Kronik: Ingeniøren som markedsdesigner
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Ingeniøren som markedsdesigner

Rasmus Jenle er cand.merc. ph.d., adjunkt, Institut for Organisation, Copenhagen Business School

Som så mange gange før er polyteknikernes kompetenceområde i vækst. Udvidelsen skyldes, at markeder i de senere år er blevet gjort til styringsteknologier. Markeder introduceres i stigende grad som kontrolsystemer, der skal løse nye informationsproblemer i vores samfund, og i den forbindelse indtager ingeniørerne en central rolle.

Både i pensum på de tekniske uddannelsesinstitutioner og i arbejdet efter endt uddannelse optræder design og vedligeholdelse af markeder nu som aktiviteter, der varetages af ingeniører. På det tekniske universitet LUT i Finland er der eksempelvis etableret en uddannelsestoning med fokus på elmarkeder.

Udviklingen afspejles også i forskningen. Således fik DTU Elektro for nylig en professor og en forskningsgruppe dedikeret til elmarkeder (i.e. ELMA). Der er flere gode grunde til at være opmærksom på, at design og vedligeholdelse af markeder er blevet en del af ingeniørfaget. Ingeniørens nye rolle som markedsdesigner kan for eksempel give anledning til en granskning af vores forståelse af markeder såvel som teknisk faglighed.

Ordet ‘marked’ er gennem tidens løb blevet tilskrevet mange betydninger. Markeder er dog ikke altid blevet betragtet som styringsteknologier, og ideen om, at et marked er noget, der designes og vedligeholdes af ingeniører, er forholdsvis ny. Denne historiske udvikling af ingeniørfaget hænger sammen med ændringer i den økonomiske faglighed og den dertilhørende profession.

Kort fortalt blev økonomer i tiden efter Anden Verdenskrig i stigende grad inspireret af krigstidens systemtekniske videnskab. Særligt markeder blev pludselig analyseret som informationssystemer. I 1980’erne rykkede økonomerne et skridt videre i deres efterligning af teknisk videnskab, idet de begyndte at designe og implementere systemer i form af markeder, der skulle løse samfundets problemstillinger. Økonomer som Alvin Roth begyndte at se sig selv som en slags ingeniører med speciale i at lave markeder.

Det EU-støttede projekt EcoGrid har siden 2012 og frem til april i år udført en demonstration af sin grid-teknologi i fuld skala (1.900 deltagere). Forsøget prøver at tilpasse elforbruget til produktionen. De fleste husstande har haft installeret automatiseringsudstyr, som regulerer elvarme og varmepumpers drift baseret på prisfald og -stigninger. Den øgede fleksibilitet i forbruget sparer samfundet og den enkelte husstand for omkostninger.

Idet teknisk videnskab blev efterlignet i den økonomiske faglighed vedrørende markedsdesign, opstod der en mulighed for, at for eksempel it- og elektroingeniører kunne begynde at lave markeder på baggrund af ingeniørfaglig viden om kontrolsystemer. Denne mulighed er nu blevet realiseret.

Tilpasningen mellem teknisk og økonomisk faglighed går dermed den modsatte vej, idet ideen om markedet som kontrolsystem er blevet integreret i ingeniøruddannelser og ingeniørarbejde. Smart Grid-forsøget ved navn EcoGrid er et godt eksempel. Dette nye marked er designet af ingeniører og er udtænkt som et kontrolsystem. Ved at benytte en variabel pris som kontrolsignal skal markedet på sigt hjælpe med at integrere fluktuerende elproduktion fra vedvarende energikilder ved at ændre timingen af elforbrug på detailniveau.

I de ovenstående eksempler har liberaliseringen af elsektoren haft en afgørende betydning for, hvordan ideen om markeder som tekniske styresystemer er blevet integreret i dele af ingeniørfaget. Det er dog værd at bemærke, at systemtænkningen er en af de kvaliteter, der går på tværs af de tekniske discipliner. På denne måde er der ikke nogen faglig hindring for, at andre grene af ingeniørfaget kan gennemgå lignende forandringer. Dertil kommer, at markeder anvendes som en praktisk politisk foranstaltning i stadigt flere forskelligartede sammenhænge.

Især i Europa foregår markedsdesign ofte i semi-offentligt og offentligt regi. I det omfang, at ingeniører laver markeder på foranledning af stater eller overstatslige politiske institutioner, vil det have betydning for den politiske rolle, der tilskrives ingeniører og ingeniørarbejde. På den ene side designer og implementerer ingeniører nu systemer til styring af menneskers adfærd på en måde, som er ny for ingeniørfaget. På den anden side indtager ingeniørerne med deres særlige faglighed nu en stilling som skaberne af nye nationale og internationale politiske arrangementer.

Ikke så overraskende er ingeniørfagligheden altså blevet gensidigt tilpasset med omgivelserne. I disse tider er omverdenen politisk, socialt, teknisk og økonomisk sammensat på en måde, som fordrer skabelsen af markeder i forskellige sammenhænge. Og i hvert fald siden Anden Verdenskrig har teknisk videnskab påvirket ideen om, hvad et marked kan og bør være.

Nu er ingeniøren så trådt ind i rollen som markedsdesigner. Dette giver anledning til en række væsentlige spørgsmål. Hvordan og i hvilket omfang vil inddragelsen af markedsdesign påvirke ingeniørfaget? Hvad vil det gøre for brugen, forståelsen og effekterne af markeder, at de nu designes af ingeniører og implementeres som kontrolsystemer? Sådan kunne man blive ved. Ét er dog sikkert: polyteknik er ikke, hvad det har været.

Kommentarer (0)