Kronik: Ideologi blokerer for kystsikring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Ideologi blokerer for kystsikring

Maarup Kirke ved afgrundens rand. Her er kystsikringen opgivet, og klinten æder sig hvert år tættere på kirken. Illustration: Claus Brøndum

Ingeniøren bragte 3. oktober 2014 et par udmærkede artikler om kystsikring, hvori efterlyses en mere overordnet prioritering samt helhedsløsninger for samlede kyststrækninger.

I Lov om Kystbeskyttelse indgår der ikke noget krav om fremme af koordinerende løsninger. Denne lovgivningsmæssige barriere mod hensigtsmæssige helhedsløsninger har Kystdirektoratet forstærket i sin strategirapport fra 2011. Rapporten formulerer følgende hensigtserklæring, at ‘Det er således som hovedregel ikke hensigten, at åben landbrugsjord, skove eller ubebyggede grunde skal beskyttes mod havets nedbrydning’.

Kystdirektoratet har ganske vist fraveget denne strategi med et flerårigt sandfodringsprojekt mellem Nymindegab og Agger Tange på den jyske vestkyst. Men ifølge Kystdirektoratets hensigtserklæring kan der eksempelvis ikke gennemføres en helhedsløsning for den ca. 13 km lange Lønstrup Klint mellem Løkken og Lønstrup.

Her er dele af den kystnære strækning friholdt for bebyggelser og anlæg, bl.a. gennem fredningskendelser. Denne kvalitet har som konsekvens, at der ikke må kystsikres. Derfor er der behov for at præcisere lovgivningen samt revidere den formulerede strategi.

Jørgen Kristiansen er civilingeniør, tidl. lektor ved Aalborg Universitet, Institut for Planlægning. Illustration: Privatfoto

Den manglende koordinerende indsats vedrørende kystsikring skal imidlertid søges i politiske og ideologiske barrierer. Det øverste embedslag i Naturstyrelsen (indtil 2011 Skov- og Naturstyrelsen) under Miljøministeriet ønsker at fastholde princippet om ‘den frie dynamik’ i kystnedbrydningen. Forløbet omkring Mårup Kirke syd for Lønstrup illustrerer denne ideologi, som har været effektivt håndhævet af Miljøministeriets embedsmænd siden 1990’erne.

I årene 1997 til 2008 blev der stillet en række forespørgsler fra medlemmer af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vedrørende fredningskendelsen fra 1948 for Rubjerg Knude-området og kystbeskyttelse ud for Mårup kirke. Disse blev besvaret af embedsmændene, med skiftende miljøministre som underskrivere. Alle svarskrivelser indledes med en fejlfortolkning af fredningskendelsen, nemlig at den angiver et forbud mod kystsikring.

Fortolkningen blev benyttet som argument for svarskrivelsernes næsten enslydende konklusioner, at ‘En fortsat naturlig og dynamisk udvikling/nedbrydning af klinten er derfor … den udvikling, der nationalt bør prioriteres højest … således at man fortsat i Danmark kan opleve kyststrækninger uden menneskelig påvirkning’. Da ingen kyststrækninger i Danmark er uden menneskelig påvirkning, har dette ministerielle direktiv et næsten religiøst præg. Det understreges endvidere i den seneste svarskrivelse, at ‘Det har været ministeriets opfattelse helt tilbage fra 1988’.

Læs flere artikler om kystsikring

Dette rådende natursyn om fortsat kystnedbrydning støttes ivrigt af Danmarks Naturfredningsforening, der i december 2009 sendte et åbent brev til Hjørring Kommunes Plan- og Miljøudvalg, hvori der argumenteres for at ‘den aktive klint bevares uden menneskelige indgreb’. Brevet slutter med en løftet pegefinger til udvalget om, at ‘Danmarks Naturfredningsforening forventer, at I vil leve op til dette ansvar’.

Hvad effektive tekniske løsninger angår, må disse ofte inddrage flere foranstaltninger ud over sandfodring, herunder dræning, bølgebrydning, stormflodssikring af klitfod/klintfod, samt beplantning med græsarten hjælme. Den enkelte løsning må selvfølgelig tilpasses de lokale forhold.

Der er endvidere behov for modelforsøg til at udpege kystsikringer, der er både effektive, økonomiske og miljøtilpassede. En acceptabel finansieringsmodel kræver, at sommerhusejere, bysamfund, lodsejere og virksomheder, kommune og stat, og evt. fonde bidrager rimeligt på sammenhængende kyststrækninger. Forsøg på at få de lokale grundejerlav til at finansiere hele kystsikringen, f.eks. med sandfodring, har slået fejl af flere årsager. Først må der imidlertid ske et opgør med embedsmændenes politiserende argument om at ‘lade naturen råde’.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg husker næsten som det var i går, mødet og debatten i Eigtveds pakhus om revisionen af lov om kystsikring for en halv snes år siden.

Der var 2 oprørende punkter på mødet:

1
Det blev såvel i debatten, som i spørgsmål og svar til trafikministeren, som var ressort-minister, slået fast at de stejle skrænter mellem Lønstrup og Rubjerg Knude, skulle opretholdes koste hvad det ville, uanset at det netop betyder at baglandet forsvinder med ½-1 meter årligt.

Da mødet blev afholdt var det stadig muligt at redde Mårup Kirke og kirkegården fra havet, selv om hele det oprindelige foranliggende kirkesogn er forsvundet gennem århundrederne. Nu er det for sent, for viljen var der ikke.

Den stejle skrænt/ klint skulle sikres af hensyn til naturkræfterne, og turisternes oplevelse af det dramatiske syn, på det bagvedliggende naturlandskabs bekostning.

Hvordan Naturfredningsforeningen kan opfatte det som naturfredning, at lade landet forsvinde i havet, er stadig en gåde.

2
Den bekendte opfinder (kyst-healer) fra Skagen gik på talerstolen. Som på kommando begyndte alle de fremmødte jakkesæt at bue af manden, som jeg ikke kendte på det tidspunkt. Til overflod var Poul Jakobsens kritik af kystsikringen, efter alt at dømme korrekt.

Værdien af hans opfindelse er som bekendt stærkt omdiskuteret, uanset at det nederlandske Rijkswaterstaat, RWS har måttet betalt bonus i forbindelse med et af de bekendte forsøg ved Egmond ann Zee.

Men, dels oplevelsen af, at ”naturen skal gå sin gang” og ”havet skal have sit bytte, hvert år”, svarende til at dragerne i folkeeventyrene har krav på en ung og uskyldsren jomfru en gang om året. Dels forsamlingens buen af Poul Jakobsen gjorde et uudsletteligt indtryk, - af manglende seriøsitet.

  • 6
  • 9

Ja vi husker alle mødet i Eigtveds Pakhus i 2005.

Der er nu gået 9 år og vore rør ved Mårup kirke blev rykket op i sommeren 2005

Successen med trykdligningsmodulerne var for stor.

Der var en fuldgyldig tilladelse fra KDI frem til april 2007, som var godkendt at

Fredningsmyndighederne.

Det er fakta.

Formanden for Fredningsnævnet I Nordjylland Sortsøe Jensen var enig i mit synspunkt, at området

var fredet for at bevare området.

Herefter hopper kæden totalt af i Kystdirektoratet og Hjørring Kommune.

Kystdirektoratet og Hjørring Kommune styrter nu herefter Mårup Kirke i havet

og 6 sommerhuse har nu lidt samme skæbne efter at vore trykudligningsmoduler blev fjernet.

Kystdirektoratet vil nu også have vore videnskabelige anlæg ved Gl. Skagen og Skodbjerge fjernet

på grund af de store kysttillæg.

Der er naturligvis tale om magtfordrejning og der er nu afsat 3 fulde retsdage til behandling af

sagerne.

Sagen starter i retten i Herning d. 4 December, hvor dokumentationen gennemgåes i power point

D. 9 december afhøres

Carl Christian Munk Nielsen tidligere KDI kl. 09.00

Kommunikationschef Ole Navntofte KDI kl. 10.00

Kystteknisk chef Per Sørensen KDI kl. 11.00

Om eftermiddagen kl 13.00 afhøres

Jørgen Aagaard Kirksvej grundejerforening

Clavs Draiby Vedersø

Jørgen Fink Petersen Formand i Venstre i Skagen

D. 9 januar 2015 er der retsmøde i Retten i Hjørring

Mødet starter kl. 09.00

Kystteknisk Chef Per Sørensen afhøres kl. 11.00

Kontorchef Jakob Karlshøj TRM afhøres kl. 1200

Der er således ikke tale om ideologier, men et spørgsmål om grov magtfordrejning, som nu afklares i

retten så vi kan komme videre med miljøvenlig kystbeskyttelse i Danmark.

Rapporten vedr. Mårup kirke ligger på www.shore.dk

Der er nu indledt en kartelsag imod KDI, som betaler en ekstern levereandør 10 gange den pris som

arbejdet kunne udføes med egen sandsuger.

Alle er velkommen i retten i Herning og Hjørring.

Poul Jakobsen

  • 0
  • 3

Et af Danmarks Naturfredningsforenings argumenter for at opretholde kystnedbrydningen og den blottede klint syd for Lønstrup er, at tilrejsende geologer fra nær og fjern skal have mulighed for at studere lagdelingen. Når Rubjerg Knude fyr - som en konsekvens heraf - snart falder i vandet, forsvinder imidlertid et af de største landskabelige og turistmæssige attraktioner i området. Der bliver også mindre og mindre tilbage af den lagdelte klint.

En anden konsekvens er, at de eksisterende kystsikringsanlæg ud for og nord for Lønstrup ikke kan opretholdes i længden uden en samlet kystsikringsløsning for hele strækningen mellem Løkken og Hirtshals Havn.

For knap to år siden skrev jeg et par rapporter, hvori jeg efterlyste et helhedssyn på kystsikring, med Lønstrup Klint som eksempel. Den første er en dokumentationsrapport, mens den anden rapport skitserede nogle tekniske og finansieringsmæssige løsningsprincipper. Jeg søgte at komme i dialog med Kystdirektoratet om løsningerne, men forgæves. Jeg fik indtrykket af, at teknikkerne havde fået mundkurv på af direktoratets ledende embedsmænd. Rapporterne kan frit downloades fx via VBN databasen, ved at google ”kystsikring” og ”Lønstrup Klint”.

Kystdirektoratets har åbenbart en ulyst til at udforske mulige løsninger, hvilket også bekræftes af den energi, som udfoldes med at bringe Poul Jakobsen for retten for at få fjernet hans trykudligningsrør. Den uhensigtsmæssige udformning af høfdeanlæggene ved Lønstrup udnyttes endda som et argument for slet ikke at kystsikre.

Kystnedbrydningsideologerne har med succes spredt en række myter om kystsikring, herunder at det er nedbrydningsprocessen og ikke baglandet ved Rubjerg Knude som er fredet. Disse florerer også i hovederne på nogle af de tekniske eksperter. Et af myterne er Lars Vestergaard lidt inde på, nemlig at havet er tvunget til tage en tilsvarende mængde sand fra et andet sted, som det bliver ”snydt for” ud for et lokalt kystsikringsanlæg.

Jørgen Kristiansen

  • 1
  • 1

Jeg forsøgte at ironisere over var den åbenlyse folketro og naturreligion, der falder i tråd med turist-erhvervets interesser i at opretholde erosionen ved Rubjerg-Mårup, som sogne-kommunen hed før alle kommunesammenlægningerne, før 1970.

Det er klart i folketroen at dragen skal have sin pris hvert år, sin uskyldige jomfru eller prinsesse, for ikke at lave større ulykker, og tilsvarende er folketroen at havet skal have sin halve eller hele meter af kysten hvert år. ”Naturen skal gå sin gang!”

Jeg skrev ikke om de enorme materiale-vandringer langs kysten, men kender dem, og har forstået at de naturlige materialevandringer og variationer er argumentet mod Jakobsens drænrør.
Den kanoniserede sagkundskab, herunder KDI, og Deltares i Nederlandene, fastholder at de samfaldende hændelser med overvældende store mængder groft sand og grus ved forsøget ved Skodbjerge og ved Egmond ann Zee er helt naturlige og tilfældige variationer i naturen.

Birgitte Marfelt havde primo oktober en række udmærkede artikler om kystsikring bl.a.
http://ing.dk/artikel/istidsloesningen-vir...
Kystdirektoratet citeres for kravet om fjernelse af et dokumenteret velfungerende stenrev ved Børstrup Hage vest for Gilleleje Havn, hvor stenrevet er anlagt som erstatning for de sten, stenfiskere tidligere har fjernet.

http://ing.dk/artikel/nordkyst-kommuner-vi...
”Kystdirektoratet opfatter sandfodring som den rigtige måde at kystbeskytte på, siger kystteknisk chef Per Sørensen: »Det gør vi, fordi der på en erosionskyst som den nordsjællandske, der efter mange års passiv kystbeskyttelse er udsultet, skal sandfodring til, eventuelt i kombination med andre metoder.«”

http://ing.dk/artikel/private-bruger-milli...
http://ing.dk/artikel/panik-paa-kysterne-r...
http://ing.dk/artikel/raadgiver-kystsikrin...

Til overfold er jeg belært om at Per Sørensen KDI, der kræver de effektive stenrev fjernet og hovedsagelig foretrækker evindelig sandfodring, har papir på at være videnskabelig redelig.

Hvad angår de omtalte drønrør:
Hvis de ikke har nogen virkning, så lad dem være i stedet for at bruge penge på at få dem op.
Hvis de som påstået virker, så bør de blive stående.
Ingen har, så vidt vides, til dato påvist at de gør nogen skade, som kan begrunde at de skal fjernes.
Hele KDIs ihærdige indsats mod næsten alt andet end sandpumpning forekommer irrationelt.

  • 1
  • 4
  1. BMS dræn med pumper virker indiskutabelt. Det er fremgået, at teknikken er meget kostbart i drift, men at virkningen var tydelig ved Hornbæk og vist nok ved Karrebæksminde.

  2. Tetrapoder
    Er der mon videnskabelige test af effekten som bølgebrydere, og evt. læside-erosion?
    Kan tetrapoderne bryde bølgernes nedbrydende kræfter uden at skabe læsideerosion?

Jeg kan se på Google at der er flere modeller af tetrapoder.
Den ene har jeg set ligge oplagret i en bunke på Langelinie i København. (formentlig dansk) Den består af 3 bjælker, hvor de 2 modstående står vinkelret på hinanden, med den anden bjælke som afstandsstykke, Konstruktionen må formodentlig tillade en del af vandet at skylle igennem, således at havet kan ”afreagere” kræfterne uden at der bliver opbygget materialer på forsiden (opstrøms) og læsideerosion nedstrøms.
Den anden (muligvis tysk) er en tumling, der består af 4 korte tykke ben med fælles center, som nok skal stå fast, men næppe giver mulighed for gennemskylning.

3
Der må på de hårdt angrebne strækninger være behov for bølgebrydere ude på revlerne.
Det er fremgået at når/hvis skrænterne og stranden stabiliseres, opstår der risiko for forstejling af forstranden. Altså, strandkanten bliver meget stejl, og går stejlt ned uden for lavvandsmærket, fordi havets erosion uanset stabiliseringen af strand og skrænter, fortsætter i havet og i havstokken.

4
Turistøkonomi til finansiering.
Cand. Scient Pol. Peter Gorm Larsen, Thisted, har 1. januar 2008 offentliggjort en mindre samfundsøkonomisk analyse hovedsagelig om oplevelsesøkonomien ved bevaring af Mårup Kirke.
http://www.policy.dk/cbaanalyse.pdf

  • 0
  • 0

Det er naturligvis vigtigt at overveje og udvikle hensigtsmæssige tekniske løsninger for kystsikringen. Men hvis Kystdirektoratet (KDI) skal overtales til at indgå proaktivt i denne udviklingsproces, må den ideologiske barriere i embedsstanden nedbrydes ved at sikre en større politisk bevågenhed om kystsikringens vigtighed og muligheder, herunder de negative konsekvenser ved ikke at kystsikre. På kort sigt er denne opgave måske ikke blevet nemmere ved at KDI er overflyttet fra Transportministeriet til Miljøministeriet!?

