Kronik: Ja til patentdomstol vil give EU-ret forrang for dansk lov
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Ja til patentdomstol vil give EU-ret forrang for dansk lov

Tror De, at forslaget om den fælles patentdomstol kun drejer sig om at gøre det lettere for små danske innovative virksomheder at få patenter på deres geniale opfindelser (noget opfundet af os danskere kan jo aldrig være mindre end genialt), så tro om.

Folkeafstemningen drejer sig også om at give EU-retten forrang, afskaffe danske domstoles kompetence på patentområdet, og at afskaffe dansk som tvunget processprog i patentsager mod danskere.

a) Om EU-rettens forrang: I 50 år, siden EF-dommen i sag 6/64 Costa mod ENEL, domssamling 1954-64 s. 531, har jurister diskuteret, om EU-retten havde forrang foran senere national lovgivning. Det er aldrig blevet traktatfæstet. Peter Biering skriver om det i EU-Karnov 2013 (redigeret af Biering, Danielsen, Holst-Christensen og kammeradvokat Hagel Sørensen) s. 17.

Det løses 25. maj 2014 med folkeafstemningen om Aftale af 19. februar 2013 om en fælles patentdomstol. Fortalen (præamblen) (s. 5 i lovforslaget), artikel 20, overskriften i kapitel IV og vækstminister Henrik Sass-Larsens bemærkninger til det (s. 90 i lovforslaget) lægger forrang til grund. Der er ingen forbehold om, at det kun er på patentområdet.

Konklusionen er klar. Bliver det et ja ved folkeafstemningen, har Danmark definitivt ved en suverænitetsafgivelse efter grundloven givet EU-retten forrang foran dansk – også nyere national lovgivning. Så skal vi ikke diskutere social turisme eller børnetilskud til børn, der bortset fra det aldrig har set eller hørt om Danmark. Folketinget skal bare rette ind efter tidligere EU-ret, for den kan det alligevel ikke lave om på.

b) Ved loven afskaffes danske domstoles kompetence på stort set hele patentområdet (art. 32-33).

c) Sager kan anlægges, hvor patentkrænkelsen har fundet sted (art. 33). Udenlandsk, national ret gælder også (art. 24 stk. 1, e). Hvis et stort selskab mener, at en lille dansk konkurrent har krænket – eller vil krænke – den store på et inferiørt udenlandsk marked, kan der i udlandet anlægges sag mod den lille.

Blot truslen om en sådan sag med fuldstændig uoverskuelige omkostningsmæssige konsekvenser kan lamme enhver mindre virksomhed og få den til med rette eller urette at opgive sit produkt.

d) Dansk er afskaffet som pligtigt processprog i danske patentsager med visse undtagelser – og fuldt for den centrale afdeling (art. 49). EOS officielle sprog er engelsk, tysk og fransk (forslaget s. 91).

e) Taberen skal betale sagsomkostninger {art. 69). Der er ingen indikation af, hvor store. I nyeste danske patentdom i Ugeskrift for Retsvæsen (UFR 2014 s. 488 H) tabte opfinderen Albert Hedegaard. Han havde 12 patenter og søgte at håndhæve et af dem over for Hardi International. Han blev dømt til at betale Hardi 2 mio. kr. i sagsomkostninger for Østre Landsret og 900.000 kr. for Højesteret foruden sine egne.

f) En fysisk person, men ikke et selskab, kan søge om retshjælp ved domstolen. Domstolens budget skal balancere (art. 36), så det bliver nok få.

g) Danske offentlige myndigheder, som sygehuse, der anvender en teknik, der kan være patenteret, kan blive slæbt for patentdomstolen et sted i udlandet. Så regionerne skal hensætte millioner til det eller bruge den
ældste teknik for at spare risikoen for patentretssager. Hellere penge til patenthoteller end patienthoteller.

h) Selv om Danmark ikke tilslutter sig patentdomstolen, kan danske virksomheder stadig ved et europapatent få fordelene af den. Det er en win/win-situation for Danmark.

Konklusion: Det er en rigtig god lov for dem med mange patenter og egen organisation og for patentrådgivere. Loven er som skrevet for og af dem; men ikke for almuen. Før begrænsedes konkurrencen med karteller; men det var ulovligt og dyrt. Nu skal man bruge patenter og trusler om patentsager. Det er lovligt, mere effektivt og meget billigere.

Loven tvinger små og mellemstore virksomheder til at opbygge egen patentorganisation – ikke at udvikle nye produkter. Ingen har opponeret, for: spørger De kun høgene, synes alle, at hønsejagt er godt!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I 50 år, siden EF-dommen i sag 6/64 Costa mod ENEL, domssamling 1954-64 s. 531, har jurister diskuteret, om EU-retten havde forrang foran senere national lovgivning. Det er aldrig blevet traktatfæstet."

Nej, men det er medtaget i Erklæring nr. 17 til Lissabontraktaten, hvor det bl.a. hedder:

"[...] traktaterne og den ret, der vedtages af Unionen på grundlag af traktaterne, i overensstemmelse med Domstolen for Den Europæiske Unions faste retspraksis har forrang frem for medlemsstaternes ret på de betingelser, der er fastlagt i nævnte retspraksis. [...]"

http://kortlink.dk/ec76

  • 2
  • 0

Bliver det et ja ved folkeafstemningen, har Danmark definitivt ved en suverænitetsafgivelse efter grundloven givet EU-retten forrang foran dansk

Har afstemningen om den fælleseuropæiske patentdomstol nogen betydning for forholdet mellem EU-retten og dansk ret?

Årsagen til at jeg spørger er, at jeg var af det indtryk, at patentdomstolen ikke er en del af EU, og derfor heller ikke er underlagt Court of Justice of the European Union.

  • 5
  • 0

Citat Advokat Olav Willadsen : "Konklusionen er klar. Bliver det et ja ved folkeafstemningen, har Danmark definitivt ved en suverænitetsafgivelse efter grundloven givet EU-retten forrang foran dansk – også nyere national lovgivning.

Kan det være rigtigt? Jeg forstår ikke argumentet.

Sören Ravnholm Karlsen har henvist til -Den konsoliderede udgave af traktaten om den Europæiske Union og traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. 2012/ C326/ 01.

Da Traktaten er underskrevet af Dronningen blev der virkelig afgivet suverænitet i ordets oprindelige betydning.

Artikel 3
1. Unionen har enekompetence på fölgende områder
b. fastlæggelsen af de konkurrenceregler der er nödvendig for det indre markeds funktion.

Unionen bestemmer altså herefter over medlemslandenes markedsföringslove. Med jævne mellemrum omsættes EU direktiver til national lov, som er fundament for medlemslandenes handels-specialdomstole.

Sö- og Handelsretten, som national dansk domstol, behandler löbende patentsager på basis af dansk markedsföringslov. Disse patentkrænkelsesklager er de altovervejende "patentsager" i Europa.

Prof. Dr. Juliane Kokott, generaladvokat ved EU domstolen har væltet Patentdomstols-konceptet, som ville fratage de nationale handelsdomstoles beföjelsen til at dömme i patentsager, som har med produkter at göre.

Handelsdomstolenes patentsager berörer nationens borgere og juridiske personer.

EU- Domstolen fulgte Juliane Kokotts opfattelse og væltede med dom den 8.marts 2011 konceptionen af EU patentdomstol, som også ville dömme på basis af Unionens konkurrenceregler.

EU domstolens begrundelse var, at det er i strid med Unionslov at fratage de nationale domstole kompetencer. Patentdomstolskonceptionen blev herefter ændret. De nationale domstoles arbejde beröres ikke mere.

Dommen er forståelig. Medlemslandene kan ikke bortforære Unionens enerettighedertil en mellemstatlig organisation udenfor EU.

Nu foreligger en korrigeret konception, som Folketinget med stor flertal og med rette har vedtaget.

De patenttvister som berörer patentet i sig selv baserer på patentloven. De nationale Patentlove er harmoniseret indenfor EPO. Suveræniteten til EPO er allerede afgivet.

Måske kan Advokat Olaf Willadsen forklare hvilken "restsuverænitet" der endnu måtte findes, og som kan afgives i forbindelse med EU patentdomstolen.

Juristerne burde kunne formulere denne petitesseafgivelsen af suverænitet for vælgerne i almen forståeligt sprog.

  • 0
  • 4

Citat Kjeld Flarup Christensen: "Det er jo egentligt rystende at det er nødvendigt at skrive det, men selvfølgelig får EU-retten forrang for dansk lov, det er jo derfor vi skal til folkeafstemning."

Er det ikke rystende at man går til valg, til trods for at man allerede tidligere har afgivet hele suveræniteten vedr. patenter? Det er vel ikke det der forstås med folkeoplysning! ( Se under:Lad os höre rigtige jurister)

  • 1
  • 2

Jeg bemærker at kronikøren bl.a. beskæftiger sig med at filosofere og digte ...

  • o -

At opfatte og diskutere patenter i en eksklusiv dansk sammenhæng giver lige så lidt mening som hvis man diskuterede et eksklusivt dansk Internet.

  • 1
  • 5

Kim G Hansen, patentadvokat bliver refereret:" Han har ikke noget for eller imod idéen om softwarepatenter – men at de er blevet ’lusket’ ind i de europæiske patentregler med begrebet ’computer-implemented invention’ uden klare udmeldinger har givet store problemer med softwarepatenter, mener Kim G. Hansen.

»Området er præget af retsusikkerhed, og det er det helt store problem. EPO har haft en slingrekurs uden fast mål,..."

Et Patentamt, som samtidig leger domstol er et misfoster af rang. Danmark har afgivet suverænitet til EPO, som er en sådan uheldig konstruktion. Nu skal det endelig rettes!

EPO vil få frataget sin "domstolsfunktion", som overföres til en ny uafhængig, mellemstatlig organisation, til EU Patentdomstol, som kan stoppe EPOs slingrekurs.

Den normale danske vælger vil ikke kunne erkende skavanken, da Danmark heller ikke har en egen uafhængig Dansk-Patentdomstol, men kun dansk Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor det hele er ligeså uheldig blandet som hos EPO.

Patent- og Varemærkestyrelsen har dog i dag ingen indflydelse mere på patentlovgivningen i Danmark, da all dansk suverænitet her er overfört til EPO.

Folkeafstemningen handler egentlig om, om man kan rette på en tidligere suverænitetsafgivelse, uden at det kræver en ny suverænitetsafgivelse.

Ja, det er virkelig en mærkelig folkeafstemning.

  • 0
  • 3

Det var såmænd retten til at bestemme, hvad der kan patenteres og kravene til en patenterbar opfindelse. Det, der kommer ud af en godkendt europæisk patentansøgning, er en tidsbegrænset ubetinget ret til at opnå et nationalt patent i ethvert af de lande, hvor man validerer. Resultatet af det, der forkert kaldes et Europapatent, er en håndfuld (nu op til 38) nationale patenter. Det er nationale patentlove, der bestemmer håndhævelsen land for land.

Der var altså en todeling mellem det regelstyrede centrale administrative lag, godkendelsen, og den nationale lovstyrede brug af patentretten. Her skete der ikke nogen ændring ved Europapatentkonventionen. De nationale patentlove gjaldt uændret for denne del af patentvæsenet.

Den ny overdragelse af suverænitet betyder, at der kommer et EU-patent ifølge en EU-forordning (nr. 1257/2012), som er sin egen patentlov for Enhedspatentet, og som kommer til at gælde i alle de EU-lande, som tilslutter sig. Enhedspatentet opnås ikke ved validering, men to måneder før ved registrering. Det er én rettighed i alle de tilsluttede lande (man håber naturligvis på, at det vil blive hele EU, og tilsidst vil man gennemtvinge det). Brugen af Enhedspatentet bliver styret af Patentdomstolen, som man ved en juridisk finesse løftede ud af EU-regi. Man kan sige, at man har uddelegeret den til den overnationale myndighed Patentdomstolen, som SKAL give EU-retten forrang.

Suverænitetsafgivelsen er dobbelt: for det første er der så regler, som har indflydelse på danske borgere, som besluttes overnationalt, regler, som kan forhindre dem i deres kommercielle aktiviteter. Men heller ikke de nationale patenter, som opnås og er opnået ved validering, går fri: efter højst 7 år skal Patentdomstolen også behandle sager vedrørende disse nationale patenter.

Endvidere vil den danske Stat i sidste ende kunne blive afhængig af den overnationale Patentdomstol, selv på områder, hvor vi endnu har fuld suverænitet: det militære. Det skyldes, at en sag om tvangslicensvilkår, som i første instans afgøres som hidtil af Sø- og Handelsretten, ved en parts ønske om revision af vilkårene skal føres ved Patentdomstolen. Det svenske lovforslag om den tilsvarende ændring af det svenske retssystem har været åbent og ærligt om dette, men ikke den danske regering.

  • 2
  • 0

Att.: Brock Nannestad

Du fylder så mange uvæsentlige details ind i problemet for at skabe forvirring. Et gammelt advokatkneb.

Men, på söndag skal smedemester Marensen i kæret have et OVERBLIK over, hvad folkeafstemningen handler om.

Det handler om at rette på noget, som der allerede er afgivet suverænitet til.

Man kan jo selv blive forvirret, hvis man graver sig ned i details og derved mister overblikket.

  • 0
  • 2

Hvis der havde eksisteret et Enhedspatent i 1950erne, så havde havde vi ikke haft LEGOs succes idag. LEGO kopierede oprindeligt en klods, som firmaet Kiddicraft havde patent på, men ikke i Danmark. Kirk Christiansen kunne i fred først kopiere til det danske marked og tjene på det og derefter opfinde store forbedringer, som han selv patenterede internationalt. Vi kender alle den deraf følgende eksportsucces.

Det er de små virksomheder med initiativ, som rammes værst af andres patentrettigheder. Danmark har fordelen af, at små danske innovative virksomheder sjældent bremses i deres første skridt, fordi der kommer kun 6.500 ny patenter per år fra udlandet. Hvis vi går med i Patentdomstol/Enhedspatent, vil der komme 65.000 per år. Banker og andre kilder til financiering vil ikke kunne acceptere den højere risiko, og de vil forlange garantier for, at det ny produkt ikke krænker. Det koster 5-10.000 kr at studere et patent, og man kan typisk imødese 50 patenter, som skal vurderes. Det er en startomkostning på ½ million kr, som vil umuliggøre mange ny danske produkter. De ny ideer kan ikke mere afprøves lokalt, og man kan ikke vente med vurderingerne, til man ønsker at gå på eksportmarkederne.

De store virksomheder kan være ligeglade, for de er allerede store og inde på alle markeder. Derfor er det væsentligt at stemme NEJ.

  • 4
  • 0

Att.: Brock Nannestad

Er det ikke mod reglerne at droppe samme kommentarteks flere steder? På den anden tråd skrev jeg:

" Det er jo salgsarbejde om og om igen for patentforsikringer."

  • 0
  • 2

Ha, jeg er ganske uerfaren med at skrive kommentarer -- det er Patentdomstol/Enhedspatent, der har fået mig til at skrive så meget på visse tråde i de sidste par måneder. Prøv at se alle mine indlæg ved at klikke på navnet. Jeg indrømmer og beklager, at jeg har gentaget mig selv her på denne tråd, og hvis det kan fjernes igen, så alt bliver godt igen, så må nogen gøre det for mig.

168348#comment-601082

Kommentatoren Peter Huber har i en parallel kommentarfølge skrevet, at han kun deltager i debatten, fordi han mener, at debatten om Patentdomstolen kan føre til, at der kommer nynazister i EU-parlamentet, fordi man bliver generelt negativ overfor EU (kilde, se ovenfor)

Desuden mener han, at efter så mange år i EU vil lovgivningen da være harmoniseret, og derfor er der de samme regler for patenter, som der er i Tyskland. Derfor kan vi forvente mange henvisninger til tyske forhold. Jeg anser, at reaktioner på hans påstande blot får debatten til at sande til, og at dette er hans egentlige formål med at deltage.

  • 2
  • 1

Jeg begyndte at kommentere på ing.dk i januar 2014, fordi jeg fornemmede, at der i den helt rimelige og nysgerrige debat manglede input af fakta om patentvæsenet og dets rolle i samfundet. De toneangivende havde ikke løftet oplysningsopgaven.

Allerede dengang blev mine indlæg bevidst misforstået af én bestemt debattør. Jeg har forsøgt i alle mine indlæg at bringe så mange fakta og så få fornærmelser som muligt, og jeg opgav at svare på denne debattørs spørgsmål. Der er sikkert mindst 500 kommentarer totalt vedrørende Patentdomstol/Enhedspatent, i mange tråde, og mine indlæg er for det meste lange og detaillerede. Hvis man vil have mine kommentarer “ufortyndet”, så skal man bare klikke på mit navn. Jeg vil naturligvis besvare eventuelle relevante spørgsmål, og så kommer de bare først ved at klikke på mit navn næste gang, helt uden øvrig indblanding. På den måde kan man holde debatten på sporet.

  • 3
  • 0

Citat Brock Nannestad: "Allerede dengang blev mine indlæg bevidst misforstået af én bestemt debattør. Jeg har forsøgt i alle mine indlæg at bringe så mange fakta og så få fornærmelser som muligt, og jeg opgav at svare på denne debattørs spørgsmål."

Stakkels offer. Ville det ikke være en god ide at skrive en bog, sådan helt uden fremmede debatindlæg. Debatindlæg der forstyrrer det nationalistiske NEJ, som anbefales så varmt ved folkeafstemningen. Titlen kunne hedde "Min Patentkamp".

  • 0
  • 4

Citat: "Du kan slet ikke se det (tragi)komiske at du kaster den sten?"

Nej!

Der blev ikke kasten en sten. Manden som her forkynder at hans kommentarer er en "ufortyndet kilde til viden" er jo som nationalist og missionerende EU modstander ikke langt fra vennerne.

At benytte ordet "(tragi)komisk" i den forbindelse rækker ikke til Nobelpris.

  • 0
  • 0