Kronik: Jyske motorveje er en god forretning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Jyske motorveje er en god forretning

 

Niels Nielsen er branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri Illustration: Privatfoto

Det har ikke skortet på vittigheder om de øde jyske motorveje og heller ikke på bemærkninger om den magt og indflydelse på beslutninger om anlæg af nye jyske motorveje, som man har tillagt den såkaldte jyske trafikmafia.

Begrebet den jyske trafikmafia stammer fra en folketingsdebat i midt firserne, hvor Keld Albrechtsen mente, at en gruppe indflydelsesrige politikere med Jens Risgaard Knudsen, Svend Heiselberg og Kaj Ikast i spidsen brugte mafiametoder for at skaffe opbakning til anlæg af jyske motorveje i forbindelse med forhandlingerne om Storebæltsforliget. Keld Albrechtsen mente næppe, at de gæve gamle politikere, der kunne deres politiske håndværk, brugte mafiametoder i bogstavelig forstand, men de fik deres motorveje.

Der vil naturligvis altid være et politisk spil og måske også ligefrem studehandler, når politikerne skal træffe betydelige beslutninger med den nødvendige afbalancering af interessemodsætninger. Derfor er det vigtigt, at beslutninger om investeringer i infrastruktur sker ud fra klare og nøgterne beslutningsgrundlag, så man i videst muligt omfang anvender samfundets ressourcer bedst muligt. Et sådant grundlag har man i de seneste strategiske analyser fra Vejdirektoratet af de midtjyske motorveje. En god og nyttig rapport nu da jyske motorveje endnu engang er på dagsordenen.

Vejdirektoratet har brugt Landstrafikmodellen til at genberegne fire hovedscenarier for linjeføringer, og de beregninger viser, at det vil være en rigtig god forretning at bygge en midtjysk motorvej. Og de vitti-ge hoveder, der forlyster sig med at fortælle vittigheder om de øde nordjyske motorveje formentlig uden at kende de faktiske trafiktal, kan godt droppe vittighederne, for uanset hvilken linjeføring man vælger, så vil der være ganske høje trafiktal for en midtjysk motorvej.

Genberegningen af de midtjyske motorveje viser, at motorvejen i 2030 vil blive benyttet af mellem 19.000 og 49.000 køretøjer pr. hverdagsdøgn.

Der er simpelt hen behov for en midtjysk motorvej, der samtidig vil give en aflastning af den nordjyske, østjyske og sønderjyske motorvej, E45, som på flere strækninger vil have kritisk belastning i 2030. Det betyder dog ikke, at man som politiker kan beslutte anlæg af en midtjysk motorvej og så læne sig tilbage. Der vil nemlig gå 15 år, fra beslutningen om en motorvej tages, til vejen kan tages i brug på den fulde strækning. Inden da vil E45 have kritisk belastning, og på nogle strækninger vil en ny midtjysk motorvej ikke kunne aflaste E45 tilstrækkeligt til at undgå en kritisk belastning.

Det vil være en rigtig god forretning for samfundet at investere i en midtjysk motorvej. Den vil kunne give en intern rente på mellem 9,0 og 6,3 procent afhængig af linjeføringen, og det er vel at mærke på grundlag af anlægsomkostninger med et indregnet sikkerhedstillæg på 50 procent efter reglerne i ny anlægsbudgettering. Det er langt mere end de 4 procent i intern rente, som er grænsen for, hvornår et projekt er rentabelt.

Der er lavet beregninger over, hvor store tidsgevinster man på kommuneniveau opnår med en ny midtjysk motorvej, og det er for flere kommuner mere end 1.500 timer pr. hverdagsdøgn. Det er ganske betydelige gevinster. En opgørelse på kommuneniveau vil naturligvis vise de største gevinster for kommuner med mange indbyggere. For en beboer i en mindre kommune såvel som i en større kommune vil det være en stor personlig fordel, at rejsetiden kan nedbringes, så det bliver mere attraktivt at tage et job et stykke fra hjemmet. Og som en yderligere gevinst vil udbuddet af stillinger inden for den acceptable rejsetid også blive større.

Adgangen til flere job for den enkelte og det øgede arbejdskraftudbud set fra virksomhedernes side er en af årsagerne til, at en midtjysk motorvej vil betyde øget trafik og generere ny trafik. Motorvejen vil være med til at understøtte erhvervsudviklingen i området, og det er vel at mærke i områder, hvor der er behov for udvikling.

Det er markante forbedringer af mobiliteten, som en midtjysk motorvej vil betyde. Rejsetiden fra f.eks. Aalborg vil blive markant lavere til det meste af landet. Man vil i bil kunne nå ud til hele Jylland og store dele af Fyn på under tre timer, og besparelsen i rejsetiden til f.eks. Herning, Kolding og Esbjerg vil være på omkring en halv time.

Fra Aalborg vil der især komme nye ture til Herning, Vejle og Kolding med omkring 60 pct. nye personture til f.eks. Herning. Den tættere sammenknytning af de jyske byer vil være en væsentlig styrkelse af erhvervslivets muligheder i området, som vil komme til at stå med stærkt forbedrede muligheder for at klare sig i den globale konkurrence.

Det er politikerne, der afgør, om vi skal høste de betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved en ny midtjysk motorvej, men de nye beregninger viser, at motorvejen ikke blot vil gøre os rigere, den vil også kunne være med til at afhjælpe de alvorlige trængselsproblemer på E45.
De aktuelle trængselsproblemer skal løses, og det haster i høj grad med en beslutning. Jeg håber, at Folketinget vil bakke op, når transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt forhåbentlig inden alt for længe søger opbakning til en beslutning om en ny midtjysk motorvej. Vi har ikke brug for de sædvanlige markeringer af diverse særstandpunkter på transportområdet – vi har brug for en motorvej.

Emner : Veje
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat:
"Derfor er det vigtigt, at beslutninger om investeringer i infrastruktur sker ud fra klare og nøgterne beslutningsgrundlag, så man i videst muligt omfang anvender samfundets ressourcer bedst muligt......
Det vil være en rigtig god forretning for samfundet at investere i en midtjysk motorvej. Den vil kunne give en intern rente på mellem 9,0 og 6,3 procent afhængig af linjeføringen"

I den sammenhæng er det væsentligt at notere, at et byggeprojekt vurderes som gavnligt for samfundet når den interne rente overstiger 5%.

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen har en intern rente oppe imod de 20%.

Jeg vil også gerne have en Midtjydsk motorvej, men synes ovenstående for forståelsen er væsentligt.

Omvendt har projekter som letbaner en elendig samfundsøkonomi. En intern rente omkring de 1%, og altså direkte samfundsskadelige projekter. Det skyldes navnligt den lave transporthastighed trods den store investering.

Metroer kan heller ikke prale af positiv samfundsøkonomi, når man regner statsstøtten fra.

Kun jernbanestrækningen mellem Valby og Hellerup giver driftsoverskud, alt andet giver underskud.

Mange projekter i Togfonden giver samfundsmæssigt underskud. For eksempel Billundbanen, og elektrificering i Vendsyssel og på Vejle-Struer-strækningen.

  • 8
  • 10

Som en der har boet i både Silkeborg, Herning og nu Århus og som har pendlet på kryds og tværs, så er der ikke den store tvivl om at der er et behov for endnu en nord-sydgående motorvej i det jyske.

I trafiksstyrelsens beregninger er den billigste løsning den over Herning, da den genbruger mest eksisterende motorvej. Det er også den løsning der mindst aflaster E45, da omvejen over Herning ikke vil trække så meget trafik fra E45 som en over Silkeborg, og befolkningscentrene er i Silkeborg, Århus mm, så en motorvej vil binde de større byer bedre sammen på tværs, mens at en mere vestlig motorvej bliver et lokalt udviklingsprojekt, men der er et par venstreborgmestre der er glade for dem.

https://twitter.com/TroelsHalken/status/77...

  • 4
  • 1

Visse nye motorvejs strækninger ville flytte virksomheder, pendlere og trængsel fra tilstoppede storbyer til steder, hvor der er plads og brug for aktivitet, der gør ekstra spor på de eksisterende veje ikke!

Nye motorveje vil spare tid og penge for alle dem, der får reduceret trængsel. Forstader og provinsen får kortere transport og lidt tiltrængt aktivitet. (Det samme gælder for nye jernbanestrækninger.)

Følgende motorvejs projekter burde bygges (i prioriteret rækkefølge):

1) Hobro-Viborg-Herning + Give-Kolding (med afstikker til Billund)
2) Ringsted-Roskilde-Farum-Hørsholm (Ballerupmotorvej forlænges)
3) Nyborg-Ringe-Fåborg- bro til Als -Sønderborg
4) Tunnel: Helsingør-Helsingborg
5) Esbjerg-Billund
6) Skive-Viborg-Silkeborg-Skanderborg-Saksild-bro Tunø-bro Samsø (færge til Kalundborg)

Finansiering:
Lad pensionsselskaber bygge og drive anlæg. Evt. i forbindelse med, at de også får lov til at opkræve vejafgifter for at vedligeholde eksisterende motorveje og broer.
Vi burde alle kunne leve med, at de måske er marginalt dyrere - men pengene går til vores pension - og vi får nytten af investeringerne. Investeringer der ellers placeres i anlæg andre steder i verden...

Det rummer også miljømæssige perspektiver, pga. den direkte brugerbetaling på bilkørsel og medfører, at staten frigør midler, der kan investeres i flere og bedre togtilbud.

Endelig ville det betyde, at udenlandske trafikanter omsider ville bidrage til vedligeholdelsen af danske veje og at grænsehandels pendlere måtte betale lidt ekstra for turen.

  • 6
  • 8

Økonomien i en hærvejsmotorvej er måske nok god når man laver en samlet analyse af projektet, men hvis man dykker lidt dybere i tallene vil man se at den sydlige del fra syd for Kolding til nord for Vejle er markant mere økonomisk favorabel end den nordlige del. Hvis man laver en separart analyse for den nordlige del er det ikke sikkert at den kan leve op til kravet om 4 % forrentning.

Et helt uafhængigt problem med de analyser man laver af vejprojekter er at ødelæggelse af naturområde vægtes meget lavt, og derfor bliver nybyggerier i det åbne land favoriseret frem for udbygninger af infrastrukturen hvor der bor flest mennesker og der er flest der sidder i kø allerede. Det synes jeg man burde lave om på ved at anderkende at naturen i praksis er ødelagt for altid når man bygger infrastruktur hen over den og naturens ødelæggelse dermed skal veje tungere i analyserne.

  • 8
  • 2

mens at en mere vestlig motorvej bliver et lokalt udviklingsprojekt


noget overdrevet... Hvis planen - som jeg husker - er at aflaste også den sønderjyske motorvej med en tilslutning godt syd for Kolding, så betyder det at det er over Herning i stedet for Silkeborg absolut ingenting. Hvis du taler om aflasting fra Middelfart/Vejle mod nord, så har du nok ret.

Ved man noget om hvordan trafikstrømmen fortrinsvis går?? Som hyppig bruger er der langt flere lastbiler på sønderjyske motorvej, end der kommer fra fyns siden. Det antyder jo at det er nord-syd trafik - som vil være mere ligeglad med forløbet.
Ålborg-Århus-Kolding er ca. lige så langt som Ålborg-Herning-Kolding (på ny motorvej)

  • 2
  • 0

Det skorter ikke på luftige prognoser for hvor meget samfundet kan spare ved motorveje på kryds og tværs gennem Jylland. De bygger generelt på forudsætninger om stor vækst i transporten, som underbygges af ønske om vækst i BNP, som ifølge nogle modeller direkte omformes til mere transport. Der ses her helt bort fra at det er en politisk beslutning hvordan vort land skal udvikles. Skal vi "amerikanisere" Danmark, ved heftig vejudbygning og placering af flere og flere funktioner, så de reelt kun kan nås med bil og dermed meget transport og dårligt miljø? Eller skal vi prioritere tættere byer, hurtige baner og en mere miljøvenlig transport? Det er ikke bare et spørgsmål om samfundsøkonomi, det er også et spørgsmål om hvilket land vi ønsker, og om vi ønsker at tage hensyn til miljø og klima? Det må vi vælge politisk. Hvis så de gode forbindelser er etableret, så skal de nok blive brugt, uanset om det er veje eller skinner og uanset hvor meget de skader miljø og klima. Og om det kan betale sig, kommer an på hvordan man regner.

De store, dyre motorvejsplaner promoveres generelt af de anlægsvirksomheder, der er sikre vindere, og som ikke tager klima og miljø særlig højtideligt (pånær når de kan få ordrer til støjskærme).
Alternativer, som f.eks. Miljøorganisationen VedvarendeEnergis plan for forslag til omstilling til vedvarende energi og mindre bilkørsel. viser at der er alternativer, som både tilgodeser miljø lokalt og globalt og som giver mulighed for en dynamisk udvikling af Danmark. Der er store muligheder for at at vi kan få det bedre, uden flere motorveje.

  • 12
  • 11

Jeg har ikke den store tiltro til de trafikmodeller, der kan forudsige trafikudviklingen langt i ude i fremtiden. Jeg mener ikke det er givet at motorveje skaber udvikling. Motorveje kan lige så godt være med til at skabe afvikling, hvor erhvervsaktiviteter ikke spredes, men koncentreres yderligere i få store erhvervscentrer. Hvis man er i tvivl, så kan man jo studere konsekvenserne af de seneste udbygninger af motorvej til områder der ikke kan betragtes som økonomiske vækstcentrer.

Jeg mener den mest fornuftige trafikpolitik bør være at sætte nogle grænser værdier for veje, når trafik mængden overstiger en hvis mængde opgraderes vejen. Det simpelt og man slipper for at fejlinvestere i vejanlæg som ikke udnyttes fornuftigt. En sådan politik ville nok tilføje flere ressourcer til trekantsområde i Jylland og til Storkøbenhavn. Det giver god mening, da det der folk bor og det er der den økonomiske vækst skabes.

  • 7
  • 6

Eller skal vi prioritere tættere byer, hurtige baner og en mere miljøvenlig transport? Det er ikke bare et spørgsmål om samfundsøkonomi, det er også et spørgsmål om hvilket land vi ønsker, og om vi ønsker at tage hensyn til miljø og klima?

Vi skal selvfølgelig ikke prioritere at stoppe flere mennesker ind i København og Aarhus. Vi skal holde op med at tænke centralisering, og begynde at tænke decentralisering igen.
Vi skal flytte mennesker fra storbyerne (København og Aarhus) over til de større provinsbyer, og så landet får 30 store byer, som kan tiltrække vækst til hele landet i stedet for at samle det hele i to byområder.

Her er motorveje en rigtig god ide, når alle og enhver ved, at de selvkørende elbiler kommer "lige om lidt".

  • 12
  • 4

At, der er brug for en Vestfynsk motorvej. Siden banen jo ikke fornyes.

Hvorfor pokker(!) skal, det være så besværligt, at rejse på tværs af landsdele?

Sommetider virker det somom, der intet er sket siden besættelsensmagtens "Store H".
Og uden dem- ville vi stadig køre i damplokomotivtrukne vogne,

Men, der var engang en socialdemokratisk trafikminister, der udtalte: " Nu har det jo aldrig været meningen, at det skulle være en fornøjelse at rejse".

Desværre hænger de borgerlige fast i dette. Men god fornøjelse.

Mvh
Tine- måske er der hurtigere og billigere med en hestevogn?

  • 3
  • 2

Velunderbygget og alt det.
Men det havde været lidt fedt, hvis vi var blevet overraskede med en ny vinkel fra anlægsbranchen. Ikke at ville bruge færre kroner, for hvem vil ikke gerne bygge mere, men bruge dem på en bedre måde, end at plastre midtjylland til i afkørselsramper.

En kronik med forslag hvor anlægkronerne blev brugt på at få godset væk fra motorvejene og istedet over på banen og i miljørigtig skibstransport, så der blev bedre plads til håndværkeren og sælgeren. En kronik der tog det faktum op, at hvis vi vil have mere plads på vejene, skal vi investere vores anlægskroner i infrastruktur til den offentlige trafik, så vi får flyttet så mange pendlere væk fra vejene som muligt. Et indlæg der pegede på, hvor vi kunne gøre noget anderledes med vores infrastruktur-investeringer, som på den lidt længere bane ville styrke os.
Se det var en kronik fra anlægsbranchen jeg gerne ville læse.

  • 6
  • 4

Følgende motorvejs projekter burde bygges (i prioriteret rækkefølge):
1) Hobro-Viborg-Herning + Give-Kolding (med afstikker til Billund)
2) Ringsted-Roskilde-Farum-Hørsholm (Ballerupmotorvej forlænges)
3) Nyborg-Ringe-Fåborg- bro til Als -Sønderborg
4) Tunnel: Helsingør-Helsingborg
5) Esbjerg-Billund

@ Tom Vind

Den strækning har en årsdøgnstrafik på helt ned til 4.100 biler i døgnet. Under halvdelen af den nordlige strækning af Hirtshalsmotorvejen.

En motorvej Esbjerg-Billund vil dermed blive den suverænt mindst befærdede motorvej i Danmark.

Tredje etape af Frederikssundsmotorvejen og Hillerødmotorvejens forlængelse er 5 gange mere trafikeret, men slet ikke med på din liste.

  • 5
  • 4

Vi skal flytte mennesker fra storbyerne (København og Aarhus) over til de større provinsbyer, og så landet får 30 store byer, som kan tiltrække vækst til hele landet i stedet for at samle det hele i to byområder.

@ Johnny Olesen

"Vi skal flytte mennesker"
Nej vi skal sgu ikke flytte mennesker. Tvangsforflytninger henvises til totalitære samfund.

Hvem vil du flytte først? Johanne Schmidt-Nielsen fra Blågårds Plads på Nørrebro hvor hun bor til Thyborøn?

Nej nej nej. Folk der gerne vil bo i en stor by skal da ikke tvinges derfra, hvad er det dog for tanker?

  • 3
  • 7

Vi skal selvfølgelig ikke prioritere at stoppe flere mennesker ind i København og Aarhus. Vi skal holde op med at tænke centralisering, og begynde at tænke decentralisering igen.

@ Johnny Olesen

Ja, vi starter med at flytte Folketinget og landets store virksomheder ud af København og spreder dem rundt omkring i provinsen. Der hvor trafikken er tynd, og kollektive trafikløsninger derfor ikke rentable. Det giver en dejlig vækst i biltrafikken.

At flytte store kontorer, centraladministrationen og store virksomheder væk fra landets store internationale lufthavn er en hver benzintank ejers våde drøm.

Hvorfor har man bygget Operaen og Det kongelige teater i København, hvor der bor masser af mennesker? Det skal da ud på landet og ligge, så folk har brug for en masse transport for at komme dertil.

Universiteterne skal da heller ikke ligge der hvor folk bor. Ud på landet, hvor få har 10 minutters transporttid dertil, og flertallet har over en times transporttid. Det skal nok give mindre trafik.

Hvorfor kun have trafik, støj og larm i storbyerne? Lad os sprede pesten til hele landet.

Glimrende forslag.

  • 4
  • 17

Nu må Johnny selvfølgelig svare for sig selv, men det jeg tror han prøver at sige er, at vi skal gøre det attraktivt, bla. vha. fornuftig infrastruktur, ikke at klumpe os sammen i 2 byer.

@ Christian Nobel

Men det er jo ikke det han skriver.

Det er jo netop i byerne der ikke er fornuftig infrastruktur. Det er altså i byerne folk står op i togene om morgenen eller sidder i bilkøer om eftermiddagen. Ikke ude på landet.

At flytte arbejdspladser ud af byerne hvor folk bor, gør jo blot folk pendler ud af byen. Eller også flytter de med deres arbejdsplads, og så skaber du blot nye bycentre med de samme kendte trafikproblemer.


I København har man Fingerplanen. Den sikrer, at folk bosætter sig forholdsvist tæt i korridorer hvor det derfor kan betale sig at etablere kollektive trafikløsninger. Den sikrer også grønne kiler imellem korridorerne, så folk der har brug for frisk luft, stadig har det i umiddelbar nærhed.

At foreslå udflytning fra byerne, svarer til at ville sprede folk imellem korridorerne i Fingerplanen. Dermed spredes folk, så kollektive trafikløsninger ikke længere er rentable, og nye naturområder inddrages til bebyggelse.

Det løser ikke problemer, det skaber problemer.

  • 3
  • 6

"Vi skal flytte mennesker"
Nej vi skal sgu ikke flytte mennesker. Tvangsforflytninger henvises til totalitære samfund.

Hvem vil du flytte først? Johanne Schmidt-Nielsen fra Blågårds Plads på Nørrebro hvor hun bor til Thyborøn?

Nej nej nej. Folk der gerne vil bo i en stor by skal da ikke tvinges derfra, hvad er det dog for tanker?

Du er god til det med ordkløveri Bent, men som Christian Nobel skriver, så mener jeg ikke vi skal tvangsflytte folk, men derfor kan vi godt "flytte dem" ud af København og Aarhus.

Det er faktisk det arbejde den nuværende regering har sat i gang, hvor man flytter ministerier og andet ud af Storkøbenhavn. Disse arbejdspladser flyttes ikke til Thyborøn eller Holeby, men derimod til de større provinsbyer såsom Brønderslev, Hobro, Sønderborg, Ribe, Korsør, Næstved, Grenå osv.

Men det bør slet ikke stoppe med 3.900 arbejdsplader. Der skal også flyttes en masse uddannelser væk fra København og Aarhus.

Resultatet bliver, at flere folk kommer til at pendle i de større provinsbyer, men helt ærligt - det giver sgu ikke de store problemer, at der kommer der skal køre 100 biler mere på en vejstrækning i Sorø eller Haderslev. Og vi ved alle sammen at elbilen kommer 'lige om lidt' - nok oven i købet i en selvkørende version - og så giver den kollektive offentlige trafik ikke længere mening, hverken miljømæssig eller samfundsmæssigt. Selvfølgelig med undtagelse af i Storkøbenhavn eller mellem København og Aarhus. For min skyld kunne man sagtens nedlægge halvdelen af skinnenettet i Danmark allerede nu, for om føje år, er toget blevet overhalet indenom af elbilen.

Når det er sagt, så kan jeg godt lide ideen om at flytte Johanne Schmidt-Nielsen til Thyborøn. Jeg skal nok hjælpe hende med skaffe sig et rigtigt stykke arbejde, så hun kan få andet på CV'et end pædagogmedhjælper med en bachelor i scocialvidenskab fra RUC. Sådan et rigtigt arbejde ude i det private, der hvor alle værdierne til driften af vores velfærdssamfund skabes. Det ville hun sikkert kunne lære en masse af.

  • 8
  • 5

I København har man Fingerplanen. Den sikrer, at folk bosætter sig forholdsvist tæt i korridorer hvor det derfor kan betale sig at etablere kollektive trafikløsninger. Den sikrer også grønne kiler imellem korridorerne, så folk der har brug for frisk luft, stadig har det i umiddelbar nærhed.

At foreslå udflytning fra byerne, svarer til at ville sprede folk imellem korridorerne i Fingerplanen. Dermed spredes folk, så kollektive trafikløsninger ikke længere er rentable, og nye naturområder inddrages til bebyggelse.

Det løser ikke problemer, det skaber problemer.

Firefingerplanen har været død og begravet i mange år - sjovt nok har Ing.dk i dag netop en artikel om det: https://ing.dk/artikel/lokalpatriotisme-fa...

At flytte arbejdspladser og uddannelser væk fra Storkøbenhavn giver derimod en langt bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur ude i de store provinsbyer, og det vil også på sigt give grobund et højere befolkningstæthed i de større provinsbyer.

Bent, helt konkret betyder udflytningen af statsretslige arbejdspladser herovre i det Vestjyske, at der flytter flere mennesker til f.eks. Holstebro. Det betyder igen, at de eksisterende bybusser - der kører på biogas - potentielt kan få flere brugere, og de flere tilflyttere giver mere omsætning i byens butikker. Det er vel bedre, at folk kører i busser med biogas end at de kører i en dieselbus på linje 5A - sådan rent miljømæssigt.

Det skaber vækst i både byen, men også i oplandet omkring byen, da nogle vælger at bosætte sig på landet eller i de små landsbyer rundt om byen.

Huspriserne i Vestjylland ligger flere millioner kroner under prisen på Nordsjælland, hvilket betyder, at den disponible indkomst bliver brugt til forbrug i stedet for at betale afdrag til banken.
De flere penge til forbrug betyder igen flere lokale arbejdspladser.

Jeg har aldrig kunne se det logiske i, at en ejerlejlighed på Amager skal koste 2,4 millioner kroner, når en sammenlignelig lejlighed i provisen kan købes til det halve.

Men skal man understøtte udviklingen i provinsen, så skal vi ikke anlægge flere togskinner. Vi har ikke brug for at smide flere penge ned i det sorte hul, som vi kalder kollektiv trafik. Den kollektive trafik ude i provinsen vil i løbet af ganske få år lide døden, og blive erstattet af en ny form for personlig tilpasset transport. Ûber og andre har allerede fremtidens løsninger i sigte, og der er den vej vi bør gå. Men den vej betyder også automatisk flere veje (og motorveje) og færre togstrækninger.

  • 8
  • 2

Hvad snakker manden om?
"19.000 til 49.000 biler om dagen i 2030". Jacob Busti ville hellere lave en omfartvej i sin valgkreds til 3.500 biler, end gøre noget ved Fløng, hvor der dengang holdt 60.000 biler i kø morgen og aften. Der er kun kommet flere biler til siden. Med den argumentation er folketinget nød til at vedtage massive udbyggelse af motorvejene på Sjæland.

  • 2
  • 1

Det er altså i byerne folk står op i togene om morgenen eller sidder i bilkøer om eftermiddagen. Ikke ude på landet.

Hermed kan jeg konkludere at Gribskov (lokalbanen om morgenen), samt Hillerød landevejen er blevet til et byområde.

Eller også flytter de med deres arbejdsplads

Og kan du slet ikke selv se at det jo er stort set det samme som

Fingerplanen sikrer, at folk bosætter sig forholdsvist tæt i korridorer

Fingerplanen er en katastrofe.

  • 2
  • 2

Metroer kan heller ikke prale af positiv samfundsøkonomi, når man regner statsstøtten fra.

Et besynderligt udsagn. Man regner selvfølgelig ikke støtteordninger eller subsidier med i beregning af samfundsøkonomien. Men samfundsøkonomien kan evt vise at subsidier er en god samfundsinvestering.

Det kunne iøvrigt være interessant at vide hvad det ville betyde samfundsøkonomisk hvis belægningsgraden i biler steg fra 1.1 til f.eks 1.5.

Men det er jo helt urealistisk.

Bent hælder løse udsagn ud hvis bundlinje er at biler er en guds gave og alt andet en plage. Ren ideologi.

  • 1
  • 3

Bent hælder løse udsagn ud hvis bundlinje er at biler er en guds gave og alt andet en plage. Ren ideologi.

Nu hedder jeg ikke Bent, men jeg vil godt melde mig under den fane med visse forbehold.
Den teknologiske udvikling gør bilen langt mere interessant, og samtidig vil den teknologiske udvikling fjerne mange af de gode argumenter for den offentlige trafik. Elbilerne vil gøre miljøargumentet for den kollektive trafik til skamme.

Vi bruger i dag milliarder af kroner på den offentlige trafik hver eneste år - de penge kunne man sagtens spare og sende retur til skatteyderne. Det kræver selvfølgelig at man sikrer persontransport på anden vis til f.eks. gamle, syge og handikappede, men den opgave kan en selvkørende el-taxi sagtens klare uden at det koster samfundet store summer penge.

Ren ideologi? Ja, skatteydernes penge skal bruges mest fornuftigt, og hvis de ikke bruges fornuftigt, så skal de retur til skatteydernes lommer.
Offentlig trafik er i store dele af landet ren og skær tilsæt, og den teknologiske udvikling vil undergrave kollektiv trafik i form af busser og tog.

Den kollektive trafik vil blive erstattet af den personlige trafik - bilen har for længst vundet, og kun fantaster på venstrefløjen tror på at kollektiv trafik har en fremtid udenfor landets tre-fire største byer. Vi kunne starte med at nedlægge alle de urentable togstrækninger i Danmark, og de penge som vi sparer hver evig eneste år kunne vi bruge på flere motorveje så vi kunne få hele landet koblet sammen.

  • 4
  • 1

Men det bør slet ikke stoppe med 3.900 arbejdsplader. Der skal også flyttes en masse uddannelser væk fra København og Aarhus.


Du kan lave en sådan udflytning på to måder:
1: Du kan flytte alle uddannelserne til en by. Så vil en sådan by vokse sig til en ny storby, med præcis de samme problemer, som Århus og København har.
2: Du kan flytte de enkelte fakulteter ud til forskellige byer. Så bliver det svært at tage en uddannelse på et fakultet og lige supplere med et par fag fra et andet. De enkelte fakulteter vil blive nødt til at folk til at uddanne i hjælpe fag, så som datalogi, matematik, fysik og kemi, men disse afdelinger vil være så små, at det vil være svært, at nå et internationalt forskningsniveau. Det kræver nemlig, at forskerne hele tiden møder folk, som kan fortælle dom om nye tendenser. Virksomheder, der har brug for mange forskellige specialister, vil også have problemer, for de kan ikke bare pladsere sig i en storby, og så hente folk, der er uddannet på det lokale universitet.

Fældes for begge modeller er, at mange af lærerne ikke vil følge med afdelingen, hvis den flytter, og at universiteterne derfor vil skulle bruge år - mange år på at genopbygge det faglige miljø.

  • 1
  • 3

Det kan egentligt siges kort og præcist, gør for resten af landet hvad man har gjort for København/Øresundsregionen!

Hvorfor tænke småt, hvorfor kun tænke på København som lokomotivet, hvorfor ikke give mulighed for flere lokomotiver, eller gøre Danmark til et lokomotiv i Europa!?

Det "eksperiment" som man nu har gjort med massive investeringer i København og omegn, det ser ud til, at det er en succes, og hvis det er det, hvorfor så ikke udbrede denne succes og dermed forrentning til hele landet. Afstandende er så små i vores lille land, et par timers kørsel her og der, det burde ikke have en afgørende betydning, men det har til gengæld infrastrukturen på på vej fra A til B, det er den der er afgørende og kan skabe et sammenhængende landslokomotiv, men det kræver en stor helhedsplan, det kræver investering, og det kræver i særdeleshed også, at man tør at satse, selvom trafiktallene i dag ikke viser behov, for hvad skal komme først, hønen eller ægget?

  • 2
  • 2

Du kan lave en sådan udflytning på to måder:
1: Du kan flytte alle uddannelserne til en by. Så vil en sådan by vokse sig til en ny storby, med præcis de samme problemer, som Århus og København har.
2: Du kan flytte de enkelte fakulteter ud til forskellige byer. Så bliver det svært at tage en uddannelse på et fakultet og lige supplere med et par fag fra et andet. De enkelte fakulteter vil blive nødt til at folk til at uddanne i hjælpe fag, så som datalogi, matematik, fysik og kemi, men disse afdelinger vil være så små, at det vil være svært, at nå et internationalt forskningsniveau. Det kræver nemlig, at forskerne hele tiden møder folk, som kan fortælle dom om nye tendenser. Virksomheder, der har brug for mange forskellige specialister, vil også have problemer, for de kan ikke bare pladsere sig i en storby, og så hente folk, der er uddannet på det lokale universitet.

Fældes for begge modeller er, at mange af lærerne ikke vil følge med afdelingen, hvis den flytter, og at universiteterne derfor vil skulle bruge år - mange år på at genopbygge det faglige miljø.

Jeg forstår godt argumenterne Karsten, men så må det tage den tid, det skal tage. Det er de samme argumenter, som kommer frem i debatten hver evig eneste gang vi diskuterer udflytning af DJØF'ernes arbejdspladser.

Afstandene i Danmark er meget små, og hvis vores infrastruktur (læs: motorveje) er på plads, så tager turen fra Aarhus til Holstebro under en time. Man kan således sagens flytte uddannelser til Silkeborg, Herning, Holstebro eller Ringkøbing. På Sjælland er Ringsted, Næstved, Slagelse oplagte stedet at lægge uddannelserne.

Ja, det vil sikkert give en masse ballade, og nogle faglige udfordringer i et årti, men så må vi leve med det tab.

  • 5
  • 1

Afstandene i Danmark er meget små, og hvis vores infrastruktur (læs: motorveje) er på plads, så tager turen fra Aarhus til Holstebro under en time.


Der er 119km fra Århus over Herning til Holstebro. Selv med en udbygning af vejen fra Herning til Holstebro, skal man have en tung speederfod for at klare den tur på under en time i myldretiden. I øjeblikket tager det 100-105 minutter i følge Google, og selv om det bliver bedre d. 11/9, når motorvejen rundt om Silkeborg åbner, så er det klart mere end hvad folk ønsker at pendle. På Sjælland ligger Vig 63 minutter fra København og Faxe en time fra København. Både Vig og Faxe er en del af udkantsdanmark, for folk vil ikke bo så langt fra deres arbejde.

  • 1
  • 1

Der er 119km fra Århus over Herning til Holstebro. Selv med en udbygning af vejen fra Herning til Holstebro, skal man have en tung speederfod for at klare den tur på under en time i myldretiden. I øjeblikket tager det 100-105 minutter i følge Google, og selv om det bliver bedre d. 11/9, når motorvejen rundt om Silkeborg åbner, så er det klart mere end hvad folk ønsker at pendle. På Sjælland ligger Vig 63 minutter fra København og Faxe en time fra København. Både Vig og Faxe er en del af udkantsdanmark, for folk vil ikke bo så langt fra deres arbejde.

Sludder og vrøvl. Når motorvejen mellem Herning og Holstebro er helt færdig i 2018, så kan man køre hele mellem Holstebro og Aarhus med 130 KM/t. Hvis man er rigtig uheldig så er den eneste myldretidstrafik man ser i selve Aarhus by. Man kan i det hele taget slet ikke tale om myldretidstrafik på de jyske motorveje udover E45...

Det vil være muligt at køre fra Holstebro N til Aarhus C på ~1 time. En times transporttid er altså ikke længere end mange pendlere nord for København har på arbejde.

  • 4
  • 1

En times transporttid er altså ikke længere end mange pendlere nord for København har på arbejde.


Jeg har kun fundet en by i Nordsjælland, der har 1 time til København: Hundested. Sovebyerne slutter ca ½times kørsel fra København. Igen: Folk gider ikke pendle 1 time hver vej. Det er noget af et puslespil, hvis man skal hente og bringe børn fra daginstitutioner, og det er vigtigt for arbejdspladserne at tiltrække medarbejdere, der har børn eller ønsker samme. Medarbejdere, der kan finde ud af det med en partner, er normalt nemmere at samarbejde med.

  • 0
  • 0

Jeg har kun fundet en by i Nordsjælland, der har 1 time til København: Hundested. Sovebyerne slutter ca ½times kørsel fra København. Igen: Folk gider ikke pendle 1 time hver vej. Det er noget af et puslespil, hvis man skal hente og bringe børn fra daginstitutioner, og det er vigtigt for arbejdspladserne at tiltrække medarbejdere, der har børn eller ønsker samme. Medarbejdere, der kan finde ud af det med en partner, er normalt nemmere at samarbejde med.

Jeg kender ellers en del, som pendler op til en time hver vej - dagligt. Jeg har selv gjort det i et par år, og så slemt var det altså heller ikke. Hvis børnehaven ikke holder længe åbent, så må pædagogerne holde en time længere åbent - akkurat ligesom Netto også holder åbnet, når folk har tid til at handle.

Bor man f.eks. i Kokkedal og skal på arbejde i Københavns lufthavn, så tager det med offentlig trafik (RE1860) 54 minutter - og så er det vel at mærke hvis toget kører til tiden, og transport til og fra togstationen er ikke indregnet.
Det er vel helt fair at bruge sammenligningen med offentlig trafik, når den nu er så udbredt på Nordsjælland? Det er jo ikke lige som i Vestjylland, hvor bussen kører én gang i timen - hvis man vel at mærke er heldig.
I bil tager turen 43 minutter, hvis man altså ikke havner i tæt trafik omkring myldretiden.

Det skal også lige sammenholdes med at et parcelhus fra 1970'erne i Kokkedal koster op til 22.000 kroner per kvm. mens et tilsvarende parcelhus i Holstebro koster under 10.000 per kvm.

Min pointe var dog, at man med offentlig trafik i Storkøbenhavn ikke kommer ret meget hurtigere på arbejde, sammenlignet med en underviser, som skulle køre i bil fra Aarhus C til Holstebro (eller omvendt)

Motorveje i Jylland er den absolut bedste måde at transportere folk rund imellem byerne, og motorveje er det som skal hjælpe væksten på vej. Vi skal fjerne de ineffektive og dyre jernbanestrækninger, og så erstatte dem med billige busser og motorveje.

  • 4
  • 1

Jeg forstår godt argumenterne Karsten, men så må det tage den tid, det skal tage. Det er de samme argumenter, som kommer frem i debatten hver evig eneste gang vi diskuterer udflytning af DJØF'ernes arbejdspladser.

Det var da en besynderlig tilgang til de helt afgørende fakturer, som har været med til at give den rigdom vi har i dag: Fleksibel specialisering.

Hvis du mener at faglige fællesskaber er uinteressante og blot kan slås i stykker fordi (læs: Offentlige) arbejdspladser partout skal flyttes ud som egnsudviklingsstøtte, vil jeg garantere dig for at vi hurtigt bliver drænet for de mest kompetente medarbejdere.

Hvorfor bygge 'supersygehuse' hvis du netop ikke vil faglige fællesskaber?

  • 1
  • 5

Det var da en besynderlig tilgang til de helt afgørende fakturer, som har været med til at give den rigdom vi har i dag: Fleksibel specialisering.

Hvis du mener at faglige fællesskaber er uinteressante og blot kan slås i stykker fordi (læs: Offentlige) arbejdspladser partout skal flyttes ud som egnsudviklingsstøtte, vil jeg garantere dig for at vi hurtigt bliver drænet for de mest kompetente medarbejdere.

Hvorfor bygge 'supersygehuse' hvis du netop ikke vil faglige fællesskaber?

Jeg mener også at faglig fællesskaber er vigtige. Forstå mig ret: Ødelægger det det faglige fællesskab, når man flytter 70 medarbejdere til Frederikshavn og Holstebro? Ja, der går sikkert noget viden tabt, men hvis man sidder sammen med 250 andre statsansatte, så skal man nok kunne få fleksibel specialisering ud af det.

Jeg er slet ikke bange for at dræne staten for kompetente medarbejdere - det absolut værste der kan sker, er at der måske kommer nogle nye friske ansigter ind i staten, som måske har en bedre arbejdsmoral, lavere sygefravær og som kost lidt mindre i løn.

Jeg har intet imod centralisering og specialisering, hvis blot det foregår rent fysisk et godt stykke uden for bygrænsen til København og Aarhus.

Hvis vi skal holde debatten til emnet, så er motorveje netop det som gør, at arbejdsmarkedet bliver udvidet. Jo længere man kan pendle indenfor 1 time, jo større arbejdsmarked får man adgang til - og jo større arbejdsudbud får arbejdsgiverne adgang til.

Omkring supersygehuse så stiller du faktisk et meget godt spørgsmål. Vi er faktisk en del i Udkantsdanmark der har MEGET svært ved at forstå logikken bag byggeriet af såkaldte supersygehuse, som gang på gang bliver mindre og mindre super.
https://ing.dk/artikel/budgethul-paa-75-mi...

  • 5
  • 1

Jeg har kun fundet en by i Nordsjælland, der har 1 time til København: Hundested.

Ja uden for myldretiden - i praksis er der nærmere tale om et sted mellem halvanden og to timer, og det er jo heller ikke fordi de offentlige transportmidler er prangende.

Så hvis man i praksis skal bruge et sted mellem tre og fem timer hver dag på at pendle, så falder lysten til at bo så langt væk - men hvis nu man så i stedet prøvede at få et opgør med den håbløse ide at alle virksomheder og institutioner partout skal ligge i Sydhavnen eller Plørestaden, og i stedet flyttede dem ud af byen (og endelig, glem alt om den håbløse fingerplan), så ville det jo være en gevinst for alle.

  • 3
  • 0

må pædagogerne holde en time længere åbent

Sig det til Lars Løkke, næste gang han beder kommunerne spare.

Jeg ved ikke, hvordan det er i andre kommuner, men her er det den enkelte institution, som selv vælger åbningstiderne baseret på de rammer lokalpolitikerne har sat.

Hvis man ønsker andre åbningstider, så er det altså noget som institutionerne og lokalpolitikerne selv prioriterer.

Hvis man som kommune ønsker at tiltrække pendlere, der bidrager med skatteindtægter ved at arbejde langt fra deres hjem, så må kommunen også have et serviceniveau, som kan underbygge dette. Den slags hverken kan eller skal landspolitikerne blande sig i.

  • 3
  • 0

Jeg ved ikke, hvordan det er i andre kommuner, men her er det den enkelte institution, som selv vælger åbningstiderne baseret på de rammer lokalpolitikerne har sat.

Hvis man ønsker andre åbningstider, så er det altså noget som institutionerne og lokalpolitikerne selv prioriterer.

Hvis man som kommune ønsker at tiltrække pendlere, der bidrager med skatteindtægter ved at arbejde langt fra deres hjem, så må kommunen også have et serviceniveau, som kan underbygge dette. Den slags hverken kan eller skal landspolitikerne blande sig i.


Sikken dog en gang politikker hælden vand ud af ørerne. Man skulle tror, du ikke vidste, lokalpolitikerne ikke bare kan hæve skatte som de vil. Institutionerne vil hurtigt blive nødt til at ansætte en pædagog mere, og tror du, lokalpolitikkerne har pengene eller kan lokke dem ud af regeringen? Selv hvis statsministeren hed Mette Frederiksen ville det være svært.

  • 0
  • 4

Sikken dog en gang politikker hælden vand ud af ørerne. Man skulle tror, du ikke vidste, lokalpolitikerne ikke bare kan hæve skatte som de vil. Institutionerne vil hurtigt blive nødt til at ansætte en pædagog mere, og tror du, lokalpolitikkerne har pengene eller kan lokke dem ud af regeringen? Selv hvis statsministeren hed Mette Frederiksen ville det være svært.

Hvem har talt om at hæve skatten? Det er et spørgsmål om at prioritere, hvilket sådan set er det, som lokalpolitikerne er valg til. Hvis der mangle penge i kassen, så må man lukke en skole, skære ned for hjemmehjælpen eller udlicitere nogle opgaver.

Hvis blot staten sørger for motorvejen, så må kommunen sørge for resten. Kommuneren kan ikke brygge motorveje på tværs af landet, og den opgave må vi løfte i flok på landsplan, og her nytter det ikke at sidde surmulende over i hjørnet og pille sig selv i navlen.

Den kollektive offentlige trafik er død og begravet udenfor Storkøbenhavn indenfor 15 år, og vi skal ikke bruge så meget som én eneste kroner på udbygning af flere togskinner udover de strækninger, som giver mening over et overnationalt plan - såsom Femern.

  • 4
  • 1

Hvem har talt om at hæve skatten? Det er et spørgsmål om at prioritere, hvilket sådan set er det, som lokalpolitikerne er valg til. Hvis der mangle penge i kassen, så må man lukke en skole, skære ned for hjemmehjælpen eller udlicitere nogle opgaver.


Ok. Først sparer vi på hjemmehjælpen for at få råd til bedre børnehaver. Så viser det sig, at de gamle ikke får skiftet ble, og så sparer vi på skolerne, for at omgøre besparelsen på hjemmehjælpen. Så kommer den næste Pisa undersøgelse med et middelmådigt resultat, og vi forsøger at udliciterer for at finde flere penge til folkeskolen, men det går lige så godt som Region Syds udlicitering af ambulancekørslen, og så sparer vi på børnehaverne, for at dække tabet på udliciteringen. Lokalpolitikerne må hvert år rundt og kigge efter penge at spare for at dække udgifterne til flere ældre osv. Tror du ikke, de har været igennem alle poster i håb om at finde besparelser?

Du lyder som en rigtig Venstremand: Altid villig til at spare, undtagen når det kommer til egne ynglingsprojekter. Så er de andre pludselig nogen idioter, fordi de spørger til hvor pengene skal komme fra. De borgeliges slogan nummer et: Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

  • 1
  • 3

Hvis forrentningens størrelse skulle borge for anlæg, hvorfor er der så ikke for længst lavet en ny motorvej over Egholm?

  • 0
  • 0

Ok. Først sparer vi på hjemmehjælpen for at få råd til bedre børnehaver. Så viser det sig, at de gamle ikke får skiftet ble, og så sparer vi på skolerne, for at omgøre besparelsen på hjemmehjælpen. Så kommer den næste Pisa undersøgelse med et middelmådigt resultat, og vi forsøger at udliciterer for at finde flere penge til folkeskolen, men det går lige så godt som Region Syds udlicitering af ambulancekørslen, og så sparer vi på børnehaverne, for at dække tabet på udliciteringen. Lokalpolitikerne må hvert år rundt og kigge efter penge at spare for at dække udgifterne til flere ældre osv. Tror du ikke, de har været igennem alle poster i håb om at finde besparelser?

Du lyder som en rigtig Venstremand: Altid villig til at spare, undtagen når det kommer til egne ynglingsprojekter. Så er de andre pludselig nogen idioter, fordi de spørger til hvor pengene skal komme fra. De borgeliges slogan nummer et: Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Du opsummerer fint, hvordan det kommunale selvstyre fungerer.

Jeg bor i en socialdemokratisk ledet kommune, som rent faktisk udliciterer mange områder, hvilket år efter år har givet en ganske pæn besparelse på budgettet. Denne besparelse har politikerne så brugt på andre områder - såsom kultur. Kommunen har da også under socialdemokratisk ledelse lukket både børnehaver, skåret på ældreplejen og lukket skoler.

Man behøves altså ikke være vestremand, for at kunne gennem gennemføre besparelser , omprioritere penge og udlicitere.

Der findes både gode og dårlige eksempler på udlicitering, og Region Syddanmark har så en af de dårlige. I egen kommune har til gengæld to af de rigtige gode eksempler, hvor kommunen hvert år sparer millioner på park & vej området samt telefoni/bredbånds området.
Igen behøves man ikke være vestemand for at kunne se det geniale i, at få mest muligt ud af borgernes penge.

Men hvad det har med moral og dobbelt moral at gøre, det ved jeg altså ikke.

Men det er tvingende nødvendigt, at vi som samfund holder op med at investere vores skattekroner i store "feelgood" projekter, som skal løse de trafikale problemer vi har skabt i København - et kaos som udspringer en forfejlet centraliserings metalitet, som er genneført helt uden skelen til resten af landets udvikling.

Jo hurtigere vi kan få en par hundrede tusinde mennesker væk fra Storkøbenhavn jo bedre.

  • 5
  • 1

Ups, jeg glemte

2b) Ny lufthavn på ovennævnte polder, i stedet for den Århus har opgivet at bygge; den vil ligge ideelt for hele Vestdanmark.

2c) Udflytning af statsinstitutioner til samme.

  • 0
  • 0

Som kommentar til flere er det væsentligt at bemærke at det at foreslå at vi bruger skattekronerne til hurtige jernbaner og til at løse aktuelle trængselsproblemer med en vifte af løsninger, incl. trængselsringe omkring København og Aarhus langt fra er det samme som at ønske at centralisere Danmark til to byer. Hvis det bliver hurtigere at tage rundt i Danmark med bane end på vej, vil flere tage banen, og dermed give mindre transporttid for mange, med den produktivitetsgevinst, det givet. Tilsvarende hvis man får flere pendlere til at tage den kollektive trafik gennem de områder, hvor der er trængsel på vejene og dermed langsom kørsel, så vil dem, der fortsat bruger vejene, kunne komme hurtigere frem og dermed være mere effektive, incl. erhvervskørsel, hvilket igen forbedrer produktiviteten. Det kræver attraktiv kollektiv transport og for de største byer en roadpricing, som rent teknisk i første omgang må indføres som en trængselsring, som er velafprøvet teknologi.
Der er derfor behov for hurtig kollektiv transport mellem Danmarks byer, med jernbaner, der kører 160-200 km/time. Det vil en langt mere både miljøvenlig og effektiv udvikling end ved at plastre Danmark yderligere til med motorveje, som så langt øjet rækker vil fyldes med forurenende biler. Kun 0.3% af Danmarks biler er elbiler og elbilsalget er som bekendt gået i stå.

  • 5
  • 5

Jeg færdes dagligt mellem Ejer Bavnehøj og Aarhus nord. Her er min erfaring at de dage med få lastbiler er der mindre problemer end de dage med mange lastbiler.
Samtidig kan jeg ved selvsyn se at det kniber med parkeringsmuligheder for lastbilerne på rastepladserne- noget mine chauførvenner også klager over.
Jeg har en formodning om, at en meget stor del af disse lastbiler er i transit til Norge og Sverige.
Derfor tror jeg man kunne hjælpe alle med en Hærvejsmotorvej. Det man så skulle gøre var at sørge for at der var meget fine steder hvor lastbilerne kan holde deres lovpligtige pauser.
For os i vores pendlerbiler vi skal under alle omstændigheder køre mellem Aarhus og oplandsbyerne, for der er arbejdspladserne jo.

  • 2
  • 0

Men hvorfor er det, at der overhovedet skal være så mange lastbilerne på motorvejene? Har de lange lastbilstog hjulpet, eller er der i virkeligheden bare kommet endnu mere gods ud på vejene? Vognmændene kan jo i dag, ikke engang skaffe den bemanding der skal til og klager selv over øgede fragttider. Det nytter ikke at fortsætte i det samme spor.
Kunne man ikke fragte endnu mere gods til centrale logistikcentre med bane/skib og lovgive lastbilerne væk fra peak i dagstimerne? Fra logistikcentrene rundt omkring, må man omlaste til mindre varebiler på el, når man skal have fyldt cola, mælk og stangtøj op hvor der handles, istedet for som nu, at flytte godset ind i midten af byerne i store lastbiler, hvor de så igen tager unødigt meget plads.

tl;dr
Hvorfor lægge mere asfalt, hvis man planteknisk kan gribe infrastrukturen anderledes an, med en løsning der giver mindre tung trafik og hænger bedre sammen på energisiden?

  • 0
  • 0

Som kommentar til flere er det væsentligt at bemærke at det at foreslå at vi bruger skattekronerne til hurtige jernbaner og til at løse aktuelle trængselsproblemer med en vifte af løsninger, incl. trængselsringe omkring København og Aarhus langt fra er det samme som at ønske at centralisere Danmark til to byer. Hvis det bliver hurtigere at tage rundt i Danmark med bane end på vej, vil flere tage banen, og dermed give mindre transporttid for mange, med den produktivitetsgevinst, det givet. Tilsvarende hvis man får flere pendlere til at tage den kollektive trafik gennem de områder, hvor der er trængsel på vejene og dermed langsom kørsel, så vil dem, der fortsat bruger vejene, kunne komme hurtigere frem og dermed være mere effektive, incl. erhvervskørsel, hvilket igen forbedrer produktiviteten. Det kræver attraktiv kollektiv transport og for de største byer en roadpricing, som rent teknisk i første omgang må indføres som en trængselsring, som er velafprøvet teknologi.
Der er derfor behov for hurtig kollektiv transport mellem Danmarks byer, med jernbaner, der kører 160-200 km/time. Det vil en langt mere både miljøvenlig og effektiv udvikling end ved at plastre Danmark yderligere til med motorveje, som så langt øjet rækker vil fyldes med forurenende biler. Kun 0.3% af Danmarks biler er elbiler og elbilsalget er som bekendt gået i stå.

Se det er netop den konklusion, som jeg gerne vil anfægte. El-bilen vil fjerne miljøargumenterne, og selvom salget i øjeblikket ikke er overvældende, så er det blot et spørgsmål om tid, før el-bilen bliver hvermands eje.

Men hvad hjælper det, at man kan tage toget med 200 KM/t mellem Svendborg og Aarhus, hvis den samlede transport tid er alt for høj? Og hvad bliver prisen for at gøre den offentlige trafik bare nogenlunde konkurrencedygtig? Hvor mange 'Williarder' skal vi bruge på det fatamorgana?

Prøv selv Krak.dk og lave en rute med en tilfældig adresse i den sydlige del af det central Svendborg og en tilfældig erhvervsadresse i Aarhus forstaden Hesselager.

Turen tager ~1 time og 50 minutter i bil, selvom dele af strækningen er begrænset af motorvej, hvor hastigheden kun er 110 KM/t.

Turen tager med toget tager i dag 2 timer og 40 minutter fra Svendborg til Aarhus, og så er der ikke engang indregnet transporten til og fra togstationen. Selv hvis togene kørte langt hurtigere, så vil transporttiden fra A til B stadigvæk være til bilens fordel på langt de fleste strækninger.

Og det skal stadigvæk ses i forhold til prisen. Det koster milliarder af kroner at udrette togskinnerne, og indkøbe nye tog. Samtidig så er prisen på en rejse med toget markant dyrer end en tur med bilen.
Vi skal jo også lige have med i udregningen af DSB udover nogle uhyggelige høje billetpriser også får i omegnene af 4 milliarder i tilskud hvert år.

4 milliarder om året! Det er mere end motorvejen mellem Herning og Holstebro koster at etablere. Hvad med at vi dropper DSB, og bruge de 4 milliarder på flere motorveje i stedet for?

Mens vi diskuterer det, så stemmer danskerne allerede med fødderne, og busselskaberne har kronede dage selvom de ikke er lige så hurtige som toget: http://jyllands-posten.dk/indland/trafik/E...

  • 2
  • 2