Kronik: Ingeniører skal rustes til etiske dilemmaer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Ingeniører skal rustes til etiske dilemmaer

Ingeniører får ting til at ske. De betragter hverdagens problemstillinger og udfordringer i et pragmatisk perspektiv. Ingeniører er problemknusere med højt specialiseret faglighed. De er uddannet til at fungere inden for bestemte problemfelter som f.eks. transport og sundhedsteknologi og til at arbejde med bestemte løsningsmodeller som f.eks. nanoteknologi og it.

Opgaven er udnytte de teknologiske muligheder til at få tingene til at fungere på den bedst mulige måde. Ud fra dette noget forsimplede perspektiv kan man se en ingeniør som en hammer. Et værktøj, der gør en forskel og får problemer til at forsvinde.

Etik forholder det sig helt anderledes med. Etik er at betragte problemstillinger i et værdimæssigt perspektiv. At afdække de etiske værdier, som skjuler sig bag de mange valg, som vi træffer og bag mange holdninger, som vi giver udtryk for. At tænke over de etiske aspekter af en problemstilling komplicerer som oftest tingene. De løsninger og valg, der umiddelbart virker som sund fornuft, viser sig ofte at være udtryk for nogle bestemte værdier, der ikke nødvendigvis er enighed om.

Etik får ikke problemer til at forsvinde, men gør det tydeligt, hvordan forskellige løsninger på et problem, afspejler forskellige syn på mennesket og naturen. Etik er – set i samme forsimplede perspektiv som før – en lygte, der gør os klogere på vores værdier. Det kan derfor umiddelbart virke mærkeligt at bringe etik ind som en del af diplomingeniøruddannelserne. Ikke desto mindre er det, hvad DTU er i gang med – i første omgang som et pilotprojekt, der omfatter fire studieretninger.

Baggrunden for projektet er, at diplomingeniøruddannelserne på DTU siden 2008 har været baseret på CDIO-metoden (Conceive, Design, Implement, Operate). CDIO er et internationalt koncept for ingeniøruddannelser udviklet i et samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv for at skabe en uddannelse med de kompetencer og kvaliteter, som begge parter finder er centrale for en fagligt dygtig ingeniør.

Konceptet rummer derfor en række læringsmål, som en uddannelse skal opfylde for at leve op til CDIO-standarderne. Et af disse er, at de kommende ingeniører skal have viden og kompetencer inden for feltet ‘engineering ethics’. CDIO-konceptet giver de enkelte institutioner en stor frihed til at implementere de forskellige uddannelseselementer.

På DTU har de studieledere, som deltager i pilotprojektet, valgt at introducere de studerende til den etiske tænkning gennem en fuld undervisningsdag fokuseret på begrebet bæredygtighed og de mange værdidiskussioner, som det dækker over. De studerende introduceres først til en række centrale etiske begreber og teorier og får dernæst præsenteret forskellige forståelser af bæredygtighedsbegrebet: økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed.

De studerende skal derefter i grupper arbejde med en problemstilling fra deres eget fagområde og afdække, hvordan forskellige forståelser af problemet og forskellige løsningsforslag dels bygger på forskellige forståelser af, hvilke værdier som løsningerne skal fremme, og dels hviler på forskellige menneske- og natursyn.

Men er der, ud over at DTU skal leve op til kravene i CDIO-konceptet, nogle gode grunde til at bringe etikken ind i ingeniøruddannelserne, når man betænker, hvor radikalt forskellige tilgange de to fagligheder tilsyneladende har til virkeligheden? Svaret er, at de slet ikke er så forskellige. At en del af en ingeniørs faglighed også er at have blik for de etiske aspekter af problemstillingerne.

Ingeniører skal på basis af en kompleks og ofte kaotisk virkelighed afgrænse og definere problemer, som lader sig løse teknologisk/ingeniørmæssigt – men de skal også have et passende blik for løsningens samfundsmæssige, økonomiske, miljømæssige og værdimæssige aspekter.

Skal bæredygtige løsninger tage udgangspunkt i, at naturen er en ressource, som skal beskyttes for menneskers skyld, eller et fænomen, som bør beskyttes for dens egen skyld? Hvad er ‘den bedste løsning’ i den situation? Det valg er ingeniører med til at tage, når de bruger deres viden til at designe en bæredygtig fremtid – og en god ingeniør er bevidst om dette.

Professionalisme er også at vide, hvornår ens faglighed indgår i bredere samfundsdiskussioner, og kunne bidrage til dem på et kvalificeret grundlag.

Der er derfor god grund til at hjælpe de kommende diplomingeniører med at beherske rollerne som både hammer og lygte – for begge dele er nødvendigt i en situation, hvor der er stort behov for, at ingeniører bidrager til løsningen af en række samfundsproblemer og har en forståelse af de værdier, som er på spil.

Emner : Etik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mickey Gjerris, jeg syntes det er en meget fin artikel, om hvorfor ingeniører skal tænke på etik, men skalere det?

I mange af de ting jeg har været med til, har det bare været mig der var hammeren, eller så var vi ganske få til det. Hvis der var et etisk problem, kunne vi meget nemt tale om det, og få rettet nogle ting på plads, så de ikke var der mere. Nuvel, jeg har prøvet at fjerne CPR-nr fra et projekt, men det kunne ikke lade sig gøre, så vi måtte forholde os til det.

Men hvis der er rigtigt mange mennesker med til et projekt, hvordan skal de så påvirke, hvis noget er etisk galt? For at fremstille den første atombombe var der 130.000 ansatte. De fleste af dem, som fx Gladys Owens, vidste ikke hvad de lavede, men der har været nogle tusinde der vidste det. Hvad skulle de have gjort af etisk påvirkning til deres overordnede? Sagt op? Det bliver let lidt teoretisk.

Om ikke andet, så er det rart at se at der er en "bioetiker" (hvad det så er) der er medlem af "Det Etiske Råd", og ikke kun religiøse fantaster. Religion er ikke en del af min egen begrebsverden, så jeg så egentlig helst, ikke at religion var repræsenteret i Det Etiske Råd.

  • 1
  • 0

Når man læser dette:

De studerende introduceres først til en række centrale etiske begreber og teorier og får dernæst præsenteret forskellige forståelser af bæredygtighedsbegrebet: økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed

  • kan man (måske uberettiget?) fornemme en intention om holdningspåvirkning i retning mod en "politisk korrekt ('fodformet') tænkning i tidens toneklang"! I så fald er der vel tale om en påvirkning, som (potentielt) emmer ganske meget af totalitarisme ("Die Partei, die Partei - die har immer Recht"), altså en form for statsautoriseret etik, som formentligt ikke hører hjemme i et (nogenlunde) liberalt, pluralistisk samfund som Kongeriget(?).

'Den Store Danske' skriver om normativ etik bla.:

Traditionelt skelner man i den normative etik mellem to hovedsynspunkter. Måletik, også kaldet teleologisk etik eller konsekventialisme, hævder, at den rigtige handling er den, der frembringer de mest værdifulde resultater. Konsekventialisme begrundes ofte med, at intet kan være mere simpelt og fornuftigt end at søge at øge værdi og modarbejde det modsatte; bedst kendt er den nævnte engelske nytteetik eller utilitarisme. Pligtetik, deontologisk etik, hævder derimod, at der gives ubetingede pligter, fx at respektere menneskeliv, at respektere den andens selvbestemmelse (autonomi), at holde sine løfter og at tale sandt...

Begrebet stritter altså tilsyneladende ud i flere retninger, så spørgsmålet (det principielle) må være, om etik i et samfund som vort ikke retteligt er en individuel og personlig ballast, som vi hver især må erhverve løbende gennem livets (til tider hårde) skole, snarere end på skolebænken?

  • 2
  • 3

Bortset fra den ilde lugt af ønsket/forslag om flere godt lønnede DTU stillinger finder jeg indholdet noget vrøvl.
En ordentlig ingeniør har samme forhold til sit arbejde som en mor til sine børn.
Der er for tiden ingen forslag til begrænsning af fri forplantningsret og det ville ellers få overordentlig store konsekvenser.
Koncentrer dig om et avlingsetisk råd ;tænk hvad det kunne ændre hvis vi i fremtiden blev fri for folk som bare de 10 værste fra sidste århundrede.

  • 3
  • 5

En af de ting jeg ikke kan fatte er det segment af personer der går ind for etiske område som "bæredygtighed" "økologi" "bevarelse af naturen" tilsyneladende, trods høje uddannelser, ikke er istand til at lægge to og to sammen.

For det samme segment samler ind til de fattige, sultne og ulykkesramte i verden. Det er jo meget prisværdigt at hjælpe hvor der er nød, men det er lige så kortsigtet som at tisse i bukserne, når det er koldt.

De holder af naturen siger de, men de anerkender ikke naturens måde at regulere overforbrug på.

Hvis ingeniører skulle vælge at være "Etiske", skulle de holde op med at lave tekniske løsninger, der skaffede føde, medicin og arbejdslettende apparatur, der ved sin drift giver jordens befolkning mulighed for, at udvide sig i antal, der vil overstige bæredygtigheden for vor natur og klode.

Det lyder kynisk, men kan ikke forlange af en ingeniør, at han skal klare at opgaven med at skulle snyde naturen og sig selv til at tro at to plus to er fem. Og det er vist ret beset det "Etik" drejer sig om i forbindelse med ingeniør gerningen.

Kun at sige til Niels A, at sådanne råd til menneskets forbedringer, oprettede man overalt verden. Ikke bare i Hitler Tyskland, men også her i landet, Sverige England og USA i mellemkrigstiden.
Med tvangssteriliseringer af "mindreværdige" personer og billedalbum med hvorledes forbrydere så ud.

  • 2
  • 3

Det er som om etik sommetider ligner politisk korrekthed. Senest udmøntet i det etiske i at forbedre olieudvinding. Bjarke har nogle gode punkter om "grøn" etik, hvor man med rette kan spørge, om naturen går før menneskene hvis de er i konflikt. Er mennesker ikke en del af naturen?
I mange artikler har jeg læst om at denne CO2 fiksering, VE og bæredygtighed oftest gør mere skade end gavn, og ofte er det rene hykleri.
Efter at vi i Europa har fældet meget af vores skov, så synes vi det bør bevares andre steder (så vi kan brænde det af). Når vi har hentet råstoffer op af jorden i store mængder, så bør resten af verden ikke gøre det mere, for vi har set lyset.
Det mest vanvittige i genren er abortmodstandere, som myrder abortlæger for at beskytte de ufødte børn, og med argumentet at liv er helligt!

  • 4
  • 4

Om ikke andet, så er det rart at se at der er en "bioetiker" (hvad det så er) der er medlem af "Det Etiske Råd", og ikke kun religiøse fantaster. Religion er ikke en del af min egen begrebsverden, så jeg så egentlig helst, ikke at religion var repræsenteret i Det Etiske Råd.

Hvis ikke jeg husker meget galt, er Mickey Gjerris teolog. Jeg skal ikke kunne sige om han er religiøs fantast, men jeg synes det er forkert at parkere moralen i et lille "vogternes råd". De diskussioner må vi kunne tage åbent og på lige fod i samfund som vores.

I øvrigt har jeg været udsat for del undervisning som den der nu åbenbart er nået til DTU. Jeg kan huske der er noget som hedder "nytteetik" der minder om fornuft. Bortset fra det må sige, at jeg ikke synes den teoretiske etik er nogen stor hjælp i praksis.

  • 2
  • 1

Kære Hans Schou
Tak for dit indlæg i forbindelse med min kronik
Du spørger om, hvad man skal stille op med sine etiske overvejelser som enkeltindivid, hvis man indgår i et større projekt (som jeg læser det. Jeg kan have misforstået dig og så beklager jeg).
Du har ret i, at den enkeltes etiske overvejelser kan have svære kår i et stort projekt i den forstand, at det kan være svært at gøre dem gældende. Men det er nu heller ikke primært for at kommende diplomingeniører skal omdanne arbejdspladserne til etiske diskussionsklubber, at det skal være en del af deres uddannelse.
For det første er det for at gøre det klart for dem, at der i begreber som "bæredygtighed", "det rigtige at gøre" mm indgår nogle værdier. Så når de oplever, at der er uenighed om en given løsning på et problem, så kan uenigheden både være fagligt funderet og værdimæssigt funderet. Det at give dem redskaber til at skelne, skulle gerne gøre dem bedre til at indgå i projekter, hvor sådanne uenigheder kan opstå i planlægningsfasen og sætte dem i stand til at tale med ikke-eksperter på et mere oplyst grundlag. Mange diskussioner kører skævt, fordi vi tror, at vi er uenige om det faktuelle og dermed gør det til et spørgsmål om sandt og falsk i stedet for at forstå det som en værdidiskussion, hvor opgaven ikke nødvendigvis er at overvinde den anden, men snarere at nå frem til en løsning, som begge parter kan leve med.

For det andet så er det min faste overbevisning, at ethvert individ skal søge at fremme sine værdier gennem de demokratiske midler, som vi har til rådighed. Arbejder jeg på et projekt med 130.000 andre og ved jeg, at projektets mål strider mod mine værdier, så har jeg pligt til at gøre andre opmærksomme på projektets mål for at sætte dem i stand til at tage stilling. Og kan jeg ikke ændre målsætningen for projektet, så må jeg overveje, om jeg fortsat kan arbejde på det. Den enkeltes ansvar forsvinder ikke fordi, der er mange, der har samme ansvar eller fordi det i praksis ikke gør de store forskel, om man siger sin stilling op eller ej. En soldat i en hær, der foretager et ubegrundet angreb på civile kan derfor godt holdes ansvarlig for sine handlinger - også selvom der var mange andre, der deltog i angrebet og det var blevet gennemført uanset om netop han havde deltaget eller ej - for nu at bruge en analogi.

Jeg håber, at det var en form for svar på dit spørgsmål

Og så skal jeg da lige gøre opmærksom på, at jeg er teolog af uddannelse, aldrig er blevet ordineret som præst og de sidste 11 år har arbejdet på et naturvidenskabeligt orienteret fakultet på Københavns Universitet med etik og videnskabsteori ud fra et løgstrupsk grundsynspunkt

  • 0
  • 0

Kære Hans Henrik Hansen
Tak for dit indlæg.
Målet med etikundervisningen på diplomingeniøruddannelserne på DTU er ikke at installere en bestemt etisk grundholdning i de studerede (hvilket nok ville kræve mere end en enkelt dags undervisning alligevel). Målet er derimod netop at lære de studerende, at der findes forskellige etiske perspektiver/teorier som fører til forskellige konklusioner. Jeg tillader mig at citere fra læringsmålene:
1: Viden om forskellige etiske værdier og teorier

2: Evne at se de etiske aspekter af egen faglighed

3: Forståelse for ”skjulte værdier” i videnskab

4: Indgå i dialog om etiske emner

5: Kritisk stillingtagen til egne værdier

Den enkeltes værdier formes ganske rigtigt gennem livet og kan ikke "læres" på skolebænken - men det er heller formålet. Formålet er at gøre det tydeligt, at der er værdier på spil, også når diplomingeniører skal udfolde deres faglighed. Håbet er, at en tydeliggørelse af dette vil sætte dem bedre i stand til at løse de opgaver, som de påtager sig. Etik indgår så at sige i fagligheden.

  • 1
  • 0

Kære Niels Abildgaard
Jeg forstår din kommentar derhen, at det skulle være overflødigt at lære diplomingeniører om etik, da de allerede ved alt, hvad der er værd at vide. Det er vi så stærkt uenige om. Ingeniører indgår tit i udarbejdelsen af løsningsforslag på problemer i vores fælles verden. Der er det vigtigt, at de er klar over, at det den ene mener, er en "bæredygtig" løsning af en anden kan blive set som det stik modsatte. Ikke fordi de er uenige om det faktuelle, men fordi, at de har forskellige forståelser af begrebet "bæredygtighed".
Dine spekulationer om mine motiver til at deltage i projektet og dine ønsker om oprettelsen af et Eugenisk Råd vil jeg undlade at kommentere

  • 0
  • 0

Kære Bjarne Mønnike.
At vi har problemer med global befolkningstilvækst og at denne vækst rejser store udfordringer, kan vi være ganske enige om.
Din "løsning" er så båret frem af bestemte værdier og et bestemt menneskesyn. Andre (jeg fx) har andre værdier og menneskesyn og derfor også andre løsninger.
Vigtigheden af at få indlejret etikken i diplomingeniøruddannelserne bliver meget synlig i dit indlæg. Det er centralt for den demokratiske debat, at vores faglige eksperter kan få øje på de værdier, som skjuler sig under det, som man selv opfatter som den sunde fornuft. Ellers ender vi med at diskutere værdiuenigheder, som var de faktuelle uenigheder - og det fører ikke noget godt med sig
mvh
Mickey Gjerris

  • 1
  • 0

Kære Svend Ferdinandsen

Som jeg læser dit indlæg, så mener du, at et syn på bæredygtighed, der inddrager naturen som en størrelse vi skal tage etisk hensyn til, er meningsløs, da det ser bort fra, at vi mennesker 1: har forrang og 2: selv er natur.
I forhold til indholdet af kronikken, så vil jeg blot sige, at ideen med undervisningsforløbet netop er at vise de studerende, at der er forskellige syn på naturen og forskellige syn på bæredygtighed - og at de alle er båret af værdier.
Kan ikke lige se, hvor de dybt forkastelige drab på abortlæger kommer ind i billedet, så den vil jeg lade stå ukommenteret
mvh
Mickey Gjerris

  • 1
  • 0

Kære Claus Madsen

Jeg er ganske rigtigt uddannet teolog. En uddannelse, som jeg har draget stor nytte af i mit virke som forsker og underviser

Hvis du vil vide mere om, hvad Etisk Råd laver, hvordan medlemmerne udpeges, hvilken indflydelse Rådet har og hvilke opgaver, som det er sat i verden til at løse, så kan jeg anbefale, at du enten besøger rådets hjemmeside

http://www.etiskraad.dk/Om-Raadet.aspx

eller læser denne lidt længere artikel: "De bekymrede miners klub" , som jeg har skrevet til Magisterforeningen om forholdet mellem etik og naturvidenskab, hvor jeg også diskuterer Rådets opgaver

http://www.dm.dk/FagligtForum/UddDidaForsk...

Jeg må skuffe dig med, at vi ikke har hverken myndighed eller lyst til at agere som et "Vogternes Råd". Om man overhovedet skal have et Etisk Råd til at anspore og oplyse etiske diskussioner i et samfund som det danske er en anden diskussion - der vil jeg tro, at vi er uenige. Men lad os være det på nognelunde fælles grundlag og begynde med at være enige om, hvad Rådet egentlig er for en størrelse og hvordan dets opgaver er beskrevet i lovgivningen.

At du finder, at nytteetik giver mening er jo et udmærket eksempel på, at du med dine værdier vælger at træffe beslutninger ud fra et velfærdsmaksimerende princip. Der kan være andre med andre principper for hvem det ikke virker fornuftigt - og derfor er det måske meget godt at have et vist kendskab til disse forskellige grundpositioner, hvis man som diplomingeniør skal arbejde i et felt, hvor der kan opstå værdidiskussioner
mvh
Mickey Gjerris

  • 2
  • 0

Dine spekulationer om mine motiver til at deltage i projektet og dine ønsker om oprettelsen af et Eugenisk Råd vil jeg undlade at kommentere

Undskyld den dårlige formulering
Jeg tror hverken på nytten af Ingeniør etik undervisning eller Eugeniske råd.
Det er ikke ret meget der kan styres optimalt ved pseudovidenskab af en eller anden observans.
Ting sker og hvis vi er rigtig heldige gentager vi kun fejlene to-tre gange.

  • 0
  • 3

...Mikey Gjerris ligeså tak herfra......fra for øvrigt Bjarke!

Men et langt liv hvor venner, familie, kolleger, firmaer har udsat mig for adskellige tekniske, religiøse og politiske, etiske opfattelser, har efterladt mig en del disillusioneret, når man får lejlighed til, at se forskellen mellem den historie der fortælles og den virkelighed man oplever ved selvsyn.
Nu rammer du ned i nogle standende langvarige diskussioner her på stedet, hvor netop etik( og angst for noget man ikke forstår) kommer til at stå ivejen for rationale tekniske løsninger. Deres indhold skal ikke kolporteres her.

Men hvis du har tid så læs "Indspark- Generation en procent" af Timme Bisgård Munk d. 28.1.15 i Berlingeren side 24.

Når jeg læser hans nedgørelse af min generation , (model 1944), så er han et produkt af "verdens bedste skole", hvor jeg oplever, at man burde genindføre den gamle 7 års skolegang.....for en så elendig samfunds forståelse, som resultat, som den han der sidder i en direktørpost i Kforum er i besiddelse af, efter at have fået en betalt skolegang med lommepenge, skal man lede længe efter.......er det personer som ham der skal introducere "Etik" på højskolerne......så gud bevare Danmark.

PS: Både Hans Henrik Hansen og undertegnede er undervist i at skulle tage stilling til ubehagelige militære dilemmaer.

  • 3
  • 3

Ad Mickey Gjerris

Af og til er det forholdsvis nemt at indse, hvad der er moral og hvad der er etik, andre gange er det ikke så let.
Helt sikkert er det imidlertid at man af og til får præsenteret synspunkter, som værende etik, men hvor der er tale om medborgeres personlige moral; det kan være helt rimelige synspunkter, men etiketten er ikke korrekt.
Kan du sige kort, hvad der definerer de to begreber?

  • 0
  • 0

@ Bjarke: Det slår mig som dybt besynderligt at jeg, efter opmærksomt at have læst dit temmelig lange indlæg, intet forstår af hvad du mener (undtagen naturligvis dit listige spark til dansk energipolitik - tak fordi du ikke uddybede). Jeg tror heller ikke jeg vil fatte det hvis jeg læser Tinnes artikel i Berlingeren - for på ingen måde forklarer du hvad det er du konkret brokker dig over ved hans artikel.

Jeg forstår dog at du føler dig anklaget (for hvad?) og er oprevet - og det er jo i sig selv vældig interessant - selvom du får en tommel ned for uforståelighed.

  • 4
  • 3

@ Søren....erfaring kommer med alderen og viden kommer af at læse andre aviser end Information, hvilket jeg ved at du gør, men tilsyneladende andre ting end det væsentligste samfundsmæssige. Jeg er dog glad for at du forstod mit hip til vor utroligt lange debatserie :)

Nu var sigtet i mit indlæg ikke rettet mod dig, men mod Mikey Gjerris og alt forladt, at du ikke forstod det. Gjerris gør det sikkert.

Men hvis du anstrengte dig, kunne du læse HHH´s gode link, hvor andre end jeg, opponerer mod Timme Bisgaard Munks indlæg og en lille prås ville......forhåbentlig, give dig den oplysning du efterlyser......endnu bedre ville det være at gå til selve indlægget.....selv når vi to har været slemme ved hverandre....på tryk....så har du aldrig været for mig i nærheden af at skulle kaldes, hvad jeg ville kalde ham..ytringsfrihed eller ej. (debattonen forbyder jo den slags ord:) )

Så for at skære det ud i pap Søren, så vil jeg være bekymret for, at typer som ham, skulle være norm og værdisættere for hvilken etik ingeniører skulle bære byrden af.

  • 1
  • 3

Jeg må skuffe dig med, at vi ikke har hverken myndighed eller lyst til at agere som et "Vogternes Råd". Om man overhovedet skal have et Etisk Råd til at anspore og oplyse etiske diskussioner i et samfund som det danske er en anden diskussion - der vil jeg tro, at vi er uenige. Men lad os være det på nognelunde fælles grundlag og begynde med at være enige om, hvad Rådet egentlig er for en størrelse og hvordan dets opgaver er beskrevet i lovgivningen.

Hej Mickey

Tak for svaret. Beklager jeg ikke har kunnet vende tilbage tidligere.

Jeg ved selvfølgelig godt at etisk råd ikke har myndighed til at udstede fatwa'er eller lignende.

Det jeg mener er problematisk er, at medlemmerne kommer til at optræde med en særlig (IMHO ofte ufortjent) myndighed i debatten. Værst er det når det samlede råd kommer sine "udtalelser". De vil uvægerligt få en særlig tyngde i debatten. På den måde devaluerer rådet den frie spontane debat i samfundet.

Med andre ord: Hvis en eller anden højskoleforstander mener at det fortjener en diskussion om reagensglasbørn også er guds børn, så lad ham da endelig komme til orde i avisen. Men han skal da ikke have et statsligt råd som platform.

Iøvrigt mener jeg at rådet har haft et underligt smalt fokus. Hvorfor har man f.eks. ikke brugt mere krudt på informationsteknologien når det nu skal være?

  • 1
  • 1

Diskussionerne om etik blegner ligesom lidt, når Danmark igen og igen går i krig. Altid i fjerne lande, for i nærområdet kunne det måske blive for udfordrende for den akademiske etik.
Der er desværre ikke langt mellem etik og hykleri i dagens samfund.
Midterpunktet er vel kynisme, som er en udmærket overlevelsesstrategi.

  • 0
  • 0