Kineserne gennembrød også i 2015 lydmuren for patenter. I alt 2,8 millioner patentansøgninger blev indleveret ved den kinesiske patentmyndighed, ifølge SIPO Annual Report 2015.
Tallene for 2016 foreligger ikke endnu. Det store tal skal sammenholdes med patentaktiviteten i vesten. Det har taget amerikanerne 179 år at nå op på ni millioner patenter. Det har kineserne klaret alene i de seneste fire år.
De mange patentansøgninger i Kina skyldes den kinesiske regerings incitamentspolitik. Staten, eller mere præcist hver enkelt provins, betaler penge til virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner og private for hver enkelt ansøgning, de laver. Det har fået antallet til at eksplodere.
Når man taler om patenter i Kina, skal man vide, at der under begrebet patent gemmer sig tre typer immaterialret, nemlig patentet med en levetid på op til 20 år, dernæst den såkaldte brugsmodel, der kan leve i 10 år, samt designpatentet, der vedrører den måde, et produkt ser ud på. Denne tredeling findes mange andre steder i verden, også her i Danmark.
Tallene fra Kina er hæsblæsende og bliver hyppigt citeret, når talen falder på Kinas innovationspolitik. Men der er fare for at drage forkerte konklusioner, når der udelukkende fokuseres på kvantiteten.
For folk med branchekendskab er den lave kvalitet af patentansøgningerne i Kina en kendt sag. Ansøgningerne er som regel korte, kun tre-fire sider mod normalt omkring 20 sider her i vesten, patentkravene er enten meget snævre eller meget brede, og ofte har patentmyndigheden ikke citeret grundige modbeviser mod patentansøgningerne.
Siden 2000 har kineserne ansøgt om sammenlagt 17,3 millioner patenter i Kina, og kun en meget lille del af disse er videreført i resten af verden. De ville simpelt hen ikke kunne modstå testen i verdens skrappeste patentsystem hos EPO. Desuden er videreførsler i andre lande meget dyre.
Den dårlige kvalitet skyldes flere ting. Bl.a. at de ansatte i de kinesiske patentbureauer har et stort produktionskrav hængende over hovederne, stillet af deres private arbejdsgivere. Det er ikke ualmindeligt, at en agent i et kinesisk patentbureau skal skrive mellem 60 og 100 patentansøgninger årligt.
Det er næsten uoverkommeligt, når man tager i betragtning, at ansøgningerne fra sidste år stadig verserer og også skal behandles af den ansatte. Og dem fra året i forvejen. Så er tiden til at skrive gennemtænkte patentansøgninger af blot nogenlunde kvalitet lille.
Selvom størstedelen af patentansøgningerne er af lav kvalitet, er en vis andel af almindelig eller høj kvalitet. De kommer særligt fra de store kinesiske internationalt agerende virksomheder, der for at kunne klare sig på det internationale marked er nødt til at følge de højere kvalitetsstandarder uden for Kina.
Når vi ser bort fra kejsertidens helt tidlige fraternisering med en uafsluttet patentlov i slutningen af 1890’erne, så blev et patentsystem først indført i Kina i 1985. Mange, særligt kineserne selv, argumenterer derfor for, at kineserne først skal lære at bruge systemet. Derfor de mange dårlige patenter.
Det er tvivlsomt om dette argument holder. De store kinesiske virksomheder har lært lektien og laver i reglen patentansøgninger, der lever op til kravene. Og på helt andre områder, f.eks. aktiemarkedet, har Kina hurtigt lært lektien. Det burde også være muligt på patentområdet.
For at klare de mange ansøgninger har det kinesiske patentkontor SIPO ansat tusindvis af patentsagsbehandlere. For øjeblikket er tallet stigende og omkring 10.300 mod det Europæiske Patentkontors 4.300.
Politikken er blevet til op gennem 00’erne, og stigningerne i antallet af ansøgninger har været markant i alle årene, lige på nær et enkelt. Det økonomiske incitament varierer fra provins til provins og fra industripark til industripark.
En brugsmodelansøgning får typisk et tilskud på 3.000 RMB, ca. 3000 kroner, en patentansøgning ca. 5.000 kr. I nogle provinser får man også tilskud til at bede om prøvning af ansøgningen, nemlig for at undgå, at ansøgningen opgives af ansøgeren kort efter indlevering.
Incitament-udbetaling ved udstedelse af patentet er også set, og bonusser i størrelsesorden 50.000 RMB ses ved videreførelse af patentansøgningen andre steder i verden. Kina betaler således milliarder i statsstøtte til patenter.
Regnestykket er enkelt: Antag at hver ansøgning støttes med blot 1.000 RMB, så skal dette tal ganges med de næsten tre millioner ansøgninger i 2015. Det giver en minimum statsstøtte på tre milliarder RMB i 2015.
Et incitament-system alene baseret på kvantitet skader patentsystemets omdømme. På grund af den dårlige kvalitet skabes negativ branding ikke blot af det kinesiske patentsystem, men også af det internationale patentsystem, der er bygget op siden 1883.
Patentsystemet mister troværdighed, hvilket er lidt synd, for det er ikke så skidt endda. Rent faktisk indeholder den kinesiske patentlov det bedste fra den europæiske, den tyske og amerikanske patentlovgivning, og for knap to år siden indførte Kina en landsdækkende domstol for intellektuel ejendomsret. Altså en kinesisk patentdomstol med specialiserede patentdommere.
En fælleseuropæisk patentdomstol har vi endnu ikke fået indført her i Europa. Det var ellers det vi stemte ja til her i Danmark i maj 2014, men bl.a. Brexit har skubbet projektet længere ud i fremtiden.
Der er andre ulemper ved de mange kinesiske patentansøgninger. Gennem mange år har man brugt antallet af patentansøgninger som mål for innovation. Gælder denne målestok stadigvæk, er den troværdig? Kinas patent output er ikke længere blot en funktion af de R&D penge, der er skudt ind, men også resultatet af bevidst økonomisk støttepolitik. Dette giver en bias på måltallet ‘antal patentansøgninger’.
Et særligt incitament til patentering skabes i den kinesiske skattelovgivning. Kinesiske selskaber kan få reduceret selskabsskatten, hvis de opfylder en række særlige krav som at indlevere mindst én patentansøgning inden for tre år og samtidig har en investering i R&D på mindst tre pct. af omsætningen.
Denne skattereduktion er ganske betragtelig, i omegnen af 10–15 pct., og gives til selskabet, hvis det er blevet godkendt som High and New Technology Enterprise (HNTP), en særlig kinesisk kategori. Lovgivningen på dette område blev fornyet i foråret 2016. Dette incitament bidrager til at øge antallet af patentansøgninger.
En anden bidragende faktor er udbudsprocesserne. Når en offentlig eller privat virksomhed lægger en teknisk opgave i udbud, er der som regel et krav om patentaktivitet. Den bydende virksomhed skal kunne fremvise patenter, gerne mange, for ikke at blive kørt agterud i budprocessen. Kvaliteten af patenterne tjekkes ikke, her tælles igen blot antallet.
Verden har før set dårlige patenter. Det er ikke kun kineserne, der skaber disse. Kendt er patentet US 6,368,227, der vedrører en metode til at gynge sidelæns. Dette patent bragte patentverdenen i kog, og også lægmænd skældte ud, hvilket fik det amerikanske patentkontor USPTO til at stramme op på kvaliteten af de udstedte patenter.
Også AU 2001100012 fra Australien er kendt. Her blev hjulet patenteret, selvom det er en 10.000 år gammel teknologi. Patentet blev udstedt, fordi der var tale en såkaldt brugsmodel, og denne type patenter bliver ikke eksamineret, men udstedes automatisk.
En tredjedel af de kinesiske patenter gennem de sidste 15 år er ikke-eksaminerede brugsmodeller, en anden tredjedel er patenter, og den sidste tredjedel er designpatenter.
Hvad skal en dansk virksomhed, der sælger eller producerer i Kina, stille op med tre millioner kinesiske patenter årligt? For at reducere risikoen for at krænke nogen af patenterne er man nødt til at overvåge en udvalgt del af dem.
Vælg f.eks. blot at kigge på patenter fra de nærmeste konkurrenter og få en mandarin kyndig patentmand eller produktudvikler til at kigge dem igennem. Der vil være meget langt imellem juvelerne, men man kan ikke sidde denne bunke af risikomomenter helt overhørig. Uanset patenternes dårlige kvalitet.
Screeningen er tidskrævende, og vil i sidste ende fordyre den danske virksomheds produkt. Men screeningen reducerer risikoen for patentsagsanlæg i Kina. Restrisikoen kan ikke fjernes, lev med den.
Under alle omstændigheder har Kina bevist, at patent-incitamenter virker. Hvis der var en tvivl, så er den nu entydigt fjernet i et af patenthistoriens største eksperimenter.