I de fleste tilfælde kan sikringen af sammenhængende kyststrækninger ikke finansieres af de yderst beliggende sommerhusejere og lodsejere alene. KDIs folk bruger derfor ofte det argument, at det er dyrere at kystsikre end at lade husene falde i havet.

Der må gennemføres nogle analyser, som belyser at kystsikringen er en god samfundsøkonomisk og regionaløkonomisk forretning. Hvor der ikke kystsikres, vil der ske et uopretteligt tab af landområder, og grundet usikkerhed om fremtidig eksistens vil kystsamfundene blive negativt påvirkede i form af økonomisk nedtur, fraflytning og forfald. Visionen kunne være, at kystbeskyttelsen og forvaltningen af kysten skal være langsigtet samt være bæredygtig i bred forstand, dvs. tilgodese både sociale, økonomiske og naturmæssige hensyn.

Jørgen Kristiansen, jorgenkr@yahoo.dk

  • 0
  • 0

Der er flere problemer eller ”udfordringer”, der skal overvindes hvis kystsikringen skal tages alvorligt.

KDI, Turist og naturfolket samt sandpumper-erhvervet har haft stor fordel af Poul Jakobsens forskellige stunts, som kunne bruges til at latterlig gøre alle tanker om seriøs effektiv kystsikring.

Kun få har forsøgt at påvise de store samfundsøkonomiske tab ved ikke at gøre andet end at hælde sand på.

Dine beregninger af tabene ved sandfygningen og deraf følgende vandreklit ved Rubjerg Knude fyr, er måske noget af det første.
Men vi har også historien om de tabte kirkesogne, som nu ligger i havet.
Forskning i gamle kirkebøger må kunne afsløre endnu flere tab end Rubjerg-Mårup og Nørre Lyngby sogne, og geografer og geologer kan vel også dokumenterer at havet har taget meget og vil fortsætte, hvis ingen beslutter sig for en samlet indsats.

Da det gik bedst for Poul Jakobsen havde han betydelig bevågenhed fra såvel DF som nogle radikale, men han har desværre også haft tendens til at bringe kystsikringen i miskredit, og det har de andre, der mener at det letteste og billigste er at lade naturen gå sin gang, haft fordel af.

Hvem vil og kan finansiere analyser og dokumentation af de samfundsmæssige konsekvenser af nedbrydning og tab af land versus kystsikring?

Desuden.
KDI er nok dogmatisk, men trods alt styret fra ministeriet og dermed regering og Folketing.
Hvis der skal ske noget, gætter jeg på at initiativerne skal komme fra politikerne i kystkommunerne, måske regionerne, og Folketinget.

Jeg havde håbet at Mårup Kirke ville være et vendepunkt for kystsikringen, og at forsøget ved Egmond ann Zee ville give endelige beviser for eller imod de famøse rør, men også der var der tilsyneladende uenighed om effekten, selv om BAM fik sin bonus.

  • 1
  • 0

Tak til Lars Vestergaard for dine kommentarer, som jeg er helt enig i.

Det er et godt spørgsmål, hvem der vil og kan finansiere analyser og dokumentation af de samfundsmæssige konsekvenser. Du har ret i, at initiativerne bør komme fra politikere i kystkommunerne, evt. regionerne og fra Folketinget. Det ville især være virkningsfuldt, hvis lokalpolitikerne i de berørte kommuner - evt. lokale folketingsmedlemmer - tager initiativet. Måske findes der en "murbrækker" kommune, som tør gå imod strømmen. Men det kræver nok, at medierne tager problemstillingen op og belyser den grundigt forinden.

Mårup Kirke forløbet viste, at kystnedbrydningstilhængerne desværre er meget indflydelsesrige på det lokalpolitiske niveau i Nordjylland.

Jørgen Kristiansen

  • 1
  • 0

Inspektoratet's laizzezfaire instilling har åbenbart ikke ændret sig siden jeg blev smidt ud i 1958.
Jeg har nu opfundet en undersøisk rev konstruktion der løser de kendte problematikker.
Da der vist ikke er mulighed for at bringe tegninger her, kan evt interesserede henvende sig til
secr@directdemocracy.org.

  • 0
  • 1

Først må der imidlertid ske et opgør med embedsmændenes politiserende argument om at ‘lade naturen råde’.

Alle skribenter i denne tråd synes at lide af en sjov form for blindhed i forhold til egne synspunkter. At mene at naturen ikke skal råde er præcist lige så "politiserende", som at mene at naturen skal råde.

Det er jo ikke sådan at der findes en naturbestemt rigtig holdning til dette, som så bare ødelægges af væmmelig "politiseren". Begge holdninger er en subjektiv, personlig, afvejning af hvor højt man sætter bestemte værdier. Så der er ingen basis for at mene, at man repræsenterer den naturligt rigtige holdning.

  • 4
  • 0

Det er ikke sammensværgelser, men naturoplevelser og naturinteresser, samt lommesmerter der er afgørende for de politiske beslutninger på dette område.

Da loven skulle revideres for nogle år siden, som Poul Jakobsen også har refereret til, stod det klart at Danmarks Naturfredningsforening og en del turist-erhverv, samt sandpumper-erhvervet, forsvarede den fortsatte nedbrydning af kysterne for at ”turister fra hele verden” skal kunne opleve det dramatiske udtryk for hvordan den naturlige nedbrydning af kysten foregår.

Man kunne med samme logik argumentere for at klimaforandringerne skal fortsætte af hensyn til turisters oplevelse af gletschernes afsmeltning og tilbagerykning på Grønland!
Helt efter devisen:
”Naturen skal gå sin gang!”, og det er lettere og billigere at lade stå til!

Så længe, der ikke er lette virkemidler mod nedbrydningen af kysterne og hverken sommerhusejere eller forsikringsselskaber kan finde ud af at kræve erstatning og forebyggende foranstaltninger, er det godt nok svært.

Før Mårup Kirke blev dømt til nedrivning havde jeg et håb om, at der kunne skabes et lokalt og historieinteresseret folkeligt pres og dermed et politisk flertal for at sikre kysten og dermed kirken mod nedstyrtning, men det lykkedes over hovedet ikke.

De kræfter, der krævede at ”Naturen skal gå sin gang!” var stærkere end de, der ville forsvare historien og landskabet oven for kysten, der hvor indbyggerne bor og lever og forsøger at drive landbrug, i modsætning til turisterne, der kun kommer på stranden og rejser væk igen.

  • 0
  • 1

Inspektoratet's laizzezfaire instilling har åbenbart ikke ændret sig siden jeg blev smidt ud i 1958.
Jeg har nu opfundet en undersøisk rev konstruktion der løser de kendte problematikker.
Da der vist ikke er mulighed for at bringe tegninger her, kan evt interesserede henvende sig til
secr@directdemocracy.org.

  • 0
  • 1

sandpumper-erhvervet, forsvarede den fortsatte nedbrydning af kysterne

Det forstår jeg ikke. Sandpumper-erhvervet er vel netop interesseret i at der foretages kystsikring, således at de kan komme til at pumpe noget sand.

Man kunne med samme logik argumentere for at klimaforandringerne skal fortsætte af hensyn til turisters oplevelse af gletschernes afsmeltning og tilbagerykning på Grønland!

Det er vel snarere tværtimod. Klimaforandringerne er jo netop menneskeskabte (lige som kystsikring), så anvendelse af samme logik tilsiger jo, at man kræver klimaforandringen stoppet.

De kræfter, der krævede at ”Naturen skal gå sin gang!” var stærkere end de, der ville forsvare historien og landskabet oven for kysten,

De der ikke ønsker kystsikring vil vel netop sige, at det er dem der forsvarer historien, ved at bevare det oprindelig kystlandskab og forsættelsen af den 1000-årige historie om kystens erosion, der gør at Mårup kirke, der i middelalderen blev bygget langt inde i landet, idag står på randen af klinten.

  • 0
  • 0

Jens Olsen skriver at " der er ingen basis for at mene, at man repræsenterer den naturligt rigtige holdning". Det har han helt ret i, og det er der vist heller ingen som har påstået.

Men i et demokrati er vi jo sikret retten til at argumentere for en anden holdning end den til enhver tid rådende. I denne sammenhæng er det stadig "naturen skal gå sin gang" holdningen der råder.
Det er vel heller ikke forbudt at argumentere for det synspunkt, at det er politikerne der bør træffe politiske beslutninger, og embedsmændene der bør holde sig neutrale.

  • 0
  • 0

Det er vel heller ikke forbudt at argumentere for det synspunkt, at det er politikerne der bør træffe politiske beslutninger, og embedsmændene der bør holde sig neutrale.

Folk med den modsatte holdning af din vil nok mene, at embedsmændene idag netop ikke poilitiserer, men ville gøre det ved iværksættelse af yderligere kystsikring.
Det er det jeg mener med en blindhed i forhold til egen holdning. Man finder det simpelthen så naturligt, at ens eget synspunkt er korrekt, at man ikke engang overvejer nødvendigheden af at argumentere for det.

  • 2
  • 0

Embedsværket i KDI kan ikke ”iværksætte yderligere kystsikring”, uden lovgrundlag og bevillinger.
KDI administrerer og Folketinget træffer beslutninger.

Det er politikerne i Folketinget, der beslutter om der skal forebygges, eller lades stå til.
Hidtil har politikerne valgt at lade stå til, og lade "naturen gå sin gang".
Det er en politisk beslutning, den letteste og billigste; men hensynsløs over for de indbyggere, der bor langs de angrebne områder.

Men Folketinget træffer beslutninger ud fra embedsværkets anbefalinger, og der kan man af og til (måske lidt for tit) have sine bange anelser.

Vedr. tidligere indlæg og indvendinger:
Klimaforandringerne er ikke bevidst skabt af mennesker, men et ubevidst resultat af Homo Sapiens generelle adfærd.

Effekten af sandpumper-erhvervets indsats er omdiskuteret, og næppe udtryk for nogen bevarende indsats.


Hvis Ole Larsen har gjort en opfindelse til sikring af kysterne bør de fremvises og omtales i Ingeniøren. Kontakt derfor redaktionen eller offentliggør materialet på anden vis.


Hvad er der blevet af Tetrapoderne?
Når man søger på ”tetrapoder” på Google kan man ud over fortidsdyr finde en mængde af fotos af 4-benede beton-konstruktioner, som bølgekraften ikke lige kan kaste rundt med.
Disse har været brugt og produceret i Danmark, men findes der nogen form for vurdering af deres effekt, som høfter og bølgebrydere på langs eller tværs af kystlinierne?

  • 1
  • 0

De ideologiske.
De økonomiske. Hvem kan og vil betale?
De tekniske - praktiske

Den herskende ideologi er at ”naturen skal gå sin gang” så kystlandet forsvinder i havet.
Men stigende antal frustrerede sommerhusejer oplever deres værdier truet og vil sikre værdierne.
Mårup Kirkes endeligt må have været en øjenåbner.
Privat kystsikring fortolkes som ulovligt og kræves fjernet af domstole og polit, det skal kunne tillades.
Formålsparagraffen skal ændres så land og folk kan sikres mod havet.

Økonomien: Spørgsmålet om hvem der skal betale, ser i Lønstrup ud til at løse sig, når grundejerne vil bevare deres værdier ved at betale for granit til skræntfodssikring.
Alle vil gerne have støtte fra offentlige kasser, men måske kan de truede selv betale, til en begyndelse. Det vil i givet fald lette de politiske forhandlinger.

Teknisk praktisk.
Norsk granit i store klodser, som skræntfodssikring er et langtidsholdbart naturmateriale, måske ikke ligefrem en oprindelig del af Vestkysten, men det er effektivt og langt pænere end alternativer af beton.

Det ser ud som om langsgående bølgebrydere ude på revlerne måske kan dæmpe havets nedbrydende kræfter, om det skal være af granit eller tetrapoder af beton, må vel være op til de, der betaler.

På et punkt har kyst-healer Poul Jakobsen fuldstændig ret.
Sandfodring er rent Sisyfos arbejde. Efter hukommelsen køres der nærmest kontinuerligt sand fra Hirtshals sydmole til Lønstrup, hvor det dumpes, hvorefter havet flyttet det nordpå igen. Der skal bruges tungere materiale, og norske granit-klodser er ultimativt de tungeste.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten