Kronik: Et klimarigtigt landbrug kræver masser af teknologi – og meget af det kender vi ikke endnu

Illustration: Ulrik Jantzen

 

Jørgen E. Olesen er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Illustration: Privatfoto

De igangværende forhandlinger om en klimaplan for landbruget undervurderer den udfordring, landbruget står over for, hvis det både skal levere klimaneutralitet, godt miljø, god natur og en effektiv produktion af nærende fødevarer.

Derfor har de danske universiteter her i foråret, sammen med andre videninstitutioner, erhvervet og naturorganisationer udarbejdet en plan (roadmap) for forskning, innovation og udvikling, der kan bringe os i mål på alle de nævnte områder.

Men planen viser også, at det er en kolossal udfordring, der kræver styrket samarbejde, øget kapacitet til forskning, innovation og hurtig implementering, samt ikke mindst massive investeringer i ny teknologi og ændret arealanvendelse.

Læs også: Her er teknologierne, der kan gøre landbruget grønt

Mange løsninger kender vi allerede i dag, men vi kommer ikke udenom, at der skal investeres i nye processer og ny teknologi for at bringe udledningerne ned og samtidig øge fødevareproduktionen. Det sidste er nødvendigt for at imødekomme stigende global efterspørgsel.

Landbruget står globalt for omkring 30 pct. af de samlede udledninger af klimagasser. Desuden står landbruget for hovedparten af udledningerne af næringsstoffer til vandmiljø og natur. Hertil kommer den fortsatte udvidelse af landbrugsareal på bekostning af natur samt konsekvenserne ved at lægge beslag på omkring 70 pct. af verdens ferskvandsforbrug.

Dette er klart et alt for stort pres på klima, miljø, natur og biodiversitet, og presset stiger fortsat på grund af den øgede efterspørgsel på landbrugsprodukter, som stigende befolkningstal og velstand giver.

Meget af landbrugets påvirkning er naturligvis knyttet til fødevareproduktion, hvor især husdyrproduktionen har et stort arealforbrug. Til gengæld kan drøvtyggere udnytte plantemateriale, som ikke med dagens teknologier kan indgå direkte i fødevareproduktionen, og der er på verdensplan meget store arealer, der er bedst egnede til græs, og dermed til kvæg- eller fårehold.

Læs også: Før afgørende landbrugsforhandlinger: Lang vej til ‘god økologisk tilstand’ i vandmiljøet

Men landbruget producerer også biomasse til bioenergi og biomaterialer. Selv i Danmark er energiforsyningen fra biomasse fortsat højere end fra vind og sol, og landbruget bidrager med halm og biogas til omkring en tredjedel af energien fra biomasse.

Der vil være et stigende behov for bioenergi af højere kvalitet til at erstatte fossile energikilder i de kommende år, og samtidig vil der også være et stigende behov for biomaterialer til at erstatte ikke alene oliebaserede produkter, men også stål og beton i byggerier.

Fødevareforsyningen er over de seneste årtier blevet globaliseret. Det har været med til at mindske sult og fejlernæring som følge af lokale svigt i produktionen, og den øgede konkurrence har også medvirket til at øge produktivitet og effektivitet i landbrugs- og fødevareproduktionen.

Men globaliseringen kommer også med øgede risici, f.eks. når forsyningskæder bryder sammen som under corona-krisen, eller når store dele af verdens kornareal rammes af tørke, som i 2011, med stærkt stigende fødevarepriser til følge. Udbredt alvorlig tørke må vi forvente vil ske meget hyppigere i de kommende årtier som følge af klimaændringerne.

Klimatruslen mod fødevareproduktionen vil ramme hårdest i de egne af verden, hvor der allerede nu er varmt og tørt, og verdens fødevarer vil derfor fremover i endnu højere grad skulle produceres i egne med et mere robust klima, som f.eks. i Danmark.

Læs også: Faktatjek: Blå blok bruger forældet tal i udspil til landbrugets klimaplan

Dansk landbrug producerer fødevarer til omkring fire gange den danske befolknings størrelse, især naturligvis til den velstående del af verdens befolkning, som der dog også bliver stadig flere af. Markederne for kvalitetsfødevarer vil derfor være stadigt voksende, men de ændrer sig også.

Der er en betydeligt voksende efterspørgsel efter bæredygtige fødevarer, og især i de seneste år har dette afspejlet sig i øgede hensyn til fødevarernes klimabelastning. Denne udvikling må forventes at blive forstærket gennem en fortsat stigende efterspørgsel efter fødevarer, der beviseligt er grønne.

En af de væsentligste udfordringer for markedsføringen af fødevarer i fremtiden bliver at kunne sikre tilstrækkelig troværdighed omkring det grønne budskab, og det er bestemt ikke trivielt. At opgøre og dokumentere omfanget af de mange klimagasser fra landbrugets produktion er overordentlig vanskeligt, især hvis det skal gøres præcist på grundlag af bedriftsspecifikke oplysninger.

Dette er i sig selv en af de største udfordringer, som kræver både en væsentlig forsknings- og innovationsindsats koblet til sensor- og datateknologier, der lader disse informationer både følge fødevarerne, men også aggregere til bedrift og nationalt niveau.

Det siger sig selv, at sådanne opgørelsesmetoder skal være dokumenterede på en sådan vis, at de følger globalt anerkendte dokumentationskrav, men også således at landmænd gennem ny teknologi og driftsmetoder kan opnå reelle reduktioner i udledningerne af klimagasser.

Løsningerne på de mange udfordringer for bæredygtigheden ligger ikke kun ét sted. Intet enkelt indgreb eller tilgang vil kunne imødekomme både den øgede efterspørgsel og kravet om en bæredygtig produktion. Der skal mange elementer til, men der kan peges på nogle principper.

Der skal fokuseres på cirkularitet. Alle dele af biomasse skal udnyttes bedst muligt, og sidestrømme skal erstatte affaldsstrømme. Dette indebærer også opgradering af f.eks. CO2 fra biogas til metan eller andre kemiske produkter. Det indebærer også recirkulering af næringsstoffer tilbage til dyrkningsjorden, ikke kun fra husdyrproduktionen, men også fra byer og også fra de dele af landskabet, hvor næringsstoffer er hobet op over tid, f.eks. i ådalene.

De mest sårbare dele af landskabet skal friholdes fra landbrug. Det handler bl.a. om at de kulstofrige lavbundsjorder skal vådlægges, så kulstoflagene beskyttes og således at disse arealer fungerer som filtre for næringsstoffer og bufferzoner for vandtransport. Der skal desuden etableres yderligere filtre på landbrugets drænsystemer for at fjerne næringsstoffer fra det vand, der drænes fra landbrugsarealerne. Disse arealer kan også fungere som sammenhængende arealer med biodiversitet, men skal suppleres med andre og nye biotoper af natur.

Læs også: Klimarådet: Stor usikkerhed bag tal i regeringens klimaplan for landbruget

Produktivitet og effektivitet i produktion af fødevarer, bioenergi og biomaterialer skal øges. Det kræver nye afgrøder med højere fotosyntese og biomasseproduktion kombineret med effektive metoder til at skille biomassen i nyttige komponenter (bioraffinering).

En sådan udvikling kan over tid også kombineres med nye bioteknologier til produktion af fødevarer baseret på præcisionsfermentering og cellekulturer, og som på sigt vil kunne levere mælk og kød uden dyr. En udvikling, hvor vegetabilske produkter erstatter kød og mælk vil også kunne mindske det samlede ressourceforbrug i landbrugsproduktionen.

Et landbrug uden klima- og miljøbelastning vil dog ikke kunne opnås uden en ganske betydelig omstilling til nye teknologier, og mange af dem kender vi endda ikke endnu. Det drejer sig for eksempel om teknologier til at bremse metan fra drøvtyggere, formentlig med tilsætningsstoffer til foder, og teknologier til at fjerne metan fra lagre af husdyrgødning, samt teknologier til at minimere lattergas fra kvælstofomsætning i dyrkningsjord.

Selv disse teknologier vil næppe bringe landbruget i mål med klimaneutralitet, og der vil derfor skulle kompenseres gennem kulstoflagring. Her synes især kulstoflagring gennem tilførsel af biokoks fra pyrolyse af biomasse at være lovende.

Der er tale om en kolossal omstilling af vores landskab samt landbrugs- og fødevaresystemer – ulig noget der er set tidligere. Denne udfordring bør ikke undervurderes. Udvikling af et landbrug og en fødevareindustri, der kan levere klimaneutralitet samt et godt miljø, en god natur samt tilstrækkelige sunde og nærende fødevarer kræver derfor, at der i landbrugsforhandlingerne kommer langt flere penge på bordet til investering i fremtiden.

Emner : Landbrug
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"De igangværende forhandlinger om en klimaplan for landbruget undervurderer den udfordring, landbruget står over for, hvis det både skal levere klimaneutralitet, godt miljø, god natur og en effektiv produktion af nærende fødevarer."

Kære professor Jørgen E. Olesen du behandler spørgsmålet som om der er et reelt behov for at landbrug fortsætter istedet for at stille det langt mere relevante spørgsmål om hvordan vi skaber en retfærdig verden, hvor alle kan få en rig og varieret diæt uden at der drives rovdrift på naturen.

Danmark har helt unikke forudsætninger for at være pioner indenfor vertical farming, PTX, precision fermentation, cellebaseret fremstilling af mælk, æg og kød.

Der skal meget lidt areal til for at producere vedvarende energi nok til at brødføde hele befolkningen på kloden og vi får snart en enorm klima gevinst ved at kunne returnere udpint landbrugs jord til naturen.

Den lille bitte smule landbrug som skal fortsætte i Danmark skal målrettes kulturlandskaber, særlige produkter som ikke passer til vertical farming, særlige luksus produkter, der har et reelt marked og rekreative naturarealer.

Som du er inde på i din artikel, så kan det sagtens inkludere dyrehold, men det kan hverken inkludere, GMO, herbicider, pesticider, fungicider, kunstgødning, pløjning, energiafgrøder eller andre praksisser der smadrer naturen. Vi har betalt diverse vandmiljøplaner og må nu vi sige stop til landbruget - nok er nok.

  • 12
  • 25

hvorfor ikke prøve,at samarbejde i stedet for at gøre alt op i ond og god. Jeg er sikker på man,kan finde et til flere landbrug,små og storre, der dækker problematikken og lader disse fungere som udviklingssparingspartner for alle som ønsker virksomheder ,universiteter,myndigheder,det behøver ikke at koste en krone i første omgang, da alle vil ha gavn af projektet som kan med sund fornuft blive vind vind eller forsvind.

  • 7
  • 2

Jeg forstår ikke hvorfor landbruget, som største modtager af socialhjælp, skal støttes yderligere...

Og argumentet med færre arbejdspladser lyder hult, al den tid vi mangler arbejdskraft, og landbruget i øvrigt får sit behov dækket i form af østarbejdere...

  • 15
  • 16

Klimaforandringer er naturlige. Men klimahysteriet er med til at samle folk om een let identificerbar trussel. Og, de kan sætte den almægtige STAT til at redde Verden for skatteydernes penge.

  • 10
  • 24

Det er bekymrende at se, hvordan folk ytrer deres fikse ideer om hvad vi skal spise, hvordan det skal dyrkes, og hvad det må koste af CO2-udledninger, når menneskeheden har tilbragt størstedelen af sin eksistens i stadigt fødevareunderskud.

Hvis covid havde været af en karakter som pesten var, ville grænserne have været lukket i årevis, og ethvert land ville have måttet klare sig som de kunne bedst.

Nu er CO2-en så boblet op i folks hoveder, og sult kan ingen længere forestille sig.

Fred i vor tid, som der blev sagt.

  • 10
  • 10

Henning Petersen

Det er bekymrende at se, hvordan folk ytrer deres fikse ideer om hvad vi skal spise, hvordan det skal dyrkes, og hvad det må koste af CO2-udledninger, når menneskeheden har tilbragt størstedelen af sin eksistens i stadigt fødevareunderskud.

Et indlæg som meget vanskeligt kan forstås på anden vis end at du ikke mener at fødevarer skal diskuteres og at der ikke skal gøres noget ved CO2-udledninger.

Meget bizarre synspunkter, hvis jeg har forstået dig.

