Kronik: Ingeniør - folkesundheden ligger i dine hænder

Illustration: Bakhtiar Zein/BigStock

 

Jens Nielsen er CEO for BioInnovation Institute, en inkubator støttet af Novo Nordisk Fonden for forskningsprojekter og opstartsvirksomheder inden for life sciences. Illustration: BioInnovation Institute

I min tid som professor på Chalmers og DTU har jeg arbejdet med hundredvis af nysgerrige og innovative ingeniørstuderende. Ganske få af dem har valgt at gå iværksættervejen, og endnu færre arbejder med noget, der faktisk kan redde liv: Sundhedsteknologi.

Det er et problem, for vores globale sundhedsvæsen står og falder med ingeniørerne. Derfor lægger BioInnovation Institute fremover op mod 70 mio. kroner om året i hænderne på ingeniører, der kan bringe nye forskningsbaserede løsninger til markedet hen over de kommende år.

Verdens befolkning bliver ældre og ældre, og lægestaben er blevet dygtig til at give livsforlængende behandling, men det koster penge. Danmark bruger hvert år 10,8 procent af BNP på sundhedsvæsnet, mens USA bruger tæt på 17,7 procent. En andel og et tal, der formentlig ikke bliver mindre, før vi får nye løsninger på banen.

Senest har vi set konsekvenserne under covid-19-krisen, hvor intensivafdelinger verden over har været lagt ned. Patienterne har vist sig at været ustabile, og det har krævet hyppige fysiske tjek fra sundhedspersonale, hvilket er både tidskrævende og forbundet med smitterisiko.

Forskerteamet bag virksomheden WARD 24/7 fik pludselig travlt, for de er ved at udvikle en af de løsninger, vi har brug for i sundhedsvæsnet. De arbejder med kunstig intelligent patientovervågning, der forudsiger ændringer i en patients tilstand ved at analysere sammenhænge mellem vitale tegn. Det er et rigtig godt eksempel på, hvad der er muligt, når lægevidenskaben og ingeniørvidenskaben går sammen om vores fælles, globale udfordringer.

Vi har brug for mange flere tidligere projekter og opstartsvirksomheder inden for sundhedsteknologi, og danske ingeniører får ikke bedre mulighed for at gøre en forskel. Det er nu, vi skal cementere danske ingeniørers plads på verdenskortet, og vi har data, der kan ligge til grund for livreddende løsninger.

Vi har i Danmark data fra store kohorter, der er fulgt over mange år med henblik på at kortlægge kræftrisiko og andet, og disse kohorter er en unik ressource i Danmark. De kan hjælpe os til at forstå og forudsige, hvorfor vi udvikler sygdomme, og dette kan anvendes til at forebygge sygdom og dermed reducere sundhedsomkostningerne. Det kræver dog, at vi udvikler nye løsninger, så fremtidens sundhedsvæsen ikke alene skal bero på lægekonsultationer, men også på en langt højere grad af patientinvolvering.

Hos BioInnovation Institute arbejder vi med opstartsvirksomheder fra blandt andet DTU, der beskæftiger sig med nøjagtigt dette. Paragit Solutions er en af dem. Teamet har udviklet et ærme med sensorer, der registrerer tre niveauer af bevægelse, hvilket kan bruges som basis for sygdomsmonitorering hos Parkinson’s patienter. Ærmet giver objektive data og kan bruges af patienten selv i eget hjem, hvilket vender op og ned på den måde, vi monitorerer sygdommen på i dag.

Det er opstartsvirksomheder som WARD 24/7 og Paragit Solutions, der tegner fremtidens, globale sundhedsvæsen. Hos BioInnovation Institute tilbyder vi ikke bare massive investeringer til ny sundhedsteknologi, men vi stiller også faciliteter, netværk og sparring til rådighed for entreprenante ingeniører, der vil bringe forskningsbaserede løsninger på markedet.

Hele verden higer efter de gode ideer, men der er få steder, hvor vi som ingeniører har mulighed for at gøre så markant en forskel for den globale sundhed. Med 70 mio. kr. årligt til sundhedsteknologi forventer BioInnovation Institute at sætte et aftryk i samfundet, der får entreprenante og visionære ingeniører til at gribe bolden og omsætte deres kreative ideer.

Emner : Medicin