Kronik: Klimarådet har alt for små ambitioner for biogas

Illustration: Billund BioRefinery

 

Jens Bo Holm-Nielsen er agronom og forsker i biogassystemer og bioraffinaderier på Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet Illustration: AAU

I sin nyeste rapport anbefaler Klimarådet, at Danmark målrettet skal arbejde på at fordoble biogasproduktionen frem mod 2025. Men den målsætning er ikke ambitiøs nok. I stedet bør vi se endnu længere fremad og gå efter en firedobling de kommende 10-15 år.

Med Klimarådets opfordring til en fordobling af biogasproduktionen vil volumen af biomethan – også kaldet grøn gas – blive forhøjet fra nuværende 19 PJ (petajoule) til 35 PJ. Det svarer til godt halvdelen af det samlede gasforbrug i Danmark. Men var målsætningen i stedet at lade udviklingen forløbe i samme stigningstakt, som vi har set det ske i 2014-2019, ville hele det danske naturgasforbrug være dækket af bionaturgas i 2030.

Det svarer til en firedobling af den nuværende volumen, og det er bestemt en ganske realistisk målsætning. Ikke mindst er den nødvendig, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og 70 procent CO2-reduktion i 2030, som regeringen og Folketinget har sat sig for.

Læs også: OVERBLIK: Gedigen klima-drejebog til regeringen

Vores forskning viser, at de nødvendige biomasser – som eksempelvis halm, gylle og græs – er til rådighed i en tilstrækkelig mængde, så målet sagtens kan nås. Vi har kortlagt, præcist hvor meget biomasse – eller landbrugsarealer og naturplejearealer – der er til rådighed til formålet i Danmark og i EU, og resultatet af analysen er, at mængderne er enorme.

Så også i den henseende er der uden tvivl potentiale for en firedobling af biogasproduktionen – både i en dansk og europæisk kontekst. Og det er vel at mærke bæredygtig biomasse i form af rest- og biprodukter.

Der er store omkostninger forbundet med etablering af biogasanlæg og produktion, og ser vi på Klimarådets rapport, er det også årsagen til, at deres ambitionsniveau ligger forholdsvis lavt. Men det er en ærgerlig tilgang, for udgifterne behøver ikke bremse udviklingen. Udbygningen og etablering af biogasanlæg skal foregå i udbud. På den måde kan vi nedbringe omkostningerne, og med tiden kan det nuværende tilskud til biomethan-produktion sænkes.

Desuden behøver der ikke absolut at være råd til fordyrende teknologiske løsninger, hvis der findes andre muligheder. For eksempel har vores forskning vist, at vi ikke skal gå efter løsninger med dyr teknologi i de tilfælde, hvor der skal bruges høje tryk og høje temperaturer til eksempelvis omsætning af halm. Her kan der opnås lige så gode resultater ved at øge opholdstiden i biogasreaktorerne og lade mikrobiologien arbejde for os. Det er et eksempel på en af de bæredygtige veje, som er værd at gå efter.

En ambitiøs indsats på biogasområdet er også nøglen til grøn omstilling på områder, hvor sol- og vindenergi ikke er tilstrækkelig. Det gælder især anvendelsen af grøn energi indenfor tung transport og tungere industrier. For el er ikke svaret på alt i vores bestræbelser på at blive CO2-neutrale.

I nogle sammenhænge er biogas helt nødvendig – ganske enkelt fordi el ikke kan give den tilstrækkelige effekt til tunge transportformer. Det gælder især lastbiltransport, skibe og fly. Her kan man i stedet bruge grøn gas leveret via naturgasnettet. Men det kræver selvfølgelig, at skatte- og afgiftsforholdene bliver inkluderet i klimaforhandlingerne.

Og selvom man kan gøre meget for at få omkostningerne ned, så er der ingen tvivl om, at støtte er uundgåelig, f.eks. til etablering af anlæg i en periode. Det samme har vi set i forhold til vindenergi, hvor støtten til vindmøller har været uundværlig, og hvor afhængigheden heraf nu efter noget tid er mindre. Det er også en proces, som biogas skal igennem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For snart mange år siden bygget Helsingør kommune et biogas anlæg, i udkanten af Helsingør. Planen var at den organiske del af husholdningsaffaldet skulle bruges til produktionen af Biogas. Desværre lukke anlægget ned efter "få" år p.g.a problemer med anlægget og naboklager. Der gik et rygte om at dette biogas anlæg var grunden til at mange andre kommuner tog afstand fra biogas. Er den nogle som ved om dette var rigtigt eller er det bare et rygte?

  • 2
  • 0

I hvert fald trættende, når alle bliver ved med at henvise anekdotisk til H. biogasanlæg. Det er OK for projektører, planlæggere mm. at kaste et blik på sagen og undgå de samme fejl (man brugte kun husholdningsaffald), MEN det er altså tid til at vi klogeåger holder op med at referere til noget som få kan huske og færre har forstand på. Sorry.

  • 4
  • 1

Helsingør Biogas blev iværksat af naive politikere der var "grebet af den hellige ild" i deres ønske om Grøn Fremtid. Og så er der jo altid en rådgiver der er parat til at levere luftkastellen for utallige millioner. Biogas kræver hønsemøg eller lignende. Det er gammel viden, og der var og er ikke hønserier eller slagterier eller større gyllemængder i rimelig geografisk nærhed. Så vi betaler vist stadig af på det nedrevede anlæg der aldrig kom til at fungere. Naboklager var der også nogle af. Den sure lugt var ikke rar, men det var ikke derfor at anlægget forsvandt igen. Så: Politikerne kan lære meget af Helsingør-skandalen. For seriøs videnskab og forskning i Grøn Energi er sagen vist mest morsom, en vits om hvad man kan få lokket politikere med på, og for rådgiverbranchen er det en god case for hvordan man beriger sig på skatteydernes bekostning via det der står med småt i kontrakten.

  • 4
  • 1

Svenskerne er laaaangt forud for os hvad angår el til tung transport med flere demonstrationsprojekter i offentlig vej. Siemens/Scania demonstratoren ved Gävle er ved at blive taget ned og den er jeg heller ikke overbevist om. For folk der rejser til Frankfurt er det muligt at se en længere strækning ved Frankfurt lufthavn. Det er en avanceret trolley bus løsning, som kun kan benyttes af lastbiler og det ser iøvrigt herrens ud.

Derimod er der en række andre super interessante løsninger med el skinner lagt i eller på vejbanen. Disse kan benyttes både af tung transport og personbiler. Visionen er klart at sættevogne "afleveres" på en autonom trækker, som i lange konvojer kører gennem landet og bemandes de steder, hvor der skal køres videre op til 50 km på en batteripakke.

Vi har ikke "råd" til at spilde kulstofholdige brændsler på landtransport - herunder som gas. Disse brændsler tilhører luftfart og kemisk industri (plast) og til en hvis grad søfart, de steder hvor ammoniak ikke umiddelbart kan indgå.

Landtransport kan og vil blive klaret 100% af konduktiv baseret eldrift - og her viser svenskerne vejen med deres nu mere end 10 år lange program.

Biogas er fint til tranport i en overgangsfase - men omsæt det effektivt til elektricitet i C/C anlæg med elvirkningsgrader på op til 65% eller til MeOH til skibsfart og videreraffineret til jet a1 til luftfarten.

  • 1
  • 3

"Visionen er klart at sættevogne "afleveres" på en autonom trækker, som i lange konvojer kører gennem landet og bemandes de steder, hvor der skal køres videre op til 50 km på en batteripakke."

Det lyder som en eksport af alle jernbanes dårligdomme over på vejtrafikken.

Man skal ALDRIG gå tilbage til en fuser, og vejtransportens enorme flexibilitet og dør-til-dør fordel i een og samme omgang skal bevares, hvis det hele skal give mening.

Og da batterierne ikke for indeværende ser ud til at kunne klare den tunge trafik, og heller ikke den lette med rækkevidde, er der ikke anden mulighed (lige nu ihvertfald) end over brint og elektrofuel.

  • 2
  • 3

Man skal ALDRIG gå tilbage til en fuser, og vejtransportens enorme flexibilitet og dør-til-dør fordel i een og samme omgang skal bevares, hvis det hele skal give mening.

Jamen - det er jo netop vejtransportens enorme fleksibilitet og dør til dør fordel, som systemet klarer - og på ren elektrisk basis, idet hovedstrækningerne klares på "konduktiv" eloverførsel og bistrækningerne på mindre batteripakker, som oplades i terminalerne. Systemet understøtter netop vejtransportens enorme fleksibilitet.

Iøvrigt kan de autonomme trækkere udemærket være med kabine, så kørslen videre mod slutdestinationen fungerer smertefrit. Der kan endda være normal sovekabine, så chaufføren følger med og er udhvilet ved frakørsel fra motorvej/hovedvej.

Batteriernes performance (vægt/volumen/kapacitet) er så langt, så en nylig ombygning af en svensk åben mine går fra at skulle have luftledninger til konduktiv overførsel af el (Siemens/Scania) til ren batteridrift - meget bemærkelsesværdigt, da batteriernes vægt begrænser payload. Volvo trucks har fået en stor ordre.

  • 1
  • 1

Det der med "autonome trækkere" og elopladning på hovedstrækninger lyder som RUF-fen med et twist. Det skitserede system har jo netop IKKE den flexibilitet der er hele fidusen ved vejtransporten i eet og samme system fra dør til dør, uden kunstige mellemled. Hvis batterierne får et energiindhold der kan matche dieseltanken og kan oplades lige så hurtigt som der kan tankes, har batteriet en chance. Og her ser vi så lidt bort fra batteriets miljøpåvirkning og omkostning. Summa-Sumarum: Den eneste eksisterende teknologi vi har i dag, der kan udvikles til Grøn Vejtransport og bibeholde den flexibilitet velfærdssamfundet er så afhængig af, hedder Brint- og/eller elektrofuel på basis af vindmøllestrøm. Det Grønne Ønske skulle jo nødig ende med, at vi afvikler Velfærdssamfundet og ender i et mere eller mindre økofacistisk samfundssystem. Og det behøver vi heller ikke.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten