Kronik: Jo lavere rente, desto bedre for vore børn og børnebørn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Jo lavere rente, desto bedre for vore børn og børnebørn

 

Jesper Jespersen er professor (em), dr. scient.adm., Roskilde Universitet Illustration: Sille Veilmark

Klimainvesteringer har som hovedregel en lang tidshorisont, idet reduceret CO2-udledning vil mindske temperaturstigningen i al (overskuelig) fremtid og dermed mindske omkostningerne til klimabeskyttelse.

Som beskrevet i den trykte udgave af Ingeniøren 28. februar, er der stor uenighed om, hvordan man skal værdiansætte den skade på klimaet, som nutidsværdien af sådanne i fremtiden sparede omkostninger afhænger af.

Ofte benyttes prisen på CO2-kvoter, og det nævnes også i artiklen, at Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente – det afkast som investeringen skal give for at være rentabel (positiv nutidsværdi) – spiller en vis rolle.

Ifølge Finansministeriets vejledning skal offentlige investeringer – herunder miljøinvesteringer – give et realt afkast (samfundsøkonomisk diskonteringsrente) på mindst 4 pct. p.a. Det er en høj rente, hvilket er problematisk af en række årsager.

Det mest åbenbare misforhold er simpelthen, at dette rentekrav ikke modsvarer den rente, som staten i dag kan låne til. Statens lånerente er i øjeblikket meget tæt på nul, selv ved en løbetid på 30 år!

Det næste og måske nok så alvorlige misforhold er, at enhver rente er en form for beskatning/udnyttelse af låntageren. I perspektiv af investeringer i en bæredygtig fremtid er et krav om rente således at betragte som en form for beskatning af kommende generationer.

Hvorfor skal personer, der i dag sparer op have et tillæg til deres opsparing i form af et renteafkast i fremtiden? Det er jo at ligne med en afgift på investeringer i fremtiden, som den yngre generation skal betale til dagens pensionsopsparere i de næste 30 år – er det rimeligt?

Men så snart ordet ‘diskonteringsrente’ nævnes i den politiske debat, bliver de fleste mødedeltagere – desværre – fjerne i blikket: »Det må økonomerne tage sig af«, lyder svaret. Den reaktion kan få katastrofale konsekvenser; for økonomerne i Finansministeriet er ikke fulgt med tiden. De fastholder som nævnt i deres vejledning til kommuner og styrelser dette niveau for diskonteringsrenten, der hører en fjern fortid til – om overhovedet. Det giver jo ikke mening at kræve et afkast på 4 pct. (om året), når staten selv kan låne til en realrente på nul – ja, i perioder ligefrem har været negativ!

At stille et sådant afkastkrav er en sikker måde at forarme kommende generationer på. Det leder direkte til underinvestering i den offentlige sektor og dermed også i en bæredygtig fremtid. Det fører simpelthen til for små investeringer i miljøbeskyttelse, klimaforbedring, men også i undervisning, forskning og infrastruktur.

Der er to væsentlige argumenter, der gør, at enhver samfundsøkonom burde stille sig skeptisk an over for kravet om et afkast på ikke mindre end 4 pct. p.a. af offentlige investeringer.

Illustration: Lasse G. Jensen

Det ene er det allerede nævnte forhold, at staten kan i dag låne til en real rente på nul! I hosstående figur er betydningen heraf demonstreret. I forbindelse med planlægning af offentlige investeringer gennemføres der altid en beregning af nutidsværdien af investeringen. Er den negativ, så vender Finansministeriet tommelfingeren nedad.

Figuren viser, hvorledes en (tidligere) beregning af at etablere en havvindmøllepark fik en negativ nutidsværdi (‘ikke kunne betale sig’), når der blev benyttet en diskonteringsrente på 4 pct. (500 mio. kr. i underskud). Hvis blot rentekravet var blevet nedsat til 3 pct. ville der have været break-even. Benyttes den reale rente på nul, ville investeringen have givet et overskud på 1,5 mia. kr. I så fald ville Finansministeriet have haft svært ved at argumentere imod projektets gennemførelse.

Kravet om den høje diskonteringsrente er løsrevet fra den samfundsøkonomiske virkelighed, hvor staten kan låne til en realrente på nul procent. Her må den forundrede læser spørge sig selv: ‘Hvad foregår der i Finansministeriet?’

Jeg bliver læseren svar skyldig; men efter at have læst vejledningen står det tilbage, at Finansministeriet forveksler samfundsøkonomi med privatøkonomi. Finansministeriet forhøjer nemlig den trods alt mere realistiske lånerente på 2,5 pct. med en såkaldt risikopræmie for systematisk risiko på yderligere 1,5 pct. Men et af formålene med offentlige investeringer er jo netop at gøre samfundet mere robust og derved reducere risikoen for samfundsmæssige katastrofer. Skal den markedsmæssige rente korrigeres, så skulle det derfor være nedad.

Jeg ville have svært ved at se mine børn og børnebørn i øjnene, hvis jeg stillede et krav om, at de penge, som de har brug for at låne af mig, skulle betales tilbage med rente og rentes rente. Hvorfor gælder det samme etiske princip ikke for offentlige investeringer?

Det andet mindst lige så tungtvejende argument er af overvejende etisk karakter og negligeres derfor ofte. Enhver renteberegning er reelt en afvejning mellem nutid og fremtid. Et krav om en positiv rente/afkast er således en form for beskatning af fremtidige generationer. En positiv diskonteringsrente betyder, at den nuværende generation kræver en forhøjet tilbagebetaling af et givet beløb på et senere tidspunkt af den kommende generation.

Fastsættes renten til 4 pct., betyder det med rentes rente, at om blot 17 år skal, der betales et beløb tilbage, der er vokset til det dobbelte! Det er en voldsom beskatning af kommende generationers velfærd, jeg fristes til at sige livsvilkår, som således er indeholdt i Finansministeriets vejledning.

Jeg ville have svært ved at se mine børn og børnebørn i øjnene, hvis jeg stillede et krav om, at de penge, som de har brug for at låne af mig, skulle betales tilbage med rente og rentes rente. Hvorfor gælder det samme etiske princip ikke for offentlige investeringer? De er jo nødvendige fællesskabs udgifter til at sikre, at der er et velfungerende samfund(søkonomi), når vore børn når vores alder.

Det er i en vis forstand slægtsgården, som det er blevet vores ansvar at forvalte, ikke til vores egen fordel. Tværtimod på en sådan måde, at den kan overdrages næste generation vel vedligeholdt og måske endda i lidt bedre stand, end da vi overtog den fra vores forældre.

Hvis dette perspektiv, at samfundet kan lignes med en slægtsgård, accepteres, så burde generationer som en selvfølge føle sig forpligtet af en ‘samfundskontrakt’, hvor ‘slægtsgården’ som en selvfølge – men også som en moralsk forpligtelse – sikres overdraget i god stand til den næste generation.

Det er – kort fortalt – den neoliberale økonomis forbandelse, at den har individuel optimering som sit teoretiske grundlag. Det er udelukkende, hvad der er godt for mig, der tæller – jfr. Keynes’ kritik af sin samtids økonomer. Dette teoretiske snæversyn er desværre også dominerende i Finansministeriet.

Tænk hvis der bare var én økonom i Finansministeriet, der turde hæve blikket og anskue offentlige investeringer, som en forpligtet vedligeholdelse af ‘slægtsgården’ – altså at fremtiden indgår med samme vægt ved beregningen af, om ‘det kan betale sig’ at gennemføre en offentlig investering. Det ville i princippet sige at benytte en diskonteringsrente på nul. Ja, måske ligefrem med en negativ rente, hvis den omhandlede investering nedsætter risikoen for et samfundsmæssigt sammenbrud i fremtiden – altså en investering i en bæredygtig udvikling.

Så lad mig slutte, hvor jeg begyndte: Hvor er dén traditionelle økonom i eller uden for Finansministeriet, der kan forklare og derfor begrunde, at kravet om et afkast på 4 pct. indebærer, at der spilles hasard med vore børns og børnebørns livsvilkår, fordi det fører til en underinvestering i ‘slægtsgården’.

Læs også: Grønnere regnemodel kan gøre kollektiv trafik mere attraktiv

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Risici ved projekter bliver altid undervurderet. Der er risici ved gennemførelsen - hvor planlæggerne måske nok beregner xx% risikotillæg, men i hvert fald ikke tages højde for at projektet kan gå helt i fisk, jf. diverse offentlige IT-projekter. Og risikoen for at projektet, når det er gennemført, måske alligevel ikke er særligt nyttigt, som fx Vestvolden og Den Midtsjællandske Jernbane. Selv dygtige planlæggere kan ikke tage højde for, at samfundsudviklingen indimellem skifter retning.

Så lad os endelig holde en relativt høj diskonteringsrente, så vi har en grad af konservatisme i vores investeringer.

Et andet spørgsmål er, om samfundet reelt har ledige ressourcer - arbejdsløsheden er lav, og import af arbejdskraft ofte ilde set. Hvis ressourcerne skal tages fra dag-til-dag forbruget, vil det skabe utilfredshed og måske også reelle tab (hvis vi fx sparer på mad og sundhed).

  • 6
  • 7

Et andet spørgsmål er, om samfundet reelt har ledige ressourcer - arbejdsløsheden er lav, og import af arbejdskraft ofte ilde set.

Arbejdsløsheden er faktisk skyhøj, hvis vi kun betragter den arbejdskraft der benyttes til arbejde, der rent faktisk gør samfundet rigere. Utroligt meget arbejdskraft er beskæftiget med arbejde, der ligefrem udsætter vores samfund for usikkerhed (spekulativ investering) eller fordyrer vores varer (reklame) eller blot administrerer selvpåført pinsler i form af unødigt komplicerede regler eller effektløst men politisk krævet opsyn.

  • 20
  • 4

Klip fra artiklen ovenover: "Hvorfor skal personer, der i dag sparer op have et tillæg til deres opsparing i form af et renteafkast i fremtiden? Det er jo at ligne med en afgift på investeringer i fremtiden, som den yngre generation skal betale til dagens pensionsopsparere i de næste 30 år – er det rimeligt?"

Svaret på spørgsmålet om det er rimeligt, er det korte svar ja!

For pensionsopsparing af i dag er en tvivlsom sag. For den yngre generation skal skal ikke betale de negative renter og de overlevelsesgebyrer som pensionskasser og banker er nødt til at tage. Disse sidste gebyrer afkræves jo ikke af fremtidens yngre generationer.....de arver bare mindre :)

  • 3
  • 5

Nu sidder vi ude på bøh-landet og gnaver af på to højrentelån fordi, vi skulle have skiftet vores septictank, ny løsning for kloak (kommunal kloakering stod et sted, men det er aldrig ført ud i livet!), så skulle vi også have ny olietank (det rykkede vi så 10 år- og fik ny olieoser). Og et træ måtte vi have fældet til 17.000 kr. (Så det ikke faldt ned i naboernes/vores eget hus). Men vores banklån var med variabelrente 15 %! Olieoser lånet er privat- og heller ikke spor billigt. Vi har faktisk betalt rigtig mange penge af i renter, som ellers kunne bruges til at forbedre knaldhytten, som min mand forresten fik brev om, fra et ejendomsmæglerfirma- ville have en værdi, på 0 kr. Hvorfor den ejendomsmægler lige ville fortælle os det er uvist!

Men om syv år er vi færdige, og så hytten skal væltes, så er der ikke mere lån i den. Den kan vel sælges for grundværdien, og rives ned som en del af den ordning med forfaldne huse på landet. Men: Det havde da været sjovere, at den var sat i stand! Og at investeringen i minirensen havde betalt sig.

Min genbo har fortsat INGEN kloakering fra sin køkkenvask, fordi huset mangler fejelister og sådan, Så det koster intet i ejendomsskat. Bare- vi havde været så "smarte"....

Mvh Tine A.

  • 5
  • 0

Skal vores børn og børnebørn virkeligt betale en rente på 4% - Nej. Inveseringene skal blot være rentable ved denne rente, det er noget helt andet. Det er blot et sundt princip. Og hvis det løber rundt ved 4%, hvad sker der så hvis budgettet overskrides med 10% som det gjorde med metroen? Laver vi for mange af den slags "gratis" investeringer, så tror jeg ikke just vores børnebørn vil elske os.

At renten er nul, betyder jo heller ikke at det er gratis at investere. Pengene skal findes, og de skal findes i skatteydernes lommer. Ultimativt vores efterkommeres lommer.

Og så skal der findes kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaven. Det er noget som virksomheder kæmper med i dagligdagen. Der er masser af opgaver man kan kaste sig over, som på papiret giver overskud, men hvis man ikke kan løfte opgaven.

  • 5
  • 2

Og risikoen for at projektet, når det er gennemført, måske alligevel ikke er særligt nyttigt, som fx Vestvolden og Den Midtsjællandske Jernbane.

Vestvolden kan ses på samme måde som Y2K. Grundig forberedelse gjorde at fjenden holdt sig væk/der ikke opstod problemer.

  • 2
  • 2

At renten er nul, betyder jo heller ikke at det er gratis at investere. Pengene skal findes, og de skal findes i skatteydernes lommer. Ultimativt vores efterkommeres lommer.

Netop, gæld er gæld. Bare fordi renten er nul er der omkostninger og en stress-test skal også inddrages. Følsomhed for prisændring, øget omkostning til vedligehold med mere. Det er måske forskellen på private og offentlige investeringer? En fejlinvestering koster højst investeringerne, mens offentlige blot låner pengene fra børn og børnebørn. Det er det det offentlige gør når de låner penge, de låner fra fremtiden.

  • 3
  • 4

Vestvolden kan ses på samme måde som Y2K. Grundig forberedelse gjorde at fjenden holdt sig væk/der ikke opstod problemer.

Et godt eksempel. En af Y2K-indsatsens ledere sagde lige ud, at det forebyggende arbejde sikkert ville blive udråbt til en fiasko. Enten skete der noget alvorligt (og så var indsatsen en fiasko) - eller også skete der ikke noget, og så havde man spildt samfundets penge på en "helt unødvendig" indsats.

Tandlæger må opleve det samme. Hvis man forebygger tandproblemer, så får man dem ikke - så er der i virkelighheden brug for tandlægernes forebyggende indsats?

Man skal naturligvis altid huske værdien af den afværgede katastrofe.

  • 6
  • 0

Tak for interessante kommentarer, der til en vis grad afslører, at jeg vist ikke har udtrykt mig så klart, som jeg havde troet. Dog Tine Andersens indlæg illustrere jo glimrende, at høj rente er en omkostning, der bremser udviklingen herunder renovering af husets isolering mv.. Det samme gælder naturligvis også for samfundsøkonomien, at renter fordyrer projekterne - ofte unødigt. Hvad der måtte være af andre fejlskøn i planlægning og projektering løses ikke ved at sætte renten op. Det rammerbåde god og dårlig projektering. For som det også rigtigt bemærkes i en række kommentarer: gæld er gæld. Klart nok; men er der nogen grund til at forøge den udover de faktiske omkostninger? Og i så fald til fordel for hvem? Næppe den kommende generation - altså grundlæggende et moralsk fordelingsspørgsmål. Dog med det forbehold, at nogle investeringer mindsker risikoen for, at samfundet (i egentligste forstand) brænder sammen. Disse investeringer kunne måske ligefrem fortjene et tilskud - f.eks. i form af en negativ rente!

Og så til sidst: prøv lige at læse overskriften på de to forsidehistorier af Ingeniøren idag, 5. marts, listet nedenfor:

  1. Det halter gevaldigt med ordentlig infrastruktur og klimasikring, vurderer Foreningen af Rådgivende Ingeniører i en ny rapport om nationens tilstand. ---- Hvorfor mon det 'halter gevaldigt med ordentlig infrastruktur og klimasikring'? Måske fordi det krævede afkast = diskonteringsrenten er sat for højt!

  2. 'Milliardregning venter efter store forureninger Hvorfor mon, der nu ligger en stor ekstra regning og venter for den forurening, som er blevet udledt igennem årtier? Ikke mindst oprydningen efter KemiNova; men tag også mini-reaktoren RIsø og meget anden udskudt udskudt/forsinket forurening; fordi den udgift(sbombe), der lå ti, tyve eller tredive år ude i fremtiden ikke synede af noget i regnearket, hvis bare renten er tilstrækkelig højt. Prøv at sætte 4 pct. p.a. på rentesrente i 30 år, så fremstår en udgift i dag på 1 mill. kr. kun med 300.000 kr. i regnearken, når nutidsværdien beregnes; men udgiften i dag er 1 mill. kr.! Tidligere benyttede finansministeriet 5 pct. - hokus, pokus så faldt udgiften til oprydning til 230.000 kr.! Men da så virkeligheden meldte sig, at der rent faktisk skulle ryddes op, så måtte kommunen eller regionen kikke efter 1 mill. kr. Ikke overraskende mangler der penge til dette oprydningsarbejde, hvilket det høje krav til renten er en medvirkende årsag til.

Håber at ovenstående eksempler kan bidrage til at understøtte forståelsen af, at det kan være 'dyrt' at kræve en høj rente, og at det næppe bliver vores børn der vil takke os for de for små investeringer; tværtimod går en del af dem nok i skolestrejke fredag den 13. marts bl.a. imod de 'grådige pensionsopsparere' og det 'konservative finansministerium'.

Med venlig hilsen

Jesper Jespersen (pensionist)

  • 6
  • 0

Måske er "sunk cost" ikke medtaget? Der er mange eksempler på energiprojekter a la vigofonen, som aldrig er andet end "sunk cost". Ikke for mange af dem tak.

  • 4
  • 0

......når vi er ledet af udvalgte bedste fra partierners dalende medlemstal.

Try and error metoderne er i overtal.

Jeg mindes Velux grundlægger Villum Kann Rasmussen der havde følgende indstilling: " En prototype er bedre end tusind ekspert udsagn"

Tag nu udflytningsmetoden af styrelserne. Man flyttede hele lortet på en gang og mistede erfaringerne.

Hvis man havde fulgt Kann Rasmussens indstilling havde man dannet en lille "knop" af nyansatte fra det område hvor man ville hen med styrelsen og stille og roligt oplærte dem, så de kunne være mentorer for de yderligere som skulle antages efterhånden som flere og flere opgaver blev overflyttet.

  • 7
  • 2

Dog Tine Andersens indlæg illustrere jo glimrende, at høj rente er en omkostning, der bremser udviklingen herunder renovering af husets isolering mv..

Det eksempel viser noget helt andet, nemlig at kreditforeningerne ikke vil give lån til ejendomme ude på bøh landet. Renten er ligegyldig her,

Problemet her er at gæld skal betales tilbage, og når en ejendomsmægler så har være så venlig at fortælle at ejendommen var 0 Kr. værd, ja så er der ingen sikkerhed.

  • 4
  • 0

Hvilken slags gæld er bedst at sende ud i fremtiden?

Ikke udført vedligehold, dermed kommende store reparations udgifter til ukendt rente? eller Lån til vedligehold til 0% i rente med afdrag fra i morgen?

Vi har længe forsømt vedligehold i offentligt regi, og mange steder er prisen på efterfølgende reparationer eksploderet.

Nu hvor renten er lav. Så er det måske ikke nogen dårlig ide af fixe en masse ting på 0% lån, frem for at vedblive at skubbe en stadigt større snebold foran os.

  • 3
  • 0

Ja det er mest almindelig med finansiering ved investering eller anskaffelser. Det er ofte til investeringen at gæld optages. Noget andet er det med finansiering af drift, hvor vedligehold hører under. I privat afsættes der midler til driften herunder løbende vedligehold.

Det er altså dårlig ledelse, hvis vedligehold spares og hensættelse til vedligehold tømmes for midler. Det kan også betegnes som ledelsessvigt.

Selv om renten er 0, så er det svigt at låne til drift. Det svarer til at en grundejerforening låner til vejfest og udskyder tilbagebetalingen til næste generation i grundejerforening. Fremtiden skal så betale fordi deres dumme forældre fra "luxusfælden" levede på klods.

Der er nogle politikere der før advokerede for at fratage private forbrugereejede vandværker de penge der afsættes til løbende vedligehold. Penge der var øremærkede til opgaven og kræver at der lånes til opgaven. Ikke noget der bliver hverken nemmere eller billigere. Egentlig er "opsparingen" blot reinvestering af afskrevet nedslidt materiel.

  • 5
  • 1

Tag nu udflytningsmetoden af styrelserne. Man flyttede hele lortet på en gang og mistede erfaringerne.

"Supersygehusene" - Byg alle på een gang og lav dem for guds skyld til enkeltstående radikalt forskellige monumenter over Dansk Arkitektur - så man ikke kan läre noget af det förste byggeri og man heller ikke kan "pipeline" byggeprocessen. Nåja - og så lige lave noget "value engineering" på bagkanten for rigtigt at kludre det til.

  • 4
  • 0

af fagøkonomiens fundamentale svigt.

Når man pr. definition nedskriver værdien af de midler, som investeres i miljøtiltag, og systematisk tilskriver værdi til cirkulationen af penge i andre sammenhænge, så er det jo op ad bakke i forsøget på at finde et "fagøkonomisk" incitament til at afbøde de utilsigtede konsekvenser af den udvikling, som man hævder at stå for. Det er ret let at se, og det har ikke ngoet med virkelighedens økonomi at gøre. Men det grundlæggende heller ikke andet end en lille detalje i en teoribygning, der helt ser bort fra substansen, eller nærmere mangelen på substand i mainstream pengeøkonomiske teorier.

Jesper Jespersen har viet sit liv til J.M.Keynes, og har primært beskæftiget sig med den senere Keynes. På anbefaling fra Jesper læste jeg hans bog om penge, fra 1930, A treatice on money.

I den bog er han teoretisk på højde med en anden af datidens store økonomer, Joseph A. Schumpeter, der i samme år forfattede bogen "Das Wesen des Geldes", men som først blev udgivet i 1970, mod forfatterens vilje, 16 år efter hans død.

Det, som vi ser nu i verdensøkonomien, er den største pengeøkonomiske nedsmeltning nogen sinde. Hvis man skal forstå den, så må det handle om, hvordan pengene bliver skabt og om hvordan markedsværdierne holdes oppe med det som både Keynes og Schumpeter så i kølvandet på Wall Street krakket.

Nu ved jeg, at Jesper har undervist formanden for Gode penge, Rasmus Hougaard, og jeg ved også lidt om, hvad Minsky står for. Jeg er ikke spor imponeret af hverken Minsky eller den sene Keynes, hvilket Schumpeter heller ikke var.

Jeg har, med mine yderst begrænsede pædagogiske evner, forsøgt at rette opmærksomheden mod Schumpeters pointer fra 1930. Jeg mener virkeligt, at Jesper Jespersen burde være i stand til at forstå og forklare den grundmekanisme, der ligger bag det krak, som vi ser udfolde sig omkring os nu.

Det handler om, hvor skrøbelige værdierne er, når de er skudt op med den slags penge, som markedet selv laver, og som ikke er andet end uafsluttede regnskaber, lånepenge skabt som fordringer på markedets virtuelle/inflationsværdier.

Det handler om, at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem pengeværdi, markedets symbolik og realøkonomisk værdi, diabolske værdier i relation til markedets pengeværdier.

Kære Jesper, det er nu, at du skal åbne munden og tale med lidt større bugstaver.

https://www.google.dk/search?sxsrf=ALeKk03...

  • 0
  • 1

Jeg må indrømme at jeg ikke er helt med.

Som udgangspunt mener OP at renter er noget skidt. At andre skal betale for noget 'tomt'. Eksempelvis hvis jeg har en million kroner som står og keder sig på en bankkonto, så kan jeg lige så godt låne den omkostningsfrit ud til nogen som står og mangler en million til et eller andet?

Men det er jo markedskræfterne som styrer. Det er da muligt at der står nogen som mangler en million og ikke har råd til at betale renter, men hvis der står nogen ved siden af og også mangler en million, men som har en måde at kunne få denne million til at give et afkast, og dermed betale mig 2 eller 5% i rente, hvorfor skulle jeg så ikke låne ud til dem?

En anden ting er, at jeg sparer min million op for at sikre mig mod dårlige tider. Hvilken sikkerhed har jeg for at en eventuel låner betaler tilbage? Jeg har ingen grund i verden til at sprede mine penge ud til folk som lige står og mangler dem til et eller andet. Hvad skal jeg så gøre, den dag jeg står og mangler dem? Det er mine penge, hvorfor skulle jeg lade andre bruge dem, i stedet for bare at bruge dem selv?

OP's indlæg er for så vidt godt nok, som jeg ser det mangler der blot en enkelt sætning i starten: "Det følgende forudsætter at vi bor i en perfekt verden:"

Hvilket vi som bekendt ikke gør...!

  • 4
  • 0

Hvorfor skal personer, der i dag sparer op have et tillæg til deres opsparing i form af et renteafkast i fremtiden? Det er jo at ligne med en afgift på investeringer i fremtiden, som den yngre generation skal betale til dagens pensionsopsparere i de næste 30 år – er det rimeligt?

Hvis folk ikke får rente af deres opsparing, så vil det næppe animere til den helt store opsparing. I forvejen betaler pensionsopsparene PAL-skat af afkastet og deres investering udhules af inflationen, så pt. vil de fleste pensinsformuer have et negativt afkast. Hvis vi som samfund ønske opsparing, så skal vi også gøre det attraktivt at spare op.

  • 1
  • 0

Inflationen ligger og svinger omkring 0,5 til 1%. Normalt siger man at renterne skal kompensere for inflationen. Sådan er verden bare ikke i dag.

Hvis folk ikke får rente af deres opsparing, så vil det næppe animere til den helt store opsparing.

Den lave rente er faktisk ret giftig, for hvis man har penge og vil bevare deres værdi, så er man nødt til at søge mod risikable investeringer, hvilket som bekendt kan føre til finanskriser.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten