Kronik: Klimahovedstad København er en misforståelse
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Klimahovedstad København er en misforståelse

 

Verdens første CO2-neutrale hovedstad. Sådan lyder klimaplanen for København. Desværre bygger den på spin, som især de to forsyningsselskaber Dong og Hofor står bag.

De to selskaber har bildt de københavnske politikere ind, at træflis og træpiller er CO2-neutrale energikilder, på trods af at træflis og træpiller kan udlede betydeligt mere CO2 end kul. Selskabernes begrundelse er, at de ikke skal købe CO2-kvoter, når de fyrer med biomasse. Det skal de kun, når de bruger fossile brændstoffer som energikilde. Biomasse er fritaget for CO2-afgift, og selskaberne skal ikke indrapportere udledningen af CO2 fra afbrænding af biomasse.

For at undgå, at CO2 fra biomasse bliver talt med to gange, har man i den internationale klimakonvention besluttet, at CO2-udledning fra biomasse skal opgøres der, hvor biomassen bliver produceret, dvs. i landbruget og skovbruget. Imidlertid er der stor forskel på, hvilken skæbne – og dermed klimaeffekt – træ har. Hvis træ bliver brugt i møbler, døre eller gulve, vil træets kulstof være bundet i træet i lang tid fremover, men hvis det bliver brændt af, bliver træet omdannet til CO2 i atomsfæren.

Det er et alt for stort arbejde at registrere, hvad hvert enkelt træ bruges til. I stedet regner man med en slags ligevægt i produktion og forbrug af biomasse. Som udgangspunkt antager man, at når et træ bliver fældet, er der et nyt, der vokser op. Og vupti, må afbrænding af træflis og træpiller være CO2-neutralt. Glemt er, at det kan tage flere hundrede år, før de nye træer og jordbunden har opsamlet lige så meget CO2 fra atmosfæren, som der blev udledt ved afbrændingen. At det kan tage så lang tid, skyldes bl.a. at når træer og grene bliver fjernet fra en skov, binder jordbunden ikke lige så meget kulstof, som den ellers ville have gjort. Der bliver også færre næringsstoffer til skovens fortsatte vækst.

Glemt er også, at træ er en marginal ressource. Alt det træ vi kan producere, bliver brugt, og hvis energiproduktionen fra træmasse øges, skal der produceres mere træ, så selvom energibranchen kalder det rest- eller affaldstræ, kan det næsten altid finde anden anvendelse, som så skal dækkes af en anden træressource. I sidste ende betyder det, at mere skov bliver ryddet, når vi bruger træmasse til energiformål.

Glemt er også, at skoven er med til at beskytte og bevare biodiversitet. Energiselskaberne har indgået en brancheaftale, som ifølge dem sikrer, at biomassen kommer fra ”bæredygtigt” skovbrug, men kravene er ikke skrappere, end at alle danske statsskove, inklusiv plantager, lever op til dem. Og desværre er kravene snarere til for at øge forbruget af træ, end at reducere det.

Transport af træ er mere energikærvende end transport af andre brændstoffer, fordi det fylder mere, og der er risiko for, at træet komposterer. Derved udledes metan, som også er en klimagas.

Det mest groteske er dog, at brancheaftalen fastsætter en grænse for, hvor meget CO2-udledningen må være i forbindelse med energiproduktion fra træflis og træpiler. Hvordan kan man både have en grænse, og samtidig hævde at det er CO2-neutralt? Grænseværdi er i øvrigt på niveau med udledningen fra kraftværker, som fyrer med gas, og der er ikke tjek på, hvor meget træ, der bliver fældet ekstra som konsekvens af den øget brug af træflis og træpiller.

Det fremgår ikke af brancheaftalen, hvilket tidsperspektiv der ligger til grund for grænseværdien. Er det 50 år? Udledningen kan som sagt være større end fra kul, men hvor mange år vil der gå, før ny skovvækst har bundet så meget CO2, at grænseværdien er overholdt? Det er lige præcis de år, der er allermest afgørende for fremtidens klima.

Århus har en klimaplan, som på lange strækninger ligner Københavns. En væsentlig forskel er dog, at Århus erkender, at afbrænding af biomasse ikke er CO2-neutral. Derved undgår de at lægge sig på den hovedpude, København har lagt sig på. I stedet tilkendegiver den århusianske klimaplan, at kommunens embedsmænd skal arbejde hen mod et energisystem uden afbrænding af hverken fossile brændsler eller biomasse.

Flere scenarier viser, at energisystemer med udelukkende sol og vind er mulige. Det er derfor uheldigt, at København, Århus og flere andre kommuner investerer store summer i biomassebaseret energianlæg uden reel klimafordel. I stedet burde pengene gå til at fremme brændselsfrie energisystemer.

Det er bekymrende, når Århus mener, at biomasse kan bruges i en overgangsperiode, men det er værre, at København har låst sig fast i en falsk retorik, som byens politikere og forsyningsselskaber har svært ved at slippe ud af. Byen har fortalt vidt og bredt, at den bliver CO2-neutral fra 2025, så der skal nogle modige politikere til at erkende, at visionen byggede på et forkert grundlag. Men først da kan København begynde at arbejde hen mod ægte CO2-neutalitet.

Læs også: Replik: Biomasse er godt for klimaet – også i København

Jeg kan simpelt hen ikke erindre et indlæg, jeg har været så enig i! Det burde være tvangslæsning for politikere.
Men der mangler én ting vedr. den menings- og udsigtsløse biobrændsels-hype: Udviklingen af sammenhængende & reelt bæredygtige energiforsynings-SYSTEMER med tilhørende samfundsudvikling er blevet kvalt af dette politisk populære, én-dimensionelle quick-fix. Over tid vil det sandsynligvis vise sig at være den værste konsekvens

  • 6
  • 3

Sidste år var der en tilvarende historie om at nu var Las Vegas, udelukkende forsynet med solenergi.
Bag den "lykkelige" fortælling gemte sig det faktum at det var de offentlige bygninger og gadebelysningen der var " grøn" og det var under 5 % af byens faktiske energiforsynng.

Så analysen her er god nok, men konklusionen er det sædvanlige blåøjede VE vrøvl.
Jo vi kan godt drive Danmark og derfor også København med Sol og Vind, men det bliver både afsindigt dyrt og upraktiskt.

Vil vi virkeligt gerne have tusinder af 250 m høje vindmøller overalt, velvidende de ikke producere halvdelen af året?
Vil vi gerne have solceller, til at dække et område på størrelse med Fyn, der ikke producere strøm 90 % af året?
Vil vi elske at have 1 tons batterier pr indbygger fordi vi absolut skal bruge en energikilde vi ikke kan kontrollerer.
Er det en god ide, at vores energiforsynings-sikkerhed skal afhænge af vores nabolandes velvilje og lange forlængerledninger, der kan ødelægges af en uagtsom skibsbesætning med et slæbende anker?

  • 2
  • 9

Biomasses klimapåvirkning er gjort mere indviklet, end den faktisk er!
Det er rigtigt, at biomasse, der importeres fra lande, der ikke har reguleret skovdrift, naturligvis ikke er så CO2-neutralt, som fra danske skove.
Og det er også rigtigt, at fældning, bearbejdning og transport normalt foregår vha fossile energikilder, især olie. Og det udsender naturligvis CO2.
Men det er en misforståelse, at brænde/træ fra danske skove ikke er CO2-neutralt!
Læs her et kort bevis for dette:
1. I Danmark har vi hele tiden samme mængde skov (en blanding af små og store træer)
2. Når mængden af skov er konstant, så er mængden af træ i skovene også konstant.
3. Når træmængden er konstant, så er mængden af bundet kulstof (C) konstant.
4. Altså frigives der ikke CO2 fra skoven.
5. Dette er faktisk "ET FYSISK BEVIS" for dansk brændes CO2-neutralitet.
Det forstod to medlemmer af klimakommissionen ikke, og nu ser det ud, som om nogle energifolk i Århus heller ikke forstår det.
En endnu grundigere forklaring ligger på REO.dk under FAQ. Der er også undtagelserne forklaret.
Medregnes det nævnte energiforbrug til fældning, bearbejdning og transport, skønnes træ/brænde fra danske skove at være ca. 95 % CO2-neutralt. Men tallet kan variere få procent op eller ned.
Derimod kræver importeret biomasse mere viden om eksportlandets skovpolitik, om transporten, m.v. - når graden af CO2-neutralitet skal vurderes.
Dette skriver DONG også i et svar i Politiken, 5/11, hvor vi (REO) krævede DONGs vurdering af fordelen ved at skifte fra kul til biomasse.

  • 4
  • 0

Til dem, som ikke er fortrolige med det nævnte fysiske bevis, vil jeg tilføje en "folkelig" forklaring på, hvorfor dansk træ til energiformål er CO2-neutralt.
Mængden af dansk skov er konstant, fordi vi genplanter træer i stedet for de fældede.
Men det er naturligvis ikke de små, nyplantede træer, der optager ret meget CO2, - det er de 30-40 gange så mange træer i alle størrelser, der hvert år vokser og tilsammen optager samme mængde CO2 fra atmosfæren, som et års fældning og forbrænding udsender.
Men "det fysiske bevis" ses i kommentaren herover.
PS. Jeg så nu, at det bl.a. erJacob Sørensen fra NOAHs Energi- og Klimaretfærdighedsgruppe, der sår tvivl om "bæredygtigheden" af flis-anvendelse. - Men det ændrer ikke konklusionen! HS

  • 4
  • 2

Det er lidt trivielt igen at blive præsenteret for den fejlagtige påstand at biomasse ikke er CO2 neutralt.

Jeg tror egentligt også at Jacob i nogen grad taler imod bedre vidende.
med hans position burde han i hvert fald vide bedre.

Der er en lang række påstande i hans indlæg, som ikke står for en nærmere trykprøvning.
Nej, der fældes ikke skov for at brænde biomasse, uden at plante ny skov.
Ja, der fældes skov for at give plads til mere landbrug, infrastruktur, beboelse etc.

Der er faktisk en TILVÆKST af skov i både Europa og Nordamerika, hvorfra hovedparten af vores biomasse til energiformål hentes.

Biobrændsel er sidste led i kæden. Før vi når dertil, er træet brugt til tømmer, møbler, spånplader etc.
Resten, altså det der ikke kan anvendes til disse formål, eller ikke efterspørges til disse formål, havner som biobrændsel.

Nej, biomasse i store mængder kan ikke afløse hele vores forbrug af fossilt brændsel. Men kan afløse en del af det.
Sammen med vind, vand, sol, overskudsenergi etc. så giver et godt mix af energi, som kan dække vore behov, samlet set.

Troen på at biomasse kan dække det meste, blev opgiver for en halv snes år siden.

Omstilling af de kulfyrede værker til bio er forholdsvist enkelt og billigt, og giver det resultat, at der ikke tilføres kredsløbet mere kulstof.
Det at vi får sat en stopper for tilførsel af yderligere kulstof, er det allervigtigste her og nu.
Derefter skal vi begrænse forbruget af biomasse, efterhånden som VE kan tage over og vi kan få igangsat binding af kulstof i møbler, bygninger etc. hvori træ kan indgå.

Ros til København for initiativet.
Om ikke andet, så for at skabe en sund debat om klimaproblemerne.

  • 6
  • 3

"Som udgangspunkt antager man, at når et træ bliver fældet, er der et nyt, der vokser op. Og vupti, må afbrænding af træflis og træpiller være CO2-neutralt. Glemt er, at det kan tage flere hundrede år, før de nye træer og jordbunden har opsamlet lige så meget CO2 fra atmosfæren, som der blev udledt ved afbrændingen".

Jacob Sørensen fra NOAH begår den udbredte fejl at betragte skoven som individer frem for masse med de ændrede vækstbetingelser ved hugst som er gældende i alle europæiske skove.

Konklusionens overskrift kunne være den samme med korrekte oplysninger, men fejlen skæmmer med risiko for at analysen forkastes.

  • 5
  • 2

Et lille eksempel:
Jeg erindrer en artikel i Ingeniøren vedr. udbredte dyrkningsproblemer især på Sjælland, hvor tab af muldlag i alvorlig grad indskrænkede "vinduet" for markarbejde. Populært sagt havde man enten "ælte" eller "beton".
Fænomenet optrådte på arealer med permanent kornproduktion og salg af halm til biobrændsel. Her var jordens kulstofindhold altså stærkt reduceret. Man kan så spekulere på hvor dette kulstof monstro er røget hen?

  • 4
  • 1

Jacob Sørensen opfordres hermed til at kommentere de fysiske argumenter, som bl.a. her er fremført. De dokumenterer, at dansk træ/brænde er CO2-neutralt - med de nævnte mindre korrektioner.
I et fagblad bør det ikke ende med, at det blot er påstand imod påstand.

  • 4
  • 0

Biomasse fra en skov brændes af i et kraftvarmeværk. Udledningen af CO2 påvirker jordens klima, indtil den bindes i ny biomasse.

Biomassen får lov at blive i skoven. Skoven vokser, biomassen komposterer, kulstof bindes i jordbunden. Dyre- og plantelivet er rigt. Der udledes CO2 til atomsfæren ved kompostering, men i langsommere tempo og i mindre mængder end ved afbrænding.

Ny skov fældes. En plantage plantes i stedet. Skoven bandt mere kulstof end plantagen.

Engang beviste Zenon, at Achilleus ikke kunne løbe fra en skildpadde. Han glemte tidsperspektivet.

  • 3
  • 3

Tak til Jacob for mange gode pointer - biomasse må ikke blive en sovepude og København bør anerkende, at man ikke automatisk kan antage, at biomasse er CO2-neutral - for slet ikke at tale om bæredygtig.

Jeg tror, du har fuldstændig ret i, at misforståelserne opstår, fordi vi ikke har tidsperspektivet med. Fysikere som mig - og sikkert også ingeniører og skovbrugere - har en tendens til at forvente systemer i ligevægt, men det kan vi ikke regne med, når det gælder skov. Vores hjemlige træplantager kunne sagtens optage mere kulstof henover århundreder - og ude i verden er skovene i alt fald slet ikke i ligevægt, de forsvinder.

Det er rigtig nok, som Flemming Ulbjerg skriver, at i Nordamerika og Europa har skovene været i tilvækst. Men dette er jo en del af basisscenariet for vores klimafremskrivninger. Derfor kan vi ikke bare fjerne den tilvækst, uden at opgøre det som en nettoudledning til atmosfæren. Det er en del af problemet med de utroligt hullede regler for opgørelser for udledning fra skov, som blev beskrevet i Ingeniøren for nogle uger siden (https://ing.dk/artikel/skrivebordsoevelse-...). Hvis ikke udledningerne opgøres korrekt i skovene, så er det klart, at vi ikke kan regne biomassen i energisektoren som CO2-neutral.

  • 2
  • 0

Jacob.

Glad for at vi er enige om at tidsperskektivet er det afgørende. for en realistisk vurdering af biomassens CO2 - neutralitet.

Når der fra Jeres og tilsvarnede organsiationer meldes så entydigt ud, at biomasse IKKE kan regnes at være CO2 - neutral, synes jeg der er risiko for at det leder til fortsat brug af fossil energi.

Men det er vel heller ikke Jeres holdning. ?

Og hvad er Jeres forslag til løsninger på energiområdet. ?

(Jeg gætter på sol, vind etc.)
Derfor kan du ligeså godt få næste spørgsmål.
Indtil da, hvad gør vi så?

  • 0
  • 0

I hvert fald er bioenergi ikke løsningen. Gas heller ikke, selvom det måske udleder færre klimagasser end kul.
Brug i stedet pengene på sol, vind, varmepumper osv. Heldigvis er det efterhånden det billigste, og det er dumt og nativt at fortsætte med at binde investeringskroner i forbrændingsteknologi.
http://thesolutionsproject.org er en interessant hjemmeside, hvor der er fremtidsscenarier uden forbrænding.

  • 1
  • 1

Brug i stedet pengene på sol, vind, varmepumper osv.

Jacob.

Du undlader - idt bekvemt måske - at svare på det helt enkle spørgsmål.
Hvad så indtil sol og vind kan tage over. ?

Skal vi fortsætte med kul og undlade den midlertidige løsning at erstatte kul med biomasse. ?
Det vil nemligt reducere mængden af kulstof til kredsløbet.
Synes du ikke vi skulle tage den gevinst med her og nu, fremfor fortsat brug af fossil energi.

Jeg er helt på linje med at vi engang i fremtiden skal forsyne os med energi med megen lidt afbrænding. gerne helt uden.
Det tager bare årtier at nå dertil.

  • 1
  • 0

Vi er jo så uenige i fordelene ved bioenergi. Men husk lige, at “an increase in use of forest biomass for energy may lead to limited greenhouse gas savings or to an increase in emissions” i følge Kommissionens konsekvensvurdering af bioenergi. Se https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es....
De fleste er enige om, at energieffektivisering er den billigste måde at reducere udeledningen af klimagasser. Der kunne man f.eks. bruge de penge, som var tiltænkt offentlige omkostninger til bioenergi.
Energieffektivisering er dog desværre ikke noget, som understøtter Hofor og Ørsteds forretningsmodel, men de kan investere i vind, sol, varmepumper mm. i stedet for bioenergi.
En analyse udført af Vivid Economics viser, at vind og sol allerede i 2020-2025 sandsynligvis vil være den billigste måde at sikre UK’s klimamål, ikke biomasse. Vivid Economics inddrager vel at mærke forhold som omlægning af ledningsnet, vind- og solsvage perioder osv. i vurderingen. Se https://www.nrdc.org/sites/default/files/u...

  • 0
  • 0

Vi er jo så uenige i fordelene ved bioenergi

Jacob.

Det tror jeg egentligt ikke vi er - på det lange sigte.
Jeg må vel også tolke dit svar derhen at I ikke har et svar på her og nu tiltag, som kan bremse tilførslen af kulstof til kredsløbet.

Et forløb kunne være:
- en her og nu omlægning fra kul til biomasse - de steder det endnu ikke er sket.
- I takt med udbygningen af vind mv. og internationale forbindelser til vandkraft ikke mindst, at reducere biomasseforbruget.
- på langt sigt at anvende en mindre mængde biomasse til at udfylde mellem VE og til nogen grad lagring.

På langt sigt skal vi I gang med at binde kulstof I for eksempel træ I konstruktioner, hvilket selvsagt kræver at der skoves træ til det formål.
Afskæring, spild, savsmuld, høvlspåner mv. kan så anvendes til energiformål.

Troen på biomasse som en meget dominerende kilde I vores energisystem er forlængst opgivet.
Det ses ret tydeligt af Dansk Fjernvarmes Varmeplan Danmark for 2008, hvor biomasse var dominerende til en revision I 2010, hvor biomasse er nedtonet en hel del.

  • 0
  • 0

Og hvad vil du så opnå ved det? For klimaforandringerne får du ikke stoppet.

I øvrigt er dine forudsætninger forkerte. Dit udgangspunkt er, at al skov er plantage, og at skovarealet altid vil være konstant. Du forudsætter desuden, at jordens kulstofbinding ikke påvirkes ved at øge fjernelsen af biomasse.

  • 1
  • 1

Tak for en saglig debat. Jeg ser desværre det samme argument som ofte opstår, nemlig at vi pt ikke har teknologien til at skifte til 100% sol og vind. Det er jeg ikke enig. Jacob linkede tidligere til http://thesolutionsproject.org, baseret på et meget omfangsrigt studie af Marc Jacobson fra Stanford University. Studiet viser at vi allerede har den nødvendige teknologi - også i form af lagring. Det der hovedsagligt kræves er to ting:

1) Investeringer
2) En reduktion i forbrug

Jeg ville derfor ønske, at vi hurtigst muligt ville indse at det ikke længere giver mening at investere penge i midlertidige løsninger (såsom storskala-biomasse) og i stedet sendte alle de penge vi investerer i energiløsninger i retningen af sol+vind osv (jf The Solutions Project). Derudover bør vi alle begynde at indse, at vi lever i en overforbrugskultur der i sig selv ikke er bæredygtig. Derfor er det ikke nok blot at omdanne til VE. Vi bliver nødt til at reducere vores forbrug, også når det gælder energi. Dette kan både gøres ved at investere i energieffektivisering men kræver i mine øjne også en generel mentalitetsændring og forståelse for, at vi ikke altid kan få alt hvad vi vil præcis i det øjeblik vi vil have det. I hvert fald ikke hvis vi ønsker en klode og et klima som flertallet af mennesker kan leve på. Se desuden det netop frigivne studie af Anderson og Broderick fra Tyndall Centre for Climate Change Research, der viser at vi har under 10 år til at komme i topgear hvis vi vil have en chance for at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader (http://foeeurope.org/NoRoomForGas).

  • 0
  • 3

Mest til Flemming Ulbjerg og Jacob Sørensen.

Jeg plejer at være meget enig med dig, Flemming, men ser dog ikke bioenergi og kraftvarme som kun midlertidig:

1) Selv i VE-fremmelige DK er der langt igen til 100 % VE, - og især med kun vind, sol og udlandsforbindelser bliver den sidste fossile del langt sværere og dyrere at udfase end den første.

2) Behovet for energilagring er vanskeligt at forudse, - inkl. kapacitet/behov i nabolande (vand i Norge, …?), skader på søkabler, ... .? Nødvendig overkapacitet koster ekstra Capex og effektiviteten for især termiske lagre kan blive meget lav, hvis der i lang tid ikke trækkes på lagrene.

3) Vil forbrugerne mon være ligeså tilbøjelige til at vælge gode VE-virkemidler som fjernvarme, varmepumper og el-baseret transport i en fremtid uden de termiske kraftvarmeværker. - Tør vi selv risikere forsyningssvigt og/eller hyppigt høje el- og varme priser, eller anskaffer vi for en sikkerheds skyld et (alt for dyrt) husstandsbatterilager, en benzin-bil og en brændeovn?

4) Bioenergi kan udføres "on-demand" -regulerbar og således - også på lang sigt - give et godt rygstød til fluktuerende vind og sol, idet behovet for de dyreste typer energilagring med tilhørende "ekstra" vind og sol begrænses.

5) Bio- og affaldsbrændsler, der foreligger tørre, eller tørres, kan billigt og næsten tabsfrit lagres og endda sæsonlagres.

6) Til evt. fornøden afvanding og termisk tørring af fugtige restprodukter, som f.eks. biogasrestfibre og spildevandsslam, kan der bl.a. benyttes (ellers) overskydende el fra vind og sol, hvorved der kan opnås el-til-el-virkningsgrader, der langt overgår selv pumpekraft og Li-ion-batterier. Hvis der f.eks. benyttes 2 MJ el på at borttørre 2 kg vand fra 3 kg mekanisk separerede biogasrestfibre, og der derved opnås 1 kg lagerfast brændsel med en brændværdi på 8 - 10 MJ, vil elproduktionspotentialet være i omegnen af 4 MJ svarende til en el-til-el-virkningsgrad på omkring 200 %. Når det er koldt, kan man – yderst fleksibelt - vælge at nøjes med ca. 180 % el for så til gengæld at kunne levere yderligere mindst 180 % i form af restvarme til et fjernvarmenet. Og når det er endnu koldere, kan førstnævnte 180 % el benyttes til varmepumper og således ”veksles” til ca. 500 % varme, der supplerer sidstnævnte 180 % restvarme. Dvs. i alt næsten 700 % og ikke kun leveret, når det blæser, men i stedet når varmebehovet er størst.

7) Skove bør - så vidt samfundsøkonomisk fornuftigt - plejes/udtyndes/fornys for (bl.a.?) at: a) tilgodese behovet for bæredygtige byggematerialer, papir, …, b) rydde op for genplantning efter storme, c) bekæmpe sygdomsangreb (barkbiller, …?), d) begrænse risikoen for forurenende og farlige skovbrande, e) optimere kulstofbindingen pr ha., f) undgå at skoven ultimativt bliver ”CO2-positiv” som følge af emission af (også) stærke klimagasser.

8) Organiske restproduktstrømme fra landbrug, industrier og kommuner indeholder ofte store mængder livsvigtige men resourceknappe næringsstoffer (P og K), som bør recirkuleres uden unødige lugtgener, emission af (også) stærke klimagasser, spredning af sygdomskim, ophobning af miljømæssigt problematiske stoffer på landbrugsjord og overbelastning af følsomt vandmiljø. Alt dette kan opnås ved gødskning med veldefineret, næringsstofrig, kompakt transporterbar og ”termisk renset” aske fra forkoblede lavtemperaturforgassere, der samtidig kan gøre de større fastbrændselsfyrede kraftvarmeværker meget brændselsfleksible.

9) Hvis man vælger at undlade en fuldstændig oxidering af asken, vil den indeholde ”biokoks”, som er stort set biologisk uomsætteligt og som derfor medfører en yderst stabil deponering af kulstof i dyrkningslaget (”bioCCS”). Bl.a. derved kan især grovsandede jorde - som i Vestjylland - samtidig gøres betydeligt mere frugtbare og således binde endnu mere kulstof (hvilket formentlig primært skyldes, at ”pudringen” af sandkornene med fint koksstøv gør dyrkningslaget bedre til at holde på vand og næringsstoffer).

10) Og alt sammen nærmest snyde-økonomisk ved tilføjelse af lavtemperaturforgassere til eksisterende træ-(og kul)fyrede kraftvarmeværker.

Og hvad synes NOAH mon er mest miljøvenligt: Oprensende og energiudnyttende termisk processering af næringsstofholdige, forurenede og klimagas-emitterende organiske restproduktstrømme på anlæg, der skal overvåge og begrænse en lang række emissioner, eller anvendelse af nærtliggende dyrkede arealer og følsomt vandmiljø som losseplads?

  • 1
  • 0