Kronik: Integration kan afhjælpe ingeniørmanglen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kronik: Integration kan afhjælpe ingeniørmanglen

På trods af ingeniørmanglen kan ingeniører med ikke-danskklingende navne have svært ved at finde job. Men virksomheder bør se fordelene i at ansætte mennesker, der kan bidrage med sprog- og kulturforståelse, mener kronikøren. Illustration: Bigstock/Prasit Rodphan

 

Hassan Chaachouh, cand.polyt. i Architectural Engineering, medstifter og projektleder på Engineer To Be Illustration: Privatfoto

Danmark kommer ifølge den seneste undersøgelse udført af IDA og Engineer the Future til at mangle op mod 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater frem mod 2025. Dette er en samfundsmæssig udfordring, vi er nødt til at løfte i fællesskab.

I kronikken ‘Nyuddannede ingeniører i job er vores fælles ansvar’ fra Ingeniøren 6. juli skriver Peter Sørensen, bestyrelsesformand i VIA University College og borgmester i Horsens Kommune, om den mur, som nyuddannede ingeniører møder, når de skal ud og have deres første ingeniørjob. Og han peger på, hvordan manglen på arbejdskraft inden for ingeniørområdet har konsekvenser for væksten i danske virksomheder.

Jeg husker selv, da jeg i 2012 blev færdiguddannet og skulle søge mit første professionelle ingeniørjob. Tiderne var mindre gode, men de 40-50 jobansøgninger, jeg sendte, kastede intet af sig, hvorfor jeg måtte bruge netværk og trænge mig på, før jeg brød muren. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorvidt det at have et ikke-danskklingende navn var medvirkende til, at jeg i mange tilfælde ikke fik svar retur på mine ansøgninger.

En tidligere direktør for en mindre virksomhed fortalte mig på et tidspunkt, at når han skulle ansætte nye medarbejdere, var det vigtigt for ham, at vedkommende skulle kunne ‘hygge’ med de andre over en øl, og derfor kunne han ikke undgå at blive påvirket af, hvordan navnet på en ansøger rullede på tungen. Det var ikke af ondt hjerte, men jeg forstår skam godt væsentligheden i at have et stærkt team, der fungerer godt socialt, da denne dynamik har en stor indflydelse på arbejdsglæde og produktivitet. Dog betyder det ikke, at man ikke kan være social på lige fod med andre, blot fordi man har et ikke-danskklingende navn, er muslim eller andet.

I dag ser jeg heldigvis flere mørklødede ingeniører på arbejdsmarkedet som kollegaer i samme branche. Tal fra en Rockwool-undersøgelse viser dog, at kun 61-66 procent af indvandrere med ikke-vestlig baggrund og en dansk mellemlang eller lang videregående uddannelse er i beskæftigelse, mod 86-92 procent etniske danskere med samme uddannelsesniveau. Dermed er det væsentligt, at arbejdsgivere ikke bare giver muligheder for nyuddannede ingeniører, men i høj grad også ser fordele i at ansætte ingeniører med ikke-vestlig baggrund, der kan bidrage med sproglige fordele, anden kulturforståelse, mv.

På baggrund af mine personlige oplevelser har jeg sammen med to venner opstartet et frivilligt projekt, Engineer To Be (E2B). Formålet er at bryde muren ned mellem to verdener. På den ene side er der en stor mangel på ingeniører, og på den anden side en stor skare af unge med ikke-vestlig baggrund, som klarer sig godt i skolen og kan bidrage til at afhjælpe manglen på ingeniører.

Vi vil gerne give disse unge en tættere tilknytning til ingeniørkunstens verden, således at flere går ingeniørvejen. Hvis folk ikke er vokset op med højtuddannede forældre eller bekendte, som har banet vejen mod en bestemt uddannelsesretning, kan det være svært at vide, at der kan være flere veje til en bestemt uddannelse, og hvordan studieforløbet og erhvervslivet er inden for denne gren.

På samme måde som der eksisterer fordomme om ikke-vestlige indvandrere, kan unge også have fordomme om ingeniører og de krav, der stilles til deres kvalifikationer. Dette på trods af ønsket fra ens forældre om, at man skal gå ALI-vejen, nemlig at blive advokat, læge eller ingeniør. Når man ser, hvor meget integration og indvandrere fylder i den politiske debat her i Danmark, specielt op mod hvert valg – ghettopakken, maskeringsforbud, mv. – bør dette ligeledes være et emne, som vi i ingeniørfeltet har en aktiv aktie i.

Ingeniørfaget beskæftiger en masse dygtige mennesker med vidt forskellige kulturer og religioner, hvor der er rummelighed og forståelse for dagligdagens mange kulturmøder. Ingeniørverdenen har stor rummelighed, og virksomheder og arbejdspladser internationaliseres og globaliseres i disse år hastigt. Jeg kan derfor kun se fordele i at styrke integrationen og fokusere på at få flere unge med anden etnisk baggrund end dansk ind på denne sti og komme ind i ingeniørverdenen, med den ekstra force, at de kan tilføre faget og virksomhederne en bedre forståelse for sprog og kulturer.

Læs også: Kronik: Nyuddannede ingeniører i job er vores fælles ansvar

Jaja var der ikke en ligende artikel for 1/2 år siden.

Og i diskussionen var der flere der påpegede at der er 60 % arbejdsløshed blandt nyuddannede.

Der er ikke mangel på inginøre

  • 2
  • 0

Det kan ikke nytte at tale om skyld hver gang der er problemer. I stedet for skal man opsøge årsag/virknings sammenhængene, som dybest set kan tilskrives manglende "rettidig omhu".
Om virkningerne:
1: Uddannelserne er pressede mht økonomi og gennemførsel tider.
2: Grundskoleuddannelsernes kvalitet er gået ned.
3: Den økonomiske "lov" om arbejdsudbuddets afhængighed af udbud, efterspørgsel og pris er gået i glemme - bogen.

  • 0
  • 0