Kronik: Ingeniører er dybest set skabsetikere

Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men ingeniørfagene har altid været styret af værdier. Det stereotypiske billede af ingeniøren som den menneskelige regnemaskine, den kølige, videnskabelige faktafinder kan ikke stå alene.

For det første er ingeniører beskæftiget med at konstruere ting, der virker, maskiner der skal fungere efter en intenderet plan. Der er altså et ikke-faktuelt, intentionelt, ja ligefrem kreativt aspekt ved ingeniørfaget i dets kerne.

For det andet indgår ingeniører som andre professionelle faggrupper i samfundsmæssige kontekster, som er gennemsyrede af værdier. Dette er ikke noget nyt, værdier har alle dage båret professionen fremad: fremskridt, udvikling, sikkerhed, kvalitet og nu også bæredygtighed.

Når man ikke kan lave en stor offentlig bygning i dag uden at gøre den tilgængelig for handicappede er det et udtryk for værdier – lige muligheder for alle i meget konkret forstand. Det ville ligefrem være uetisk at konstruere bygningen, så mennesker i kørestol i praksis var forment adgang.

Men ikke bare brugen af den færdige bygning har etiske aspekter. Idéfasen, opførelsen, vedligeholdelsen og i sidste ende nedrivningen kan give etiske dilemmaer. Og denne ‘vugge til grav’- etik gælder naturligvis for alle teknologier, ikke blot på bygningsområdet.

Siden 1980’erne har etik for ingeniører da også været et levende felt internationalt, med egne workshops og tidskrifter osv. Den store non-profit organisation for fremme af teknologi, IEEE, afholder for første gang i maj 2014 et internationalt symposium om etik i ingeniørfagene, videnskab og teknologi.

Man kan godt tale om etik for ingeniører som en selvstændig akademisk disciplin med egne problemstillinger og metoder. Et spændende eksempel på dette er det nyopståede felt robotetik, hvor ingeniører simpelt hen forsøger at programmere bestemte etiske handlemønstre og tankemønstre ind i artificielle agenter.

Og etik bliver næppe mindre relevant i fremtiden. Nogle områder har åbenlyse etiske problemstillinger, som f.eks. biotek, hvor man kan pege på genteknologi som frugtbar kilde til etisk debat. Men alle steder hvor teknologi giver risici (og hvornår gør den ikke det?), bør man indtænke de etiske aspekter ved denne.

Den svenske filosof Sven Ove Hansson har i en bog fra 2013 med titlen ‘The Ethics of Risk’ netop behandlet forholdet mellem risiko og etik. Her argumenterer han for, at risiko giver udfordringer til den traditionelle etik. Vi er så at sige nødt til at tænke os frem i tiden for at vurdere, om vi tager de mest forsvarlige og gavnlige beslutninger lige nu.

Man kan indvende, at dette vanskeliggøres af, at vi lever i et risiko-risiko samfund, hvor man konstant tvinges til at afveje en type risiko mod en anden: Vi kan tage medicin, men det har bivirkninger. Vi kan dræbe bakterier i vores vand med klor, men klor er muligvis carcinogent. Og vi har historisk mange eksempler, hvor det har vist sig, at uønskede bivirkninger overskygger de positive virkninger: Asbest og PCB i bygninger, bly i maling osv. Der er etiske dilemmaer omkring disse teknologier, især fordi det ofte har vist sig, at tidlige advarsler er blevet overhørt. Er der brug for mere højtrøstede whistleblowers?

Men ned på jorden igen, for ingeniører har jo trods alt traditionelt set sig selv som meget naturvidenskabelige, det er en del af deres identitet at finde og forholde sig til fakta. Ingeniører kan bedst lide, når der kan findes et resultat man kan sætte to streger under, hører jeg fra nogle af mine studerende på DTU.

I Danmark skyldes dette til dels det historiske faktum, at DTU eller Den Polytekniske Læreanstalt, som det hed dengang i 1800-tallet, på et tidspunkt var det eneste sted, hvor man kunne studere naturvidenskab (dengang var læreanstalten en del af Københavns Universitet). Denne ærværdige tradition giver en solid ballast, men har måske også begrænset visse felter.

Det er i hvert fald et faktum, at etik ikke kan studeres som selvstændigt fag på ingeniøruddannelserne. Her indgår etikken som elementer af andre fag. Ikke fordi ingeniørstuderende ikke er klar over at det har etiske konsekvenser at skabe fremtidens teknologi.

En undersøgelse jeg for nylig lavede blandt 240 ingeniørstuderende på DTU viste, at 84 procent mener, at etiske problemstillinger kan være vigtige for ingeniører. Det undrer mig egentlig ikke at ingeniørstuderende har denne bevidsthed. De bliver trods alt uddannet til på innovativ vis at være opmærksomme på nye tendenser og udnytte dem optimalt.