Landbrug vurderes til at have bidraget med mellem 51% og 37% af antropogent GHG effekt, og det årlige bidrag til GHG udledninger vurderes mellem 15% og 20%.

Den opnåelige reduktion af antropogent GHG effekt vurderes til at være 33% ved at lukke og slukke for størstedelen af landbrug.

Når nu landbrug er ud af næsen kostbart og samtidigt en global økologisk katastrofe og i tilgift en klimakatastrofe, og vi ved, at vi kan producere med langt billigere med vedvarende energi, hvorfor dælen skal vi så efter din mening tage hensyn til at milliarder historisk har gået igennem livet og aktuelt gør det med fejlernæring og sult?

Det må da for pokker gå ud på at udrydde risikoen for at sult og fejlernæring kommer til at gentage sig.

Dine COVID-19 katastrofe scenarier er helt ude i hampen. Hverken Danmark eller andre lande ville lukke ned for import/eksport pga. en pandemi, så den der middelalder borg under angreb rædsel siger faktisk mest om dig.

  • 11
  • 12

Meget bizarre synspunkter, hvis jeg har forstået dig.

Det er ikke alle der har et billede af Jorden der går under i flammer, også selv om du og andre hele tiden fremstiller det sådan.

Den stadige strøm af klimaalarmistiske artikler fra bla. Ingeniøren lader ikke til at bide på ret mange. Heller ikke politikerne, og slet ikke dem der skal betale.

Covid har lav dødelighed - hvis der skulle komme en sygdom med f.eks. 30% dødelighed, vil jeg garantere dig at grænserne bliver hermetisk lukkede. Også overfor fødevarer. Ville du risikere 2 millioner døde for en ladning æblers skyld?

  • 12
  • 8

"at der i landbrugsforhandlingerne kommer langt flere penge på bordet til investering i fremtiden."

Der skulle mange ord til, før èn af Bærdygtig Landbrugs ynglinge kom til det egentlige budskab.

  • 8
  • 8

Når nu landbrug er ud af næsen kostbart og samtidigt en global økologisk katastrofe og i tilgift en klimakatastrofe, og vi ved, at vi kan producere med langt billigere med vedvarende energi

Indtil videre er produktionen med vedvarende energi, fugle på taget. Men når nu landbrug er så "ud af næsen" kostbart, så kommer det vel af sig selv?

Det lider så af samme problem som andre snuptagsløsninger. Vedvarende energi er ikke bare tilgængelig. Med planer om elektrificeret transport, PTX, Datacentre etc. så er der mange som har lagt billet ind.

Man kan selvfølgelig bare hente bøfferne i Argentina. Det får så vandstanden til at stige endnu mere.

Iøvrigt, så er EUs landbrugsstøtte kommet af ønsket om at Europa skal kunne brødføde sig selv. Hvor tæt man er kommet på det mål kan diskuteres. Der konsumeres mere mad i EU, end man frembringer. Om det er tilstrækkeligt til at folk ikke behøver at sulte, er så en anden side, som jeg ikke har svar på.

  • 5
  • 3

Eftersom det reelt er at tvinge folk til at blive veganere, så er det noget som har lange udsigter.

Arhh. Veganer er nok lidt langt ude, for ikke at fodre på drøvtyggende dyr. I vores familie er vi hverken veganere eller vegetarer, men vi indtager færre og færre animalske produkter. Skal vi have kød, så foretrækker vi fisk, svin eller kylling. Så vidt jeg ved, er der ikke nogen drøvtyggere i de 3 kategorier.

Mvh Bjørn

  • 9
  • 3

Hej Jan C Damgaard

Vil det sige I derude i bæredygtig landbrug ikke skelner mellem dyr og mennesker?

Hvor skulle jeg vide hvad de gør eller ej?

Du påberåber dig ellers ofte stor viden når snakken går på pestider, næringssalte, dyrevelfærd, støtteordnninger o.lign.

De føler dem vel ikke hævet over naturen?

Tænker du ligesom dem, der føler de har ret til at ødelægge den?

  • 4
  • 4

Vil det sige I derude i bæredygtig landbrug ikke skelner mellem dyr og mennesker?

Hvor skulle jeg vide hvad de gør eller ej? De hr., benyttede en meget bred definition for dyr uden at ekskludere mennesker.

De føler dem vel ikke hævet over naturen?

I dansk retskrivning er det normalt at skrive "I" med versaler, da man ikke ved, om en af personerne i "I" skal tiltales med De. Jeg tror næppe, at NPJ er så benovet over en BL proselyt, at han tiltaler dig med et De.

Derudover er DU en af BLs største fortalere!

/Bjørn

  • 5
  • 7

Hej Jan C Damgaard

Du påberåber dig ellers ofte stor viden når snakken går på pestider, næringssalte, dyrevelfærd, støtteordnninger o.lign.

Du gør dig klog på hvem der er medlem af bæredygtig landbrug eller ej, trods tilstadig benægtende tilsvar. Da jeg ikke er medlem af BL, så ved jeg ikke hvad de mener. Det må de ikke spørge mig om. Det er måske det de ikke kan fatte?

Din skriveri her på ing.dk vidner om mental medlemskab af bæredygtig landbrug.

Du holder dig ikke tilbage for at skrive eller tolke på hvad bæredygtig landbrug mener, men det er måske baseret på uvidenhed?

Men bare sådan helt konkret for at komme tilbage på sporet; kender du, Jan C Damgaard, forskel på mennesker og dyr?

  • 9
  • 6

Din skriveri her på ing.dk vidner om mental medlemskab af bæredygtig landbrug.

Du holder dig ikke tilbage for at skrive eller tolke på hvad bæredygtig landbrug mener, men det er måske baseret på uvidenhed?

Det anser jeg som æreskrænkende. Din strategi er at gå efter manden og ikke bolden.

Jeg afholder mig fra at skrive hvad din mentale tilhørsforhold antyder. ud fra dine olme skriverier.

  • 4
  • 5

Der var 2 punkter i det citerede.

Mon ikke du forstod meningen? Men for at du også forstår det, så spiser veganere ikke fisk. Det gør jeg, og fisk er ikke varmblodede.

og i bedste fald er virkningsløse, hvis kun Danmark gør det.

Hvis der ikke er en eller anden, der begynder en holdningsændring, så sker der selvfølgelig aldrig noget. Hvis 1 person laver en holdningsændring, så kan denne person måske overbevise 1 eller 2 andre om det fornuftige. Derefter kan det være at holdningsændringerne spreder sig som ringe i vandet. Af ovenstående citat, så vil du nok hellere side med hænderne i skødet. For det kan jo ikke nytte noget.

Nu er jeg ikke kristen, men : Vor herre bevares 🙄

/Bjørn

  • 4
  • 4

Mon ikke du forstod meningen? Men for at du også forstår det, så spiser veganere ikke fisk. Det gør jeg, og fisk er ikke varmblodede.

Så skal du nok lade være at eksemplificere med fjærkræ og svin.

Hvis 1 person laver en holdningsændring, så kan denne person måske overbevise 1 eller 2 andre om det fornuftige.

Absolut. Når man ændrer sit forbrug, kan det hjælpe omgående. Hvis forbruget ikke ændres, men produktionen bare flyttes, så ændres et regneark, som nogen gerne vil bruge til gloriepudsning, men klimaet får det ikke bedre.

  • 3
  • 3

Tillad mig det fortrydelige "indspark", at både landbruget (når bortset fra bl.a. og især fremsynede Bregentved Gods) og vore landspolitikere, sov gevaldigt i timen frem imod mølposningen af opskaleringen af LT-CFB forgasning (af DONG Energy kaldet Pyroneer") i 2014. Se evt.: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi...

For landbrugets vedkommende var hovedårsagen nok, at - især centrale - termiske kraftvarmeværker ikke er i landbrugets regi, men kunne blive en konkurrent til de mere "landbrugsnære" biogasanlæg. Dette nok især for så vidt angår anvendelsen af overskudshalm og støttemidler.

Men LT-CFB forgasning kunne også ses som et godt supplement til biogas, idet separerede og tørrede biogasrestfibre med indhold af bl.a. lokalt overskydende fosfor kunne afsættes til nærmeste bio-KV-værk, som kunne recirkulere termisk oprensede næringsstoffer og biokoks til især hhv. sjællandske planteavlere og grov-sandede jorde som de vestjyske. Og biogasanlæggene kunne formentlig gøres mindre støttekrævende ved at nøjes med tilførsel af billigere og mere næringsstofholdig dybstrøelse og ved ikke at skulle investerer så meget i hverken forbehandling eller meget lang reaktoropholdstid.

For øvrigt kunne landbruget kunne have gjort en indsats for f.eks. at blive godskrevet noget af klimaeffekten af anvendelse af landbrugets restprodukter på kraftvarmeværker

Nu – snart syv år senere - ser vi så både landbruget og politikerne finde smag for "pyrolyse", som i høj grad er baseret på ideerne bag LT-CFB forgasseren samt de dermed møjsommeligt opnåede resultater, men nu blot til anvendelse i mindre skala og uden effektiv og regulerbar elproduktion, der f.eks. kunne have været "guld værd", de seneste måneder med meget høje elpriser. Jeg gætter, at de tilbageværende KV-værker både har kørt massivt og i kondensdrift, men jo så desværre i hovedsagen på dyre importerede træpiller i stedet for på billigere og stadig klima- og på andre måder miljøbelastende indenlandske organiske restprodukter

Denne historie (/skandale?) bør lære vore landspolitikere, at de (kollektivt set) både har for lidt forstand på de teknologiske muligheder og alt for lang reaktionstid til fortsat at føre klima-, VE- og dertil relateret landbrugspolitik ved løbende at please især de bedst og højest råbende lobbyister. Hvorfor ikke meget hellere bruge kræfterne på at etablere langtidsholdbare, logiske og teknologineutrale rammebetingelser, som "automatisk" får kommercielle aktører med de fornødne muskler og kompetencer til at etablere det mest samfundsøkonomiske system, i stedet for at side på hænderne, afventende særlig støtte.

En CO2e-afgift har længe været oplagt, og især hvis med f.eks. samme støtte til (netto) CO2e-negative løsninger, som f.eks. undgår emission af stærke klimagasser og/eller langtidsdeponerer kulstof i form af biokoks og/eller CO2.

Næsten lige så oplagt burde det være at fremme grundlaget for den meget vigtige elektrificering af energiforbruget med f.eks. et el-produktionstillæg i tidsrum, hvor el-markedsprisen er på et niveau (f.eks. over 30 ører/kWh?), der indikerer et behov for etablering af yderligere kapacitet. Dette i stedet for - som nu - at hæmme leveringen af behovstilpasset og forsyningssikkerhedsbefordrende el-produktion med garanterede mindste priser og - desværre meget lignende - CFD-aftaler. Indtil nu er især CfD-aftaler blevet set som en billig metode til at få gang i noget mere - ellers stadig lidt for dyr – hav-vind, men hvis der fortsættes med sådan "usund" støtte, vil tidligere indgåede CfD aftaler blive dyrere, ligesom der vil vise sig store ekstraregninger til bl.a. el-til-el-lagring/PtX, tidsmæssig snæver og derfor uøkonomisk backup, ekstra infrastruktur og mindre nyttig bortskaffelse af organiske restprodukter.

Logiske og teknologineutrale rammebetingelse ville også kunne gøre noget effektivt for vores skrantende vandmiljø, og samlet set kunne sådanne rammebetingelser få aktørerne til at gå efter løsninger, der medfører flere fluer i ét smæk, i stedet for flere "smæk", der måske endda modvirker hinanden.

Bio-kraftvarme baseret på termisk lavtemperaturforgasning var i mine (omend ikke uvildige) øjne en mulighed for rigtig mange og store fluer i et smæk, men desværre er de fornødne mere logiske rammebetingelse stadig en by i Rusland, og hvis det fortsætter sådan, vil også de afledte pyrolysebaserede teknologier formentlig "lægge sig på maven", når F&U-støttemulighederne bliver utilstrækkelige til den afsluttende opskalering og kommercialisering, - eller økonomien vil skulle baseres på modtageafgifter, - hvor "mine" større og bl.a. derfor mere økonomiske bio-KV-værker bedre ville kunne betale for især tørre (/decentralt tørrede) organiske restprodukter.

Decentral varmepumpebaseret damptørring af f.eks. biogasrestfibre og spildevandsslam i tidsrum med lave elpriser, ville have samme virkning som el-til-el-lagring med en virkningsgrad på op til omring 200 %. Dette endda med opnåelse af omtrent lige så meget grøn restvarme "oven i hatten". Forklaringen er ikke naturlov-stridig men i stedet "aktivering" og (lager-)stabilisering af brændværdi, der pt. går tabt.

Hvis der ikke skulle vise sig billigere muligheder for import af mere eller mindre færdigt producerede VE-brændstoffer til bl.a. skibe og fly fra dybe udenlandske skove eller baseret på bl.a. ultra-billig solcellestrøm i ørkenagtige områder nærmere Ækvator, vil forgasningsbaserede KV-værker - også senere - kunne tilføjes procesudstyr til brintboostet fremstilling af f.eks. metanol i tidsrum med ellers overskydende el på nettet. Det viste vi indledende her: https://www.energy.dtu.dk/nyheder/2019/11/... , hvor forsøget endda var på - for andre - fyringsteknisk vanskelig halm og brinten fra et samtidigt opereret SOEC anlæg.

Også sådan yderligere stabilisering af el-nettet vil kunne nøjes med den allerede etablerede infrastruktur, medens andre VE-løsninger, der pt. nyder større politisk bevågenhed forudsætte et stort omfang af ekstra infrastruktur, hvortil rammebetingelserne bør henføre ekstraomkostningerne til den fluktuerende produktion, der er årsag til behovet. Ellers er det ikke teknologineutralt og vore politikerne vil ikke kunne koncentrerer sig om andre vigtige områder, uden at risikere unødige ekstraregninger til deres vælgere.

  • 5
  • 2

Hej Jan C Damgaard

Din skriveri her på ing.dk vidner om mental medlemskab af bæredygtig landbrug.

Du holder dig ikke tilbage for at skrive eller tolke på hvad bæredygtig landbrug mener, men det er måske baseret på uvidenhed?

Det anser jeg som æreskrænkende.

Betragter du det som æreskrænkende at blive betragtet som mental medlem af bæredygtig landbrug?

Du har hårdnakket ageret klappepølse for den mest usympatiske, sekteriske og kyniske danske lobbyvirksomhed, men hvis du påtænker at udvikle selvrespekt så støtter jeg dig fuldt ud.

Din strategi er at gå efter manden og ikke bolden.

Jeg går efter det du skriver.

At gå efter manden er for eksempel bæredygtig landbrugs usympatiske, udanske og ytringsfrihedsundertrykkende sagsanlæg mod Stiig Markager.

  • 4
  • 5

Man kan jo sagtens gå den teknologiske vej. Lave masser af pyrolyse af halm, som efterfølgende pløjes ned. Udvinde protein af kløvergræs, til at erstatte importeret soja. Producere masser af biogas, som metaniseres vha H2 fra elektrolyse. Og sådan kan man fortsætte.

Det er bare en dyr vej at gå. Så det er oplagt, at lede efter billigere alternativer. Nogle skitser:

I kløvergræsset indeholder kløveren mest protein og mindst fibre. Kunne man erstatte en del af sojaen i svinefoderet med kløverensilage? Så stiger fiberindholdet, men det kan delvist bringes ned igen vha kernemajs (som giver et højere hektarudbytte end byg). Får man problemer med iodtallet, kan man opdrætte sorte soldaterfluelarver til svinene, for at kompensere.

Fra kvadratnetundersøgelserne ved vi, at dansk landbrugsjord i gennemsnit mister 200 kg kulstof om året pr hektar. Men det dækker over meget store forskelle mellem de forskellige jordtyper. På de sandige JB2 jorde opsuges derimod 400 kg kulstof om året pr hektar, fordi man her har flere flerårige afgrøder (især kløvergræs). Forestillede man sig omlægning til dyrkningsformer, så vi i gennemsnit lagrer 400 kg kulstof i jorden om året pr hektar på landbrugsarealet, ville landbrugets klimaregnskab blive forbedret med 5,7 millioner tons CO2e, alene ved ændrede afgrødevalg.

Så vil vi den højteknologiske vej med masser af udvikling, eller vil vi hellere udnytte det vi allerede ved?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten