forbrugstallene har 22 år på bagen.

Findes der nyere tal der viser reduceret forbrug, eller skal man stille sig tilfreds med
150 kWh /mdr i snit ?

  • 0
  • 0

Jeg tror du har et problem med at læse !

Citat fra mig selv:
"Bruge de sparede pengene på at opsætte solceller/solvarme (evt husstandsvindmølle)"

Tror du har misforstået
Du ændrer ikke forbruget ved at ændre produktionsformen

  • 1
  • 1

Findes der nyere tal der viser reduceret forbrug, eller skal man stille sig tilfreds med
150 kWh /mdr i snit ?


Det passer vist meget godt uanset hvor lavenergi huset er. Der er ikke rigtig nogen sparemuligheder for det varme vand. Varmen til det kan selvfølgelig produceres på forskellig vis, som måske kræver mindre energi udefra, men disse 150kWh/mdr skal altså anskaffes i alle fald.
Nogle taler om store beholder, så det ikke er nødvendigt at varme vandet løbende, men de har også større tab til omgivelserne. For min egen lille beholder på 50L regner jeg med ~50W. En 200L beholder vil have et tab på ~100W, svarende til 72kWh/mdr, som dog til en vis grad kan bruges i huset.

  • 1
  • 0

Christian.

Det bliver interessant at følge opklaringen af dit høje varmtvandsforbrug.

Flemmings link: http://orbit.dtu.dk/files/2921478/byg-r072... antyder et forbrug på 150 kWh i snit til varmtvand.

Karstens link: https://www.brande-fjernvarme.dk/gode-raad... Hvis tal i Brande-fjernvarme er beregnet ud fra 18000 kWh / år totalt, giver det et forbrug på ca 300 kWh i sommermånederne juni, juli og august ( formoder at tilført effekt kun går til varmt vand ).

Bemærkelsesværdigt at varmtvandsforbruget er dobbelt så højt i sommermånederne.

  • 0
  • 0

Det bliver interessant at følge opklaringen af dit høje varmtvandsforbrug.

Flemmings link: http://orbit.dtu.dk/files/2921478/byg-r072... antyder et forbrug på 150 kWh i snit til varmtvand.

Karstens link: https://www.brande-fjernvarme.dk/gode-raad... Hvis tal i Brande-fjernvarme er beregnet ud fra 18000 kWh / år totalt, giver det et forbrug på ca 300 kWh i sommermånederne juni, juli og august ( formoder at tilført effekt kun går til varmt vand ).

Bemærkelsesværdigt at varmtvandsforbruget er dobbelt så højt i sommermånederne

Varmtvandsforbrug er meget individuelt
Det vil komme endnu tydeligere frem efterhånden som flere får monteret målere.
https://www.byogbolig.com/wp-content/uploa...

  • 1
  • 0

Det er spørgsmål om betragtninger.

Der må jeg så give Jakob ret i at det er matrikelbetragtning.

Det er vigtigt at der er en klar skillelinje mellem energiforbrug og energitilførsel, for ellers vil det være umuligt at kortlægge bygningers varmetab, og dermed bliver det svært at lave forbedringer.

Hvordan man så efterfølgende tilfører energi er en helt separat diskussion.

  • 2
  • 0

Det bliver interessant at følge opklaringen af dit høje varmtvandsforbrug.

Det er så noget jeg dykker dybere ned i når det bliver sommer.

Men som et kuriosum kan jeg fortælle at i sommerhuset har vi to vandvarmere, en 60 liters til brugsvand, og en 30 liters til gulvvarmen, sat på hhv. ca 60 grader og ca 30 grader.

Begge vandvarmere placeret i en kælder der holder en konstant temperatur på ca. 10 grader.

I perioden 1 april til 26 april har vi ikke været der, og i den periode har der heller ikke været cirkulation på gulvvarmen, men der har tilgengæld været kørt en kummefryser af ældre dato.

Sammenlagt tomgangsforbrug for to vandvarmere og fryser (som nok har taget hovedparten) i perioden: 47kWh.

  • 0
  • 0

Jakob.

Fint at der er kommet krav om måling af varmtvand, så man kan se varmtvandsforbrug samt samlet forbrug.

Hvordan bliver målingerne præsenteret for forbrugeren, er det reel time datasæt, så man kan påtale teenagernes regndans ?

Varmtvandsmåleordningen har nogle år på bagen, er der lagt data på nettet, så man kan se om varmtvandsforbruget er konjunktur / finanskrise bestemt ?

  • 0
  • 0

Fint at der er kommet krav om måling af varmtvand, så man kan se varmtvandsforbrug samt samlet forbrug.

Hvordan bliver målingerne præsenteret for forbrugeren, er det reel time datasæt, så man kan påtale teenagernes regndans ?

Varmtvandsmåleordningen har nogle år på bagen, er der lagt data på nettet, så man kan se om varmtvandsforbruget er konjunktur / finanskrise bestemt ?

Læg nu lige mærke til hvad der står.
Det kommer typisk til at omfatte etageejendomme. Og der vil næppe være rentabilitet, hvis der f.eks. skal en måler på hvert tappested på eksisterende ejendomme.
Og som der står, så skal forbrug kunne afregnes/præsenteres 3-4 gange pr år. Der er ikke krav om timeværdier eller andet.

  • 0
  • 0

,,Læg nu lige mærke til hvad der står.
Det kommer typisk til at omfatte etageejendomme. Og der vil næppe være rentabilitet, hvis der f.eks. skal en måler på hvert tappested på eksisterende ejendomme.
Og som der står, så skal forbrug kunne afregnes/præsenteres 3-4 gange pr år. Der er ikke krav om timeværdier eller andet.,,

Om forbrugsvaner / unoder skal ændres, nytter det ikke med kvartalsvis gamle data.

Det er i min optik totalt håbløst, at installere separat måler for varmvandsforbruget om data ikke er reel time.

Når regningen kommer med forbrugsdata og et alt for højt beløb, vil det være en rigtig ØV ØV oplevelse.

At tage regningen / overforbruget til diskussion vil kun medføre mistænkeliggørelse og krig på hjemmefronten, da der med gamle data, ikke kan registreres hvad der var årsagen.

  • 1
  • 1

Om forbrugsvaner / unoder skal ændres, nytter det ikke med kvartalsvis gamle data.

Det er i min optik totalt håbløst, at installere separat måler for varmvandsforbruget om data ikke er reel time.

Alt kan naturligvis fås - hvis man vil betale for det ?
Men jeg referede til lovgivningens minimumskrav. Der er jo intet der forhindrer dig i at kigge på måleren selv .
En del selvskaber tilbyder også hyppigere fjernaflæsninger og databehandling, varsling ved afvigende forbrug etc. etc. etc.
Det er bare brøkdele af promiller af de private kunder der efterspørger det !

  • 1
  • 1

,,Alt kan naturligvis fås - hvis man vil betale for det ?,,

Borgerne betaler milliarder på isolering, for at overholde bygningsregelment krav.

Der hersker bred enighed om, at energiforbruget til opvarmning kun er faldet minimal det sidste årti, selv om isolationsmængden skulle haft reduceret forbruget til en trediedel.

Problemet kan i min optik kun skyldes uhensigtmæssig adfærd. Forbruget skal ned, det kan kun klares ved at man har live data og intelegent styring.

Hjælper det ikke, er pengene brugt bedre på vindmøller og solceller.

  • 1
  • 0

Problemet kan i min optik kun skyldes uhensigtmæssig adfærd. Forbruget skal ned, det kan kun klares ved at man har live data og intelegent styring.

Der er to problemer.

  • Kvalitet og justering af installationer.
  • Adfærd.

Det første kan der gøres noget ved. Og det har en varig effekt.
Det andet kan påvirkes. Desværre kun kortvarigt.

Mange har forlængst erkendt at vi ikke kommer ned på det forudsatte forbrug. Og slet ikke i nybyg.

  • 0
  • 1

,,Der er to problemer.

Kvalitet og justering af installationer.
Adfærd.
Det første kan der gøres noget ved. Og det har en varig effekt.
Det andet kan påvirkes. Desværre kun kortvarigt.,,

Adfærd kan nemmest styres af pengepungen. Der skal laves energiberegninger, og man kommer til et resultat, der repræsenterer det beregnede / opnåelige forbrug i det aktuelle hus.

Et forslag til at komme overforbruget til livs, kunne kopieres fra bilkørsel, hvor større og større fart ud over det lovlige, udløser større og større bøder.

Afgifter hentet ind på overforbrug, skulle kunne udbetales til dem der holdt sig inden for energirammen, det ville forstærke incitamentet for at holde energirammen .

  • 0
  • 1

Mange har forlængst erkendt at vi ikke kommer ned på det forudsatte forbrug. Og slet ikke i nybyg.

Det kan man slet ikke "erkende", al den stund der slet ikke ligger nogen brugbare erfaringstal endnu for huse i kategori B10 eller bedre.

Så foreløbig navigeres der totalt i blinde, og det udnyttes så af visse opportunister til ikke at træde ind i dette århundrede.

Derfor hyldes en detaljeret kortlægning, for både varme og varmt vand, fordelt på bygningsklasser, meget velkommen.

  • 0
  • 1

Christian:

Jeg er helt enig i at energifaktorer er en pestilens, der må udryddes og det kan ikke gå hurtigt nok.

Her hvor jeg bor, har de kopieret noget der svarer til BR 08-10 og for at det ikke skal være løgn, energifaktorerne har fuldt med.

Faktor 0,8 for fjernvarme 2,5 for el.

Det mest vanvittige er at, allerede nu er VE oppe på 51 % og målet er 100% om 12 år.

Den lokale fjernvarme er p.t 20-30 % dyrere end individulle varmepumpeløsninger.

Tilslutningspligt og faktor 0,8 som våben mod borgeren ,, sørgeligt ,,. :-(

  • 2
  • 1

Det mest vanvittige er at, allerede nu er VE oppe på 51 % og målet er 100% om 12 år.
Den lokale fjernvarme er p.t 20-30 % dyrere end individulle varmepumpeløsninger.
Tilslutningspligt og faktor 0,8 som våben mod borgeren ,, sørgeligt ,,. :-(

@Magnus
Hvad er det for en fjernvarmeforsyning ???
Jeg synes du i en anden tråd nævner noget om at værket gik konkurs i 90´erne ?
Det eneste sted jeg kan huske fra den tid er Tommerup St. Varmecentral ???

Men du må jo så tilhøre de 2-3%, som rent faktisk p.t. har fjernvarme der er dyrere end individuel forsyning. Måske skulle man have ladet værket lukke helt dengang ?

  • 1
  • 1

Jakob.

Thorshavn

,,Men du må jo så tilhøre de 2-3%, som rent faktisk p.t. har fjernvarme der er dyrere end individuel forsyning. Måske skulle man have ladet værket lukke helt dengang ?,,

Jeg er en af de heldige der ikke har fjernvarme ;-))

Der er en hel del affald der skal forbrændes, så lukning af fjernvarmen ville være en rigtig dårlig ide.

Det er den uhensigtmæssige udbygning af systemet jeg sætter spørgsmålstegn ved.

  • 1
  • 0

Det kan man slet ikke "erkende", al den stund der slet ikke ligger nogen brugbare erfaringstal endnu for huse i kategori B10 eller bedre.

@Christian

Jeg fandt lige tal for 326 huse opført efter BR 15.

Gennemsnitligt forbrug 2015-HUS 11.456 kWh
Gennemsnitlige m2 2015-hus 146 m2
Gennemsnitsligt forbrug/m2 79 kWh/m2

Forbrug iht. energirammen 6.711 kWh
Forbrug iht. energirammen 46 kWh/m2

Altså et markant merforbrug i forhold til energirammen !
Og nej - der er ikke separate tal for hvor stor en del der går til opvarmning af brugsvand.

  • 2
  • 1

@Jakob

Jeg fandt lige tal for 326 huse opført efter BR 15.

Gennemsnitligt forbrug 2015-HUS 11.456 kWh
Gennemsnitlige m2 2015-hus 146 m2
Gennemsnitsligt forbrug/m2 79 kWh/m2

Forbrug iht. energirammen 6.711 kWh
Forbrug iht. energirammen 46 kWh/m2

Altså et markant merforbrug i forhold til energirammen !


Hvis de skrivebordsfolk der opfandt energirammen regnede med at folk gider sidde og fryse med tykke uldstrøjer og sutsko, og tage korte kolde bade for at spare nogle få hundrede kroner om måneden.

Så er disse folk ikke kompetente til at sidde i den slags job.

Mon ikke variationen udelukkende består i at nogle høveder ikke kunne regne ud at folk ikke gider sidde og fryse for at spare 200,- /md i et hus de har betalt 4 millioner for.

De 200,- udgør mindre end 1 % af de samlede månedlige omkostninger ved sådant et hus.

Hvis nogen absolut vil kortlægge og dokumentere noget som helst, så er det bare at leje et nybygget hus i 24 mdr. lade det stå tomt og sætte temperaturen i alle rum til 20c.
Så kan det dokumenteres om dette enkelte hus overholder de opgivne tal.

  • 2
  • 0

Hvis de skrivebordsfolk der opfandt energirammen regnede med at folk gider sidde og fryse med tykke uldstrøjer og sutsko, og tage korte kolde bade for at spare nogle få hundrede kroner om måneden.

Så er disse folk ikke kompetente til at sidde i den slags job.

Mon ikke variationen udelukkende består i at nogle høveder ikke kunne regne ud at folk ikke gider sidde og fryse for at spare 200,- /md i et hus de har betalt 4 millioner for.

De 200,- udgør mindre end 1 % af de samlede månedlige omkostninger ved sådant et hus.

Hvis nogen absolut vil kortlægge og dokumentere noget som helst, så er det bare at leje et nybygget hus i 24 mdr. lade det stå tomt og sætte temperaturen i alle rum til 20c.
Så kan det dokumenteres om dette enkelte hus overholder de opgivne tal.

@Michael
Mit indlæg var nu også mest for at svare på en af Christian Nobel’s “stråmænd” fra en tidligere debat, hvor han ud fra en enkelt observation anfægtede, at lavenergihuse havde forholdsmæssigt sværere og sværere ved at overholde energirammen.
På daværende tidspunkt kunne der ikke lige tilvejebringes oplysning for nyere huse end opført efter BR05.
Nu har vi et meget omfattende materiale for huse opført efter BR15, og tallene dokumenterer jo (desværre) essensen af dit indlæg. Teori og praksis passer ikke længere i bygningsreglementet. Folk vil have mere komfort og er villige til at betale for det

  • 1
  • 1

Der glemmes lidt at se på helheden.

Det første er, at de at samle data ind ikke er gratis. Det er i virkeligheden ret kostbart at samle data ind, når de også skal kvalitetssikres, d.v.s. at 'huller' og afvigelser håndteres passende. Målere til fjernvarme kan sagtens måle hyppigere, men de er ikke lavet til det. Hvis de er batteridrevne er vil hyppig måling gå voldsomt ud over batterilevetiden. Der kan ligeledes være et problem med dataoverførsel. Den 'kanal' data overføres på er en 'smal' kanal. Den er ikke lavet til at overføre mange data fra mange brugere. Alt dette kan selvfølgelig ændres, men så er det ikke længere en standard opstilling og så koster det penge, mange penge.
En mulig løsning kunne være at lave et præcise hyppige målinger på et udvalgt sæt bygninger og så analysere dem.
Det næste der er vigtigt at huske er at omkostningen ved 'forbedringer' skal spares ind efterfølgende. Der er i et fjernvarmesystem forbløffende mange faste udgifter der ikke bliver reduceret af at rørene bliver bedre isoleret, fremløbstemperaturen bliver sænket. Nettet er dimensioneret efter en smælde kold vinter. De tab der er om sommeren er måske en forholdsvis stor brøkdel at forbruget om sommeren men en meget lille faktor set i det årlige driftsregnskab.
Når man skal realisere besparelserne skal man huske at at det er mennesker og ikke maskiner der bor i bygningerne. Det er det enkelte menneske der bestemmer hvad de vil bruge deres penge til, varme karbade, engelske bøffer og rødvin eller en tur til Thailand.
I mit eget tilfælde så bor jeg i et hus fra først i 1960'erne. Der er lagt ekstra 100 mm på loftet. Der er sat energiglas i alle ruder. Der er installeret varmepumpe og solfangere. Jeg har røgen fra naboens brændeovn. det er nok. Det næste punkt i forbedring ville nok være at isolere soklen da den er massiv. Der er bare det ved det, at der kun er brugt forskalling ca. 5 cm ned under jordniveau. Derefter er det en gravet rende der direkte er støbt i. Altså en ikke-triviel opgave at isolere.
Det er med mig som sikkert med mange andre, jeg accepterer mine varmeomkostninger og ønsker ikke at gøre mit liv ubekvemt.

  • 2
  • 0

,,Jeg fandt lige tal for 326 huse opført efter BR 15.

Gennemsnitligt forbrug 2015-HUS 11.456 kWh
Gennemsnitlige m2 2015-hus 146 m2
Gennemsnitsligt forbrug/m2 79 kWh/m2

Forbrug iht. energirammen 6.711 kWh
Forbrug iht. energirammen 46 kWh/m2,,

Deprimerende at forbruget er så højt, i forhold til energirammen.

At der så stort overforbrug i forhold til energirammen, viser med al tydelighed, at der skal sættes måleudstyr op ude hos forbrugeren, så alle parametre kan måles.

Det må registreres hvad det er der går galt, og det kan ikke gå for stærkt.

  • 1
  • 0

At der så stort overforbrug i forhold til energirammen, viser med al tydelighed, at der skal sættes måleudstyr op ude hos forbrugeren, så alle parametre kan måles.

Det må registreres hvad det er der går galt, og det kan ikke gå for stærkt.

@Magnus
Der har ikke været lavet en decideret undersøgelse af fejlkilder, men husene er opvarmet med fjernvarme, og de tekniske installationer har været synet efter ibrugtagning.
Så der er næppe graverende fejl på installationerne.
Min påstand er, at den væsentligste parameter er adfærd !
Vi oplever ofte, at der er 23-24 grader i bygninger.
Hvis folk har klinker/fliser på gulvet, så vil de hellere mærke at de er lune end at tage et par sokker på.

  • 1
  • 1

Men jeg går ud fra, at du nu trækker din påstand tilbage ?

Jeg "fandt" nogle tal - ja jeg kan også finde nogle udokumenterede tal og kaste ind i debatten, men det kan så heller ikke bruges til så meget.

Så sålænge der ikke er tale om et offentligt tilgængeligt datasæt, hvor man også kan se fordeling og median, så er der udelukkende tale om et postulat.

Tilbage står vi ved Verners hus, som trods alt (selv om det er enkeltstående) er en præcis observation af hvordan forbruget er i et konkret hus:
https://ing.dk/artikel/kronik-tankesaettet...

Og i øvrigt, før du bruger udtryk du ikke forstår, så ville det klæde dig at sætte dig ind i hvad en stråmand står for!

  • 0
  • 3

Jeg "fandt" nogle tal - ja jeg kan også finde nogle udokumenterede tal og kaste ind i debatten, men det kan så heller ikke bruges til så meget.
Så sålænge der ikke er tale om et offentligt tilgængeligt datasæt, hvor man også kan se fordeling og median, så er der udelukkende tale om et postulat.
Tilbage står vi ved Verners hus, som trods alt (selv om det er enkeltstående) er en præcis observation af hvordan forbruget er i et konkret hus:
https://ing.dk/artikel/kronik-tankesaettet...
Og i øvrigt, før du bruger udtryk du ikke forstår, så ville det klæde dig at sætte dig ind i hvad en stråmand står for!

@Christian
Ja så fik da bekræftet hvor useriøs du er.
Nej data er ikke offentlig tilgængelige, idet de bl.a. også indeholder adresser og der er uklarhed om det kan være i konflikt med den nye persondatalovgivning.
Data er indsamlet af de større fjernvarmebyer for at have et mere retvisende dimensioneringsgrundlag end bygningsreglementet.
Data for de 326 KONKRETE huse er valideret op imod byggetilladelserne og de tilhørende energiberegninger.
Du skal være velkommen til at komme forbi og se datagrundlaget, men i betragtning af dine indlæg, så er der nok ikke stor chance for at du er interesseret i de faktiske forhold.

  • 2
  • 1

For sidste gang.


Interessant rapport Flemming.
Det har altid undret mig at dårligere isolerede huse åbenbart bruger mere vand end de bedre isolerede (den faste del af energiforbruget). Det må til en vis grad kunne forklare, at opad fra B bruger husene mindre end mærkningen. A2010 er vel det mærke hvor varmtvandsforbruget indgår med en realistisk værdi. A2020 er helt i skoven, da det næsten kun levner energi til det varme vand.

  • 2
  • 0

Jakob.

,,Vi oplever ofte, at der er 23-24 grader i bygninger.
Hvis folk har klinker/fliser på gulvet, så vil de hellere mærke at de er lune end at tage et par sokker på.,,

Nu er krav til U-værdi i middel ca 0,12 for BR 15 byggeri.

Helt uvidenskabeligt vil en forhøjelse af temperatur fra 20 til 25 C medføre en stigning på 25 %.

Der er dog langt op til 79/46 et overforbrug på ca 72 % !.

Temperaturer på 23 - 24 C i bygninger kan kun være en mindre del af årsagen. Om varmtvandsforbruget stiger til fordums forbrug sammen med forhøjet indetemperatur, er det ikke nok til at forklare overforbruget.

Årsagen til overforbruget må stedfæstes, det kan ikke gå hurtigt nok, så stilling kan tages til, om man skal tilbage til BR 10.

Besparelsen kunne i så fald samfundsøkonomisk, blive bedre investeret i solceller og vindmøller.

  • 2
  • 0

For sidste gang.
Link.: https://sbi.dk/Pages/Forskellen-mellem-maa...

Hvor man ved at se i tabel3 kan se at A2010 huse har et beregnet forbrug på 59kWh/m2, og et faktisk forbrug på 73,7kWh/m2 (gennemsnit, ikke median), og at de få 2015 og 2020 huse der er med i undersøgelsen bruger stort set det samme, men energirammen er væsentlig lavere.

Hvorved vi kommer tilbage til, at før vi har reelle erfaringstal for varme holdt op mod varmtvandsforbrug, så kan vi diskutere fra nu af til juleaften, det er bare ikke specielt brugbart.

Men lad mig stille et helt simpelt spørgsmål - hvordan i alverden kan det være at Verner ikke fryser i sit hus, for ifølge jeres postulater skulle det jo være en fysisk umulighed?

  • 0
  • 1

hvordan i alverden kan det være at Verner ikke fryser i sit hus, for

Christian.
Hvorfra ved du at Verner IKKE fryser. ?
Jeg noterede mig for længe siden. Og skrev det også I et indlæg, at Vernes forbrug af el og vand ligger mellem 30 og 50% af det gennemsnitlige.
Det viser en energibevist adfærd, så mon ikke også det gælder varme. ?

Jeg har på intet tidspunkt benægtet forbrugets størrelse I Vernes hus, da først vi fik de faktiske forbrug oplyst.

Glæder mig at du ikke anfægter SBIs rapport.

Om vi kender opdelingen på rumvarme og varmt vand, er for mig ret ligegyldigt indtil videre.
Sålænge summen af de to forbrug ligger 2 - 3 gange over det beregnede, så er fordelingen ligegyldig.

Og afslutningsvis.
Hvis ikke det lykkes at bringe forbruget ned på det beregnede, må vi acceptere det, som det er. OG AGERE UD FRA DEN KENDSGERNING.

Hermed mener jeg:

  • at revurdere krav til isolering mv.
  • at revudere hvad nye bygninger skal forsynes med. Direkte el, varmepumper, fjernvarme eller noget helt tredje, baseret på de faktiske forbrug.

Og som sagt flere gange. JATAK til flere målinger.

  • 1
  • 0

Åh ja Jakob, når man ikke har nogle argumenter, så kan man altid blive perfid.

Du mener åbenbart at det er useriøst at spørge efter offentligt tilgængelig dokumentation?

@Christian
Der er minimum 326 argumenter for at din ene observation ikke er retvisende for flertallet af bygninger.
Det er skam ikke at være perfid, at påpege, at du ikke forholder dig realistisk til verden omkring dig.
Hvis du ikke magter at forholde dig til det, så er det nok værst for dig selv. Det ændrer i hvert fald ikke på det faktum, at der bliver større og større afstand mellem bygningsreglementets teoretiske varmeforbrug og det virkelig varmeforbrug.

  • 2
  • 1

revurdere krav til isolering mv.

Enig, for jeg vil ikke benægte at vi kan nå et stade hvor det simpelthen ikke kan betale sig at isolere mere, eller måske være direkte skadeligt - men det skal være på et kvalificeret grundlag, dvs. flere data.

Og så kunne vi måske også skele til de tyske erfaringer med passivhuse.

at revudere hvad nye bygninger skal forsynes med. Direkte el, varmepumper, fjernvarme eller noget helt tredje, baseret på de faktiske forbrug.

Det skal baseres på en objektiv energiramme uden faktorer - og så er jeg sådan set bedøvende ligeglad med hvad form for energi der tilføres, bare der tages højde for energiens miljømæssige belastning.

Og som sagt flere gange. JATAK til flere målinger.

Enig, og det skal vel at mærke være målinger der er offentligt tilgængelige, så alle har noget kvalificeret at navigere efter.

  • 1
  • 2

Det skal baseres på en objektiv energiramme uden faktorer - og så er jeg sådan set bedøvende ligeglad med hvad form for energi der tilføres, bare der tages højde for energiens miljømæssige belastning.

@Christian
I det kommende bygningsreglement foreslås en fastholdelse af energirammen for primærenergi på 30 + 1000/A [kWh/m2 pr. år] for boliger.
Primærenergifaktorerne ændres fra 2,5 til 1,9 for elektricitet og fra 0,8 til 0,85 for fjernvarme.
Primærenergifaktorerne udtrykker hvor mange kWh primærenergi (kul, gas, olie, vind, sol, vand mm.), der er anvendt til at producere 1 kWh af energibæreren (el, fjernvarme).

  • 0
  • 1

Hvorfra ved du at Verner IKKE fryser. ?

Jeg vil selvfølgelig ikke udtale mig lige så skråsikkert som andre ingen skrupler har med, men af debatten var der intet der indikerede det, og heller ikke at hans tilværelse er specielt asketisk:

"Vi er to mennesker i husstanden, hvoraf den ene er udearbejdende. Vi lever som de fleste, går i bad dagligt, mine bade nok lidt lange, laver masser af mad i ovn. Vi har et induktionskomfur som vist også sparer på strømmen. Vi bruger mange penge på god mad og rødvin. Her ville andre nok prioritere anderledes. Den megen madlavning giver også anledning til meget opvask i opvaskemaskinen, nok 4 gange ugentligt, nogle gange dagligt. Vi vasker tøj i vaskemaskine to til tre gange om ugen. Vandforbruget ligger mellem 30 og 36 kbm/år. "

Jeg noterede mig for længe siden. Og skrev det også I et indlæg, at Vernes forbrug af el og vand ligger mellem 30 og 50% af det gennemsnitlige.
Det viser en energibevist adfærd, så mon ikke også det gælder varme. ?

Ingen tvivl om at Verner udviser energibevist adfærd, men på ingen måde ekstrem, bla. i lyset af at hans hårde hvidevarer er nye, og der må antages at være LED belysning i hele hytten osv. osv.

Glæder mig at du ikke anfægter SBIs rapport.

Jeg vil da ikke anfægte den, men jeg mener detaljeringsgraden er alt for lav til det kan bruges rent planlægningsmæssigt.

Og ja, det er da helt klart at adfærd betyder utroligt meget, det er også derfor vi er nødt til at have meget bedre datagrundlag.

For vi ser jo også at der er nogle det godt kan overholde kravene, og andre som har et astronomisk højt forbrug, for to hus der teoretisk set burde være ens - derfor er det nødvendigt at vi har nogle objektive tal som kan bruges til at bygge efter, og så kan man efterfølgende diskutere folks adfærd.

Analogt med trafikken hvor man ikke sætter hastighedsgrænsen efter folks forgodtbefindende, men ud fra nogle objektive kriterier, så må vi altså også fastlægge nogle objektive krav til boliger, i stedet for at indtage en laissez-faire holdning, fordi folks adfærd her og nu er for ringe.

  • 0
  • 2

Primærenergifaktorerne ændres fra 2,5 til 1,9 for elektricitet og fra 0,8 til 0,85 for fjernvarme.
Primærenergifaktorerne udtrykker hvor mange kWh primærenergi (kul, gas, olie, vind, sol, vand mm.), der er anvendt til at producere 1 kWh af energibæreren (el, fjernvarme).

BR2020 opererer med 1,8 og 0,6.

"Man" mener åbenbart at det fordrer 3 gange så meget primærenergi at producere 1kWh el som det gør at producere 1kWh lunkent vand med astronomisk tab.

Det er virkelig logik for djØFFERe, især hvis energien er produceret af vindmøller.

  • 2
  • 2

Christian

,, BR2020 opererer med 1,8 og 0,6.

"Man" mener åbenbart at det fordrer 3 gange så meget primærenergi at producere 1kWh el som det gør at producere 1kWh lunkent vand med astronomisk tab.

Det er virkelig logik for djØFFERe, især hvis energien er produceret af vindmøller.,,

I stedet for at fjerne de idiotiske energifaktorer her og nu, så er der godt nyt forude.( Afsnit 9 i nedenstående link ).

https://sbi.dk/Pages/Energifaktorer-ved-en..

,,Eventuel overgang til anvendelse af fossile primærenergifaktorer for
brændsler og vedvarende energiproduktion, vil yderligere forrykke balancen
mellem fjernvarme og opvarmning med varmepumper. I perioden op til 2025
vil det med de nuværende fremskrivninger for energisystemet betyde en elfaktor
på 0,75 og en fjernvarmefaktor på 0,40. Ved opvarmning med varmepumper
vil det give en resulterende varme-faktor på 0,22 - 0,25, når der tages
hensyn til varmepumpens virkningsgrad.
Anvendelse af fossile energifaktorer vil efter 2025 og op mod 2035 og 2050
betyde, at el-faktoren i vind-scenariet bliver 0,19 i 2035 og 0,09 i 2050, mens
fjernvarmefaktoren bliver 0,18 i 2035 og 0,19 i 2050. Balancen mellem fjernvarme
og el er dermed helt rykket til el'ens fordel, således at det efter 2035
beregningsteknisk ud fra det fossile primærenergibehov, bedre vil kunne betale
sig at anvende direkte el frem for fjernvarme.
Anvendelsen af fossile primærenergifaktorer vil ikke alene være en udfordring
for balancen mellem fjernvarme og varmepumpeopvarmning, men vil
også med de lave energifaktorer være en udfordring for yderligere energieffektivisering
i bygningerne i forhold til blot yderligere forbrug af vedvarende
energi.
Direkte afbrænding af biomasse, fx træpiller, brænde og korn i ovne og fyr i
bygningerne, vil også blive et problem, ved at gå over til fossile energifaktorer,
da den fossile primærenergifaktor som udgangspunkt er 0,20 i den internationale
standard for beregning af bygningers energibehov.,,

  • 0
  • 0

@Magnus

EU-direktivet stiller krav om, at en bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved primærenergiforbrug beregnet ud fra primærenergifaktorer.
Det forlyder at i det kommende ændringsdirektiv må der tages hensyn til (modregnes) vedvarende energi, så længe der ikke diskrimineres mellem lokal produktion og indholdet i de sekundære energibærere (el, fjernvarme).
Men der er i dag i det danske Bygningsreglementet en forfordeling af lokal VE-produktion med f.eks. solceller på taget, fordi dette kan modregnes i energirammen.

  • 1
  • 1

Jeg opfatter teksten, at international standard, kalder en spade for en spade.

Afbrænding af fossil inde på fjernvarmeværket ( og for den sag skyld på matriklen ) hvor en stor del af energien tabes på lune fortove, i fremtiden straffes i forhold til VE.

  • 1
  • 1

I stedet for at fjerne de idiotiske energifaktorer her og nu, så er der godt nyt forude.( Afsnit 9 i nedenstående link ).

Jeg kan sådan set stadig kun se det som fortsættelse af fjollerierne, så det bliver endnu mere kompliceret i fremtiden at lave en objektiv beskrivelse af selve bygningens energitab - men det er måske det det hele går på, at skaffe jobs til vennerne.

Som sagt, fjern den tåbelige bias, og lav en helt objektiv beskrivelse af bygningen (og kyl den dybt skadelige energimærkefidus ordning langt, langt væk), så man også har en bedre mulighed for at sammenligne bygninger på tværs.

Hvis man så endelig mener at man vil favorisere/straffe den ene eller den anden type energibærer, så må man gøre det med en kWh afgift på mijøbelastning, dvs CO2, NOx, dioxin, svolv og hvad der ellers kan tænkes at forekomme.

Det virker som om man bevidst søger (og nogen har jo, som vi kan se, en stor interesse i det) at undgå noget der bare ligner transparens.

  • 2
  • 1

@Jakob

Nu har vi et meget omfattende materiale for huse opført efter BR15, og tallene dokumenterer jo (desværre) essensen af dit indlæg. Teori og praksis passer ikke længere i bygningsreglementet. Folk vil have mere komfort og er villige til at betale for det


Derfor giver det ikke den store mening at sætte et utal af måleinstrumenter op.

Nye bygningers varmetab er lommeregner gymnastik, dette bør udregnes og oplyses med 1c intervaller fra 19c til 25c

Vandforbruget er også nemt; I dette hus koster det X-kwh pr liter varmt vand.

Dermed er energiforbruget kortlagt ved nyere huse.
Eneste åbne spørgsmål, er om byggefirmaet har snydt på vægten ift at lave deres arbejde ordenligt?

På eksisterende bygningsmasse, er termofotografering af den enkelte bygning, en simpel og nem måde at afsløre problemstillinger.
Ligeledes er det ret nemt at afsløre ved simpelt syn, om varmtvands installationen skriger til himlen.

Vi ved at varmt vand der ikke produceres på stedet via en elektrisk gennemstrømningsmåler har et procentvist stort tab, hvilket reelt kun betyder noget om sommeren.

I ældre boliger fortaber dette tab sig som forsvindende lille ift, den samlede årlige energiregning.
Dette gælder for både fjernvarmen såvel som individuelt opvarmede.

For nye boliger kan dette tab være mere synligt.

Sættes der f.eks solceller/solvarme på taget betyder varmetab og egetforbrug ikke noget, da huset jo selv kompenserer.
Derfor giver det god mening at tillade disse ting at blive modregnet i energirammen.

Men dog kun den energi der forbruges internt i huset på timebasis, evt. overskudsproduktion bør IMHO ikke medregnes.

  • 0
  • 1

Derfor giver det god mening at tillade disse ting at blive modregnet i energirammen.

Kun som et addendum, da det stadigt er vigtigt med en 100% objektiv kortlægning af selve bygningen.
For ellers får vi aldrig et ordentligt styringsværktøj, og så bliver vi ved med at famle rundt ud fra formodninger, uden egentlig at vide hvornår vi har nået smertegrænsen for isolering mv.

Så selve energirammen er dit eller dat, og så kan du få et plus i karakterbogen fordi du trækker mindre fra omgivelserne (ved selv at producere energien), men heller ikke mere - plus man er forberedt på den dag anlægget måske går i stykker og ikke producerer, hvor det er vigtigt at vide hvad det reelle forbrug er/kan forventes at være.

  • 0
  • 0

Christian.

,,Jeg kan sådan set stadig kun se det som fortsættelse af fjollerierne, så det bliver endnu mere kompliceret i fremtiden at lave en objektiv beskrivelse af selve bygningens energitab - men det er måske det det hele går på, at skaffe jobs til vennerne.

Som sagt, fjern den tåbelige bias, og lav en helt objektiv beskrivelse af bygningen (og kyl den dybt skadelige energimærkefidus ordning langt, langt væk), så man også har en bedre mulighed for at sammenligne bygninger på tværs.,,

Jeg er enig væk med energifaktorer.

Det brændende spørgsmål er, hvad er årsagen til overforbruget i BR 15 husene.

I min optik, kan det ikke alene skyldes et par grader højere indetemperatur.

Velfacs hus ligger rimeligt godt i svinget, især om vinduesfabrikanten havde styr på sine vinduer.

Mon der kan opdrives nyere forbrugsdata, for Verners og Velfacs hus, det kunne være interesant at vide om forbruget er vokset og om der er forklaring på det.

https://ing.dk/artikel/velfacs-aktivhus-br...

  • 0
  • 0

Jeg er enig væk med energifaktorer.

Det brændende spørgsmål er, hvad er årsagen til overforbruget i BR 15 husene.

I min optik, kan det ikke alene skyldes et par grader højere indetemperatur.

Velfacs hus ligger rimeligt godt i svinget, især om vinduesfabrikanten havde styr på sine vinduer.

Mon der kan opdrives nyere forbrugsdata, for Verners og Velfacs hus, det kunne være interesant at vide om forbruget er vokset og om der er forklaring på det.

https://ing.dk/artikel/velfacs-aktivhus-br...

Jeg er også enig mht. energifaktorer. Men det kommer til at kræve en større revolution af EU systemet. Og så skal det være det reelle energiforbrug der beregnes. Eventuelle fradrag for brug af VE fra egen eller kollektiv produktion må indregnes efterfølgende på anden måde.
Og så igen ! “Verners” og Velfac huset er kun 2 eksempler. Jeg referede til forbruget i 326 huse opført iht. BR15.
Hvad forklaring der end er på det, så er det i hvert fald statistisk meget robust.

  • 0
  • 0

Jakob.

,,Og så skal det være det reelle energiforbrug der beregnes. Eventuelle fradrag for brug af VE fra egen eller kollektiv produktion må indregnes efterfølgende på anden måde.,,

Jeg er enig i at det skal være det reelle energiforbrug der beregnes.

Det er deprimerende med overforbruget i de 326 huse.

Var der generelt overforbrug i de 326 hus, eller var der en rimelig andel der overholdt energirammen ?

  • 0
  • 0

Var der generelt overforbrug i de 326 hus, eller var der en rimelig andel der overholdt energirammen ?

@Magnus
Stort set ingen overholdt energirammen. Det skal dog også tilføjes, at det udelukkende er tale om “almindelige” huse med almindelige beboere.
Der er altså ikke nogen testbyggeriwr eller lignende, hvor der kunnevære særlig fokus på at følge energiforbruget.
Og du er inde på noget af det rigtige tidligere, for der er andre gange set en tendens til at forbruget falder lidt efter det første år, når udtørring er helt afsluttet. Så yderligere målinger er nødvendigt

  • 0
  • 0

Jakob.

,,Så yderligere målinger er nødvendigt,,

Der skal målinger til, det kan ikke gå for stærkt. Det må registreres hvad der går galt.

Man har nogle klima-mål der skal opfyldes, kan man ikke få styr på nybyg, hvordan motiverer man så den store gamle boligmasse, til at reducere forbruget. Det er eksorbitant dyrt at totalrenovere gamle bygninger, er der så kun en lille, eller ingen økonomisk gevinst, så falder det hele til jorden.

Overgangen til VE ville være økonomisk lettere, om forbruget kunne reduceres.

  • 0
  • 0

,,1,25*6711= 8388Kwh

Hvis så folk holder folk holder 23c frem for de 20c der er benyttet ved energirammen, er de realiserede tal ikke ret langt fra de teoretiske.,,

Af de 326 huse, er der vel en hel del typehuse.

Elementer monteret inde på fabrik, er vel standardiseret angående isoleringstykkelse.

Fabrikant ændrer vel ikke produktionen, på grund af energifaktorer om han vil have æren i behold. Det er i hvertfald dårligt salgsarbejde, om han ikke har kunnet overbevist køber om, at energifaktor 0,8 medfører et voldsomt overforbrug.

  • 0
  • 0

1,25*6711= 8388Kwh

Ked af at skulle spille djævlens advokat, men energirammen for BR2015 boliger hedder 30kWh/m2 +1000kWh/areal (altså der er åbenbart 1000kWh at gøre godt med til varmt vand, uagtet antal af beboere, og i BR20 huse må man åbenbart slet ikke bruge varmt vand - en lidt sær måde at gøre tingene op på).

Det giver for et 146 m2 hus en (objektiv) energiramme på 5380 kWh, eller 36,8 kWh/m2.

Hvis der så korrigeres for energifaktoren, så må der altså fsva. fjernvarmen forbruges/aflæses 6725 kWh på et år - altså ret langt fra de 11.456 der reelt er blevet forbrugt.

Men hvis nu beboerne fsva. varmt vand i praksis har samme adfærd som folk der bor i huse fra før BR2010, hvor det jo er "lovligt" at have 2200kWh (ukorrigeret) at gøre godt med, så vil det medføre et årligt forbrug på 6.580 kWh, eller korrigeret 8.225kWh.

Så der er stadig et merforbrug af varme på over 3.000kWh - og det må jeg medgive ikke er godt.

Det kunne være interessant at vide om hvor mange af husene der rent faktisk kommer ned i nærheden af energirammen.

I øvrigt synes jeg det er trist hvis et BR15 hus vitterlig skulle være så ringe.
Som jeg tidligere har skrevet, så bruger vi ca. 20MWh på et hus på 154m2 fra 1960, hvor isolering mod jord er 5cm leca beton, koblede vinduer der trænger til udskiftning, almindelig efterindblæst hulmursisolering, og døre som i den grad trænger til udskiftning.

Naboens hus er identisk, men de har skiftet døre og vinduer, så de har et årligt fjernvarmeforbrug på 13-14MWh - og i det lys mener jeg at det er dybt tragisk hvis BR15 husene ikke kan præstere noget der bare er marginalt bedre, når man tænker på hvor meget der er investeret i tætning, isolering, varmegenvinding, lavenergiglas og jeg skal gi' dig.

Så der må i den grad være behov for en langt bedre planlægning, hvis man skal styre folk den rigtige vej, for er BR15 hus burde altså være i stand til at bruge langt mindre end kun at ligge 2-3MWh under et hus fra 1960.

  • 2
  • 0

Christian.

,,Ked af at skulle spille djævlens advokat, men energirammen for BR2015 boliger hedder 30kWh/m2 +1000kWh/areal (altså der er åbenbart 1000kWh at gøre godt med til varmt vand, uagtet antal af beboere, og i BR20 huse må man åbenbart slet ikke bruge varmt vand - en lidt sær måde at gøre tingene op på).

Det giver for et 146 m2 hus en (objektiv) energiramme på 5380 kWh, eller 36,8 kWh/m2.

Hvis der så korrigeres for energifaktoren, så må der altså fsva. fjernvarmen forbruges/aflæses 6725 kWh på et år - altså ret langt fra de 11.456 der reelt er blevet forbrugt.,,

Godt set og tak for at der blev sat tal på.

Jeg havde ikke i farten fanget, at der var fup-faktorer indover. Energifaktorer og varmt brugsvand, mudrer totalt data over forbrug.

,,Så der må i den grad være behov for en langt bedre planlægning, hvis man skal styre folk den rigtige vej, for er BR15 hus burde altså være i stand til at bruge langt mindre end kun at ligge 2-3MWh under et hus fra 1960.,,

Det kan ikke gå stærkt nok, med at opklare hvad der er årsagen til overforbruget, et forbrug der næsten er dobbelt op, skyldes ikke alene, at indetemperaturen er vokset et par grader.

Er der ændringer i BR 15 huse, der afstedkommer u- hensigtmæssig adfærd.

Et bud på mulig årsag kunne være, gulvvarme støbt i et stykke, med varmesmitte til følge.
Høje temperaturer i soveværelser, afstedkommer åbne vinduer.

  • 1
  • 1

,,I øvrigt kan det undre at der herhjemme stilles krav til varmegenvinding af husets luft, hvorimod (åbenbart stigende, ifølge nogen) det varme spildevand hældes direkte i kloakken.,,

Der findes udstyr der genvinder energi fra varmt spildevand, i første omgang satses der på svømmehaller, hospitaler o.a større forbrugere.

http://definedenergy.dk/

  • 1
  • 0

I øvrigt kan det undre at der herhjemme stilles krav til varmegenvinding af husets luft, hvorimod (åbenbart stigende, ifølge nogen) det varme spildevand hældes direkte i kloakken.

Jeg regnede på det, rent energimæssigt og der er altså ikke ret meget at komme efter på husstandsniveau.

Hvis det skal give nogen mening, skal der indgå et relativt stort antal husstande på meget begrænset plads.

MAO, etagebyggeri.

  • 4
  • 0