Kronik: Inhabil certificering af statikere er en fare for byggeriet
Med det nye Bygningsreglement 2018 ophører den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne for brand og bærende konstruktioner efter en overgangsperiode.
I stedet indføres en personcertificering af statikere og brandrådgivere, som ved byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse skal underskrive en erklæring, hvor de indestår for, at byggeregler er overholdt.
Man bliver certificeret hos et akkrediteret certificeringsorgan, som i princippet kan være hvem som helst; også de virksomheder, som har økonomiske interesser i byggeriet.
Vi bakker op om de nye regler i bygningsreglementet, som tydeliggør ansvaret for kvaliteten i byggeriet. Vi er dog stærkt bekymret for manglende regler om upartiskhed for certificeringen af personer. Man ser derved bort fra, at byggesagsbehandling vedrører organisationers og ikke personers projekter.
Vi finder det vigtigt, at såvel certificeringsorganer som certificerede personer er upartiske, og at de opfattes som sådan; det vil sige, at personer der ønsker certificering skal være økonomisk og organisatorisk uafhængige af certificeringsorganet.
Som de nye regler ser ud nu, kan for eksempel en rådgivningsvirksomhed, der også fungerer som certificeringsorgan, både certificere egne og konkurrenters medarbejdere. Og samme virksomhed skal løbende vurdere, om de certificerede lever op til ordningens krav!
Den nye ordning er en personcertificering, men de certificerede personer vil være ansat i en virksomhed, hvis interesser de selvfølgelig vil fremme, ligesom virksomheden vil støtte sine medarbejdere. Det kan være meget svært at skille disse hensyn ad, når man tænker på de store økonomiske interesser, og det vil næppe hjælpe, hvis certificering sker fra et datterselskab i samme koncern.
I anerkendelsesudvalget for statikere har vi gennem mange år erfaret, at det kan være meget svært at skille disse interesser ad. For eksempel:
investerer virksomheden en del i en medarbejders ansøgning om certificering og vil ikke kunne forstå, hvis denne får afslag.
skal alvorlige fejl som findes i et projekt for bedømmelse om certificeringen meldes til bygningsmyndigheden, og det er en stærk kritik fra en konkurrent.
kan certificeringsorganet give afslag om fornyelse af certificeringen, og dermed rive tæppet væk under den certificeredes erhverv.
kan der opstå tvivl om, hvorvidt et certificeringsorgan behandler egne medarbejdere på samme måde som konkurrenters medarbejdere.
kan personer certificeret af egen virksomhed komme i klemme ved jobskifte, når de senere skal have certificeringen fornyet; nu hos en konkurrent.
Med rod i IDA har Anerkendelsesudvalget søgt at imødegå dette ved en stram fortolkning af upartiskhed og en bred sammensætning fra byggeriets parter. Hvis der ved ansøgning om anerkendelse har kunnet rejses den mindste tvivl om udvalgsmedlemmers upartiskhed, har de pågældende ikke deltaget i arbejdet.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man faktisk handler upartisk, man skal også opfattes som upartisk. En mistanke om partiskhed ikke vaskes af, uanset hvor meget man anstrenger sig, hvis ikke man arbejder fra en uvildig position.
Fra januar 2020 ser vi ud til at få en byggeteknisk sagsbehandling for bærende konstruktioner, hvor sikkerheden er baseret på tillid til statikere, som kan være certificeret af egne virksomheder. Vi anbefaler, at den nye certificeringsordning for statikere i det mindste justeres, så certificeringsorganer ikke kan certificere personer, som man er organisatorisk eller økonomisk forbundet med.
Mange ingeniørvirksomheder projekterer byggeri, som er omfattet af krav om certificerede statikere. Det bedste ville være, om de ikke også optræder som certificeringsorgan, både for egen troværdigheds skyld, og for at vi fortsat kan have tillid til branchen. En sammenblanding af forretningsområder har potentiale til at ødelægge samarbejdsrelationer – det ser ikke kønt ud at sætte ræven til at vogte gæs. Troværdighed kræver upartiskhed, og det er afgørende for tilliden til sikkerheden i byggeriet.
Jeg synes de 2 kronikører tager sorgerne lidt på forskud.
De virksomheder/organer, der skal certificere de "certificerede statikere" vil jo skulle akkrediteres, formentlig iht. ISO/IEC 17024 standarden.
Disse akkrediteringer skal med jævne mellemrum fornys, og I de mellemliggende perioder vil der være opfølgningsbesøg af akkrediteringsorganet (I Danmark, DANAK).
Et af kravelementerne, der er indeholdt I akkrediteringen er netop "uafhængighed" og "habilitet", som jo skal være sikret hos akkrediteringsorgan, organet der certificeres til personcertificering og I sidste instans også hos den certificerede statiker. Det er alt sammen noget som auditerbare kvalitetssystemer tager vare på.
Det er en velafprøvet akkrediteringsordning, som anvendes på en række andre områder - f.eks. også når man certificerer NDT teknikere.
