Kronik: Klimatilpasning må ikke kun overlades til teknikere

Kronik: Klimatilpasning må ikke kun overlades til teknikere

Når det gælder klimatilpasning, er beslutningstagere og ansatte i kommuner og vandselskaber nødt til at give lidt slip og lade andre end teknikere og økonomer bidrage med faglighed og idéer, mener kronikørerne. Foto: Martin Moneaux
Ivar Rosendal er miljøsagsbehandler og Martin Moneaux souschef og projektleder i Gladsaxe Kommune

Når talen falder på klimatilpasning, hører vi ofte, at det er vigtigt, at vi i kommunerne samarbejder på tværs af forvaltningsskel, så vi kan skabe merværdi og grøn vækst. Desværre bliver de gode intentioner ikke altid ført ud i livet. Så hvad kræver det egentlig at komme rigtigt i gang?

Svaret er nok provokerende for mange, for det peger på, at beslutningstagere og ansatte i kommuner og vandselskaber skal give lidt slip og lade andre end teknikere og økonomer bidrage med faglighed og idéer.

Samarbejdsprojektet Klikovandhar siden 2012 arbejdet med at understøtte hovedstadsregionens kommuner og vandselskaber i at udarbejde klimatilpasningsplaner og implementere dem. Det har givet os en indsigt i, hvor skoen trykker, og viden om, hvad vi skal gøre for at komme videre med en dagsorden om grøn vækst og merværdi i løsningerne.

Et klimatilpasningsprojekt bliver til i tre overordnede faser:

  1. oplæg til beslutningstagere formuleres på baggrund af en konkret udfordring

  2. beslutninger tages

  3. beslutninger føres ud i livet.

Processerne vil altid være meget projektspecifikke, og ikke to processer er ens. Udgangspunktet vil imidlertid altid være, hvilke regnmængder vi skal afhjælpe, og hvor effekten vil være størst rent hydraulisk.

Hvis vi skal kombinere klimatilpasning med dagsordener inden for sundhed, fritid, sociale tiltag, erhvervspolitik og uddannelse, blot for at nævne nogle, betyder det, at andre forvaltninger, borgere, virksomheder og organisationer skal have indflydelse og være med til at støbe kuglerne meget tidligt i processen. Det åbner samtidig for, at vi kan løse andet end oversvømmelser ved skybrud. I en ny håndbog om innovativ klimatilpasning med borgere er der en række eksempler på gevinster ved at inddrage andre parter. Håndbogen, der er blevet til som et innovationsprojekt i innovationsnetværket Vand i Byer, fremhæver blandt andet at byens udvikling kan få et kvalitetsløft ved at inddrage borgerne og i det hele taget alle relevante fagområder.

Den kendte måde at lave projekter på udfordres af dette. Hver interessent, sagsbehandler, afdeling, forvaltning og kommune har sin egen måde at arbejde på, som fungerer, men som ikke nødvendigvis får det hele med, og det kan føles som en ekstra udfordring at inddrage nabokommuner og andre afdelinger så tidligt, at de også kan komme med deres viden og idéer til løsningerne. Derfor er inddragende klimatilpasningsprojekter ikke altid så ligetil.

I november holdt Klikovand et seminar om grøn vækst og klimatilpasning for beslutningstagere i hovedstadsregionens kommuner og vandselskaber sammen med Region Hovedstaden og Vand i Byer. Deltagerne, der blandt andet talte regions- og byrådspolitikere, savnede at se alle kommuner repræsenteret på seminaret. De pegede på to vigtige forhold, der kunne få flere beslutningstagere i kommuner og vandselskaber til at efterspørge innovative blå-grønne løsninger hos dem selv:

  1. At se de løsninger, der allerede er udført og især løsninger, der er skabt i mere komplekse samarbejder med inddragelse af andre forvaltninger, borgere, virksomheder og organisationer.

  2. At få sandsynliggjort de økonomiske gevinster ved at gennemføre alternative blå-grønne løsninger, der giver andet og mere end blot aflastning af kloakkerne. Ligesom det har været tilfældet i VandPlus-projekterne, der netop er afsluttet.

Klikovand og andre aktører har også haft stor succes med studieture for ansatte i kommuner og vandselskaber rundt til konkrete klimatilpasningsanlæg.

Det er imidlertid en ledelsesopgave i kommuner og vandselskaber at gøre det legitimt og ønskeligt, at projekter udforsker mulighederne inden for jura-, myndigheds- og anlægsdelen. Det skal være en selvfølge, at vejen til de gode projekter går gennem samarbejde både internt og eksternt, og at erfaringsudveksling og inddragelse af lokalsamfundet er en naturlig del af et succesfuldt klimatilpasningsprojekt.

Vi skal turde give slip, for når alle er samlet omkring bordet, bliver det muligt at udvikle de bedste løsninger til en konkret lokalitet. Samtidig kan vi skabe nye løsninger, ny grøn teknologi og opbygge vigtige kompetencer i kommuner og vandselskaber inden for procesledelse, kommunikation og samarbejde.

Kommentarer (1)

12/9/01 var Jeg i Ørebro (S) for at se forberedelserne til 'klimatanpasning' af den mest benyttede cykelrute, som skulle være færdig, senest foråret 02.
Det var her Cykel Logisk Institut begyndte at anvende begrebet,
klimatilpasning, dels ved komm-valg Kbh. 01. og på nettet,
i den første tid, og op til ca 30 hit, refererede alle til CLI.
Siden hen blev det anvendt i forskellige sammenhæng, og voksede eksplosivt i antallet af hit, for tilsidst at drukne i 'vandafledning'.

  • 0
  • 0