Kronik: Kloakvand i gaderne kan gøre os syge

Kontrollerede oversvømmelser og vand i byrummet indgår i klimatilpasningsplanerne. Men det er ikke uden risici for sygdomme at komme i kontakt med vandet fra oversvømmede kloakker, påpeger kronikørerne. Foto: Signe Tanja Vejgaard Andersen

Oversvømmelse af gader, veje og kældre som følge af skybrud er forekommet hyppigere de seneste år, og det ser ud til, at kraftige regnhændelser vil blive en del af fremtiden. Der ofres i disse år milliardbeløb på at klimatilpasse byerne så sådanne regnhændelser kan håndteres og skaderne minimeres.

Mange af klimatilpasningerne omfatter håndtering af de kraftige nedbørshændelser på overfladen i byrummet – enten som en kontrolleret oversvømmelse, hvor en sådan oversvømmelse gør mindst skade, eller direkte som en ‘forblåelse’ af byrummet – som en forskønnelse.

Men er det nu en sundhedsmæssigt sikker løsning? Umiddelbart forekommer det ikke særligt risikabelt med vandpytter af regnvand – uanset, hvor store de er. Udfordringen er dog, at hvis vandet har været i kloakken, eller hvis der er blevet tilført kloakvand, fordi kloakkerne er overbelastede, så er der en sundhedsmæssig risiko ved at komme i kontakt med dette vand.

Signe Tanja Vejgaard Andersen er ph.d. og QA kemiker ved ALK-Abello, Ole Mark er forskningsdirektør ved DHI, og Hans-Jørgen Albrechtsen er professor ved DTU Miljø.

Denne risiko blev klart demonstreret ved Copenhagen Challenge i 2010 hvor 1.500 atleter kastede sig i bølgerne i ved Amager Strandpark dagen efter en meget kraftig nedbør, hvilket resulterede i maveinfektion hos 42 procent af deltagerne. Også efter den ekstreme regnhændelse, der ramte store dele af København 2. juli 2011, hvor 22 procent af det professionelle oprydningspersonale blev syge.

Spørgsmålet er så, hvor mange borgere der blev syge – enten af at rydde op i deres oversvømmede kældre eller blot ved at vade gennem oversvømmelser på vej hjem, og i hvilket omfang er disse risici taget i betragtning i klimatilpasningsplanerne.

Vi har indsamlet vandprøver fra forskellige oversvømmelser, og de viste, at bakterieindholdet svarede til 40-70 procent af niveauet i spildevand – så oversvømmelserne er i høj grad påvirket af spildevand og udgør som følge heraf en risiko for sygdom.

Ud fra indholdet af bakterier og virus kan man beregne risikoen for at blive syg ved kontakt med vandet. Denne tilgang til at vurdere risiko er imidlertid ikke særligt praktisk – da man skal være klar til at indsamle prøver når der er en oversvømmelse, og det er svært at planlægge – og for det andet betyder analysetid osv. at resultaterne først vil foreligge, når oversvømmelsen er væk.

For at kunne estimere smitterisikoen, før oversvømmelsen indtræffer, så vurderingen kan indgå i beslutnings- og planlægningsgrundlaget for klimatilpasningen, har vi udviklet en smartere tilgang. Indledningsvis kortlægges koncentrationen af patogener i spildevand i tørvejrssituationen. Derfra kan hydrauliske vandkvalitetsmodeller estimere koncentrationen når spildevandet fortyndes af regnvandet, og når det presses op af kloakkerne. Yderligere kan hydrauliske modeller estimere, hvad der sker på overfladen ved oversvømmelser, hvor samler vandet sig, og om der sker yderligere fortynding.

På baggrund af koncentrationen af patogener kan smitterisikoen estimeres. Den afhænger af eksponering – hvor meget af det forurenede vand man indtager, og hvor stor smitterisikoen er for den enkelte mikroorganisme, hvilket bl.a. afhænger af, hvor godt de overlever i oversvømmelsesvandet. Gennemregning af forskellige scenarier viste risici på niveau med observationerne af sygdom blandt professionelle opryddere – for Norovirus alene var risici helt op til 10 procent.

Husk, at det efter koleraepidemien i 1853 blev besluttet at føre afløbsvandet væk fra gader og stræder for netop at begrænse sygdomsrisikoen pga. kontakt med kloakvand. Så lad os nu ikke forøge sygdomsrisikoen ved igen at udsætte befolkningen for kontakt med forstyndet spildevand i skybrudsløsninger.

Heldigvis findes der nye værktøjer til at estimere smitterisikoen ved forskellige typer oversvømmelser – så nu er det bare om at benytte dem ved planlægningen af klimatilpasning.

Ph.d.-projektet er udført i forskningsprojektet Storm- and Wastewater Informatics (SWI), der er et dansk forskningsprojekt med det formål at lukke videnhullerne omkring integrerede urbane spildevandssystemer.

Kommentarer (5)

Udfordringen er dog, at hvis vandet har været i kloakken, eller hvis der er blevet tilført kloakvand, fordi kloakkerne er overbelastede, så er der en sundhedsmæssig risiko ved at komme i kontakt med dette vand.

I alle de planer / forslag jeg har set over afledning / opsamling i gader / byrum og lignende er pointen netop at sørge for at regnvand IKKE kommer i kloaken / forbindelse med kloakvandet, sådan at udslip af og sammenblanding med kloakvand lige præcis undgås....
...men selvfølgelig skal der tages alle forholdsregler for at det holder!

  • 6
  • 0

Inden alle de store planer, kunne man jo starte med at rense de kloakker som allerede de er der. Oppe på toppen af Bellahøj, er der en kloak som gemmer sig i under en vandpyt, timer efter det har regnet, selvfølgelig midt på cykelstien Jeg fornemmer at vedligeholdelsen halter. Lignede er også observeret andre steder.
Alt det som kommer ud af alle de store planer, kræver også vedligehold for at fungere, husk det.

  • 2
  • 1

Stop Water where it drops. Det er det grundlæggende, enkle og fornuftige, i Lokal Anvendelse af Regnvand. Så er der plads til spildevand i afløbssystemet. Se mere på www.erlingholm.com.
Hold fast i at sikring af hygiejne er det vigtigste i planlægning, udførelse og drift, som Harremoes altid pointerede det. Scenarier, estimater, modeller mv. er godt, men sund fornuft, praktisk erfaring, og enkelhed rækker faktisk meget langt.

  • 2
  • 0

jfr. bemærkningen om bortledning af sygdomsbefængt kloakvand fra gaderne ab 1853 - som jo virkede efter hensigten.

Hvis man nu vendte tilbage til de gamle erfaringer og tankegange hvad angår rengøring på hospitalerne, og genindførte vand og desinficerende rengøringsmidler, kunne det jo nok være, at frekvensen af stafylokokinfektioner - og andre angreb, som ofte ender helt galt for særligt ældre svækkede patienter - ville falde kraftigt.

Men i disse sparetider, er de billigste rengøringsmetoder, uanset effektivitet, selvfølgelig højere prioriteret end patienternes sikkerhed - og så er en død patient jo også betydeligt billigere i drift, end en alderssvækket beboer på et plejehjem.

  • 1
  • 1

Jeg synes, at det er en relevant problemstilling, I rejser, nemlig at vi i tilpasningen til øget regn og skybrud også skal have fokus på at reducere smitterisiko som følge af kontakt med regnblandet spildevand. Og det er spændende, hvis det bliver noget, vi kan begynde at måle og modellere på. Men jeg synes, at I rammer ved siden af med jeres eksempler.

De kloakker, der blev bygget de første godt 100 år fra 150’erne og frem blev dimensioneret til jævnlige overløb – til terræn og til nære recipienter, og de sidste 50 år har indsatsen i kloaksystemet i høj grad handlet om at reducere hyppigheden af disse overløb. De mange syge under CPH-chalenge var noget godt gammeldags svineri, hvor løbsledelsen mod bedre vidende sendte deltagerne ud at svømme efter et skybrud, der gav spildevandsoverløb – på trods af indsatsen for at reducere overløbshyppigheden. Og – med al respekt – hvor professionelle var de folk, der ryddede op efter skybruddet i 2011, hvis 20 procent af dem blev syge.

I alle de klimatilpasningsprojekter, jeg kender til, er der stort fokus på at reducere smitterisiko. I LAR-projekterne, der er målrettet hverdagsregnen, håndteres regnvand separat – netop for at reducere risikoen for overløb fra fælleskloakken. Og i skybrudsprojekterne er fokus at magasinere og aflede det regnblandede spildevand i nogle systemer, der er til at gøre rene, og hvor risikoen for eksponering er begrænset.

Københavns skybrudspark i Enghaveparken er et eksempel på et sådant skybrudsprojekt. Oplandet til parken er fælleskloakeret, og det er økonomisk en uoverstigelig opgave at separere hele oplandet. Og et separationsprojekt vil i sig selv ikke løse oversvømmelsesproblemerne under skybrud. Slybrudsløsningen er derfor at sikre ejendommene i området mod skybrud og at skabe afløb for regnblandet spildevand i gaderne for at samle det i parken. Og parken bliver så indrettet, så den let kan lukkes af og renses op, når der en gang hvert måske 25. år løber spildevand til den. På den måde har vi styr på, hvor det forurenede vand strømmer og ender, samtidig med, at de mange penge, der bruges til vandhåndtering, også kommer byen til gode i hverdagen.

København har med deres skybrudsplaner præsteret et helt unikt stykke arbejde, hvor klimatilpasning og synergi med andre anlægsprojekter, byrum og natur går op i en højere enhed, og hvor der er lagt op til en systematisk og prioriteret indsats i samarbejde med borgere og forsyningsselskab. I det arbejde skal vi selvfølgelig også have fokus på de hygiejniske udfordringer, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager udfordringen positivt op og gør det i samspil med planernes andre mål og visioner.

  • 0
  • 0