Så ind til essensen:
a) Ser kronikørerne svage punkter I selve akkrediteringsstandarden eller den made den praktiseres på, på andre områder hvor den er I brug?
b) Ser man problemer I udlandet, f.eks. I England, hvor man har opereret med "certified structural engineers" I flere år?
Kære Kristian Lund Jepsen
Vi tager bestemt ikke sagerne på forskud, men taler af erfaring.
Mange byggerier er unikke, og dokumentation af de bærende konstruktioner kan ofte være en meget vanskelig og omfangsrig opgave med mange involverede parter. De certificerede statikere skal derfor uomtvistelig løfte en overordentlig kompleks opgave, og med al respekt for certificering af NDT teknikere og deres arbejde, så tåler det ingen sammenligning – alene omfanget af konstruktionsnormer, som skal efterleves illustrerer dette til fulde.
Netop fordi de certificerede statikeres egen virksomhed kan indgå i projekteringen af det grundlag, som den certificerede statiker skal certificeres på, kan det blive helt umuligt at ’holde tungen lige i munden’. Det har vi adskillelige gange erfaret på egen krop i statikeranerkendelsesudvalget.
Vi tror simpelthen ikke på, at nok så gode auditérbare kvalitetstyringssystemer kan dæmme op for stærke forretningsinteresser – og igen: det er ikke tilstrækkeligt, at man faktisk handler upartisk, man skal også i en presset situation opfattes som upartisk.
I øvrigt er det underligt, at der er krav om organisatorisk og økonomisk uafhængighed ved tredjepartskontrol i byggeprojekter, når dette ikke gælder for selve certificeringen af dem som skal tredjepartskontrollere.
Vi ser med mellemrum kollaps af bygningskonstruktioner i Danmark. Næste gang en sådan indtræffer, og det viser sig at den involverede statiker er certificeret af egen virksomhed, vil vi høre et ramaskrig.
Så for at svare på spørgsmålene:
a) Ja, det er en svaghed i standarden, at den kan tolkes på en måde, der muliggør sammenblanding af forretningsinteresser.
b) Såvidt vi kender ordninger i udlandet er de uafhængige og upartiske; fx prüfungsingniørordning i Tyskland, hvor der er krav om skarpe skel, ligesom man i England baserer sig på ’Chartered Structural Engineers', som forestås af the Institution of Structural Engineers – en uafhængig faglig organisation.
Når først en ordning, der muliggør inhabil certificering, er i gang, bliver det meget svært at ændre eller stramme kravene, da de mange certificerede statikere så har fået ’licence to operate’.
Venlig hilsen
Henrik Mørup og Niels-Jørgen Aagaard
Kære Henrik Mørup og Niels-Jørgen Aagaard
Lad det straks være sagt: Jeg tror den nuværende anerkendelsesordning for statikere har fungeret upåklageligt.
Certificeringsordningen er lovmæssigt fastsat i BEK 1616:2018. Se link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...
Denne bekendtgørelse fastsætter at certificeringsorganet skal være akkrediteret under ISO/IEC 17024 af DANAK eller tilsvarende EA institution.
Der er en meget udførlig vejledning til selve certificeringsordningen i ”Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere”, der ligger i tilknytning til Bygningsreglement BR18. Se link: http://bygningsreglementet.dk/Vejledninger...
Når jeg sammenligner med NDT området, skyldes det, at uddannelse og certificering af NDT teknikere også kører under ISO/IEC 17024 – og vi ser nogle paralleller på et overordnet plan, til den problematik som kronikørerne stiller op.
Her i Danmark kører FORCE uddannelse og certificering af NDT teknikere under ISO/IEC 17024 akkreditering og under forretningsenheden ”FORCE Certification”. Her certificerer de såvel NDT teknikere for familie-medlemmet, ”FORCE Technology” og for andre aktører i NDT markedet. Det resulterer i udstedelse af ISO 9712 certifikater for pågældende metode og niveau.
Forretningsenheden ”FORCE Technology” udfører NDT med de ISO 9712 NDT teknikere, som er blevet certificeret af ”FORCE Certification”.
Tilsvarende kunne en rådgivende ingeniør forsøge at etablere en enhed for certificering af statikere og så gå gennem akkrediteringsprocessen iht. ISO/IEC 17024.
Akkrediteringsprocessen er meget styret, bl.a. også af instruktioner fra EA (European Accreditation), og giver ikke plads til lemfældige fortolkninger af standarden.
ISO/IEC 17024 er ikke lige til at blive akkrediteret under. Hvis rådgiveren ønsker at være certificerende samtidig med at han opererer egne certificerede statikere, vil det kræve at de to aktiviteter er lagt i to forskellige og uafhængige enheder. Noget i stil med det som FORCE har gjort.
I relation til habilitet vil jeg specielt henlede opmærksomheden på flg. afsnit i ISO/IEC 17024:
4.3 Håndtering af upartiskhed
5.1 Ledelse og organisationsopbygning
6.2 Personale der er involveret i certificeringsaktiviteter.
Det er helt klart ikke et oplagt område for rådgivende ingeniører at begive sig ind på, medmindre man da opretter en separat certificeringsenhed. Der kan selvfølgelig være rådgivende ingeniører, som ønsker at tage den udfordring op.