Kronik: Ikke kommunens ansvar at sikre tørre marker

Det er sæson for oversvømmelser ved åerne. Vandløbenes minister, Eva Kjer Hansen, har selv set det:

‘Jeg oplever mange steder rundt i landet, at der er store problemer med afledning af vand, bl.a. som følge af øgede nedbørsmængder. Vandet står på markerne, og det gør dem umulige at dyrke.’

Sådan indleder ministeren et hyrdebrev, sendt 4. november til landets kommuner. Hun formaner dem om at være sig deres ansvar bevidst: ‘Det skal sikres, at vandløbsvedligeholdelsen sker i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i regulativet for det enkelte vandløb.’*

Troels Lund Poulsen sendte i 2008 også et hyrdebrev ud med samme budskab. Men se, om det hjalp på kommunernes ansvarsbevidsthed. Vandløbene går stadig over bredderne, ja det er blevet værre, kan man se af strømmen af læserbreve, som oversvømmer de vandplagede egnes aviser. Alle peger de på samme årsag til oversvømmelserne: Kommunerne holder ikke vandløbene i den orden, som regulativet kræver.

Kommunerne skal følge loven, hvor er vi ellers henne! De skal vedligeholde vandløbene i det omfang, der er beskrevet i regulativerne. Men så heller ikke mere, kunne ministeren have føjet til. Vedligeholdelsen skal svare til sit navn og altså ikke gå videre end anført, lyder definitionen. Man må for eksempel ikke gøre vandløbene bredere eller dybere, ej heller skære mere grøde, end regulativer siger. Om vandløbene så alligevel svømmer over, er ikke kommunens ansvar.

Men ministeren mener åbenbart, at der er kommunale vandløbsforvaltninger, som ikke gør deres arbejde ordentligt. Og så skal hun naturligvis, som den gode hyrde, retlede og vejlede dem.

Det kunne dog være nyttigt, om ministerens formaning blev ledsaget af tal. Hvor mange konkrete, dokumenterede misligholdelser i de kommunale ca. 20.000 km vandløb ligger til grund for ministerens formaning? Et skøn kan hentes hos vagthunden, Natur- og Miljøklagenævnet: De seneste par år kan hver opvise færre, end der kan tælles på én hånds fingre.

Det er også nyttigt at vide, hvor mange vandløb og marker der er plaget af vand fra åen. Slagelse kommune har et bud: Knap 1.400 lodsejere har marker ved kommunens vandløb. I den meget regnrige sommer 2011 indberettede 30 landmænd, under 2 pct., at de havde vandproblemer. Hos 24 af dem var det tidligere moser, som – ikke overraskende – igen var blevet våde. Det må være overkommeligt at få tal fra andre kommuner.

Så må vi vide, hvorfor markerne bliver våde. Ministeren har et bud: ‘Bl.a. øgede nedbørsmængder’. Ja, når et lokalt skybrud en junidag 2011 på to timer sender 55 mm regn ned over Botø Nor, så bliver markerne meget våde, med samt sommerhuse, der er bygget ved åens bred.

Men ret skal være ret: Regnen er øget jævnt gennem de sidste 100 år med 1-2 mm pr. år, lidt forskelligt fordelt over landet. Kan 1-2 mm/år forklare, at der er flere oversvømmelser? Mon ikke andre årsager bidrager? Det har ministeren da også antydet ved at føje et beskedent ‘bl.a.’ til regnen. Hvad dette ‘bl.a.’ konkret er, kan partifællen Hans Christian Schmidt uddybe.

Da han var miljøminister, så han også oversvømmede marker. Han ville ikke fare ud med udokumenterede påstande, men ville kende de naturvidenskabelige årsager, før han kunne love at gøre noget ved det. Så han satte (citat) ‘tilstrækkelig mange kloge mennesker’ til at undersøge dem. Resultaterne kan vi læse i rapporterne fra Schmidts vandløbsudvalg 2004.

Heri får vi klar besked om, hvorfor nogle marker ved nogle vandløb bliver mere og mere våde: Man har mod bedre vidende startet en ond cirkel. Da åernes enge blev drænet, begyndte deres overflade at synke nærmere og nærmere på åens vandspejl, op til flere cm om året. Jordens organiske stof er ‘brændt af’ og endt i den blå luft som kuldioxid.

For at holde trit med det, udtynder man åens planter, så vandet kan løbe hurtigere væk. Planterne svarer igen ved at vokse hurtigere og hurtigere. Denne kendsgerning er yderligere styrket af ministerens kyndige rådgivere fra Aarhus Universitet (DCE). Oversvømmelserne er inviterede, de er selvskabte plager.

Ministeren har ikke udnyttet de nærliggende muligheder for at underbygge hyrdebrevet med faglige kendsgerninger.

Hyrdebrevet kunne være en god anledning til, at kommunerne kiggede regulativerne efter i sømmene. Er der steder, hvor der skæres mere grøde end lovligt, eller hvor vandløbene, er gravet dybere end lovligt? Er her et spareemne? Et eksempel fra Lindenborg å er at finde i Schmidts rapport.

Endelig kunne hyrdebrevet være en god anledning til at forklare ministeren, at det slet ikke er tiden, hvor vi skal få vandet til at løbe hurtigere gennem vandløbene: Udvider man vandløbet i den øverste ende, kan oversvømmelser nok mindskes her, men kun for at blive eksporteret som større og dyrere oversvømmelser længere nede ad vandløbet.

Hyrdebrevet er formodentlig et forvarsel om, at vandløbsloven skal have et eftersyn. Fint, og husk så lige at spørge åen til råds. En revision af vandløbsloven skal ikke bygge på ønsketænkning, men skal respektere uomgængelige naturlove.

En god start på en ny lov kunne passende være Francis Bacons læresætning fra 1620: ‘Vil du herske over naturen, så må du adlyde hendes love’.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er så stor materialevandring i vandløbene, at de på steder med lav strøm gerne sander til, hvilket hæmmer vandafledningen. Hvis der ikke skæres grøde aflejres sandet løbende undervejs, hvorved vandføringen hæmmes, og ellers aflejres sandet når strømhastigheden falder, typisk ved vandløbs passage af søer. Eksempelvis er Bredvad sø (en del af Gudenåens løb i Horsens kommune) ved at sande fuldstændig til, medens i samme kommune; Store Hansted å's udløb i Nørrestrand og Kørup å's udløb i Bygholm sø begge er forsynet med sandfang, hvilket har bremset tilgroning og i sidste instans mosedannelse i disse søer. Det siger sig selv at sådanne sandfang skal tømmes regelmæssigt, for at de bliver ved med at virke. Det her klarede amterne bedre indtil kommunalreformen, men dem har vi jo desværre ikke længere (det er en anden historie, men beklagelsen gælder også på en masse andre områder - vandløbsvedligehold er måske det mindste problem, når alt kommer til alt)

  • 4
  • 6

Til Jes Stig Andersen

Sandfang er ikke løsningen - grødeskæring heller ikke - Det er ligeledes forkert at at det altid er kommu nens pligt til rensning og vedligehold - Jamen hvorfor disse radikale tiltag - slap dog af og lad vandløbet udvikle sig - vandet skal nok komme væk - Vandets styrke vil holde vandløbet flydende og ledende - hvis ikke bævere ligefrem invaderer -

  • 10
  • 4

Oversvømmelser som den aktuelle ved Storeåen er tilbagevendende i Holstebro. Dette billede er fra januar 2007

  • men den hedder faktisk Storåen, i 2007 såvel som i 2015! ;)
  • 5
  • 3

Dette er sagkundskaben der taler, sammen med "Schmidts vandløbsudvalg 2004" og "af ministerens kyndige rådgivere fra Aarhus Universitet (DCE). Oversvømmelserne er inviterede, de er selvskabte plager".

Lad os se om det gør indtryk på den Venstreledede regering - sikkert ikke for deres standardsvar er altid: ekspertene siger at . . , men i venstre har vi den holdning at . . .

En regering og et parti med Danmarksrekord i faktaresistens.

  • 20
  • 3

Hvad så med de arealer og bymæssige områder der ligger under kote 0 ?. Ca. 2/3 af Lolland bliver pumpet og tørlagt via store pumpelaug og store dele af Falster er ligeledes afhængig af velfungerende og effektiv afvanding - findes også andre steder i Danmark. Tillige er der generelt meget lidt fald på øvrige vandløb på sydhavsøerne og flade baglandsarealer med opstrøms områder og infrastruktur i baglandet til vandløbene der tillige ligger under vandløbskoterne.

  • 3
  • 4

Nu er jeg i tvivl om, du henvender dig til mig, men det fortjener da et svar

først, så kan man kigge på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?selectorgro...

Her kan man se, at lavbundsarealer, du omtaler overhovedet ikke er i nærheden af det omfang, du beskriver. Der er heller ikke nævneværdig byggeri eller infrastrukturer i områderne. Lavbundsarealer har det fællestræk, at de som organogene jorder har yderst vanskeligt ved at bære byggerier og tung infrastruktur. Derfor har man altid undladt at bygge sådanne steder. Det gav ingen mening.

Dernæst så er det lige så vigtigt i områder med lavt fald på vandløbene, at ændre på brugen af ådalene, så der kan blive plads til vandet i vinterperioderne. Det hænger fint sammen med kvægdrift på jorderne.

Bortpumpning og kunstig sænkning af grundvandet giver i dag stort set ingen mening længere. Indtjeningen på arealerne er alt for ringe i forhold til de miljø- og naturmæssige konsekvenser, det medfører.

Selvfølgelig vil mit forslag betyde, at tørholdelsen af organogene lavbundsarealer som moser og søer forsvinder, og disse arealer vender tilbage til naturlige tilstande, men det lever vi vist fint med. Disse arealer er kraftigt medvirkende til at holde på vandet i vandrige perioder, så bebyggede arealer spares for oversvømmelser.

Omvendt er det min holdning, at landbruget ikke skal fordrives fra engene, tværtimod - De skal blot omlægge driften på arealerne, så de arbejder med naturen, i stedt for imod den. Det hjælper vi så med gennem opkøbet og mulighederne for øget gødskning andre steder, og ved at støtte økologiske mælkeprodukter, så de bliver prismæssigt konkurrencedygtige.

  • 11
  • 1

Først vil jeg fastholde at 2/3 af Lolland er afhængig af udpumpning af både overflade- og drænvand. Alene den samlede opland til Kramnitse pumpestation er på 20.000 ha og pumpestationen ved Kramnitse, som er Nordeuropas største, har en kapacitet på 20 m3/s ved en løftehøjde på omkring 4 m. Dette er uafhængigt af hvilken jordbundstype der ligge inden for oplandet. Der findes både på Lolland og Falster andre store og mindre områder med byer, sommerhusområder og landbrugsarealer der er lige så afhængige af effektive afvandingssystemer. Hertil kommer at der ikke på sydhavsøerne er særligt mange bedrifter med dyrehold der kan unytte evt. engarealer ligesom ådale er en begrænset areltype. Udfordringen er at lavbundsarealerne ligger i nogenlunde samme niveau som Danmarks bedste landbrugsjord og arealerne ligger gennemsnitligt med meget lidt fald. Vi oplevede i 2011 hvor galt det kan gå når afvandingen ikke er effektiv på både arealer med infrastruktur og landbrugsarealer.

  • 2
  • 5

Som Bent Lauge så rigtigt nævner, så skal kommunerne følge loven. Det har man ikke gjort da man klassificerede vandløbene, så selv gravede afløbskanaler blev benævnt som "Naturlige vandløb". Hvorfor dog? Jo, for så kunne der spares penge på vedligehold. Denne politik har desværre haft nogle konsekvenser. Masser af urenset spildevand er løbet over og er endt på landmandens marker, hvor diverse miljøfremmede stoffer optages af afgrøderne. I vandløb med drænudløb sandes drænrørene til med det resultat, at marken forsumper, til glæde for en del såkaldte naturvenner, der heller ser landbruget omdannes til sump. Manglende oprensning af vandløb medfører lavere vandhastighed, mindre omrøring og mere iltsvind. Døde vandløb er ikke godt for naturen. Derfor må kommunerne hanke op i deres pligt til vedligehold af vandløbene, som lodsejerne ikke må røre. Det fremgår ikke af Bent Lauges i øvrigt glimrende artikel.

  • 6
  • 14

marken forsumper, til glæde for en del såkaldte naturvenner, der heller ser landbruget omdannes til sump.

Undertegnedes forhold til natur er forholdsvis venligt, til gengæld rummer selv mine mørkeste afkroge ingen ønsker om landbruget omdannes til sump, tværtimod, for megen sump ender med Per A. Hansen forlanger yderlig kompensation for fejlslagen rishøst:-).

Vi har før rundet problematikken uden Per A. Hansen kunne komme i tanke om andet end samfundet skal betale. I forvejen modtager hr Hansen og hans lige væsentlige bidrag fra samfundet, der nu også afkræves kompensation for klimaforandringer.

Skal ådale, der fra naturens side rummer uvurderlig biodiversitet samt stor turist og rekreativ potentiale, med vold og magt ændres til uinteressante afgrundsdybe grøfter burde den der mener det er bydende nødvendigt i det mindste selv bidrage til naturødelæggelserne.

Har hr Per A. Hansen overvejet hvad der sker når han ikke mere vil drive landbrug og jorden opkøbes af et selskab hjemskrevet i skattely? Så er Per A. Hansen på linie med andre borgere tvunget til at bidrage til lovbefalede naturødelæggelser for skattefri aktionære på et andet kontinent. Hvor bæredygtigt eller bare fremsynet er det hr Hansen?

  • 10
  • 3

Mener du dermed, vandløbene led mere af iltsvind i 'gamle dage', før mennesker begyndte at 'rode' med dem??

John, jeg nævner blot de rent fysiske forhold, der opstår i et vandløb med mindre hastighed, jo længere opholdstid, des mindre iltindhold vil der das være i vandet af flere grunde. 1. Mindre omrøring = mindre ilt i vandet. 2. Lavere hastighed = længere opholdstid for vandet i vandløbet = mindre iltindhold. 3. Længere opholdstid, des mere ilt bruges af de organiske stoffer ved deres omsætning.

Hvad forholdene har været i gamle dage er irrelevante, det er et spørgsmål om myndighedernes fejl ved håndteringen af klassificering og håndtering af oprensningen, det drejer sig om. Hvis det medfører økonomiske tab ved for dårlig eller manglende vedligehold, er der grundlag for at rejse erstatningsansvar overfor myndighederne. Det gælder også for de mange oversvømmelser af spildevand, der vitterlig sker pga. mangelfuld pleje af vandløbene.

  • 5
  • 8

I forvejen modtager hr Hansen og hans lige væsentlige bidrag fra samfundet, der nu også afkræves kompensation for klimaforandringer.

Erik, læs indlægget ordentligt. Jeg nævnte faktisk, at kommuner og andre myndigheder skal følge loven, det synes hr. Erik Bresler åbenbart ikke, bare det går ud over landbruget. Det er ikke velkomment at nævne, at myndighederne har fejloversat direktiver fra EU og har klassificeret vandløbene forkert, det synes hr. Erik Bresler åbenbart, herregud, det er jo bare bønder, det går ud over - ikke? Hverken jeg eller mine ligesindede får et eneste krone af samfundet i kompensation for det ene eller andet, tværtimod betaler jeg diverse skatter og afgifter, som samfundet pålægger os. At Erik Bresler oma. belaster naturarealer og brinker helt gratis og overlader det til samfundet at reparere naturen er sikkert fint for hr. Bresler (og hans lige), men hvorfor skal jeg være med til at betale for det? Bortset fra det så må jeg konstatere, at E. Bresler ikke er fremkommet med en eneste saglig kommentar eller indvendinger mod mine indlæg, hvilket da også ville overraske mig.

Christian, du har ret. I Skjernåen gav det tidligere endog meget store problemer med de enorme mængder grøde, som endte med at rådne op i fjorden, hvilket gik ud over fiskeriet. Det hjalp da en del lodsejere fjerne grøden fra åen, hvor den tidligere kunne hobe sig op i flere kilometer. Grøde bruger ilt ved omsætning, den bør fjernes, findeles og bruges som gødning. Det er dog de mindre vandløb og kanaler, jeg har nævnt, nemlig de som kommunerne har pligten til vedligeholdet af.

  • 5
  • 12

Erik, læs indlægget ordentligt.

I lige måde! Hr Per A. Hansen bedes venligst øjeblikkelig stopper gætterier angående undertegnedes mulige meninger eller motiver, men gerne sagligt redegøre for hvordan en større vandoverflade kan optager mindre ilt, eller forklare hvordan ordene: "samfundet der nu også afkræves kompensation for klimaforandringer", kan tolkes som en nutidigt og ikke en fremtidig foreteelse.

  • 8
  • 3

I UK har flere års misligehold fået vandet til at skylle hotelgæster ud, lokale enteprenører sørgede frivilligt for at rense silt og slam fra, så byen kunne sikres mod vandmængderne. Deres miljømyndigheder må skamfuldt erkende at det blev blev gjort var godt (eller på høje tid)

Så det at prøve at forsumpe vandløb der allerede er stærkt modificerede, med tilløb af overfladevand fra byer og veje, er en vildfarelse. Noget andet er naturlige vandløb, men det er der meget få af i DK. Vi er simpelthen for mange mennesker i DK.

  • 4
  • 9

Landmænd får masser af blandt andet hektar støtte.

Flemming, nej, du tager fejl. Landbruget får en kompensation fra EUs ordninger, pengene kommer fra EU og ikke fra Danmark. Landmanden betaler skat af beløbene, så du og jeg får et indirekte støtte. landbruget pålægges særbyrder såsom skatter på jord og produktionsmidler, vi slipper således billigere i skat. Det er mig en gåde, at man efter mere en menneskealder i EF/EU stadig ikke har styr på de ordninger, som fællesskabet har indgået, der bl.a. skal sikre forbrugerne billige fødevarer og selvforsyning. Jeg er stolt af dansk landbrug, som leverer noget af klodens reneste fødevarer og fatter ikke, at de fleste debattørers evindelige hetz mod erhvervet med falske beskyldninger, godt orkestreret af vore miljømyndigheder, der leverer fejlagtige tal om forholdene. Jeg vil opfordre dig og ligesindede at dokumentere hvilke lande, der leverer bedre og billigere fødevarer.

  • 5
  • 13

En del af vores kontingent til EU går jo netop til at dække landbrugsordningerne. Men du skrev jo at I slet ikke fik nogen kompensation. Det fik vi så på plads at I faktisk gør.

Nej! EU's landbrugsordninger er ikke kædet sammen med den danske randzoneordning. Netop derfor kan støtte til randzonen mistes hvis man f.eks. får tilskud til efteruddannelse mm.

At Danmark ikke lever om til EU's vandrammedirektiv, går på at DK ikke vil tage målinger og benytte samme definitioner for vandløb mm. som andre EU-lande. Dette nægter miljømyndighederne at for forstå. Mange vandløb, der grundet stærk grad af befæstede arealer i opland, er fejlagtigt udlagt som naturlige og myndigheder benytter ubrugelige luftfoto som grundlag for en ren national kompentationsordning: Randzoner! Administration og kort kostede langt mere end den akumulerede kompensationen til berørte landbrug ville blive. DK har den største andel at tilskud til ordningen landdistriktsmidler, det trækkes fra DK landbrug. Kontrol med netop landdistriksmidler er langt mindre restriktivt, hvorfor der er mange uregelmæssigheder. Der er ikke meget i den del der støtter de enkelte landbrug. Tidligere landbrugsminister overvurderede ansøgninger til en ordning for yngre jordbrugere, der trækkes fra DK's andel. Overvurdering har kostet 100 mio der så ikke udbetales til DK, men bliver i EU. Danmark betalinger til EU er ikke afhængig af at Danmark har et landbrug, men modtager landbruget ikke disse EU-midler mistes de for DK. Det betyder at landbruget ikke har disse midler til at betale for investeringer og vedligehold. Men bliver i EU!

Så tak for ingenting.

  • 5
  • 9

@Per A. Hansen kan nu vælge: Enten angive Internet adressen(r) hr Hansen finder underbygger fremførte påstande tillagt undertegnede:

det synes hr. Erik Bresler åbenbart ikke, bare det går ud over landbruget.< Samt: det synes hr. Erik Bresler åbenbart, herregud, det er jo bare bønder, det går ud over - ikke?<

Eller imødese en anmelde for brud på ing.dk debatregler.

Såfremt denne Imødekommende anmodning ignorereres, som det er sket tidligere, indgives anmeldelsen naturligvis også.

  • 7
  • 3

En del af vores kontingent til EU går jo netop til at dække landbrugsordningerne. Men du skrev jo at I slet ikke fik nogen kompensation. Det fik vi så på plads at I faktisk gør.

                    Nej! EU's landbrugsordninger er ikke kædet sammen med den danske randzoneordning. Netop derfor kan støtte til randzonen mistes hvis man f.eks. får tilskud til efteruddannelse mm.  

Jan. Vi er vel enige om at danske landmænd modtager kompensation - som de selv ynder at kalde det -eller mere retvisnede - tilskud fra EU. ?

Vores betaling til EU dækker blandt andet disse udbetalinger. ikk?

Pers førte påstand var at danske landmaænd slet ikke modtog nogen kompensation. Dernæst at de kom fra EU - sådant ud af den blå luft. eller en seddelpresse, eller hvem der ellers skulle skaffe disse penge.

Om pengene går en omvej via EU, eller betales direkte er blot teknikalitet for de danske skatteydere. De skal under alle omstændigheder betale.

  • 9
  • 2

Om pengene går en omvej via EU, eller betales direkte er blot teknikalitet for de danske skatteydere.

Forskellen er, at det er EU der bestemmer hvad pengene bruges til. Bestemmer DK sig for ikke at udbetale dem, betaler DK stadig beløb til EU. Der bliver blot flere penge til EU, fremfor at indgå i dansk økonomi. Hvad EU så bruger dem til er udenfor rækkevidde for danske skatteydere. Efter EU's regler er det ikke kompensation for oversvømmede marker.

Dette er måske en 'teknikalitet' men en nok så vigtig.

Randzoneordningen, som var en ren dansk dødssejler, kompenserede ingenlunde for oversvømmede marker. Omkostningerne til ubrugelige kort og administration var langt højere end de almisser landbrugene blev stillet i udsigt. Særligt da det er i modstrid med EU's regler.

  • 2
  • 9

Har interesseret fulgt debatten. Per kommer dog med en påstand om, at langsomt rindende vand får mindre ilt efterhånden. Det er noget vrøvl. Så ville alle søer og vandhullerne jo være iltfrie områder. Vandets iltindhold kommer primært fra det som planterne udskiller, præcis som på landjorden, og en langsomt, grødefyldt strøm er derfor iltrig!

  • 6
  • 3

.. og en langsomt, grødefyldt strøm er derfor iltrig!

Derfor har vandløb hvor fisk gyder er jævn og hurtig strøm?

Vandløb er forskellige, men et vandløb hvor kommunen opstrøms roder rundt i vandløb og brinker, samt udleder spildevand med skyl af vand fra de befæstede arealer. Det vil efterlade eroderet sand og silt nedstrøms hvor vandhastigheden sænkes. Dette sediment nægter kommunerne på 20. år at oprense, fordi de kun må skære grøde? Sedimentet tillader ikke grødevækst. Sedimentet i stillestående(også næsten) forbruger ilten og tilfører intet nyt. Lys, turbulens og temperaturen spiller også en rolle. http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/vandloeb... https://da.wikipedia.org/wiki/Vandløb

Mht. vandløb der er meget iltrige en stor del af året, så burde de tages de ud som vandløb, fordi de i disse perioder helt mangler vand. Noget selv en biolog må kunne forstå.

  • 2
  • 8

Har interesseret fulgt debatten. Per kommer dog med en påstand om, at langsomt rindende vand får mindre ilt efterhånden.

Ole, det er da ren fysik. En stor del at iltningen skar fra atmosfæren, hvor stillestående vand optager mindre ilt end vand, der er i bevægelse og omrøring. At planter - herunder alger - leverer en del ilt er næsten velkendt, også at døde qalger bruger ilt ved deres omsætning. Det er ellers enighed over hele den faglige front, at stillestående vand pga. tilgroninger har en mindre iltindhold. Hvad bygger du din formodning på?

  • 3
  • 5

Pers førte påstand var at danske landmaænd slet ikke modtog nogen kompensation. Dernæst at de kom fra EU - sådant ud af den blå luft. eller en seddelpresse, eller hvem der ellers skulle skaffe disse penge.

Flemming, lad være med at manipulere med mine udtalelser, du har desværre ikke helt forstået hvorledes EUs ordninger fungerer. Jeg har ikke påstået andet, end at landbruget får visse kompensationer og præmieringer for at dyrke visse afgrøder. De penge Danmark betaler til EU er derimod ikke øremærkede. Dine skattekroner kan lige så godt gå til det frådseri vi ser ved Parlamentets tåbelige flytninger. Til din orientering kan jeg nævne, at Danmark modtager langt mere i kompensationer til landbruget, end vi bidrager med, derfor har også du en kontant fordel af dette. Desuden betales skat af beløbene, så hver gang du indirekte lægger 10 kr i landbrugspuljen, så modtager du vel ca. 100 kr! Derudover betaler landbruget jordskatter i større omfang end konkurrenterne, du slipper også her lidt i skat. Forholdet svarer til af kommunen parkerer en Buldozer på din græsplæne, de betaler 100 kr i kompensation. Hvad vil du synes om, hvis så dine naboer hetzede mod at du fik socialhjælp af det offentlige? I fadæsen om randzoner var det lagt op til, at der ikke skulle betales kompensationer. Derimod skulle landbruges stadig betale jordskatter af det okkuperede areal!

Jeg er ikke landmand, men er stolt af vort førende erhverv, der leverer noget af de bedste og reneste fødevarer på kloden, og det land, hvor man ser de største brokkehoveder. Måske pga. lidt gyllelugt, der i øvrigt skyldes uhensigtsmæssige regler om udbringning, som man har trukket ned over hovedet på landbruget. Det harmer mig, at så mange hetzer mod landbruget, som tilfældet er. Se de mange klapsalver din uberettigede kritik får af de anonyme, der ikke selv tør deltage i en faglig debat, derfor stor ros til at du vil tage debatten op. Landbrugets kritikere som bla. følger med i denne og andre tråde, de hjemsøger alle medier med angreb på landbruget, der har for travl til at bruge tid på debatter. Erik Bresler er en af de meget aktive (jeg mangler dog endnu den oplevelse af få et seriøst indlæg fra ham) En kendsgerning er, at fødevarerne er blevet billigere, mål i antal minutter man skal arbejde for at købe de daglige fødevarer. Så i realiteten er landbrugsordningerne en støtteordning til hele samfundet, bortset fra landbruget, der overfaldes af stadig flere skatter og afgifter. Med en ny og aktiv minister ser det ud til, at der rettes op på nogle af de værste vildskud, som bla. embedsvældet har fået gennemført?

  • 6
  • 10

Bent Lauge Madsen skriver noget rigtigt, men blander det desværre med noget, der er vildledende: ”Kommunerne skal følge loven, hvor er vi ellers henne! De skal vedligeholde vandløbene i det omfang, der er beskrevet i regulativerne. Men så heller ikke mere.… Vedligeholdelsen skal svare til sit navn og altså ikke gå videre end anført, lyder definitionen. Man må for eksempel ikke gøre vandløbene bredere eller dybere, ej heller skære mere grøde, end regulativer siger. Om vandløbene så alligevel svømmer over, er ikke kommunens ansvar.”

Det er rigtigt, at kommunerne skal følge regulativerne. Men Bent Lauge Madsen fortier, at regulativerne i de fleste tilfælde er udarbejdet i strid med vandløbsloven, fordi kommunerne som vandløbsmyndighed er blevet presset til det – efter heftig vejledning fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har anbefalet højere vandstand i vandløb og hyppigere oversvømmelser, hvilket er i lodret uoverensstemmelse med vandløbslovens hovedformål. Desuden er forringelser i vandføringsevnen - f.eks. gennem indskrænkninger i vandløbsprofilet – blevet permanentgjort ved hjælp af regulativerne, hvis de ikke er blevet opfanget hurtigt. Regulativerne – som de er promoveret af Naturstyrelsen – har således en indbygget reduktion af vandføringsevnen. Denne kendsgerning kombineret med større nedbør og flere befæstede arealer har medført, at vandløbsloven er overtrådt af kommunerne og deres vejleder, Naturstyrelsen, i fællesskab. Så må de kaste rundt med aberne, hvad den tidligere miljøminister allerede var i gang med, da hun gik af.

  • 6
  • 6

Dine skattekroner kan lige så godt gå til det frådseri vi ser ved Parlamentets tåbelige flytninger.

Naturligvis er parlamentets regelmæssige flytninger til Frankrig ganske tåbelige sådan rationelt set. **Men 'Paris er vel en messe værd'*'

Men den mulige besparelse opgives til i omegnen af €110-120 mio. årligt - små 900 mio danske kroner eller knap 2 kr. per EU-borger/år.

Den samlede udgifter til landbruget udgjorde i 2013 €57,9 Milliarder eller næste 500 gange mere end flytningerne. Danmark modtog i 2013 €934,9 mio. ca 7 milliarder kroner eller godt 1250 kr pr dansker.

Det må være indlysende misledning, når man antyder at 1250 kr. kunne været gået til noget, der kun koster 2 kr.

EU er faktisk ikke nogen stor udgift pr borger eller i sammenligning med andre - uden at det i øvrigt skal være en undskyldning for sjusk og helt unødige udgifter til såret national stolthed.

  • 9
  • 2

Selv hvis Danmark, ensidigt måtte nægte at modtage de 7 mia kr, berører det ikke at Danmark skal betale de 20 mia til EU, årligt? EU's budget vil ikke blive beskåret, tværtimod vil det blot skabe 'luft' i EU's finanser.

  • 4
  • 7

Naturligvis er der ikke en en-til-en sammenhæng og slet ikke på det korte sigt. Men der holdes godt øje med Danmarks EU-bidrag og hvad Danmark modtager. Danmarks får penge fra EU på andre måder.

Danmark skal imidlertid betale mere, fordi det er lykkedes at nedsætte landbrugstøtten på flere områder og fordi Danmark er så dygtig/heldig af være et af de bedre stillede lande i EU.

Men vi taler om ret små beløb i forhold til BNP/BNI noget, der ligner 1/3 af en procent netto.

Lars :)

  • 3
  • 3

Men vi taler om ret små beløb i forhold til BNP/BNI noget, der ligner 1/3 af en procent netto.

                    Hvad er så problemet?  

At det drejer sig om ca. 7 ma. kr / år. Det giver sådan I runde tal 1.500,- kr/ dansker. Ung som gammel, hjemløs som milionær. Starten var jo Per A Hansen, som påstod der slet ikke bliver udebtalt kompensation. Da det ikke holdt stik, så kom pengende sådan ud af det blå. Og endeligt kom så bagateliseringen.

Jeg kan da godt forstå det er et ømt punkt for et erhverv, som hylder de frie markedskræfter. Som hylder princippet om at hver må klare sit og mindst mulig indblanding fra offentlig side.

Løsningen er da helt enkel. Afvikling af landbrugsstøtten. og nej vi kommer ikke til at mangle fødevarer af den grund. Priserne på fødevarer vil stige, med det resultat at en produktionen vil øges på arealer og I lande, hvor der I dag ikke ydes direkte støtte.

Se vedhæftede angående udbetaling af EU - støtte: http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-fo...

  • 7
  • 2

Starten var jo Per A Hansen, som påstod der slet ikke bliver udebtalt kompensation

Jeg vil gerne være fri for citatfuskeri - det er usandt. Jeg nævnte noget andet, nemlig at jeg ikke fik kompensationer (jeg er ikke landmand). Jeg har nævnt, at "tilskud" reelt er kompensationer for politiske indgreb og præmieringsordninger. På intet tidspunkt har jeg benægtet ordningernes eksistens. Kompensationerne er mindre end de reelle meromkostninger.

Jeg har nævnt, at du ikke betaler noget til landbrugsstøtten, det er nemlig EU og ikke dig, der står for betalingerne. Hvad dine skattekroner bruges til vides ikke, de er ikke øremærkede som du postulerede. Det er min pointe. Det eneste interessante er, hvordan det endelige regnskab ser ud.

Jeg har nævnt, at du slipper billigere i skat pga. EUs landbrugsordninger, fordi vi får mere hjem i kompensationer, end vort bidrag til EU andrager. Beløbene er nemlig skaffepligtige. Danmark modtager langt mere fra landbrugsordningerne, end vi bidrager med, herved slipper du yderligere for nogle skattekroner.

Jeg har nævnt, at du og andre er sikret billige fødevarer, der er bla. a. hensigten med ordningerne. Dansk landbrug vil gerne af med det man kalder landbrugsstøtte, (som reelt er en støtte til forbrugerne i form af fødevaresikkerhed og lave priser). Men kun hvis det sker på lige vilkår med andre lande. Det sidste har man meget dårlige erfaringer med, idet danske landbrugere bliver pålagt særbyrder i form af jordskatter, skatter på produktionsmidler mv. Desuden store omkostninger ved miljøkontroller, der reelt blot sikrer en masse en arbejdsløn uden nogen effekt. Det med de uretfærdige særbyrder, burde du og andre da prøve at gøre noget ved.

  • 2
  • 8

Danmark bidrager med ca. 20 mia. kr årligt til EU, mens udbetalinger fra EU til landbruget ligger på 6-7 mia. kr.

Jan, tak for oplysningen, men er det ikke lidt i underkanten?

Hvis man så regner med det, der vitterlig går af det danske bidrag til selve landbrugsordningerne vil man let kunne se, at jeg har ret i, at vi får langt mere tilbage fra disse, end vi bidrager med. Det er meget naturligt, da vi har en meget stor eksport i forhold til vores størrelse. At en stor del af beløbene inkasseres af kommuner og stat er velkendt. En landmand måtte feks. af med 50.000 kr. til kommunen for 1 times arbejde i teknisk forvaltning, der skulle godkende en eller anden bygning.

  • 2
  • 9

Selv hvis Danmark, ensidigt måtte nægte at modtage de 7 mia kr, berører det ikke at Danmark skal betale de 20 mia til EU, årligt? EU's budget vil ikke blive beskåret, tværtimod vil det blot skabe 'luft' i EU's finanser.

Jan, enig. Jeg efterlyser respons fra de 7 anonyme, der åbenbart ikke synes der skal bringes saglige oplysninger. Lad os da få disse bangebukse på banen, fortæl da, hvad det er, som Jan tager fejl af.

  • 2
  • 11

Løsningen er da helt enkel. Afvikling af landbrugsstøtten. og nej vi kommer ikke til at mangle fødevarer af den grund. Priserne på fødevarer vil stige, med det resultat at en produktionen vil øges på arealer og I lande, hvor der I dag ikke ydes direkte støtte.

Så lige Dansk Landbrug skal konkurrere mod EU's landbrugsstøtte! Eller menes at EU's landbrugsstøtte skal reduceres? Det er jo derfor vi har WTO til at regulere handelen. https://en.wikipedia.org/wiki/World_Trade_...

Skal vi igennem en New-Zealand kur, skal der vist skæres meget i naturerhversstyrelsen. Men det er jo den konsekvente udgave af ophør af EU's landbrugsordninger. Som Per anfører, så tjener mange andre penge på landbruget, særligt i forbindelse med EU's landsbrugsstøtte.

  • 3
  • 4

At en stor del af beløbene inkasseres af kommuner og stat er velkendt. En landmand måtte feks. af med 50.000 kr. til kommunen for 1 times arbejde i teknisk forvaltning, der skulle godkende en eller anden bygning.

Ok. Skal landbrug fritages for dette. Også ? Eller er det helt rimeligt at landbrug betaler for disse ydelser. Helt på linje med alle andre. ?

Det kaldes brugerbetaling. Et princip som især Venstre taler varmt for på andre områder.

  • 9
  • 2

Jeg fornemmer ikke, at de store landarealer og områder med infrastruktur der flere steder i Danmark ligger under kote 0, og som er afhængig af udpumpning, betyder/fylder ret meget i forhold til Bent Lauges kronik om vandløbsvedligeholdelse. Skal de så friholdes og fremadrettet kunne regne med effektiv og hurtig afvanding, eller henligge som områder med langsom og hævet vandstand med oversvømmelse. I øvrigt er det ikke kun de arealer som vandmættes der er dækkende arealer i et eller andet regulativ, idet der dyrkningsmæssigt skal tillæges 1,50 meter til planternes rodzone.

  • 0
  • 0

Skal landbrug fritages for dette. Også ?

Flemming, jeg fornemmer at du synes en timeløn på 50.000 kr er en rimelig pris, når det er landbruget dset går ud over, jeg kalder det ågerpriser. Jeg efterlyser eksempler på andre, der udsættes for samme Du slipper gratis for at træde rundt i naturen, landbruget skal betale skat af den jord, han har købt - endda langt over det, hans kollegaer i feks. Tyskland skal betale. Det synes du er rimelig, jeg synes det er en urimelig særbyrde, der stiller dansk landbrug i en dårlig konkurrencesituation. Jeg ser gerne at man behandler landbruget på en retfærdig måde i stedet for at udbytte det som i det omtalte eksempel, mange års udbytning af erhvervet har bragt det i knæ. Det er jeg ked af, mange synes det er meget fint, det må være ånden fra Holbergs tid, hvor ridefogederne regererede, vi har nogle stykker i tråden kan jeg se - de bliver så irriterede, når nogle tager landbruget i forsvar!

Jeg forventede egentlig en lille undskyldning fra din side for at fordreje mine indlæg, men måske er det en forglemmelse?

Vi ser forskelligt på sagen, jeg vil gerne støtte landbruget som leverer kvalitetsprodukter, du og mange andre ser gerne landbruget

  • 1
  • 10

Hvis der skulle ryge en finke af fadet som f.eks. nyligt da Per A. Hansen uforvarende offentliggjorde egen tolkning af undertegnedes tanker, - uden først at have spurgt om lov!

På et hæsblæsende strejftogt hen over ing.dk debatter kan blandt mange andre bemærkes følgende uhildede ytringer fra Per A. Hansen: Opfordring til at bruge løs af grundvandet, Gentagen anprisning af atomkraft, Nedtoning af menneskeskabte klimaforandringer, påstår medierne manipulere, Forsvare landbrugets CO2 og kvælstof udledning, Erklære sol og vind for utilstrækkeligt, Anprise indførsel af genmodificerede organismer for at undgå nutidig eller en fremtidig hungerkrise, og der er meget meget mere!

Hatten a for en mand der mener så meget!

Der kan vi andre lære noget! Og lærer vi ikke noget, kan det i værste fald ende med ris til egen rumpe.

  • 9
  • 5

Flemming,

Det kan jeg kun tolke således du påstår at I intet modtager.

Din tolkning er forkert _ ellers læser du dårligt. En gang til for prins Knud: 1. Landbruget får midler fra EU i henhold til de landbrugsordninger, der eksisterer. Det har jeg eller andre ikke benægtet. Jeg har nævnt det før, så undlad venligst dine usandheder eller fordrejning af mine indlæg. Du kan da heller ikke pege på et indlæg, hvor jeg har nævnt det, du stadig postulerer. 2. Jeg får ingen kompensationer fra EU, jeg er ikke landmand. Den kendsgerning har du lidt vanskeligt ved at forstå. At du fordrejer denne tekst til at jeg har påstået, at landbruget ikke får del i de midler, der er afsat til landbrugserhvervene i EU er direkte forkert. 3. Du har postuleret, at du betaler til landbrugsordningerne. Det gør du ikke, midlerne kommer fra EU. Vore midler til EU er nemlig ikke øremærkede. 4. Netto modtager Danmark flere penge for landbrugsordningerne, end vi bidrager med. Nettoresultatet er en gevinst på dette område, som danske skatteydere har gavn af, idet midlerne beskattes. 5. Danske landmænd bliver af samfundet pålagt større særbyrder end deres kolleger, en metode for samfundet til at beslaglægge en del af de beløb, som ildeles landbruget. Jeg henviser til tidligere indlæg, hvor et par eksempler af flere er nævnt. 6. Men stor respekt for dine meninger, men på enkelte områder er vi uenige. Jeg synes ikke det er rimeligt med en timeløn på 50.000 kr. for at se en tegning igennem. Hvis det er Cowi Consults normale tankegang, så vil jeg fravælge dette firma fremover. At deres rapport vedrørende Skjern Å mangler ekspertise er en helt anden sag, som ikke kommer dette uberettigede angreb på et helt erhverv. Jeg har dog nævnt fejlene på min hjemmeside.

  1. Dine gentagne spørgsmål er besvaret flere gange - Danmark får pga. landbrugsordningerne flere penge retur fra EU, end vi betaler. Du slipper billigere i skat, og får stadig billigere fødevarer målt i antal minutter man skal arbejde for at få den daglige føde.
  • 2
  • 10

  1. Du har postuleret, at du betaler til landbrugsordningerne. Det gør du ikke, midlerne kommer fra EU. Vore midler til EU er nemlig ikke øremærkede.

Da EUs omkostninger til landbrugsordningerne er ca. 33% af det samlede budget, påvirker det naturligvis indbetalignerne fra medlemslandene.

Øremærkede eller ej. Jo større udgifter EU har jo mere skal betales af medlemslandene.

Beklager at jeg ikke var klar over at du IKKE er landmand.

Ikke mere fra min side. For nuværende.

  • 8
  • 0

@Erik,

Opfordring til at bruge løs af grundvandet, Gentagen anprisning af atomkraft, Nedtoning af menneskeskabte klimaforandringer, påstår medierne manipulere, Forsvare landbrugets CO2 og kvælstof udledning, Erklære sol og vind for utilstrækkeligt, Anprise indførsel af genmodificerede organismer for at undgå nutidig eller en fremtidig hungerkrise, og der er meget meget mere!

Jamen tak for dit indlæg, du hører ikke til den store gruppe af landbrugsmodstandere, der ikke tør tage del i debatten. Lad os sætte et par ting på plads. 1. jeg har ikke opfordret til at bruge løs af grundvandet, jeg har derimod nævnt at der siver mere vand ned, end der bruges. Vi har overskud af regnvand, det udtrykkes med formlen: U = N - F -q Udvaskning = nedbør - fordampning - optagelse i afgrøden. 2. Jeg anpriser ikke atomenergi, men jeg har ofte tilbagevist forkerte påstande. Jeg er på linje med klimapanelet (IPCC), det er du ikke. 3. Landbruget optager sandelig CO2, de udleder den ikke. I Danmark bidrog vinden til ca. 6-7% af energiforbruget i 2014. Fint nok, men ikke nok. N-udledningen fra landbruget er ca. 10% af den totale udledning. Den har mange gode effekter på vandmiljøet, hvilket forskningen viser (ikke den danske miljøforskning, som har fået dårlige karakterer i de evalueringer, der er foretaget). 4. At sol og vind er utilstrækkelig for energiforsyningen er der bred enighed om. At du er uenig er dit problem. At vindenergi ikke kan klare sig uden fossil energi er mindre velkendt. 5. GMO - det fordrejer du. Jeg henviser til mine indlæg hvor jeg fortæller at GMO er et supplement til traditionel planteforædling. Du bedes henvise til et sted, hvor jeg har nævnt det, som du tillægger mig af meninger mht GMO. Jeg har kun nævnt Kina, hvor en salttolerant ris kan skaffe føde til nogle millioner kinesere i et område, hvor intet kan gro. Det synes du ikke om, fuld respekt for det synspunkt. Jeg er uenig.

Men hvad kommer dine eksempler egentlig emnet ved? Landbruget producerer fødevarer, masser af fødevarer, så du kan købe computerudstyr fra Kina (købt for svinenes indvolde, tryner, ben etc.). Hvis du har bedre løsninger, så lad os høre det i stedet for de idelige overfald på erhvervet, som gør det godt, men som du helst ser udfaset.

  • 5
  • 10

Du bedes henvise til et sted, hvor jeg har nævnt det, som du tillægger mig

Så er ringen sluttet kære Per A. Hansen, jeg bad om det samme i en tidligere debat hvor undertegnede uberettiget tillagdes beskyldninger mod landbruget om ulovligheder. Den meget langt og vidtløftigt skrivende debattør hr Per A. Hansen var ved den lejlighed så venlig at meddele at det kunne jeg selv finde. Nu føler jeg trang til at spørge hvad den kære hr Hansen mon mener mit svar skal være?

  • 10
  • 3

Når denne langt skrivende diskussions begejstrede kommentator gentagne gange skyde utiltalende motiver eller egenskaber i skoene på sine meddebattører.

Undertegnede falder desværre også udenfor hr Hansens nedladende betegnelse: Landbrugsmodstander.

Nu prøver vi igen sammen hr Hansen, og sig endelig til hvis det går for stærkt!

Det drejer sig ikke om fladpandet dekonstruktiv modstand, hvis vi skal være meget nøjeregnende er det landbrug vi alle kan takke for at være i live.

Det som tilsyneladende falder hr Hansen uudgrundeligt svært er: Såfremt samfundet jeg er en del af bidrager økonomisk til landbruget der dækker over 60 procent af mit fødelands overflade, så ønsker jeg, og forlanger, indflydelse der tilsvarer min andel. Vi kan diskutere andelens størrelse, ikke dens eksistens.

Var det tydeligt nok?

  • 9
  • 2

Jeg forsøger endnu en gang at holde fast i mine indlæg i forhold til Bent Lauges kronik. De har ikke givet anlæg til den store debat i lighed med andre indlæg. Er de ting som jeg har bragt til diskution den "rygende pistol" i forhold til kronikken og nødvendig vandløbsvedligeholdelse samt hvilke vandløb der er naturlige eller gravede grøfter/anlæg.

  • 1
  • 2

Er de ting som jeg har bragt til diskution den "rygende pistol" i forhold til kronikken og nødvendig vandløbsvedligeholdelse samt hvilke vandløb der er naturlige eller gravede grøfter/anlæg.

Det er det der stadig savnes svar på. Særligt da det fremgik af randzoneloven, at 'naturlige vandløb' pludselig er blevet er elastisk begreb. Det er netop blevet tydeligt efter 'nabotjek', at andelen 'modificerede vandløb' er alt, alt for lav. Problemet er ligeså stort på arealer der ligger langt over kote 0. Mht. oversvømmelser, så er det ofte befæstede arealers tilslutning til vandløb, der udgør et problem. Her er det øget frekvens af brinkerosion, der fremmer sedimentation på den nedre del af vandløbet. Der burde være en forsinkelse ved tilslutning af vejvand(befæstigede arealer) og oprensning af sedimentation ud over at nøjes med grødeskæring. Kommunerne har mange steder netop undladt at fjerne sedimentation. Det nytter ikke at klage til naturklagenævnet, da definitionen af vandløb er blevet så udvandet og regulativer tilsidesat. Hvor der så er vandløb der for en tid siden blev privatiserede, vil kommunerne ikke anerkende vandløbets tilstand ved overdragelsen, men vil lyve sig til regulering ved at påbyde en helt andet vandløb end overdragne. Med andre ord: fedte regningen af på lodsejerne. Resultatet er at der lægges gydegrus hvor det ikke giver nogen som helst mening.

Så det burde være kommunens ansvar, at sikre et vedligeholdelseseffektivt vandløb, der ikke er til gene for lodsejerne. Vandløbsloven skal gælde. Der skal ikke efterlades 'propper' på den nedre del af åen.

  • 2
  • 7

Til trods for den meget lille interesse for at komme med konkrete svar på de udfordringer jeg tidligere har prøvet at bringe på banen i forhold til afvandingsinteresser og forpligtigelser, udover den del af hånden der er placeret nærmest navlen, prøver jeg med et forslag til forbedring af de helt klare problemer med periodevis oversvømmelser når det regner lidt mere end gennemsnitlig. Gennemsnitlig er velvalgt, idet der også er perioder hvor det ikke regner. Min påstand er, at afvandingeni kun kan gå for langsomt når det regner som her i weekenden. Det er gældende for alle årstider. Efter sagkundskaben bliver det kun værre og jordens porevolumen kan ikke bortlede mere fordi den er mættet af manglende afvandingsmuligheder. Det er knapt så stort et problem i pumpeområder når vandløbene er vel vedligeholdt og hvor jorden har en løbende effektiv afvanding, og modsat opstuede vandløb i vinterperioden med frit udløb. Derfor foreslår jeg, at der skabes bedre kapacitet i vandløbene ved enten at udvidde bundbredderne og skråningerne eller hvor det er muligt at etablere parallelle vandløb, der kun har det ene formål løbende at bortlede vand effektivt og hurtigt. Her må man forankre og lave lokale aftaler med lodsejerne som jeg er sikker på er positiv stemt hvis det løser udfordringerne med stigende nedbør. Hvor det er muligt og miljømæssigt samlet fornuftigt kan etableres miljøtiltag under de nuværende regulativmæssige koter. i de eksisterende vandløb . Hvor skal pengene komme fra til projekterne? - fra de store udgifter til etablering, forebyggelse og nyinvisteringer som den nuværende situation kalder på.

  • 3
  • 5

Helt enig, særligt når vi ser dette: http://www.b.dk/nationalt/entreprenoerer-v...

Problemet er jo at de gældende regulativer, ikke tager afsæt i de målinger der har eksisteret gennem snart hundrede år, men har indsnævret det til en periode hvor nedbøren har været under gennemsnittet. Den manglende vedligehold har fået vandløbene til at gro til og blive smallere. Lærebøgerne for vandløbsvedligeholdelse har førhen anvist den nødvendige vandløbsprofil for at tage det vand, der særligt nu kommer fra befæstede arealer. Naturligvis er det bedst om sommeren, at foretage denne længe tiltrængte regulativsopfølgelse med fjernelse af sedimentation og rydning af tilgroede breder.

  • 2
  • 7

Problemet er jo at de gældende regulativer, ikke tager afsæt i de målinger der har eksisteret gennem snart hundrede år, men har indsnævret det til en periode hvor nedbøren har været under gennemsnittet.

Den regn som er faldet i det sidste døgn skyldes jo "klimaforandringer", så det kræver skam mange års overvejelser og en masse planer at gardere sig imod. Gamle statistikker gælder derfor ikke mere, og det kan kun klares med en klimaplan. Det var jo rart nok at kunne udstykke disse lavtliggende grunde, og når de bliver oversvømmede skyldes det klimaet. Ingen er jo herre over vejret, undskylder de sig med, samtidig med at de kræver afgifter ind netop i vejrets (klimaets) navn.

  • 1
  • 7

Gamle statistikker gælder derfor ikke mere, og det kan kun klares med en klimaplan.

Vandløbene var bredere i følge de gamle målekortsblade. med de nye opmålinger (fra 1990) er nogle åer blevet 1-2 meter smallere. Det faktum betyder: øget sediment-transport ved den højere vandløbshastighed. Så enten har det før regnet i de mængder vi har nu, eller viden om vandløb er gået tabt.(Eller står bare på et andet sprog end Dansk)

  • 1
  • 6

Vandløbene var bredere i følge de gamle målekortsblade. med de nye opmålinger (fra 1990) er nogle åer blevet 1-2 meter smallere.

Jan. Det er jo en interessant observation. Mon ikke landmændenes vaner med at pløje ganske tæt på brinkerne, har været en medvirkende årsag. ? En anden kan være at tidligere blev mange af engarealerne brugt til græsning, hvor kvæget ofte trådte brinkerne ned, for at få adgang til at drikke af vandløbene.

  • 3
  • 0

Mon ikke landmændenes vaner med at pløje ganske tæt på brinkerne, har været en medvirkende årsag. ?

Næppe! Svaret ligger måske i hvad der blev rodet i vandløbet opstrøms. Som mølledam, tilledning af befæstede arealer (grundet byggeri, veje og parkeringspladser siden 1960'erne). Sandfang, der skulle reducere materialetransporten, blev konsekvent underdimensioneret. Gamle broer har heller ikke det spænd (og dermed gennemstrømningsareal) der kan klare de nedbørsmængder de nu skal kunne klare på kort tid.

I tyskland er det kun ved grøfter der dyrkes til kanten, med blot 50 cm bræmme. Der er ingen udskridninger, men grøfterne vedligeholdes også af private laug.

Dyrene holdes fra at drikke fra vandløb, da der er risiko for parasitter. Det gælder særligt hvor der ledes spildevand til fra rensningsanlæg. Nogle steder hvor der ikke forsynes med frisk vand, køres vandvogne ud i marken/engen.

  • 0
  • 5

Du mener altså at der ved tilførsel af en vand fra befæstigede arealer mv., sker det, at vandløbet bliver smallere nedstrøms. Og at de landmænd, der har marker op til vandløbene, slet ingen indflydelse har på vandløbets udvikling gennem tiden.

Grunden til at vandløb bliver smallere, skyldes variation i vandmængderne over en længere årerække, sammen med at vedligehold ved sedimentationsoprensning ophørte. Siv, dunhammer mv. har holdt de aflejringer der afsattes, hvorved bredden bliver smallere. Smallere vandløb giver oversvømmelse opstrøms samt opstuvning af grøfter og dræn.

Siden det kun vedligehold af de private vandløb lodsejerne har ansvar for, er det begrænset med påvirkning. Begrænsningerne omkring bræmmer har eksisteret lige så længe kommunerne reducerede vedligeholdet, så i den tid har landmænd ikke haft nogen indflydelse.

  • 0
  • 5

Vandløbene var bredere i følge de gamle målekortsblade. med de nye opmålinger (fra 1990) er nogle åer blevet 1-2 meter smallere.

Har vi virkelig kortdata som historisk kan vise variationer på 1-2 meter?

Med 1:25000 svarer 1m til 0,04 mm. Det lyder ikke realistisk at tro at gamle kort er præcise til 0,04 mm.

Der findes lokale kort ned til 1:1000 (og sikkert mindre). Findes de historisk så de er nogenlunde landsdækkende? Det virker ikke umiddelbart sandsynligt, men jeg er da parat til at blive overrasket.

  • 3
  • 0

Der findes lokale kort ned til 1:1000 (og sikkert mindre). Findes de historisk så de er nogenlunde landsdækkende? Det virker ikke umiddelbart sandsynligt, men jeg er da parat til at blive overrasket.

Benny - de TV-udsendelser jeg har set om emnet digitalisering af danske landskabskort, er der først en computer der fortolker en række sammenhængende luftfotos, og efterfølgende sidder der en fysisk person og fortolker alle tvivltilfælde f.eks. vejkant vs kantsten, sti vs hjulspor og sandsynligvis også om siderne af vandløbene, der tæt på kysten kan variere meget med +/- 0,5 mtr højvande og andetsteds meget med årstidernes vegetation.

Vi får nok i fremtiden mere nøjagtige satelitefotos; men de historiske kort bliver ikke bedre end det vi har.

Så slagsmålet om vandstrømmes bredde bliver ligesom lidt et slagsmål om profetens skæg

  • 2
  • 0

Heri får vi klar besked om, hvorfor nogle marker ved nogle vandløb bliver mere og mere våde: Man har mod bedre vidende startet en ond cirkel. Da åernes enge blev drænet, begyndte deres overflade at synke nærmere og nærmere på åens vandspejl, op til flere cm om året. Jordens organiske stof er ‘brændt af’ og endt i den blå luft som kuldioxid.

  • en kommentar fra Storbritannien:

What’s disappointing, is that this is not the first time the EU directive which discourages proper dredging has been identified as an issue. However, there is very little ordinary people can do to fix this mess.

The European Union, which has ambitions to bind members into a new superstate, which would include all of Europe, parts of Asia, and potentially also include Russia and her allies, is not a very democratic institution. There is no “EU River Management Official” whom ordinary people can vote out of office. While there is an elected European Parliament, the parliament is virtually toothless – it has no real oversight powers, and no power to source new legislation. All new laws are proposed by a soviet style central committee, the European Commission, which also has responsibility for overseeing implementation of the laws...

Kilde:

http://wattsupwiththat.com/2015/12/28/brit...

Mon ikke EUs vandrammedirektiv også har en finger med i spillet her i Kongeriget??

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten