Kronik: Ida Auken, begynd på en frisk!
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Ida Auken, begynd på en frisk!

Kære Ida Auken,

Dansk vandmiljøpolitik er kørt uhjælpeligt fast. Hvis du vil sikre dig en respektabel plads i historiebøgerne, så erkend realiteterne og vask tavlen ren! Politikere er til alle tider afhængige af seriøs faglig rådgivning fra deres embedsværk. Det har danske miljøpolitikere ikke fået. Derfor er det gået så galt.

Da jeg gennem snart 27 år har kritiseret den forfejlede miljøpolitik, herunder Miljøministeriets massive misforståelser omkring kvælstof og den resulterende enøjede bekæmpelse af dette fundamentale grundstof, som er et af livets allervigtigste elementer, føler jeg mig berettiget og forpligtet til at lægge nogle kendsgerninger foran dig til overvejelse. Der er intet i de følgende otte punkter, som ikke kan dokumenteres!

For det første: Den første vandmiljøplan fra 1987 satte helt korrekt og nødvendigt ind over for urenset byspildevand og det såkaldte gårdbidrag fra landbrugets møddinger, ensilagebeholdere og lignende. Indgrebet hjalp omgående. Men kravet om en voldsom nedskæring i kvælstofudledningen fra markerne blev begrundet med et falsum: Nemlig påstanden om, at en spand døde jomfruhummere, der blev vist frem på fjernsynet 19. oktober 1986, var udåndet som følge af eutrofiering på grund af landbrugets kvælstof. Det var en skrøne!

Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og konsulent i erhvervsorganisationen Bæredygtigt Landbrug Illustration: Privatfoto

For det andet: Allerede da Miljøministeriet iværksatte Vandmiljøplan 1, vidste man, at det voldsomt ødelæggende krav om en halvering af kvælstofudledningen var irrelevant og stort set virkningsløst. Det viste man i NPO-redegørelsen fra 1984.

For det tredje: Det er ikke - trods smerteligt kostbare indgreb - muligt at reducere kvælstofafstrømningen i vandløbene yderligere, og det har i øvrigt ingen betydning.

For det fjerde: Den nationaløkonomisk ødelæggende halvering af landbrugets anvendelse af det essentielle plantenæringsstof, kvælstof, har intet hjulpet på vandmiljøet (iltindhold, klarhed).

For det femte: Selv om virkemidlet kvælstofbegrænsning har vist sig virkningsløst gennem mange år, har Miljøministeriet opretholdt og endda forstærket anvendelsen af dette virkemiddel.

For det sjette: Reduceret udledning af kvælstof har intet sted i verden ført til bedre vandmiljø. Det er fosfor, der styrer miljøkvaliteten.

For det syvende: Miljøministeriets totalt misforståede opfattelse af kvælstofs rolle i vandmiljøet har kostet samfundet mere end 100 milliarder kroner og koster p.t. 7 milliarder kroner om året. Fejltagelsen har endvidere medført massive fejlræsonnementer i både de vandplaner, der er i høring for tiden, og i andre tiltag. Blandt andet er indgrebene over for vandløbene totalt forfejlede. Indgrebene er lavet forkert - både fagligt og forvaltningsmæssigt: De af EU foreskrevne objektive analyser er blevet erstattet af subjektive vurderinger. Klassificeringen af vandløbene er foretaget efter forkerte retningslinjer, og Naturstyrelsen forsøger at dække over skandalen med ‘smarte formuleringer’ i forskellige publikationer og med misinformation om forløbet. Der er risiko for ødelæggelse af store landbrugsarealer som følge af den forkerte vandløbsklassificering, der fører til forsumpning af marker. Endelig har Miljøministeriet/Naturstyrelsen efter at have fejlet i forvaltningen nu sendt alle problemerne ud til kommunerne, der slet ikke har mulighed for at forvalte området ensartet og korrekt.

For det ottende: Den kaotiske etablering af randzonerne, der tilmed hviler på falske begrundelser, er endnu en katastrofe, der udspringer af fejlopfattelsen af kvælstof. At processen endvidere skæmmes af Fødevareministerens tumultagtige forvaltning, gør det ikke bedre.

Konklusion: For 20 år siden kunne man måske undskylde den fejlslagne miljøpolitik med manglende kompetence i Miljøministeriet kombineret med politikernes manglende faglige indsigt og blinde tillid til forvaltningen. Men den går ikke længere: Alle, der lader dette cirkus fortsætte for at skjule den ultimative skandale, pådrager sig et enormt ansvar.

Vi ved, at Miljøministeriet blev opbygget uden blik for forskningsmæssige eller videnskabelige kvalifikationer. Det blev derimod udformet som et ideologisk og holdningspræget propagandaministerium. Måske er der justeret lidt på tingene siden. Men hele ministeriets ‘parole’ bygger stadig på nogle politisk korrekte, men fagligt forkerte forestillinger.

Jeg har tidligere karakteriseret visse af Miljøministeriets/Naturstyrelsens påstande som tegn på enten inkompetence eller uhæderlighed. Hvis den falske miljøpolitik får lov at køre videre, lægges vægten mere og mere over på det sidstnævnte begreb, uhæderlighed. Og snart skal der endnu et begreb, ond vilje, til at beskrive situationen. Den nuværende politik er jo for længst afsløret som fagligt forkert, forvaltningsmæssigt ulovlig og i øvrigt virkningsløs, samtidig med, at den ødelægger et helt erhverv og forarmer nationen.

Ida Auken, du kan rette skuden op ved at trykke på stopknappen for de landsskadelige vandplaner, randzoner og kvælstofrestriktioner. Du kan ikke afværge den økonomiske katastrofe, for den har allerede fået lov at udvikle sig i slow motion gennem mange år. Men du kan forhindre den i at vokse sig endnu større. Og du kan opnå en respektabel plads i historiebøgerne, som den miljøminister, der erkendte, at naturlovene ikke vedtages på en konsensuskonference eller med et simpelt flertal i Folketinget.

Både for din egen og for landbrugets og samfundets skyld håber jeg, at du griber muligheden for at skifte spor, så du undgår en gigantisk katastrofe.

Venlig hilsen og velkommen tilbage i ministeriet!

Læs også: Myte at kvælstof er vandmiljøets hovedfjende

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rigtig god og informativ kronik, men det er naivt at tro at ministeren kan eller vil ændre noget som helst. Vandmiljø blev fra starten endnu et instrument til at indrive flere skatter og afgifter, og udvide mulighederne for jobskabelse i den offentlige sektor. Det er den virkelighed du er oppe imod, og det vil velbegrundene faglige argumenter ikke ændre noget ved.

  • 18
  • 10

Fornylig oplevede vi at DR2 forsøgte at drage en parallel mellem "Vogternes Råd" i Iran og deres politiske modstander, hvilket de dog ikke slap særlig heldigt fra.
Kom blot til at tænke på det fordi det nærmeste vi kommer til et præstestyre her i landet vel er miljøområdet som nu i 2 generationer har været politisk domineret af en enkelt familie af fortrinsvis teologer.

Og som ingeniør kan man ikke lade være at tænke at det har en betydning og at rigtig meget er kommet til at handle om at have den rette tro angående emner som miljø, energi og klima og at fakta og økonomiske konsekvenser i høj grad ignoreres.

Ved godt at det er ønsketænkning men ville det mon ikke have været godt både for miljøet og samfundet om man i stedet havde fået en person med en naturvidenskabelig baggrund og forståelse i spidsen for dette område så vi måske kunne have undgået de værste velmente vildskud?

  • 6
  • 10

Selv om miljømafiaen kommer til fornuft, så er der vel ikke mange, der tror på at landbrug og deraf følgende arbejdspladser har en fremtid i Danmark.
Med de restriktioner der er pålagt landbruget i dag, er det mere end svært at finde kødprodukter, der er født, opvokset, slagtet og forarbejdet i Danmark.
For planteavl er det ikke meget bedre, dansk hvede er ikke egnet til brødproduktion, det køber vi fra (ja hvem mon producerer billigst) dem, der ikke tager hensyn til miljø, sprøjteregler osv.
Resultat: vores dyr får korn uden sprøjtemidler, selv får vi ?
Så vi kan lige så godt se i øjnene, at de 158 milliarder vi har i valutaindtægt fra landbruget og deres forædlingsindustrier, samt de ca. 130.000 arbejdspladser i disse industrierne er tabte.

  • 7
  • 10

Konklusionerne i denne spændende kronik, der tager udgangspunkt i den viden man har fra videnskaben økologi og ikke i det nogle politikere betegner økologi, passer glimrende med de konklusioner man er nået frem til ved at lave kæmpestore videnskabelige økologiske forsøg hvor man bevidst har tilført fosfat og kvælstof til vandmiljøet i en længere årrække.

Forsøgene viser at når man efter at have tilført både kvælstof og fosfor i 21 år stopper kvælstoftilførsel fortsætter algeopblomstringen og konklusionen fra forsøgene er at reduktion af kvælstofudledningen ikke har betydning for algeopblomstring og det dermed forbundne iltsvind.

Der er tale om en meget stor videnskabelig undersøgelse det har taget 37 år at gennemføre og som er publiceret i et af de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter "Eutrophication of lakes cannot be controlled by reducing nitrogen input: Results of a 37-year whole-ecosystem experiment". http://www.pnas.org/content/105/32/11254.f...

Det er altså forsøgsmæssigt og videnskabeligt veldokummenteret at reduktion af udledning af kvælstof IKKE fører til et bedre vandmiljø. Det er jo heller ikke så underligt når man ved at de alger der giver problemer netop kan bruge luftens kvælstof som kvælstofkilde (nitrogenfikserende alger) og væksten af de nitrogenfikserende alger fremmes af et lavt kvælstofniveau.

Det er særdeles underligt at vandmiljøindsatsen i Danmark ikke er baseret på videnskabelige undersøgelser.

  • 8
  • 8

det virker en anelse biased, når kronikøren er konsulent for bæredygtigt landbrug og det landsskadelige består vist mest af, at der er nogle landmænd, der ikke tjener helt så meget, for mig bekendt er det endnu ikke lykkes af få nogle troværdige og valide tal frem, der uden at medregne forarbejdede fødevarer, kan vise hvad landbruget rent faktisk bidrager med på eksportsiden.


- den meget klare og særdeles godt underbyggede kronik sætter fokus på de essentielle miljøproblemer, som de danske miljøinteresser ikke har formået at løse - sikkert pga. manglende faglighed siden 1968. her trænges der til et gennemgribende serviceefte3rsyn.
Det drejer sig ikke om de 120 milliarder kroner, som dansk landbrug tjener hjem i valuta til Danmark årligt, som danner grundlag for dansk velstand.
Den del er der fuld dokumentation for, hvilket Miljøstyrelsen kunne lære noget af. Hidtil har de ikke kunnet dokumentere noget som helst, men forsyner miljø- og fødevareministeren med misinformationer som f.eks. at kvælstof er årsagen til iltsvind. Det korrekte er, at udledning af nitrat er med til at forsyne vandmiljøet med ilt.

  • 9
  • 8

I 2011 producerede dansk primærlandbrug varer til en værdi af 70 mia, men det kostede dansk landbrug 72 mia at producere varerne.
Alt for længe har dansk landbrug gemt disse ildevarslende tal ved at indgå en højest mærkværdig alliance med den såkaldte fødevareklynge. Dvs alle producenter af varer, der bare kan lugte lidt af mad eller fødevarer regnes som kommende fra landbruget. Det giver et totalt falsk billede af landbrugets betydning for Danmark. Når produktionen af tobaksvarer, chokolade, øl , sodavand og spiritus, køleskabe, frysere, konservesdåser, sprøjtemidler, medicin, landbrugsmaskiner, fisk, dambrugsørreder, grønlandske rejer, minkskind regnes på landbrugets plus-liste. Så er det lige man spørger sig selv;" Hvor meget tobak og hvor mange cacaobønner er det lige , der dyrkes i Danmark?. Hvorfor regnes fiskeprodukter med som stammende fra landbruget? Hvor meget minkfoder er det lige, der dyrkes på de danske marker? Hvorfor hører vi altid helt vilde tal, når det drejer sig om HVOR MEGET dansk landbrug tjener hjem til Danmark. Vi hører ALTID - også her - kun om de tal fødevareklyngen tjener, men ALDRIG, hvad det koster at fremstille varerne. Meget af den produktion, fødevareklyngen tjener kunne for den sags skyld lige så godt fremstilles af importerede varer, hvad den rent faktisk også gør. Alligevel regnes det alt sammen til LANDBRUGETS positiv-liste. Det er manipulation sat i system med bl.a. Axelborg og Bæredygtigt Landbrok som iscenesættere. Også når det drejer sig om de utroligt mange mennesker , som skaffer sig sit udkomme ved at arbejde i "dansk Landbrug" kammer tallene over i det uanstændige. Når man kan læse, at dansk landbrug beskæftiger fra 130.000 til 250.000 så er der eet eller andet, der lyder ude af stemning. Eksemplerne er legio. Her blot et par stykker. 1) Alle dyrlæger regnes som beskæftigede i dansk landbrug- også dem, som landbruget selv så hånligt omtaler som "kanariefugledyrlægerne".
De er bestemt ikke rigtige dyrlæger - undtagen - når de skal tælles med som beskæftigede i dansk landbrug. 2) Det samme gælder bagerjomfruerne. De tælles alle med, selv om dansk landbrug til alle tider råber op om, at de IKKE kan få lov til at dyrke brødkorn!? Og fakta er, at det meste brødkorn importeres. hvorfor er det så lige, at alle bager regnes med som beskæftigede i dansk landbrug?.
3) Hvorfor skaffede opdyrkningen af 170.00 ha jord (tidligere brak) så ikke en hel masse arbejdspladser, når så de 50.000 ha, der skulle udlægges som randzoner åbenbart koster en forfærdeligt mængde afledede arbejdspladser? Dansk landbrug "glemmer" helt bevidst at undlade at fortælle, at vor tidligere landbrugsminister og de politiske flertal bag hende, Eva Kjer Hansen, lovede at kompensere de 170.000 ha opdyrket brak med naturarealer hektar for hektar. Landbrugets brok om randzoner lyder hult i den kontekst. Kvælstof eller ej.

  • 8
  • 9

hr Birkholm-Clausen sig, at polske bønder sender deres dyr til slagterierne Danmark? Det ville svare til at inderne lagde deres systuer i Danmark.

Ja - pga. afsindige restriktioner og afgifter tjener danske bønder for lidt. Det er det Vejby-Sørensens kronik bla. beskæftiger sig med.

Og så glemmer hr Birkholm-Clausen at nævne, at dansk landbrug forsyner danskerne med verdens bedste fødevarer.

Danmark kan ikke klare sig uden landbruget, da den øvrige industri i stort omfang er lukket eller jaget på flugt, og efterhånden kun har hovedsæderne tilbage her i landet.

  • 5
  • 5

Gad vist hvad der besjælede redaktionen da de valgte at lade denne bitre kronik passere.

Landbrug er ikke bare en økonomisk diskussion - hovedparten af det danske land forvaltes af landbrugere og lige som alle andre så skal de reguleres og tage hensyn til andres tarv også.

Den elegi som kronikøren disker op med er sølle. Påstanden om at alle de løse påstande kan dokumenteret er absurd når ikke blot een af påstanden gøres til genstand for en analyse og dokumenteres.

Kernen i kronikken er at der skal kontrol med fosfor hvorimod kvælstof ikke skal reguleres. Kør dog det budskab seriøst med ordentlig argumentation. og hold op med at nedgøre den siddende miljø minister.

Er bæredygtig landbrug ikke de dumrianer der foranstaltede civil ulydighed som nærmest autonome idioter og blev fortørnede over at de politiske ansvarlige hverken ville mødes med selvtægts kriminelle eller give efter for deres pression.

Kedeligt at ing.dk ikke gennemfører redaktionel kvalitetskontrol på kroniker.

  • 11
  • 11

Det er ikke landbruget der står for danmarks statistik, find det der!
http://www.dst.dk/da/

Hvorfor lige det skal være vanskeligt at finde de udspecificerede tal end førhen må adresseres hertil. Inklusive de eksempler der fremføres.
Der tillægges BL og LF alt for stor indflydelse i forhold til DSt.
Derimod savner jeg udspecifikation af de to tilfældige tal der fremføres, herunder skatter, afgifter, stempler, gebyr og "dumme"-bøder.

Der mangler også tal på de ekstra omkostninger til diverse tast-selv løsninger, alle landbrug har konsulenter til. Især løsninger der endnu ikke virker. Det binder konsulenternes tid, både ved landbruget og kommunerne. Men spildtid er vel "gratis" for folkehetzerne mod landbruget?

  • 3
  • 6

"Kedeligt at ing.dk ikke gennemfører redaktionel kvalitetskontrol på kroniker."

Du skal ikke være ked af det Jens Stubbe. Der skal nok komme tider, hvor de virkelige eksperter alene får ordet. Det er set før, men indtil da, kan du da glæde dig over at grundlovens §73 er sat ud af kraft. Så hensynsløs den er over for "andres tarv".

  • 2
  • 3

@Finn,

I 2011 producerede dansk primærlandbrug varer til en værdi af 70 mia, men det kostede dansk landbrug 72 mia at producere varerne.


- det var da en fin samling af postulater uden dokumentation, du lagde frem her - måske har en landmand engang prøvet at sætte dig i arbejde?
Tallene fra Danmarks Statistik skulle gerne være korrekte, selv om du prøver at regne dig frem til at landbruget giver underskud? Mink medregnes til en landbrugsrelateret produktion, mink er jo et husdyr på linie med geder, får, heste og køer.
Mange dyrlæger lever af at servicere disse husdyr, uden landbruget ville de være overflødige.
At landbruget bruger 782 mia. kr. i valuta er vist så langt ude i hampen, at alle kommentarer er overflødige. Men jeg er da villig til at se på en seriøs dokumentation for de fremsatte påstande - isør den med bagerjomfruerne.
Stol blot på tallene fra DS, hvor landbrugets valutaindtjening runder de 122 mia. kr når man regner landbrugsrelaterede erhverv med. At landbruget henter milliarder i EU i kompensation er velkendt - mindre velkendt er det, at de fleste af disse midler inkasseres af stat og kommuner i form af skatter og afgifter - herunder miljøtilsyn m.v.
Det er derfor du slipper så billigt i skat.

  • 7
  • 7

Kernen i kronikken er at der skal kontrol med fosfor hvorimod kvælstof ikke skal reguleres. Kør dog det budskab seriøst med ordentlig argumentation. og hold op med at nedgøre den siddende miljø minister.


den går ikke Jens, for miljøministeren er desværre tvunget til at gøre som hendes embedsmænd fortæller hede - og de har for længst fået dumpekarakterer fra udenlandske eksperter (refereret i bla. Ingeniøren). Der er ingen dokumentation for at nedsættelse af kvælstofmængderne har en målelig effekt på udvaskningen - eller at øget N-udledning forværrer iltsvindsforekomster. Fosfor er stort set løst vedrørende rensningen, problemet er at fortidens synder (fosfor i vaskemidler) faktisk ligger derude på bunden af vandmiljøet, hvor det genanvendes i flere algegenerationer. Den eneste løsning er at fjerne det fra det organiske materiale, hvorimod kvælstof hurtigt forsvinder. Faktisk er der en stor kvælstofmangel i vandmiljøet om sommeren.
Landbruget peger på at man skal høre efter hvad udenlandske forskere mener - problemet er at Miljøstyrelsen bliver væk fra de møder, hvor man søger at klarlægge problemerne.
Du må da gerne prøve at forklare, hvorledes man her i landet kan komme godt af sted med at erklære gravede drænkanaler som "naturlige vandløb".
Og prøv gerne selv at kommentere de enkelte punkter i den ualmindelig klare kronik.
De fleste kommetarer drejer sig om noget helt andet, man vil hellere ride sin kæphest i stedet for at gå aktivt ind i debatten.

  • 10
  • 6

At man ikke kan stoppe algeopblomstringen i søer ved at begrænse kvælstoftilførslen, har man vist i mange år. I den lærebog om vandmiljø, jeg har læst i fra 1985, er der klart omtalt forskelligheden i vandmiljøer i henholdsvist ferske søer og saline kystnære farvande.
Rigtigt mange ferskvandssøer, især de fleste danske, er ganske naturligt eutrophe med en naturlig stor tilførelse af kvælstof fra den organiske jordbund, Danmark er så rig på. Med andre ord, så er kvælstof til stede i så rigt mål, at man aldrig vil kunne styre plantevækst i søerne ved at regulere på kvælstof-tilførslen. Omvendt kan man styre plantevæksten i eutrophe søer ved at reducere fosfattilførslen til under 50 µg/liter vand.
Men i de kystnære saline farvande er sammensætningen af naturligt forekommende næringsstoffer anderledes. I det saline miljø er fosfat til stede i rigt mål, og man kan ikke styre plantevæksten ved at kontrollere tilførslen af fosfater. Her er det derimod kvælstof, der er den kontrollerende faktor, da alle andre næringsstoffer naturligt er tilstede i så rige mængder, at man ikke kan styre plantevækst ved at regulere på tilførslen af dem.
Man kan ikke direkte sammenligne de to forskellige vandmiljøer, fordi forholdene i dem er ikke ens. At der så findes en blågrøn algetype, der er i stand til at hente atmosfærisk kvælstof, ændrer ikke på det faktum, at vi ikke bare kan acceptere den fortsatte industrielle tilsvining af vore indre farvande, som traditionelt landbrug i dag udsætter dem for. Et eksempel herpå er Genner Bugt, hvor Iskælven Kalvø ligger. Denne lille ø har siden sidste istid ligget med en stenstrand så langt ud, at vi har måttet bade ude ved revlerne for at finde sand under fødderne. De sidste 15 år har stranden været udsat for så voldsom sedimentering ved skiftet mellem flod og ebbe, at stenene under vand stort set er forsvundet, og de engang så store blæretangskove langs kysten er hårdt presset, fordi tangen i stigende grad ikke kan finde sten at hæfte sig på. Vi oplever mudret og uklart vand ved pålandsvind, og når vinden vender, bundfælder suppen sig, og vandet bliver klart igen. Ved første øjekast ser det ud som om, vi har fået en sandstrand, men tangen har brune "iskrystaller" på sig og "sandet" er blødt, og under den brune overflade er det sort og ildelugtende. Nøjagtig samme "sandbund", som man finder i Kaløvig.
Jeg har været på Kalvø hver sommer siden starten af 70'erne, og jeg kan fortælle, at i min ungdom fra slutningen af 70'erne og op gennem 80'erne, hvor jeg pløjede vandene i bugten med min optimistjolle ikke oplevede vandet blev uklart ved pålandsvind som i dag.
Vi har det problem, at der er penge forbundet med forureningen, og så snart der er penge involveret i sagerne, bliver de involverede fuldstændigt resistente over for fakta.
Fakta er, at landbruget har forandret sig kraftigt siden 70'erne med det skift fra små landbrug på 20 til 50 tdr land og en varieret produktion af forskellige produkter på den enkelte gård til nu en stærkt industrialiseret gård med typisk et animalsk hovedprodukt og enkelte forskellige kornprodukter eller rene kornproducenter. Især svineproduktionen er eskaleret voldsomt siden da. Det kan da ikke undre nogen, at når man kunstigt holder en kontinuerlig bestand af 14-16 millioner dyr, der alle har et stofskifte, der er fire gange så voldsomt som menneskets, at det nødvendigvis må give en regning i form af konsekvenser i naturen omkring os.
At benægte det svarer i runde tal til at benægte, at den kinesiske industrialisering har haft nogen som helst indflydelse på luftkvaliteten i Beijing.

  • 7
  • 4

@ Jens Stubbe

Påstanden om at alle de løse påstande kan dokumenteret er absurd når ikke blot een af påstanden gøres til genstand for en analyse og dokumenteres.

Måske skulle du læse kronikken en gang til og så læse referencerne under "Læs også". Der er meget flot dokumentation for de ting der anføres i kronikken. Det er ret usædvanligt.

Dine kommentarer bærer i høj grad præg af at du ikke har læst referencerne eller har fulgt med i debatten om emnet her på Ingeniøren. Der er fremkommet massevis af dokumentation for de ting der anføres i kronikken igennem årene i den videnskabelige litteratur (se f.eks. ovenfor og i referencerne). Det er jo netop det høje faglige niveau med hensyn til de økologiske samspil i vandmiljøet, der formodentlig gør at et teknisk-fagligt medie som Ingeniøren bringer en kronik som den herværende.

Indtil videre har der ikke været et eneste argument eller nogen form for antydning af at de ting der anføres i kronikken ikke er korrekte. Det er dog tankevækkende. Til gengæld er der kommet nogle enkelte indlæg som mest af alt virker som en blanding af fordomme og skrig og skrål . Når debatten får den karakter og der ikke kommer et eneste fagligt argument imod de ting der anføres i kronikken tyder det hele jo på at kronikkens grundlag er solidt og videnskabeligt velfunderet.

Du tager den siddende miljøminister i forsvar uden at hun er blevet angrebet - i kronikken opfordres miljøministren jo blot til at begynde på en frisk.

Hvordan det så skal kunne lade sig gøre for Ida Auken at begynde på en frisk er selvfølgelig ikke så nemt at se, når hovedårsagen til at Ida Auken sidder i Folketinget og er minister, formodentlig mere drejer sig om om hendes familiemæssige forhold, end at hun som præst har særlige kompetancer og faglig indsigt i de økologiske samspil, der påvirker algeopblomstring i vandmiljøet.

Førhen har Danmarks Naturfredningsforening fungeret som en slags vagthund i miljøspørgsmålene, men sådan er det selvfølgelig ikke når Ida Aukens mor er en af topfigurerne i Danmarks Naturfredningsforening - dermed har Danmarks Naturfredningsforening jo et troværdighedsproblem af de helt store.
Det er ikke ligefrem under sådanne forhold demokrati, frugtbar dialog og udvikling trives. Det er langt tilbage i historisk tid, at det sidst var de familiemæssige forhold der afgjorde hvem der sad på magten - og hvor det var familiemedlemmer og præster der både styrede og kontrollerede hinanden.

Når grundlaget for de almindelige demokratiske funktioner ikke rigtigt er til stede er der endnu mere grund til at miljøpolitikken tages op til kritisk vurdering i medier som Ingeniøren.

Hatten af for Ida Auken, hvis hun virkelig tør gå imod det som i henhold til kronikken ser ud til at være bl.a. mor Margretes og morbror Svend Aukens multi-milliarddyre fejltrin på vandmiljøområdet.

Problemet er jo at hun så saver den familiemæssige gren i form af politisk goodwill af, som hun selv sidder på. Men det vil give respekt ...

  • 6
  • 7

Her er det derimod kvælstof, der er den kontrollerende faktor, da alle andre næringsstoffer naturligt er tilstede i så rige mængder, at man ikke kan styre plantevækst ved at regulere på tilførslen af dem.

Problemet i den argumentation er, at du ikke tager i betragtning at såfremt der ikke tilføres kvælstof, og alle de andre næringsstoffer er tilstede i vandmiljøet, vil de kvælstoffikserende alger jo blot blomstre op - og det er de kvælstoffikserende alger der er langt de mest uønskede og problematiske.

Med hensyn til landbrugets belastning af miljøet med f.eks. kvælstof bliver belastningen mindre og mindre år for år, men som det fremgår af kronikken fører mindre udledning af kvælstof ikke til mindre problemer med algeopblomstring.
Det er ikke sådan at når markerne gødes med gylle så får de ekstra-meget gødning. Det betyder jo blot at så gøder man ikke med f.eks. kunstgødning.
Det er dog korrekt at kunstgødning kan udspredes mere præcist i forhold til hvornår planterne har brug for gødningen oig det ´giver en bedre udnyttelse. Det betyder dog også at såfremt at arealet med økologisk produktion udvides på bekostning af landbrugsarealer der gødes med kunstgødning vil det føre til forøget forurening med kvælstof. Dermed vil Regeringens óg Ida Aukens satsning på økologisk produktion føre til øget algeopblomstring og ødelæggelse af vandmiljøet - med mindre de ting der anføres i kronikken er korrekte.

Det er ikke indlysende at de ting du observerer når du sejler er forbundet med øget forurening fra landbruget.

Udnyttelsen af kvælstoffet i gyllen er forbedret dramatisk og den har aldrig nogensinde været bedre end den er i dag.

I Den Store Danske (Encyklopædi) kan man læse følgende:

"De sidste 20 års vækst i landbrugsproduktionen har kunnet foregå samtidig med en betydelig reduktion i produktionens miljøbelastning. Beregninger på udviklingen siden 1985 viser:

• at kvælstofoverskuddet fra mark er faldet med 47%

• at fosforoverskuddet fra mark er faldet med 61%

• at udledning af ammoniak er faldet med 42%, og

• at forbruget af bekæmpelsesmidler målt i aktivt stof er mere end halveret.

En væsentlig del af Danmarks naturarealer forvaltes også af landmændene, og disse arealer vokser. En spørgeundersøgelse foretaget i 2005 viser, at hver anden landmand har etableret småbevoksninger, levende hegn, vandhuller, randzoner langs søer og vandløb eller lignende i 2005, og en lige så stor andel er planlagt etableret i 2006.
Udviklingen dokumenterer, at moderne landbrugsproduktion kan gå hånd i hånd med befolkningens øgede interesse for dyrevelfærd samt miljø- og naturhensyn"

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

  • 6
  • 5

@Finn Okkels

Selvfølgelig er det da ikke en forudsætning i et repræsentativt demokrati at være teknokrat for at bestride en minister post i miljøministeriet.

Listen over fremragende politikere uden fag baggrund i de ministerier de har virket i er lang.

Familiebelastningen afgør vælgerne og der er jo i adskillige partier familier der dominerer.

Grundtesen i kronikken er at der skal reguleres på fosfat men ikke på kvælstof.

Efter min mening et naivt udgangspunkt og efter min mening har foreningen "bæredygtigt landbrug" ingen legitimitet når de opfordrer til lovbrud.

Der er andre værdier end øget landbrugsproduktion på spil og der er andre holdninger til landbrug som er legitime end ensidig profit hensyn.

Artsrigdom og oplevelser i dansk natur er desværre blevet ringere over flere år. Det har mange ikke landbrugere en klar interesse i bliver rettet op og vi er helt enkelt flertallet og landbruget vil derfor kunne forvente at blive reguleret.

  • 7
  • 7

Jeg har i mine yngre dage som lystfisker fisket meget i Genner bugt, fordi den var dyb, bred og med stort vandskifte, og dermed ikke synderligt påvirket at forurening op gennem 70’erne og frem. Jeg færdedes på kysterne på den yderste halvdel, og her så jeg ingen ekstraordinære tegn, i modsætning til fx Haderslev fjord. Kalvø har jeg ikke fisket ved.

Jesper Nielsens beretning om Genner fjord er ikke repræsentativ, dels fordi fjorden er omkranset af natur, og dermed ikke synderligt landbrugspåvirket, men først og fremmest fordi det inderste af fjorden er kraftigt påvirket af den ene af de to helt store forurenere, spildevand og dambrug – her dambrug og til dels spildevand.

Det er klart, at når et nær lukket vand med relativt lille vandskifte udsættes for massiv fosforforurening, ja så har det sin pris, og at bunden af Genner bugt var plumret, ja det har jeg altid vidst. Fosforen ligger der, og først når den fjernes bliver vandet omkring Kalvø rent igen.

Hvis danskerne ønskede at kende sandheden om forureningen, så kunne de tage fat på at høre om kronologien gældende for de mange søer og smalle fjorde. Hvorfor har man ikke for længst lavet spørgeskemaundersøgelser, hvor man har spurgt om, hvad de der har levet med forureningen, siden den startede, mener om sagen?

Der er masser af eksempler at tage fat på: Hvorfor er Lyngsø, hvor der aldrig har været landbrug i nærheden Danmarks vel nok mest forurenede? Hvorfor er Haderslev dam så møgbeskidt som den er. Viborg søerne, de københavnske søer? Hvorfor ligger de forurenede altid op af byerne?

Prototype eksemplet er Antons dam. Min ven Anton havde en godt én tønde land stor dam midt nede i en stor kornmark. Den var møgbeskidt. Helt hvid af døde alger om sommeren. Intet kunne leve i den. Da Anton var dreng, var den helt klar, og fyldt med liv. En oase. Men så kom fremskridtet til Stenholt. Antons far installerede vandkloset, og da kloakering, septiktanke og den slags ikke var kendt på de tider, lagde Antons far en rørledning fra gården og ned i dammen. Det skrånede fint hele vejen. Ét år tog det, fortalte Anton, og så var dammen forvandlet til den nuværende stinkende livløse kloak, der ikke har ladet sig forbedre af, at kloset-forbindelsen forlængst er afbrudt.

Desværre har årtiers intensiv hetz mod landbruget rodfæstet sig, sådan at ordentligt og sobert opklaringsarbejde ikke er nødvendigt – ja selv konsensus kan undværes. Bønderne er nogle dumme svin.

  • 6
  • 6

i dansk natur er desværre blevet ringere over flere år.” Hm?

Den melodi har jeg hørt i mindst 50 år. Underligt, for det gælder i hvert fald ikke de steder, hvor jeg kommer. Her, hvor jeg bor i Midtjylland, er det lige modsat. Her er fx regnspoven blevet meget almindelig og dobbeltbekkasinen ligeså. Isfuglen sidder over min havedam, og forsøger at fange de små fisk, og odderens lort kan jeg finde langt oppe i haven. Havedammen er så overfyldt med frøer og salamandre, at jeg nogle somre ikke kan slå plænen rundt om den, og sommeren igennem sværmer nymfer og guldsmede af mange arter over den.

Storken ser jeg stort set hvert år, og hele sommeren igennem (de er taget af sted nu) har der været en flok støjende traner oppe i naboens eng. Sortspætten hører man døgnet rundt, og nede i åen padler sangsvanerne rundt vinteren igennem. Det kniber lidt med rådyrene og harerne på grund af intensiv jagt hos mange naboer.

For et par år siden havde et par røde glenter slået sig ned i lunden, og høge, ugler og de andre rovfugle ser vi jævnligt. Musvågen dagligt. For et par år siden kørte familien en tur rundt om Søby Sø. Her stod en havørn ikke langt fra vejen og lod sig beundre.

Kan det tænkes, at de der oplever svindende artsrigdom, gør det, fordi de bor inde midt i hovedstaden? Man kunne da fristes til at tro det.

  • 5
  • 7

Der er andre værdier end øget landbrugsproduktion på spil og der er andre holdninger til landbrug som er legitime end ensidig profit hensyn.

I kronikken argumenteres for at man baserer vandmiljøplanerne på den viden man har fra videnskaben økologi. Altså et videnskabeligt grundlag. Hvem kan have noget imod det? Jeg synes det er vigtigt, at det så i kronikken også fremføres at det er forbundet med tab af milliarder af kroner for samfundet at man IKKE gør det.

Jeg opfatter Povl Vejby-Sørensen som miljøforkæmper i denne sammenhæng. Han har været miljøforkæmper på vandmiljøområdet længe inden der var noget der hed "Bæredygtig Landbrug", så udgangspunktet for hans analyser er altså ikke at han varetager en bestemt organisations interesser. Sammmensuriet af Danmarks Naturfredningsforening, medie-stunts med døde hummere og politikere der vælges på deres familiemæssige tilhørsforhold (familiemæssige relationer til de ministre og politikere, der har lavet den fejlslagne vandmiljøpolitik), anser jeg som en stor trusset mod et godt vandmiljø, naturen, opbygning af vidensamfundet og det danske velfærdssamfund.

Du efterlyser dokumentation og faglige argumenter (som faktisk er ganske udførlige i forbindelse med denne kronik), men indtil videre er du ikke selv kommet på banen med noget som helst af den art, men af en eller anden grund har du åbenbart blind tillid til at Ida Auken, der som præst er helt uden faglige forudsætninger og indsigt i miljøområdet, vil kunne føre en fagligt funderet politik til gavn for miljøet. Det kunne være interessant at se hvordan du forestiller dig Ida Auken via sin teologiske viden skulle kunne gøre op med en forfejlet vandmiljøindsats, når organisationen bag ministeren i forbindelse med internationale evalueringer af vandmiljøindsatsen tidligere har fået bundkarakter.
Den slags må bygge på blind tillid og være det man kalder en trossag ...

Under sådanne forhold er det særdeles vigtigt at vi i debatten får videnbaserede indspil som den herværende kronik fra Povl Vejby-Sørensen. Mit håb er at også nogle whistleblowers fra ministeriets egne rækker får spalteplads i medierne.

  • 6
  • 6

Glædeligt for Avend-Oluf Sjøstrøm at han tilsyneladende bor i en naturmæssig oase. Men afslutningen er arrogant og useriøs. Vi er mange, som er kommet i det samme landskab i 4-5 årtier og den generelle tilbagegang er uomtvistelig. Hvis man f.eks. påstår at vibe,sanglærke og padderne ikke er gået tilbage i Danmark er al dialog omsonst. Og sådan virker det også, når man ser danne tendentiøse kronik og retorikken fra landbrugets nye blålys - Søren Gade. Dansk Landbrug vil mere af det samme - altså mere giftudledning, flere dyr og mere gødning. Det er det stik modsatte, som dette nødlidende samfund har til himlen skrigende behov for. Finn Birkholm skriver helt korrekt bl.a.at produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen. Ja men det er jo faktuelle tal fra Fødevareøkonomisk Institut - således i 2011 var værdien kr.70 milliarder og udgifterne til at generere disse fødevarer var kr. 72 milliarder. Det kan bl.a. læses i " Sådan ligger landet " - tal om landbruget 2011. Endvidere hæfter jeg mig ved, at Landbrug og Fødevarer ikke på noget tidspunkt officielt har stillet spørgsmålstegn ved denne offentliggørelse. Hvis den var forkert havde man nok gjort noget ved det. Men det kan også tænkes, at man fra landbrugsspidsernes side ikke skal have pillet ved dette. For så kunne det jo være at en journalist satte sig ned og regnede det hele efter og evt. inddrog de konkrete udgifter til at imødegå alle de skadevoldende virkninger af landbrugets hæmningsløse ødelæggelser af dette land. Her kunne man så se på hele grundvandsproblematikken og de store helbredsrelaterede omkostninger pga. luftforureningen fra landbruget( 40 % af den samlede forurening ) og mange flere parametre. Hvis man satte dette regnskab op, så ville det vise, at det danske industrilandbrug er en dybt skadeligt ikke kun for landets natur men også for vores samfundsøkonomi. Det er mange milliarder yderligere her. Det hele skal omlægges til mindre skadelige driftformer og mindst 30 % af det nuværende landbrugsareal omgående udlægges til brak eller natur, hvis denne groteske udvikling skal vendes. Og ikke som LF sagde i Tv i går: mere støtte og mere af det samme.Jeg ser i min ønskekrystalkugle en folkelig opstand mod dette vanvid via mere faktuel information til bredere kredse og ikke kun dette spin fra BL og LF. Kom med de faktuelle tal, hverken mere eller mindre.

  • 9
  • 5

Jeg vil ikke gå ind i Willes postulater men blot lige pege på støtten til landbruget.

De ca. 50.000 danske landbrug får fra EU ca. 7,5 mia i hektartilskud. Ca. 2 kkr pr hektar dyrket efter EUs regler. Det samme i alle EU -lande. Som socialisterne i folketinget altid har påpeget, så er dette tilskud modregnet i afregningspriserne. Med andre ord "får" hver bedrift ca 150.000 kroner om året i middel.

Ser vi på Danmark i øvrigt, så bliver 750 mia af de knap 1100 mia, der opkræves i skatter og afgifter, brugt til socialhjælp. Det giver i middel hver dansker fra nyfødt til olding på vej i graven ca. 137.000 kroner i socialhjælp.

Så meget for omkostningerne på landbruget.

  • 0
  • 4

@Jesper,

Rigtigt mange ferskvandssøer, især de fleste danske, er ganske naturligt eutrophe med en naturlig stor tilførelse af kvælstof fra den organiske jordbund, Danmark er så rig på. Med andre ord, så er kvælstof til stede i så rigt mål, at man aldrig vil kunne styre plantevækst i søerne ved at regulere på kvælstof-tilførslen. Omvendt kan man styre plantevæksten i eutrophe søer ved at reducere fosfattilførslen til under 50 µg/liter vand.


Det varede mange år før Miljøstyrelse/DMU m.fl. erkendte dette - se f.eks. referatet fra konsensuskonferencerne. Landbruget har meget styr på, hvordan det står til med N-udledningerne. I vækstsæsonen tilføres der stort set ikke N til vandmiljøet, så din påstand om N fra den organiske pulje holder ikke stik. Den bruges af planterne!
Algevæksten styres af N:P forholdet, er det lavt så fremmes væksten af blågrønalger, hvilket er alment kendt og accepteret udenfor Danmarks grænser (Redfield-tallet).
Jeg vil gerne se nogen dokumentation for den industrielle tilsvining, som landbruget udsættes for, det er en floskel. Det er let at skyde på landbruget, men øjensynlig sværere at dokumentere de mange overfald.
Landbruget har mere end halveret N-udledningen uden det kan ses på miljøet - biologernes teorier har vist sig at være forkerte, hvilket forskere i udlandet for længst har vidst.
Man renser algebefængte søer med kvælstoftilskud og med fosforrensning, hvilket fremmer grønalger, der leverer både føde og ilt til vandmiljøet.
Den største N-tilledning sker i øvrigt ikke fra landbruget, men fra Jyllandsstrømmen, hvor tidevandet sørger for at kanalisere N ind i de danske fjorde.

  • 5
  • 5

@Finn Okkels

Jeg syntes du skriver gode indlæg i debatten, men desværre har en tendens til at sætte din kikkert for det blinde øje.

EU er på linie med den danske regering og det er nordisk råd også.

Det er muligt at rigtigt mange mennesker har truffet forkerte beslutninger på baggrund af de døde hummere, men jeg tror faktisk ikke rigtigt de er kendte uden for landets grænser.

Du opfordrer til mistillid til den nuværende miljøminister, der mig bekendt ikke har ageret anderledes end hovedparten af sine forgængere. (Bortset fra hurtig og kontant afvisning af ulovlig pression fra "Bæredygtigt Landbrug")

Omvendt har du fuld tillid til en person, der vidende har valgt tilslutning til en organisation med en kriminel agenda.

Der er truffet så mange beslutninger i dansk landbrug fra bunden af hos den enkelte bonde til toppen af organisationerne, der kun kan vække mistro og vrede.

Hvis landbruget havde magt som det har agt, så ville de vælte endnu flere indirekte omkostninger over på andre borgere for at optimere deres egen økonomi.

Det er muligt og endda sandsynligt at reguleringen af landbruget ikke er optimal ud fra en samfunds økonomisk synsvinkel, men jeg er 100% overbevist om, at den regulering der trods alt har været har givet en økonomisk netto provenu og frem for alt bevaret en smule af det alle vi der ikke er landbrugere ønsker af den danske natur.

  • 6
  • 4

@Jens Stubbe,

Grundtesen i kronikken er at der skal reguleres på fosfat men ikke på kvælstof.
Efter min mening et naivt udgangspunkt og efter min mening har foreningen "bæredygtigt landbrug" ingen legitimitet når de opfordrer til lovbrud


Det må skyldes at du ikke kender til de videnskabelig facts, som tesen bygger på.
Se f. eks.:
http://en.wikipedia.org/wiki/Redfield_ratio
Som det kan ses, så begunstiges de dårlige algetyper, hvis man nedsætter N-udledningen, hvilket er den metode Miljøstyrelsen har anvendt med stor succes siden 1987.
Tilføres N til algebelastede områder sker der en forbedring af forholdene:
DMU har gennem årene ikke interesseret sig synderligt meget for blågrønalger, der notorisk står for ca. 1/3 af den kvælstof, der findes i Østersøen.
Det er "Bæredygtigt landbrug", der har fundet følgende forskers resultater:
http://www.pnas.org/content/105/32/11254.f...
-
Dansk miljøforskning sover fortsat, derfor er det rart at andre følger en smule med.

  • 7
  • 7

@ Per Hansen!

Du taler mod bedre vidende, når du påstår at DMU/ Miljøministeriet ikke ville anerkende, at Eutrophiske søer ikke kan styres på kvælstoftilførslen. Man har undervist i dette i i hvert fald siden 1985 på universitet på biologistudierne for vandmiljø. Jeg ved også at Professor (Emeritus) Hans Henrik Schierup har udtalt sig om denne sammenhæng. Endvidere har der været lange diskussioner i EU omkring udformningen af vandrammedirektivet. Har har Danmark med DMU og miljøministeriet i spidsen været bannerførere for at underkende EU's forslag om konceptet "One out - All out", der skal forstås på den måde, at hvis ikke alle værdier for næringsstoffer ligger under den vedtagne grænseværdi, så vil en sø ikke kunne opfylde kravene til vandramme direktivet og ikke kunne betragtes som værende "ren" og i økologisk balance. Her har miljøministeriet kæmpet voldsomt for, at der netop godt kunne være en enkelt værdi, f.eks. kvælstof, der overskred de fastsatte grænser, så længe alle de andre som fosfat mm. holdt sig indenfor grænseværdierne. Det netop fordi en eutrophisk sø sagtens kan være i økologisk balance. Ellers ville det kun være oligatrophiske søer, der kunne optages i vandramme direktivet. Og dem har Danmark kun ganske få af.
Så at biologerne i miljøministeriet og hos DMU ikke vil anerkende, at eutrophe søer ikke kan styres på kvælstof er simpelthen forkert.
DMU og Miljøministeriet hævder, at i de indre farvande, hvor hvor vandet er salint, da er kvælstof den styrende faktor, og det falder fint i tråd, hvad der undervises i på universitetet, og hvad de forskellige undersøgelser og analyser siger.

Antagelsen, at blågrønalgen er i konkurrence med almindelige brunalger er også forkert.
Blågrønalgen er cyanobakterier, Aphanizomenon, der for det første er hul og har en luftblære og derfor altid vil flyde øverst og for det andet som bakterie er temperaturafhængig. Årsagen til, at blågrønalgen opblomstrer i sensommeren, er ikke at de andre alger løber tør for kvælstof, men at vandet opnår en tilstrækkelig temperatur til, at blågrønalgen kan vokse kraftigt. Derfor sker det først i juni til september, typisk i sensommeren. I stille vejr opstår der meget store hobe af blågrønalgen, som ses som store plamager i Østersøen. Blågrønalgen er også følsom på salinitet og eksempelvis Nodularia spumigena har sit habitat i Østersøen, der er temmeligt brak. Det er ikke ofte, at den ses ved kysten, men af og til sker det, at store hobe opstår ved sydvendte danske kyster i store koncentrationer. Vi er bange for den, da den er giftig med levergiften nodularin. Den almindelige blågrønalge er ikke giftig på samme måde, men kan i kraftige koncentrationer give influenzasymptomer pga lipopolysaccharider, som bakterien har i cellevæggen.
Det er rigtigt, at blågrønalger i gennem sit kredsløb bidrager med kvælstof til havet i en vis grad. Men igen, da dens vækst er bestemt af temperaturen er dens bidrag til de danske farvande begrænset.

Omvendt er cyanobakterier af mere saltresistente typer i havene omkring ækvator den største kilde til fri ilt på planeten og her er Renfield faktoren betydelig.

  • 7
  • 3

Blågrønalgen er cyanobakterier

Det er vel blågrønalger er cyanobakterier? Det er jo en stor gruppe organismer. Nogle af dem lever i symbiotisk med svampe andre igen med planter.

Cyanobakterier har eksisteret i flere mia år og er meget hårdfør, så den er overalt. Husk det er en fælles betegnelse for mange arter, så den findes i jord, i vand, i klippe og i is. Snævre levebetingelser gælder kun for en enkelt organisme, derfor er det en fejl at kalde det for en alge.

De tilhører ikke planteriget! Det kan en søgning på emnet overbevise om. Som:
http://www.ucmp.berkeley.edu/bacteria/cyan...
http://en.wikipedia.org/wiki/Cyanobacteria

  • 2
  • 1

@Jesper,

Det er rigtigt, at blågrønalger i gennem sit kredsløb bidrager med kvælstof til havet i en vis grad. Men igen, da dens vækst er bestemt af temperaturen er dens bidrag til de danske farvande begrænset.


Prøv at tage stilling til det, jeg skriver. På intet sted har jeg omtalt "eutrophiske søer"!

I tilgift læser du ikke min henvisning til Redfield-konstanten - og springer helt over David Schindlers forskning med at rense søer i Canada. I øvrigt vil jeg henvise til "Bæredygtigt Landbrugs" hjemmeside, hvor der er et fyldigt og veldokumenteret afsnit.

Du er enig i at tildele blågrønalger en vis N-samlende effekt, som dog intet har med deres luftblærer at gøre, de tjener til at holde organismen oppe i overfladen, hvor der er mest atmosfærisk luft opløst i vandet. Den N-samlende effekt i Østersøen er som jeg nævner omkring 1/3 af den samlede mængde, alligevel er denne enorme N-kilde stort set ikke nævnt af DMU/DCE, som kun interesserer sig for de giftige arter. Her benægter man masseforekomster i andre egne end Østersøen, selv om både Mariager Fjord og Århus Bugt har været hjemsøgt - hver gang i år, hvor landbruges N-udledning var meget lille - et forhold du ikke kommer ind på.
Man kunne spørge sig selv om årsagen til at danske miljøforskere sover i timen, det må da være af interesse at se, hvorledes en N-tilførsel til de marine områder vil ændre på algesammensætningen, som påvist i udlandet.
Jeg har set et lille danske eksempel, hvor en civ. ing. strøede salpeter på en algebefængt sø, der blev ren i løbet af 3 uger. Hvor er de danske biologer og forskere henne?
Før N:
http://www.gratisimage.dk/image-0653_4F1F0...
Senere:
http://www.gratisimage.dk/image-4606_4F1F0...

J-. Schmidt har en række billeder fra udløb fra kloakker versus N-holdige vandafledninger, gæt på hvor der store algeforekomster. Alt i alt beviser for at den danske miljøindsats med fokus på nedbringelse af N-tilledningen har slået fejl, som Poul-Vejby så rigtigt har beskrevet.

Hvad betegnelsen "blågrønalger" dækker over er ligegyldigt, alle ved, hvad det dækker over.
Det er deres effekt, der er interessant:
De er uspiselige, derfor falder alle til bunden med den opsamlede kvælstof - i modsætning til grønalger, hvor en stor del indgår i fødekæden og ikke skal bruge ilt til omsætningen, som de 3 DMU-seniorforskere mener i deres iltsvindsbog. Det er en grov fejl.

Blågrønalger leverer ikke ilt til vandmiljøet - men en masse N til vandmiljøet. De begunstiges i væksten ved et lavt N:P forhold, derfor vil en lille N-tilledning fra land begunstige deres vækst selv om du ser ud til at benægte det.
Hvor mange dages forspring der drejer sig om skal jeg ikke kunne sige, her svigter de danske forskere mig. Men heldigvis er der dygtige svenske, amerikanske og canadiske forskere, som kan fortælle noget om det.

  • 6
  • 6

@ Per A. Hansen:

Jeg har set et lille danske eksempel, hvor en civ. ing. strøede salpeter på en algebefængt sø, der blev ren i løbet af 3 uger. Hvor er de danske biologer og forskere henne?

Den internationale videnskabelige litteratur der refereres her i debatten mv. viser det samme i tabeller og kurver, men når man går ind på Per A. Hansens links og ser billederne af et gadekær hvor de opblomstrede alger simpelthen helt forsvinder når algesuppen tilsættes nitrat, får man et klart billede og indtryk af at det er den danske multi-milliard-kroner dyre miljøindsats, der skaber algesuppe-problemerne i stedet for at løse dem, når man i Danmark tror man kan bekæmpe algeopblomstring ved at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet.
Hvorfor er der ikke nogle medier,. f.eks. Ingeniøren, der bringer den slags billeder af algesuppen i et vandmiljø uden tilført kvælstof og det klare vand i et vandmiljø der får tilført kvælstof?

Poul Vejby-Sørensen, som har skrevet den herværende kronik og mange artikler om emnet, bør på et tidspunkt indstilles til f.eks. Nordisk Råds Natur- og Miljøpris.

  • 5
  • 5

@ Per Hansen
Når jeg skriver Eutrophiske søer, betyder det næringsrige søer. Hovedparten af danske søer har et TN til TP forhold på 40 til 1. Altså hovedrige på Kvælstof. I disse søer er fosfat den styrende faktor.

I enkelte andre søer er NP-forholdet lavere en 9 til 1 og i disse søer er kvælstof den styrende faktor. Det samme forhold gør sig gældende i de marine farvande ud for vore østvendte kyster.

Mariager fjord har ikke været hjemsøgt af opblomstring af blågrønne alger men har en høj produktion af planktonalger. Den har været plaget af iltsvind. Iltsvind har intet at gøre med om Kvælstofudledningen samme år har været stor eller ej. Iltsvind sker ved særlige forhold som vindstille i lange perioder med høje temperaturer i et eutrophiseret farvand, altså f.eks i Mariager Fjord, hvor der er ophobet store mængder af organisk sedimentering på bunden. Der opstår mangel på ilt, fordi bakterier i sedimentet opbruger al ilten på at nedbryde det organiske stof. Herefter opstår der anaerob bakteriel nedbrydning, der forstærker iltmanglen bla a pga svovlforbindelser. i sedimentet opstår der så store lommer af metangas, der holdes nede af vandets tryk. Når disse gasser undslipper, sker der det, vi benævner bundvending, der igen forstærker ilt-underskuddet. Den eneste måde at holde iltsvindet nede er at begrænse sedimenteringen af organisk materiale. Det kan man kun gøre ved at begrænse næringsstofgrundlaget for de fritflydende alger, så der ikke er så mange af dem. Da NP forholdet i de indre farvande er under 9 til 1, er det kvælstoffet, der er styrende, og derfor er det kvælstoffet, vi må reducere.
Miljøpolitikken handler altså vore indre marine farvande og ikke om søer.

Omkring dit lille danske eksempel vil jeg kommentere følgende og stille en række spørgsmål

billede 1 af dammen med alger flydende på vandet er meget uskarpt.

Jeg antager, at der er tale om blågrønalger, uden at jeg kan verificere det ud fra billedet.

Hvor tror du, algerne forsvandt hen efter Salpeterbehandlingen? Løftede de bare skørterne og spænede op af vandet?
Hele jeres tese om blågrønalgerne bygger på, at de er i konkurrence med andre alger og kan kun opblomstre, når Kvælstoffet er lavt, fordi de andre alger ikke kan følge med pga mangel på N.
Hvis den tese skal holde hjem, hvad kom så i stedet for blågrønalgerne? Vandspejlet er jo frit på billede 2! Kvælstof er jo ikke giftigt for en organisme, der lever at kombinere kvælstof med kul og andre mineraler til sukkerstof. Så hvis ikke der er andre alger, der har overtaget pladsen, hvorfor skulle tilsætningen af salpeter så virke rensende?

Han skriver, at kvælstofindholdet er 0 ved billede et. Hvordan ved han det? Har han målt det?
Jeg har endnu til gode at møde et glas drikkevand med N værdien 0!

fosfatværdien på 53 Mikrogram/l er tæt på grænseværdien for rent vand. Hvor har han den den måling fra? Hvis den er korrekt, er dammen ikke overforsynet med fosfat.

Hvad er sommersigtsdybden i dammen? Jeg ser et par nøkkeroser i billedet, så jeg antager, at den er til bunden. Jeg ser heller ingen siv eller dunhammer på billedet. Det får mig til at tro, at dammen faktisk ikke er eutrophiseret, i hvert fald før gutten smed 50 kg salpeter i den.

Hele humlen i det her er det faktum, som I miljøfornægtere ikke er ret glade for at vedkende jer, nemlig, at blågrønalgen kun har fotosyntese og navnet "alge" til fælles med de andre algearter fra planteriget.
blågrønalgerne er temeraturfølsomme. De formerer sig kun, når der er over 24 grader celsius. mellem 22 og 24 grader danner de hvileceller, der synker ned på bunden og afventer gunstige temperaturer.
De har en luftlomme, der sikrer, at de flyder øverst - Over de almindelige alger, der ikke har denne smarte feature.

Så her er, hvad der er sket.
En periode med varmt vejr har opvarmet vandet i dammen til over 25 grader i overfladen. Det har fremkaldt opblomstringen af blågrønalgen, der altid er til stede. Lige før eller omkring tidspunktet, hvor manden smider sin salpeter i dammen, skifter vejret til skyet og temperaturen daler til ned under de 22 grader i dammen. Blågrønalgerne stopper formeringen og danner hvileceller. I løbet af de tre uger har algen gennemlevet sin livscyklus, dør og synker til bunds. Nu er overfladen igen fri fordi der ikke er opformeret nye alger til at afløse de gamle, der dør.
Det havde intet at gøre med Salpeteren.

I øvrigt leverer Cyanobakterier ikke ilt til vandet men til atmosfæren. Det er en funktion af fotosyntesen.

Du kan læse mere om blågrønalger her:
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-mynd...

  • 5
  • 2

Jeg er ikke fagligt uddannet inden for emnet, så jeg nøjes med at udtale mig om det, jeg her set med mine egne øjne.

For at få proportionerne på plads fandt jeg engang et gammelt skoleatlas frem, og målte arealerne med afstrømning til Østersøen og Kattegat op, og jeg fandt ud af, at Danmarks afstrømning til området var mindre end 5%, snarere 2%, af den samlede. Det kneb nemlig for mig at forstå, at Tryggevælde Å og Gudenåen skulle have den altødelæggende indflydelse på de indre danske farvande. Jeg havde jo fisket i fx Göta Elv ovenfor Trollhättan, hvor vandet i denne mægtige elv med vandføring meget større end de danske vandløb tilsammen, var tykt af pulp fra træ- og papirindustri. Betød det ikke meget mere?

Engang blev der sat en kvadratnet undersøgelse i gang, for at afsløre, hvor meget nitrat der flød ud fra dyrket jord i forhold til naturarealerne. Oh ve og skræk – det viste sig, at udsivningerne var omtrent ens. Det passede fint med de mange klare småsøer jeg havde observeret i intensivt dyrket natur. Jeg havde aldrig set forurening, uden at en ensilagebeholder eller lignende havde lækket direkte ned i vandet.

At fosforen er den store synder, så jeg tydeligt sidst i halvfjerdserne, hvor forureningen fra Haderslev fjord strakte sig mindst halvt ud i Lillebælt med total ændring af floraen til følge. Da vandet blev renset vendte den oprindelige bundflora tilbage, og vandet blev klart igen.

Så set i lyset af ovenstående vil spørge om, hvad de miljøkyndige mener, der skal ske med dansk landbrug, for at ændre væsentligt på miljøtilstanden i de indre danske farvande, hvor mindst 95% af næringsstofferne stammer fra Østersøen og resten fra Nordsøen? Tror man at en flytning af dansk produktion til Polen vil ændre på noget? Har miljøfolket mon nogensinde sejlet på bælterne og set hvilket enormt vandskifte der er? Langt ind i de smalle fjorde?

Inden for mit fagområde har vi altid opereret med sensitiviteter. Kan vi få at vide, hvad sensitiviteten på vandmiljøet hidrørende fra landbrugets kvælstof er? Jeg gætter på så nær nul, som man kan komme i virkelige systemer.

  • 6
  • 5

Jeg skal prøve at udrede dine betragtninger.
Næringsstofferne spredes ikke jævnt ud i havet. Koncentrationerne er langt større ved udløbene af åerne, der transporterer næringstofferne ud i havet. Ulykkeligvis, kan man sige, så løber de fleste af vore åer ud i indelukkede farvande som fjorde og bugter. Det skyldes, at Danmark er skabt af istidens smeltende kappe. Det er netop smeltevandsstrømme, der typisk har formet vort landskab og fjorde.
Derfor er næringsstofforurening forholdsvis lokal. Algerne i lighed med andre planter udnytter næringsstofferne der, hvor de er tilgængelige.

Omkring træpulp forureningen af Göta Elv, hvilket er noget svineri, gælder der følgende.
Træpulpen er flydende, og føres forholdsvis direkte ud i Kattegat og ikke gennem en fjord, hvor vandet bremses op. Træpulpen er tilmed organisk materiale, der ikke direkte kan udnyttes af floraen, men først skal nedbrydes af bakterier. Da den er flydende, kan bakterierne ikke komme til det, førend solen har nedbrudt materialet så meget, at det opløses eller synker til bunds. Først her kan bakterierne tage over og nedbryde træmassen til mineraler. Af samme årsag er forureningen fra elven ikke lokal på samme måde som næringsstofudledningen.

Der findes klare og rene småsøer typisk i det gamle hedelandskab, hvor der dyrkes uhæmmet klods op af søen uden at der er problemer, hvilket kan virke fuldstændigt besynderligt. Det skyldes, at søen står i direkte forbindelse med kalken i undergrunden.
Langt de fleste vandhuller og damme og småsøer i Danmark er stærkt eutrophiserede.

Fosfor er et næringsstof planterne skal bruge på linie med alle de andre næringsstoffer. Fjerner man blot et af dem, vil planter ikke kunne gro. Hele polemikken drejer sig om, at forskellige vandmiljøer har forskellig sammensætning af næringsstofferne. Hele konceptet med vandmiljøpolitikken er, at skrue ned for det næringsstof, der er mindst af i forhold til det, planterne skal bruge.

Uanset hvad, så er det en lappeløsning på mange årtiers hensynsløs opretning af åsystemer, afdræning af lavbundsjorder og overgødskning.
Den rigtige løsning er at gendanne de afvandede områder, flytte intensivt jordbrug ud af ådalene og bruge dem til græsning af kvæg og andre husdyr. Åerne skal have lov at finde deres naturlige lejer igen, og vinterovesvømmelser af ådalene skal være helt naturlig.

Omvendt, så kan landbruget på de høje jorder få lov at gødske som de vil forudsat, at drænvand fra jorderne får lov at løbe over engjorderne i stedet for i grøfter og bække.

Så skal der bare tid til, for at vore fjorde og bugter retter sig og får en naturlig flora og fauna igen.

Tænketanken concito har været inde på nøjagtigt det samme regnestykke, og der er faktisk ræson i det, men hvordan man gennemfører en så stor omfordeling, er et større problem. Det er ca 700 km2, der skal opkøbes. og udlægges til ekstensiv græsning og høstslet.
70.000 ha. eller ca 8,5 mia kr ved vore dages jordpriser. Med fri hænder kan de tilbageværende jorder snildt yde 15% mere og dermed dække for udbyttet fra det afståede areal.
8,5 mia kr. Det er faktisk kun en spørgsmål om politisk vilje. Det planlagte køb af kampfly til det danske forsvar er væsentligt dyrere. Faktisk dobbelt så dyrt!

  • 5
  • 1

Der findes klare og rene småsøer typisk i det gamle hedelandskab, hvor der dyrkes uhæmmet klods op af søen uden at der er problemer, hvilket kan virke fuldstændigt besynderligt. Det skyldes, at søen står i direkte forbindelse med kalken i undergrunden.

Kalk i hedelandskab? Er du på Møn? Heden i Jylland er ikke rig på kalk, men er sur.

Omvendt, så kan landbruget på de høje jorder få lov at gødske som de vil forudsat, at drænvand fra jorderne får lov at løbe over engjorderne i stedet for i grøfter og bække.

I betragtning af hvad drænvandsundersøgelserne viser, er dette skudt over målet. Hvordan med vejgrøfter, der jo også afvander?

Lige nu har vi en helt speciel Dansk fortolkning af et vandløb, der indbefatter grøfter og det der fra naturens hånd er tørlagte store dele af året. Dertil har vi en rigid ordning der pålægger randzoner, også på robust jord. Hvordan? Fordi arealer op til tørre grøfter 20-80 meter over nærliggende ådal, skal have randzoner.
Alle er enige om at specielt disse randzoner ikke vil forbedre "vandløbets" kvalitet. Årsagen er jo at alt for mange "vandløb" er forkert klassificeret.

Så skal der bare tid til, for at vore fjorde og bugter retter sig og får en naturlig flora og fauna igen.

Når problemet ikke er erkendt, hjælper det ikke at sætte kikkerten for det blinde øje.

  • 4
  • 6

@ Jesper Nielsen
Du fremfører at det er store opblomstringer af grønalger og efterfølgende sedimentering (og bundvending og nedbrydning) der medfører iltsvind i marine farvande.
Så vidt jeg kan se, er dette ikke i modstrid med at det er lavt N/P forhold der skaber problemer.
Kiggede igen på en tidligere kronik fra Poul Vejlby Sørensen
http://ing.dk/blog/myte-kvaelstof-er-vandm...
samt kommentarer:
Nyere forskning har vist, at lavt N/P forhold får algecellerne til at dele sig hurtigere; cellerne bliver mindre, har lavere proteinindhold, dør hurtigere og indgår i mindre grad i fødekæden, men flyder i stedet rund og gør vandet uklart og i sidste ende kan de skabe iltsvind.
Forøget N/P forhold fører (selv hvor både N og P er steget) i marine farvande til en mindre algebiomasse. (Men måske ikke nødvendigvis mindre algebiomasseproduktion).
Blågrønalger sidst på sommeren skulle være et symptom på lavt N/P forhold. Men det er ikke (kun) blågrønalgerne der skaber problemerne forårsaget af for lidt kvælstof.

  • 3
  • 4

"Det er ca 700 km2, der skal opkøbes. og udlægges til ekstensiv græsning og høstslet.
70.000 ha. eller ca 8,5 mia kr ved vore dages jordpriser."

For mig lyder din agenda derhen, at staten skal opkøbe al natur og drive den. Det er jo noget de røde i folketinget har arbejdet på i årevis: "Stjæl bøndernes herlighedsværdier og giv dem til folket". En passende undskyldning kan man jo altid finde.

Er Danmark blevet så uciviliseret?

  • 1
  • 3
  1. Gennem de sidste 60 år har man kunnet konstatere en 100% korrelation mellem byers og dambrugs udledning af fosfor og forureningen i ferskvand og indre farvande. Alle der har færdedes i naturen har observeret det.

  2. De steder, hvor man har renset spildevandet og lukket dambrug og eventuelt fjernet depoter af fosfor, er forureningstilstanden tilbagevendt til forholdene fra før 50-60erne.

  3. I de indre farvande kunne man tilbage midt i 70’erne se, hvorledes bla. bladhinde i brakvandet og strengetang i de indre farvande fortrængte ålegræs og brunalger som klørtang og blæretang. Den udvikling er vendt.

  4. Selvom landbruget har nedsat N-gødningsforbruget drastisk, er der ikke konstateret ændringer i det marine miljø af den årsag.

  5. Stort set hele næringsstoftilførslen til de indre farvande kommer fra andre lande med langt svagere krav til udledning af næringsstoffer. Fx rummer Østersøen enorme depoter af fosfor stammende fra papirindustrien.

  6. Undersøgelser har vist, at udsivningen af kvælstof fra naturområder er stort set den samme som fra intensivt landbrug.

  7. Stort set kun Danmark (som jeg har kunnet læse mig til det) ser N som det begrænsende stof, og forsøg, som man let ville kunne efterprøve i Danmark (men af ”uransagelige” grunde ikke udfører), viser at tilførsel af N forbedrer forureningstilstanden.

  8. Sagen har været klart politisk fra dag 1. Den startede med et påfaldende navnesammenfald mellem den ene fisker af døde jomfruhummere og en vandmiljøchef i Århus.

  9. Der har altid forekommet iltsvind. Vandløb, søer og fjorde samler fosfor fra fx nedfaldent løv, og deponerer det steder, hvor vandet står stille. Fx Mariager fjord. Iltsvind i fx Limfjorden har været beskrevet igennem hundreder af år.

  • 4
  • 3

Du fremfører at det er store opblomstringer af grønalger og efterfølgende sedimentering (og
bundvending og nedbrydning) der medfører iltsvind i marine farvande.
Nej, Jeg siger ikke noget sådant. Blågrønalgen spiller kun en lille rolle i sedimenteringen. Hovedparten er almindelige alger som grønalger, brunalger m fl. Altså kvælstof-i-vandet-afhængige alger.
Eksempelvis, så er den kraftige sedimentering ved Kalvø typisk brunalge, der blæses sammen ved kysten i pålandsvind og bundfælder, når vinden vender.

   Nyere forskning har vist, at lavt N/P forhold får algecellerne til at dele sig hurtigere; cellerne bliver     
   mindre, har lavere proteinindhold, dør hurtigere og indgår i mindre grad i fødekæden, men flyder i   
   stedet rund og gør vandet uklart og i sidste ende kan de skabe iltsvind.

Har du nogen dokumentation for denne påstand?
Alger ædes enten af dyreplankton eller dør naturligt og nedbrydes af bakterier. Ingen af disse dyrearter har den nødvendige mobilitet til at sortere i fødegrundlaget.

   Forøget N/P forhold fører (selv hvor både N og P er steget) i marine farvande til en mindre    
   algebiomasse. (Men måske ikke nødvendigvis mindre algebiomasseproduktion).  
   Blågrønalger sidst på sommeren skulle være et symptom på lavt N/P forhold. Men det er ikke (kun)     
   blågrønalgerne der skaber problemerne forårsaget af for lidt kvælstof.

Antagelsen at der er forbindelse mellem Blågrønalger og mængden af N i vandet er forkert.
Der er sammenfald i tidspunktet for opblomstring af blågrønalger og nedgang i N i vandet, fordi blågrønalgen er temperatur-afhængig. Den kan ikke formere sig under 24 grader celsius.
Man ser kun opblomstring af blågrønalgen i varme somre. Derfor er dens påvirkning af vandmiljøet omkring det Danmark væsentligt mere begrænset, end I gerne vil gøre den til. Så længe vandet er under 24 grader i overfladen, ser I ikke blågrønalger. De ligger på bunden i form af hvileceller.
Sammenfaldet med nedgangen i N skyldes, at den almindelige alge har kunnet formere sig siden april, hvor der har været lys nok til fotosyntesen.

Problematikken med for megen næring i et givent miljø er, at de planter, der er i stand til at omsætte næringsstofferne hurtigt til vækst, vinder over langsommere og mere nøjsomme planter.
Dermed ændres naturen til en monokultur, hvor antallet af plantearter indskrænkes, dernæst antallet af insekter og slutteligt antallet af dyrearter, der lever af insekterne og deres predaktorer.
I næringsfattige miljøer er antallet af arter langt større, fordi konkurrencen om næringsstofferne er større.
Eksempelvis så vil man i en kornmark finde måske 10- 12 arter af insekter og tre fire arter af fugle, der drager fordel af kornmarken. I ørkenen ved Råbjerg Mile er der til gengæld flere hundrede arter af insekter og mange forskellige planter og et væld af fuglearter.

Det handler om biodiversitet i naturen.
Meget næring = masser af en art
Kun lidt næring = få af mange arter

  • 4
  • 1

@ Jesper Nielsen :

Blågrønalgen spiller kun en lille rolle i sedimenteringen. Hovedparten er almindelige alger som grønalger, brunalger m fl. Altså kvælstof-i-vandet-afhængige alger.


Ok, så har jeg ret i, at du mener det er 'rigtige alger' (og tang) altså ikke blågrønalger der skaber iltsvind i marine farvande.
Jeg argumenter for at denne holdning ikke er i modstrid med at for lavt N/P kan skabe iltsvind.
Dit (eget) forslag om at mindske N-indholdet argumenter du for med

http://ing.dk/artikel/kronik-ida-auken-beg... :
"Den eneste måde at holde iltsvindet nede er at begrænse sedimenteringen af organisk materiale. Det kan man kun gøre ved at begrænse næringsstofgrundlaget for de fritflydende alger, så der ikke er så mange af dem."

Men netop de fritflydende (grøn)algers sedimenteringn kan i følge linket modvirkes ved at øge N/P.
For lavt N/P får de fritflydende alger til at udvikle sig anderledes, så mere af algemassen dør og falder ned, før den bliver spist.

Nyere forskning har vist, at lavt N/P forhold får algecellerne til at dele sig hurtigere; cellerne bliver
mindre, har lavere proteinindhold, dør hurtigere og indgår i mindre grad i fødekæden, men flyder i
stedet rund og gør vandet uklart og i sidste ende kan de skabe iltsvind.
Har du nogen dokumentation for denne påstand?
Alger ædes enten af dyreplankton eller dør naturligt og nedbrydes af bakterier. Ingen af disse dyrearter har den nødvendige mobilitet til at sortere i fødegrundlaget.


Det følger af linket at N/P virkningen på algekvaliteten og levetiden kan dokumenteres.
Der beskrives også et marint forsøg, der viste at N/P-stigning førte til mindre algebiomasse (selvom både N og P indhold steg).

Det virker da sandsynligt at hvis algemaden har dårlig kvalitet spiser vokser og formerer dyreplanktonen sig mindre.
Måske ligger den endda og halvrådner noget tid, før den synker til bunds, og når ikke at blive spist mens den er egnet .
Eller algerne er sværere at få fat fordi de mindre (men flere).

M.h.t iltsvind er pointen, at hvis algen dør og falder ned (uanset hvor hurtigt) i stedet for at blive spist, øges risikoen for iltsvind.

Det handler om biodiversitet i naturen.
Meget næring = masser af en art
Kun lidt næring = få af mange arter


Det lyder fornuftigt.
Men hvilke alger i det marine miljø mener du er truet af kvælstof udledning?

  • 2
  • 0

Men netop de fritflydende (grøn)algers sedimenteringn kan i følge linket modvirkes ved at øge N/P.
For lavt N/P får de fritflydende alger til at udvikle sig anderledes, så mere af algemassen dør og falder ned, før den bliver spist.


Well, hvis den dør i stedet for at formere sig, har vi jo opnået det, vi ville!

Jeg har fulgt dit link til Poul Vejlby-Sørensens artikel.
Poul Vejby-Sørensen er cand.agro. og konsulent i erhvervsorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Allerførst kan manden ingenlunde kaldes upartisk og han er tydeligvis ude i det ærinde at fremme de interesser, der ønsker at få fjernet de danske begrænsninger uanset effekten af økonomiske hensyn.
Dernæst nævner han en undersøgelse uden at præsentere nogen form for dokumentation eller i det mindste en henvisning til de nævnte undersøgelser.
Man kan ikke andet end at betragte "skrivet" som et partsindlæg.

Jeg har en vifte af biologer til min rådighed på grund af mit arbejde med reetableringen af Kolindsund som sø. Både nogle, jeg kender personligt, men også AAU står velvilligt til disposition for vore forespørgsler. Alle ryster de på hovedet af en sådan påstand. I EU's miljøkontorer eller i miljøministeriet er de heller ikke enige med jer.
Når anerkendte forskere skriver doktordisputaser om næringsstofbalancen, dens indvirkning på det marine miljø, flora og fauna, bakket op af tidligere forskning, både nationalt som internationalt med klare kildeangivelser, og undervisere/forskere underviser kommende biologer på universitet om sammenhængen, så vil jeg mene, at I tager offerrollen pænt meget for langt, når I påstår, at man bevidst og med hensigt underviser nye biologer i noget forkert.

I betragtning af sagens alvor for landbruget - Det handler trods alt om mange penge, man kunne tjene - Så ville jeg, havde jeg en sådan en rygende revolver i form af "dokumenterede undersøgelser". rende forskerne dørene ind med undersøgelserne under armen med alle de interessante passager streget op med markerfarve og indekseret. Der ville ikke være en dansk biolog uden en kopi af materialet.
Endvidere ville jeg, hvis ikke det hjalp, entrére med undersøgelser foretaget af uafhængige laboratorier på dansk grund og offentliggøre resultaterne overalt i dagspressen. Der er ingen tvivl om, at landbrugsorganisationerne vil stå i kø for at finansiere sådanne undersøgelser, hvis der er noget som helst håb om, at de kan imødegå og anfægte miljøpolitikken effektivt. Dagspresssen vil labbe det i sig som fløde for en kat.
Men i stedet vælger han at poste et læserbrev på Ing.dk!

Hallo - Tænk lidt over det!

Angående jeres postulater om at det er fosfat fra byerne, der er årsag til ubalancerne i vandmiljøet, så er fosfatudleningen forlængst under kontrol. 90% af alle husstande er tilsluttet kommunale rensningsværker. Fosfat er forsvundet helt fra vaskemidler, og intet er lettere på et rensningsanlæg end at fjerne fosfat. Ældre anlæg udfælder fosfaten med jernsalte eller aluminiumssalte. De nyere fjerner fosfat biologisk ved en bakteriel proces. De sidste 25 år har vi i stigende grad håndteret fosfaten, fordi kravene til rensning er øget løbende. Det øvrige samfund har gjort de nødvendige investeringer for at begrænse udledningen. Det er en forældet påstand!.
Jeg hører også regelmæssigt sundbønder fortælle om, hvordan lort render over og urenset ud i Kolindsunds sydkanal fra Kolind renseanlæg. Det VAR også rigtigt - i 1999! Renseanlægget har været nedlagt de sidste 13 år, og al vandet fra Kolind by sendt helt uden om Kolindsunds afvandingssystem via trykledninger til et stort moderne renseanlæg ved Fornæs og ud i Kattegat. Alligevel taler de om lortet, som om det stadig sker.

Angående hvilke alger, jeg mener, er truet i det marine miljø, så er det hele puljen af befæstede undervandsplanter, som f.eks ålegræs, blæretang og andre planter, der er afhængig af, at sollyset kan nå dem, hvor de er. Godt nok er blæretang meget robust over for algesuppen, da den rækker op i overfladen med sine luftfyldte blærer, men den bliver trængt af den medfølgende sedimentering, der dækker de sten, blæretangen skal bruge som forankringspunkt. Ved Kalvø er de før så brede tangskove foran på øen (mod øst) mere end halveret på under 15 år. Min stenstrand, der har ligget der siden istiden, er ved at drukne i organisk mudder fra døde strandede brunalger. De blæses ind mod stranden, hver gang der er pålandsvind.

  • 4
  • 3

Jesper Nielsen. Jeg synes dine første indlæg vidnede om en vis faglig indsigt og vilje til at drøfte sagligt. Men nu begynder også du, at angribe manden i stedet for bolden, hvilket desværre er udbredt i branchen. Efter at have rundet min uddannelse og samarbejdspartnere kører du videre:

”Allerførst kan manden ingenlunde kaldes upartisk og han er tydeligvis ude i det ærinde at fremme de interesser, der ønsker at få fjernet de danske begrænsninger uanset effekten af økonomiske hensyn.
 Dernæst nævner han en undersøgelse uden at præsentere nogen form for dokumentation eller i det mindste en henvisning til de nævnte undersøgelser. 
Man kan ikke andet end at betragte "skrivet" som et partsindlæg.”
Hvordan synes du en sådan diskussion kan karakteriseres? Den er ikke saglig, vel?
Jeg skal undlade at konkretisere, hvorledes biologer igennem tiderne har drevet mere politik end forskning. Læs min kronik i Jyllands-Posten af 10/7.

Hvis du går ind i min tidligere kronik i Ingeniøren er der også henvisninger. Og jeg kan skaffe mere dokumentation af N/P forholdets (og hele støkiometriens) store indflydelse på fødenettet. Det er kompliceret. For kompliceret til at iværksætte milliardstore indgreb uden at kende til emnet.
Toppen af DMU/DCE nægtede at deltage i en konference, hvor vi fløj internationale topnavne ind. Hvorfor tror du?

Hvis du vil have uddybet eller dokumenteret nogle af mine 8 punkter i kronikken, så vær konkret. Som du selv siger er det ikke småpenge, det drejer sig om – hverken for erhvervslivet eller for samfundet!

  • 5
  • 4

Jeg har ingen problemer med agronomer og landbrgskonsulenter. Jeg benytter mig glad og gerne af deres oplysninger og viden om landbrug, teknik og udbytte mm. Men jeg indrømmer gerne, at jeg har det svært med en organisation som "Bæredygtigt Landbrug", der går så langt som at opfordre til ulovligheder. Bæredygtigt landbrug er blevet kendt for at være den mest rabiate af landbrugsorganisationerne.

For at vende tilbage til de omtalte undersøgelser, så er jeg ikke interesseret i oplysninger fra undersøgelserne, men kun hele undersøgelsen. Man kan ikke drage konklusioner af løsrevne informationer.

Et spørgsmål, der trænger sig på, når I hævder, at mere kvælstof vil virke oprensende, og når en mand ligefrem går så vidt at smide 50 kg salpeter i et gadekær, der iøvrigt ikke er synderligt eutrophiseret: Hvorfor har så over halvdelen af danske søer, der er næringsrige, problemer, når de har en TN/TP balance på 40 N til 9 P? Tesen gælder da øjensynligt ikke i ferskvand. De tidligere amter og nu kommunerne bruger millioner på at opfiske skidtfisk og begrænse fosfat fra oplandet. Det burde jo ikke være nødvendigt, når der er så rigeligt med kvælstof til at rense vandet.

Jeg kan sagtens forstå, at DMU/DCE har afvist at sende et par folk til en sådan konference bestående hovedsageligt af utilfredse landmænd, og hvad I ellers har fisket op.
Det ville da være at gå ind i løvens hule med en friskslagtet kylling spændt om livet.
DMU villle ikke være interesseret i at give en så ensidig konference legitimitet ved deres tilstedeværelse uden mulighed for at have nogen indflydelse på konferencen.

Jeg er omvendt sikker på, at tog I ud til DMU med undersøgelserne under armen til en kop kaffe, ville de med glæde læse den og evt. følge op på dens resultater.
Og ikke mindst forskerne på Aarhus Universitet vil med sikkerhed være parat til at gå ind i undersøgelserne og se, om det har noget på sig.

Det står jer frit for at tage kontakt til universiteterne og snakke med fagfolk derinde.
De lever at forske og undervise, så kan de bevise noget nyt og revolutionerende, så vil de ikke gå af vejen for tage handsken op. Slet ikke hvis I også er i stand til at finansiere undersøgelserne. I betragtning af de penge, der er på spil, burde det være en smal sag at rejse midler til undersøgelserne blandt landbrugsorganisationerne.

Omvendt, så er linjen som miljøministeriet og DMU står for anerkendt og brugt over hele verden, så når I hævder, at det er en biologisk/politisk konspiration mod det danske landbrug, så er denne konspiration altså verdensomspændende.
Her må man spørge sig, hvorfor? Det er et fåtal lande i verden, der har de problemer omkring vandmiljøet som Danmark, fordi Danmarks landskab som "Istidsland" er ret unik med de dybe fjorde og megen grundvand, tykke muldlag og mange åer. Lande som Tyskland, Frankrig, Holland og Spanien har ikke de samme problemer, fordi de udleder al deres næringsholdige vand direkte ud i Atlanten og Middelhavet via meget vandrige floder, der sørger for at opblande næringstofferne langt ud land. Her er det blot en dråbe i havet, selv om de gødsker løs. Hvad interesse har biologerne i at knægte landbruget, hvis det ikke volder skade på de omtalte miljøer? og hvorfor skulle international forskning bakke op om de danske biologer?
Der hopper kæden af for mig, når en snæver interesseorganisation påstår, at der er tale om en international konspiration af biologer og politikere uden at fremlægge klare beviser for noget sådant, mens vi andre tydeligt kan se, at vore vandmiljøer rundt omkring er i voldsomt forfald.

Jeg har klart og tydeligt givet mit klare bud på, hvordan man kan redde både de marine og de ferske vandmiljøer i Danmark og støtte landbruget i dets tilbageværende form.
Intensivt landbruget skal ud af de 700 km2 lavbundsjorder i Ådalene, åerne skal igen slynges frit og vinteroversvømmelse af engene igen være normen. Engene skal græsses fra forår til efterår og altså anvendes til kødkvæg, mælkeproduktion og fårehold. Gødskning på lavbundsjorder er ikke tilladt.
Omvendt skal det resterende landbrug på højjorderne have lov til at gødske og drive deres jorder uden forbehold.
I praksis vil det betyde en nettofremgang for landbruget, da afgrødetabet fra lavbundsjorderne dækkes af det forbedrede udbytte af højlandsjorderne, mens der stadig er udbytte fra lavbundsjorderne i form af animalske produkter. Ganske vist er der åbne spørgsmål som parasitbekæmpelse og arbejdstid versus udbytte på malkekvæg. Her tror jeg, at teknologien kan hjælpe med mindre åbne automatisk malkestalde/anlæg ned til engen. Jeg forestiller mig en løsning, hvor staten ejer arealerne og stiller dem frit til rådighed for landmændene mod, at de garanterer for afgræsning fra 1. april til 1. oktober. Et kvæglandbrug på kanten af en ådal kan f.eks have størstedelen af sin jord i engene uden at skulle betale renter af lån eller jordleje og egne jorder på højlandet bag ådalen til at producere vinterfoderet på. Med den korrekte markedsføring kan man også opnå bedre kødpriser på fritgående overdrevskvæg.

Ved at sno åerne igen får vi iltet vandet langt bedre, vi sparer fosfatudledningen fra de tunge jorder i ådalene, vi bundfælder fosfat og denitrificerer vandet ved vinteroversvømmelserne og gødsker samtidigt engene på den måde, så græsset stadig er frodigt og saftigt til kvæget. Det vil mindske næringsstoftilførslen i de indre marine farvande og styrke landbruget under et. Opkøb af jorderne bør ske hovedsageligt i forbindelse med generationsskifte, og vil kunne gennemføres i løbet af 15-20-25 år.

Resultatet vil være en meget rig biodiversitet både til lands og til vands. Plantearter, insekter frøer, fugle, fisk og mange andre ater vil stortrives i et sådant Danmark. Vi vil få vores natur tilbage uden at det er sket på bekostning af landbruget under et. De enkelte landmænd vil få bedre mulighed for rentabilitet, og da opkøbene skal ske hovedsageligt under generationsskifte, vil der opstå noget nyt på baggrund af det gamle.
Se det er klog landbrugspolitik! Man dyrker i overensstemmelse med landskabet og de naturgivne forhold i stedet for at lave om på dem.

  • 2
  • 6

Hvorfor i alverden skal staten eje folks jord? Tror du at staten er særlig god til at drive virksomhed uden at forurene, og hvad får dig til at tro det? Sovjetunionen?

Og resten er af samme skuffe. Se nu og få givet os forklaringen på at Hald Sø er ren og klar, og Søndersø og Nørresø er møg beskidte. Tak. Og så alt det her pjat med dig og dine forskere - de er sgu af samme ringe og politiske kaliber som klima alarmisterne.

Er det det kommunistiske sammenrend i DN du repræsenterer?

  • 5
  • 2

Nej, Staten skal ikke drive landbrug eller virksomhed. Meningen med opkøbet af lavbundsjorderne er, at sikre lodsejerne fuldgod erstatning for deres jord. Ved i udstrakt grad at vente på et generationsskifte sikrer man også at det ikke griber for voldsomt ind i deres dagligdag og virksomhed.
Ideen bag at staten ejer jorden i ådalene, er konsekvens bag kravet om uopdyrket eng og forbud mod gødskning. Landmænd, der låner jorden af staten som forbryder sig mod kravene vil miste brugsretten til jordene, der så lånes til en anden.
Ideen bag, at det skal være gratis for landmanden at opnå brugsret over engjorder i ådalene, er at gøre kvægdrift på de skærpede betingelser rentabel.
Kødkvæg er ingen god forretning i dag, men med vel tilrettelagt markedsføring, gratis foder i 2/3 af året og ingen udgifter til jordpleje, dræn, renter osv, bør det være muligt at få en rentabel drift ud af det.
Samtidigt vil det øvrige landbrug opleve, at det slipper for stort set alle de restriktioner, der blevet pålagt dem.
Hvad er der galt i dette scenarie? Den nuværende lodsejer får lov at fortsætte som før, indtil pensionsalderen og får erstatning for jorden. Andre får lov at låne jorden gratis mod at opfylde kravene og resten af landbruget slipper for begrænsningerne i gødningsmængderne.

Jeg kender ikke Hald sø eller Søndersø eller Nørresø.
Jeg kan sige, ud fra hvad jeg kan læse mig til om Hald sø, at den ikke har været uden problemer.
Man har standset stort set alle næringsstofudledninger til søen både fra landbruget og fra spildevand, og man har nedlagt 4 dambrug. Og søen har fået ilt ført til bunden gennem flere år. I dag er tilstanden meget bedre, men der tilføres stadig ilt i efteråret frem til, at springlagene forsvinder.
Hald sø er kun ren pga en stor indsats fra kommunen og det tidligere amt.
Om de andre søer er jeg i tvivl om, det er Viborg Nørresø og Søndersø, du omtaler.

At du trækker en hel stand hen over en kam og påstår dem af samme ringe og politiske kaliber som klima alarmisterne, så længe de ikke bare giver dig ret, vidner mere om dig end om biologerne.
Jeg finder det yderst ringe og lemfældigt at tillægge dem over en kam en politisk observans.
Så er man jo ikke hår bedre end konspirationsteoretikere.

Og nej, jeg er end ikke medlem af DN.

  • 2
  • 4

Langs de danske åer bor bønder, som her boet der i generationer. Gårdene går i arv stadigvæk. Hvorfor? Fordi folk elsker engen, hvor de har dyr gående, og åen, hvor de som ejere har fiskeretten. For dem er engen ofte meget mere værd end resten af jorden. Og den vil du, med et falsk påskud stjæle, fra dem.

Ja - du har ingen forklaringer, alle dine forskere til trods. Og ved du hvad: Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men jeg kender lusene på travet.

  • 4
  • 1

@ Jesper Nielsen

Antagelsen at der er forbindelse mellem Blågrønalger og mængden af N i vandet er forkert.

Du benægter simpelthen helt almindelig kendt og grundlæggende viden på området. Se f.eks. resultaterne i den flere gange citerede canadiske undersøgelse, hvor man påviser at reduktion af kvælstoftilførsel ikke påvirker algeopblomstringen. I den undersøgelser påvises det, at de alger der blomstrer op når der ikke tilføres kvælstof til vandmiljøet fortrinsvis er de blågrønne alger (cyanobakterier). Det fremgår klart af både figurerne og teksten.
Se "Eutrophication of lakes cannot be controlled by reducing nitrogen input: Results of a 37-year whole-ecosystem experiment" http://www.pnas.org/content/105/32/11254.f... .

Jeg forstår ikke hvorfor du deltager med så mange ord i en videnfunderet debat om et emne, hvor du tilsyneladende ikke har læst den helt basale litteratur. Når du desuden udtrykker en nærmest hadefuld holdning til f.eks. Bæredygtigt Landbrug og andre som ikke deler dine holdninger/fordomme (selvom de andre tydeligvis har sat sig ind i den videnskabelige litteratur) bliver det ødelæggende for debatten.

Det virker som om du gerne vil forsvare den danske vandmiljøforskning og vandmiljøpolitik, men gad nok vide hvad forskerne og politikkerne synes om en forsvarstale, der er helt ude af trit med den internationale viden på området og et af dine hovedvirkningsmidler derudover handler om at nationaliserer en stor del af dansk landbrug (?) - hovedparten af den forurening med kvælstof og fosfat mv. vi i dag har selv i de danske farvande kommer fra lande hvor man netop nationaliserede landbruget og industrien. Men også dengang landbruget var statsdrevet i disse socialistiske idealstater var der folk der helt upåvirkede af realiteterne hævdede at miljøforholdene var langt bedre i den slags lande (det kunne de konstatere ved selvsyn og udlede rent logisk - for der var ikke nogen der bare ville svine og forurene for blot at tjene penge).

Du er oppe imod forskning publiceret i verdens førende naturvidenskabelige tidsskrifter og desuden indgår de ting du benægter som alm. basal viden i undervisningen om f.eks. kvælstofkredsløbet i Folkeskolen.

Iøvrigt ser man nøjagtigt det samme samspil (som du benægter) mellem kvælstoftilførsel og kvælstoffikserende organismer på landjorden.

I kløvergræsmarkerne får man f.eks. masser af kløver og andre kvælstoffikserende kløverplanter når man ikke tilfører ret store mængder kvælstof/nitrat til markerne. Faktisk kan man ved at undlade at gøde med kvælstofholdig gødning få så store mængder kløver at afgrøden bliver giftig at anvende som foder eller til afgræsning . Tilfører man kvælstof til kløvergræsmarker fremmes væksten af græsset, mængden af det kvælstoffikserende kløver mindskes og afgrøden kan anvendes til afgræsning eller foder.

Den slags ved enhver landmand og iøvrigt også mange haveejere. I græsplænen kan man reducere mængden af kløver ved at gøde med kvælstofgødning. Tilfører man ikke kvælstofgødning til græsplænen vil der komme store mængder kløver. Ligesom de blågrønne alger har et hvilestadium hvorfra de kan vokse frem når det rette miljø er tilstede, har køver det også : nemlig frø.

Kvælstoffikseringsprocessen er meget kompliceret og særdeles energikrævende for en organisme, hvilket betyder at de kvælstoffikserende blågrønne alger normalt er tilpasset et miljø uden eller med meget lavt indhold af kvælstof/nitrat, men da den kvælstoffikserende proces er så energikrævende kan kvælstoffikserende organismer under naturlige forhold ikke klare sig, hvor der er kvælstof/nitrat til rådighed.

Der er gode muligheder for at vi kan få et bedre vandmiljø, hvis miljøindsatsen indenfor vandmiljøområdet blot rettes mod de rigtige områder og man baserer indsatsen på den viden der findes i det internationale videnskabelige forskningsmiljø.
Det er her Ida Auken har en mulighed for at komme på banen og få rettet op på fejlene.

  • 4
  • 3

@ Finn Okkels
Der er ingen divergens mellem mine udtalelser og den canadiske undersøgelse. Problemet er nærmere, at du læser den som advokaten læser biblen.
Den canadiske undersøgelse tager udgangspunkt i en oligatrof sø, man bevidst har beriget med næringsstoffer i en kontrolleret form for at se, hvad der så sker.
Resultatet er, at selv om man reducerede kvælstof ned til kritiske mængde, så forblev søen eutrophiseret, fordi, Cyanobakterer overtog søen, da de selv kan skaffe deres kvælstof fra luften, og fordi andre alger ikke kunne gro, var der endnu mere fart over feltet, fordi de havde al fosfaten til deres rådighed. Det er fuldt i tråd med al anden forskning og ganske logisk. Men det vil I så gerne interpolere til en "sandhed" om, at Kvælstof er rensende. Undskyld mit franske, men det er en fuldstændig tåbelig slutning, der intet har at gøre med sandheden.
For det første: Hovedparten af de danske søer er eutrophe med en TN til TP på 40 til 1. Uanset, hvor meget man begrænser kvælstof til en sådan sø vil man aldrig nogen sinde kunne få TN/TP forholdet ned i nærheden af et kvælstofunderskud.
For det andet: Vi ser blågrønalgers opblomstring i disse søer til trods for den massive tilstedeværelse af kvælstof. Allerede her er jeres hjemmebagte teori om kvælstofs rensende effekt modbevist.
For det tredje: Canada er placeret på det Nordamerikanske kontinent og har fastlandsklima. Det betyder smeltende varme somre og piskolde vintre, fordi solen varmer jorden op i sommermånederne.
I Danmark har vi kystklima. Det betyder relativt milde vintre og forholdsvis milde somre.
Det betyder, at der i Canada er garanti for blågrønalger hver sommer, mens det kun af og til forekommer i Danmark fordi vort vand sjældent bliver varmt nok. Der skal 24 grader Celsius til, før end at blågrønalgen vil formere sig.
For at skære det ud i pap. Blågrønalgen er pisseligeglad med mængden af kvælstof i vandet. Den interesserer sig kun for to ting, Tilgængeligt fosfat og vand varmere end 24 grader.
Det er det, I ikke vil anerkende.
For det fjerde: Biologerne har aldrig talt om kvælstofreduktion i forbindelse med søer. Her snakker de om fosfat for at holde den naturlige balance og anpriser søernes naturlige evne til at reducere indholdet af Kvælstof i det tilflydende vand, pga bakteriel aktivitet i det øverste vandlag.
Kvælstof omtales alene i forbindelse med de marine forhold i de indre danske farvande. For her er TN/TP forholdet helt anderledes, ca 9 til 1. Og derfor kan man begrænse de almindelige algers vækst ved at begrænse kvælstofmængderne. Cyanobakterierne kan man ikke gøre noget ved, for i det marine miljø vil der altid være tilstrækkeligt med fosfat til at de kan opblomstre. Heldigvis er de et meget begrænset problem, fordi det kun sker i særligt varme somre og selv her kun i begrænsede områder.
Din teori om at cyanobakterer kun kan klare sig i kvælstoffattige miljøer holder heller ikke vand, fordi der ikke er nogen konkurrence mellem den og de almindelige alger. For den flyder ovenpå. Cyanobakterien har en luftlomme, der gør at den flyder i overfladen. Det har almindelige alger ikke, da de tilhører planteriget og har massive kerner. Så når der er varmt nok udkonkurrerer blågrønalgen de andre alger på et øjeblik uanset forekomsten af kvælstof i vandet, for de tager al lyset. De er nemlig øverst.
Den eneste måde at begrænse cyanobakterers vækst er ved at pine fosfat indholdet i vandet langt ned ned under 50 mikrogram/l Det vil aldrig kunne ske i et marint miljø! Længere er den egentlig ikke.
Den canadiske undersøgelse er altså i fuld overensstemmelse med resten af verdens biologer.
Det er blot jer, der tolker den vel kreativt.

  • 4
  • 5

@Jesper Nielsen:

For at skære det ud i pap. Blågrønalgen er pisseligeglad med mængden af kvælstof i vandet.

Her er den internationalt anerkendte canadiske forskergruppes eget sammendrag af artiklen, hvor man påviser at reduktion af kvælstoftilførslen fører til opblomstring af blågrønne alger. Du har tilsyneladende læst den, men der står faktisk det modsatte af det du påstår (blågrønne alger og cyanobakterier er forskellige betegnelser for de samme organismer):

"... Reducing nitrogen inputs increasingly favored nitrogen-fixing cyanobacteria as a response by the phytoplankton community to extreme seasonal nitrogen limitation. Nitrogen fixation was sufficient to allow biomass to continue to be produced in proportion to phosphorus, and the lake remained highly eutrophic, despite showing indications of extreme nitrogen limitation seasonally. To reduce eutrophication, the focus of management must be on decreasing inputs of phosphorus"
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18667696

Blågrønne alger er altså ikke “pisseligeglade med mængden af kvælstof i vandet”

Dine påstande er ikke i overensstemmelse med den videnskabelige litteratur, men overordnet set nærmer du dig nu konklusionen i kronikken: det er fosfat der er den begrænsende faktor for opblomstring af blågrønne alger.

Jesper Nielsen:

Den eneste måde at begrænse cyanobakterers vækst er ved at pine fosfat indholdet i vandet langt ned ned under 50 mikrogram/l

Du skal nu ikke længere væk end til Sverige før du finder store forskergrupper, der arbejder på at reducere fosfat-niveauet i de øverste vandlag i havmiljøet og dermed vil forbedre havmiljøet. http://www.marsys.se/lang/se/about-us/rese... . Der indgår ikke delvis tvangskollektivisering af det svenske landbrug i de løsninger. Nogle af forsøgene bliver lavet i havmiljøet ved Bornholm, så her i Danmark får vi også glæde af den svenske videnskabeligt baserede vandmiljøforskning.

Konklusionen er at de ting der anføres i kronikken er i overensstemmelse med hvad førende internationale forskergrupper indenfor vandmiljø er nået frem til.

  • 3
  • 3

"... Reducing nitrogen inputs increasingly favored nitrogen-fixing cyanobacteria as a response by the phytoplankton community to extreme seasonal nitrogen limitation. Nitrogen fixation was sufficient to allow biomass to continue to be produced in proportion to phosphorus, and the lake remained highly eutrophic, despite showing indications of extreme nitrogen limitation seasonally. To reduce eutrophication, the focus of management must be on decreasing inputs of phosphorus"
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18667696

Blågrønne alger er altså ikke “pisseligeglade med mængden af kvælstof i vandet”


Jo, de er! Blågrønalger interesserer sig for to ting - varme og fri fosfat.
Kvælstof i vandet er ligegyldigt for dem. De skal ikke bruge det, og det er ikke giftigt for dem.

Hvis du har en sø med for megen fri kvælstof og fosfat har du brunalger. Kommer der tilstrækkelig varme til, vil du have blågrønalger og brunalger i forening, Vedbliver det med at være varmt, har du kun blågrønalger, da den udkonkurrerer de almindelige alger, da den flyder oven på vandet og tager lyset. -Uanset indholdet af kvælstof i vandet! Vi ser blågrønalger i søer med TN/TP forhold på 40/1. De er ligeglade med kvælstoffet. De skal bruge fosfat og varme.

Har du en sø med lavt indhold af kvælstof, men højt indhold af fosfat, vil vandet være klart. Kommer der varme til, vil du have blågrønalger.

Jeg ved ikke hvad der skal til for at få dig til at tage det fakta til dig, at blågrønalgen kræver masser af energi for at kunne udvinde kvælstof fra luften. Den kan ikke formere sig under 23 grader. ved 22 grader spirer den hvileceller, der synker til bunds.

Du kan selv forvisse dig om, at jeg har ret ved at læse her:
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-mynd...

Der er altså to bestemmende faktorer for væksten af blågrønalger: Temperatur og fosfat.
Begge dele er kritisk.
I Danmark er temperaturen, der er årsag til at vi så relativt sjældent ser masseopblomstring af blågrønalger i de marine farvande. Det sker hyppigere i ferskvandssøer, men stadig ikke vældigt tit. Årsagen er, at vandet i søerne er typisk roligere og tager derfor bedre mod solens stråler end et bølgende hav. Der behøver ikke være helt så vindstille og helt så varmt for at komme op på de krævede 23 grader.

Det svenske BOX eksperiment er sympatisk men næppe realiserbart i stor skala. Her vil man bygge vindmølledrevne pumper, der skal føre ilt ned under de halokline springlag for at undgå frigivelse af bundet fosfat i sedimentet ved anaerob bakteriel nedbrydning. Østersøens størrelse taget i betragtning gør det næppe rentabelt at opstille vindmøllepumper overalt, hvor problemet er udtalt. Et succeskriterie må være lokale tiltag i nærheden af større udledning af næringsstof.

I Danmark vil projektet kun gi mening i dybe søer med termokline springlag og som er eutrofe. Vi har faktisk gjort noget tilsvarende i Hald Sø, hvor man ilter søen dog via et slangesystem og en ilttank.

I de indre marine farvande giver det ingen mening, idet vi stort set kun ser blågrønne alger ca hvert 10. år i særligt varme somre og kun ganske lokalt.

Du er nødt til at forholde dig til, at vi i Danmark har ganske særlige klimatiske forhold. Vi får hovedparten af vort vejr fra golfstrømmen, der pumper mildt og fugtigt vejr op over os.
Østersøregionen får derimod deres vejr fra det store kontinent i Østeuropa, kaldet fastlandsklima. Der er sommeren betydeligt varmere og vinteren meget koldere.

De internationale forskere udtaler sig om om for dem lokale forhold, og her er en varmen en selvfølge.
Der er stadig ingen divergens mellem danske og internationale forskere. Danske forskere tager blot udgangspunkt i lokale klimatiske forhold gældende for Danmark.

  • 2
  • 4

Du kan selv forvisse dig om, at jeg har ret ved at læse her:
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-mynd...

Der er bare en "lille" fejl mht. "blågrønalger", jævnfør:

While cyanobacteria have been traditionally considered algae, recent works usually exclude them due to large differences such as the lack of membrane-bound organelles, the presence of a single circular chromosome, the presence of peptidoglycan in the cell walls, and ribosomes different in size and content from those of the Eukaryotes. Rather than in chloroplasts, they conduct photosynthesis on specialized infolded cytoplasmic membranes called thylakoid membranes. Therefore, they differ significantly from algae despite occupying similar ecological niches.

http://en.wikipedia.org/wiki/Algae

Hvorfor denne beskrivelse nok er mere præcis:

Cyanobacteria can be found in almost every terrestrial and aquatic habitat — oceans, fresh water, damp soil, temporarily moistened rocks in deserts, bare rock and soil, and even Antarctic rocks. They can occur as planktonic cells or form phototrophic biofilms. They are found in almost every endolithic ecosystem.

http://en.wikipedia.org/wiki/Cyanobacteria

Umiddelbart vælges at fokusere på en enkelt af mange, ikke-alger!

  • 3
  • 2

Jesper Nielsen. Jeg skal ikke gå ind i diskussionen om blågrønalger. Det er klart at de favoriseres af lavt N/P. Det kan du også læse i dansk litteratur, hvis du tror mere på det.
Med hensyn til hvordan Bæredygtigt Landbrug agerer, må du spørge ledelsen af denne organisation.
Men for mig er det langt, langt mere alvorligt, at vi har et miljøministerielt system, der har ageret fagligt ukorrekt og i forvaltningsmæssig uoverensstemmelse med EU's regelsæt, samtidig med, at ministeriet og dets styrelser bevidst søger at dække over skandalen, end at der findes en landbrugsorganisation med i øvrigt ansvarsbevidste medlemmer, som driver deres jord, som de har gjort i mange år. Erhvervet er jo presset som følge af Miljøministeriets mangeårige fejltagelser.

  • 4
  • 3

@ Jan Damgaard!

Nu skyldes debatten om faktisk to arter Cyanobakterier, Aphanizomenon (udbredt i alle danske farvande) Nodularia spumigena (hovedsageligt Østersøen), at det er dem, der huserer i danske farvande, når der er vamt.
Det er rigtigt, at der er et væld af cyanobakterier, og rent faktisk danner de baggrund for alt andet liv på planeten. Uden dem ingen næring i havet og uden dem ingen ilt i atmosfæren.
Et træk er dog fælles for dem. de kræver varme for at kunne operere som optagere af atmosfærisk kvælstof.

@ Poul Vejby-Sørensen
Jo, selvfølgelig favoriseres blågrønalger af fraværet af kvælstof i vandet, fordi de så er alene om det frie fosfat. Men det betyder ikke, at de på nogen måde holdes tilbage af tilstedeværelsen af kvælstof, så længe, der er frit fosfat tilstede. Blågrønalgen vil så længe der er varme nok til dens formering 23+ grader celsius løbe i cirkler rundt om brunalgerne. Blågrønalgen flyder nemlig til tops og render med solens lys. Er varmeperioden lang nok, vil blågrønalgen helt udkonkurrere brunalgerne.
I er stadig nødt til at forholde jer til temperaturforholdene. Opblomstring af blågrønalger er relativt sjælden i danske marine farvande.

Forstå mig nu ret. Jeg hader ikke landbruget. Landbruget har ført meget godt med sig og har været vigtigt for opstarten af vort velfærdssamfund. Jeg forstår også godt, at det er uhyre træls, at når man nu i 3-4 generationer har kunne gøre, som man fandt bedst, at der nu pludselig er en regning, der skal betales og der kun er en selv, der skal holde for.

Jeg er heller ikke enig med miljøpolitikken, der føres i Danmark. Den her salami-metode, hvor stramninger lidt efter lidt pålægges et samlet landbrug. Tre vandmiljøplaner og en grøn vækst plan senere med en selvstændig Nitrathandlingsplan senere, vånder et samlet landbrug sig over byrden. Ganske vist virker det. Vi kan se en betydelig fremgang i vandkvalitet i de danske søer og flere havmiljøer, men i min bog er det slet ikke godt nok.

Jeg har tidligere skitseret en effektiv måde at komme alle miljøproblemerne til livs og samtidigt gøre vores fælles natur meget rigere.

Jeg ved godt I rynker på næsen og råber kommunist og det der er værre, men prøv nu lige en gang at kigge på de fordele, det bringer med for landbruget.
Vi snakker om at udtage 3% af den samlede landbrugsjord af intensiv dyrkning. I stedet får 85% af alle jorderne lov til at dyrke frit uden begrænsninger i næringsstoffer..! Det vil betyde en fremgang i udbyttet på 15% på højlandsjorder.
Staten opkøber lavbundsjorderne, Dvs lodejerene for fuld erstatning for jorden, men får samtidig brugsret over den under de skærpede krav. Det betyder ingen renteudgifter, ingen vandløbsvedligeholdelsesudgifter, ingen udgifter på dræn, mulighed for at have færre stykker kvæg på engjorden og drive høstslet, så der er foder til hele året. Dvs. heller ingen udgifter til foder. Og ingen jordskatter! Det burde da så for pokker være muligt at drive en rentabel kvægdrift.
Man kombinererer naturligvis opkøbet med jordfonde, så lodsejere, der gerne vil fortsætte bedriften men uden kvæg, kan bytte engjorden til "højlandsjord" og gennemfører det over tid, så det foregår så skånsomt som muligt.

Samlet set burde det være en stor fordel for landbruget.
Og lad nu være med at pive over de stakler, det går ud over. I har selv uden at blinke udkonkurreret 4/5 af jeres kollegaer. Dem var det ikke specielt synd for. Livet går videre.
Netop ved at tage landskabet i ed, opstår der jo en ny niche for landbrugs produktion på engjorderne. Og det vil være rigtige enge med vinteroversvømmelser som i gammel tid med kvælstofreduktion og fosfatfang som følge.
Jagten i engene bliver tilmed meget mere varieret med bekassiner, ænder, gæs og mange andre arter.
Storken vil vende tilbage med mange græssede enge og tilmed over tid blive almindelig igen.

@ Sven Oluf Sjøstrøm!
Hvis landmændene elsker deres enge, hvorfor har de så rettet åerne op, grøftet og drænet, så vinteroversvømmelserne udebliver, pløjet engen op helt ned til åens bred, kørt fosfatrig gylle på jorden, hvad lavbundsjorder ved gud ikke har brug for, og sået den til med korn?

Generelt er lavbundsjorder bøvlede. Man har svært ved at komme i jorden i foråret, fordi jorden er tung og våd, og man kører fast i et et væk. Man ævler og kævler løs med kommunerne om vandløbsvedligeholdelse og bruger penge på det. Og i regnvåde somre er det vanskeligt at redde høsten.

Det andet her er da meget bedre. Rigtige enge med kvæg. Landbruget skal jo ikke væk fra engene. Der skal græsses - Ellers springer engen i rørskov og krat. Det bliver da en fornøjelse at gå i engene, med masser af natur, godt kvæg og en god jagt Og så samtidigt gå med den viden, at man har kureret den evindelige snak om næringsstoffer og givet kollegaen på den tørre jord de bedste arbejdsbetingelser.
Landbruget har brug for at reformere sig. Se på fremtiden i stedet for at ønske sig tilbage i tiden.

  • 2
  • 5

Det er rigtigt, at der er et væld af cyanobakterier, og rent faktisk danner de baggrund for alt andet liv på planeten.

Netop! Derfor mangler der fokus på de typer der findes udenfor de områder hvorfra der tages prøver. Dermed menes lavbundede områder, der ikke er dybt nok til bådsejlads og på landjord/klippe.
Er det de samme organismer, eller findes der flere?
Martin Stockfors har skrevet om Acritarchs and Endoliths:
 http://uu.diva-portal.org/smash/get/diva2:...

Det andet her er da meget bedre. Rigtige enge med kvæg. Landbruget skal jo ikke væk fra engene. Der skal græsses - Ellers springer engen i rørskov og krat.

Der glemmes jo bare at mange enge blev grøftet op så græsset kunne give bedre græs til kvier og køer, foruden at dyrene også skal kunne færdes. Har hørt historier om dyr der er sunket i på eng og moser, hvilket ikke er morsomt. Har selv prøvet at trække en ko væk fra et midlertiddigt blødt område.

Landmændene "kævler" løs med kommunerne om vandløbsvedligeholdelse, fordi kommunerne har tilsynspligt og i mange tilfælde tiltaget sig monopol på vedligehold. Dette gælder også små "ofte tørre" bække 30 meter over og 3 km opstrøms Å og ådal.
Randzone-tragikomodien har jo netop udstillet den manglende viden om vandløb, og især manglende seriøsitet fra myndighedernes side.

Der er brug for kemiske mål (målte niveauer for nærringsstoffer) i stedet for usikre biologiske mål. De biologiske mål er ofte påvirket af meget andet end blot næring i vandet, nemlig temperatur og ikke mindst VAND.
Vandmangel rammer jo især for de bække under 1 meters bredde uden tilløb at kildevæld. Dette burde værre kendt!

  • 3
  • 3

Der glemmes jo bare at mange enge blev grøftet op så græsset kunne give bedre græs til kvier og køer, foruden at dyrene også skal kunne færdes. Har hørt historier om dyr der er sunket i på eng og moser, hvilket ikke er morsomt. Har selv prøvet at trække en ko væk fra et midlertiddigt blødt område.

Landmændene "kævler" løs med kommunerne om vandløbsvedligeholdelse, fordi kommunerne har tilsynspligt og i mange tilfælde tiltaget sig monopol på vedligehold. Dette gælder også små "ofte tørre" bække 30 meter over og 3 km opstrøms Å og ådal.
Randzone-tragikomodien har jo netop udstillet den manglende viden om vandløb, og især manglende seriøsitet fra myndighedernes side.


Ingen medicin uden bivirkninger, ingen roser uden torne. Det er naturligvis ikke helt uden problematikker at avle kvæg på enge. Den største hurdle er parasitter. De bløde steder kan man jo hegne ind.
Opgrøftning og dræning er sket, som følge af kunstgødningens indtog. Før kunstgødning var vinteroversvømmelserne alfa og omega i bestræbelserne på at tilføre ny næring til jorden.
Bonden har skiftet holdning til åerne fra at være livsvigtige bringere af næringssalte til holdningen, at udelukkende at være vandveje, hvorigennem man bortskaffer overskydende vand fra markerne.

Jeg tror bestemt ikke, at folkene i miljøministeriet er uvidende og useriøse.
Problemet skal snarere findes i, at vort demokrati bygger på det koncept, at alle er lige for loven og loven er lige for alle. Desuden er detaillovgivning kun så god som de efterretninger, der bliver indgivet. Så hvis en kommune indberetter et vandbærende vandløb et givent sted, så har ministerierne næppe mulighed for at gå ud og verificere det.

Jeg vil ikke forsvare den nuværende vandmiljøpolitik, fordi jeg, som sagt, mener, at der skal helt andre boller på suppen.

Jeg glemte i øvrigt at nævne en fordel mere ved mit scenarie. Vi undgår de store oversvømmelser i de bebyggede områder nedenstrøms ved store skybrud i fremtiden, fordi der er gjort plads til vandet på de udrænede enge, der holder vandet tilbage i længere tid end tidligere.
Et eksempel på det er Egå Engsø, der ved sidste års skybrud over Djursland og det nordlige Aarhus reddede flere hundrede huse fra oversvømmelser i Egå ved at tilbageholde 600.000 m3 vand i flere timer. Det gjorde, at Egåen ikke gik over sine bredder nedenstrøms og begrænsede også oversvømmelserne opstrøms ved Lystrup. Det er endnu et problem løst.

  • 3
  • 5

har rettet de danske åer ud. Den har bestilt hedeselskabet til at udarbejde planer for opdyrkning af engene - flertallet af bønderne har altid været imod, men de blev bare tvunget på plads.

Et fint eksempel er Karup Å. Her havde regeringen i slutningen af 50'erne besluttet at rette hele åen ud og fylde ådalen op med dambrug. Bønderne modsatte sig planerne, og for at imødegå dem, fredede de ådalen frivilligt og erstatningsfrit.

Og al din snak om rosenrød planøkonomisk drift af landbruget har man afprøvet i ussr. Det fører til sult og ulykke.

  • 4
  • 2

har rettet de danske åer ud. Den har bestilt hedeselskabet til at udarbejde planer for opdyrkning af engene - flertallet af bønderne har altid været imod, men de blev bare tvunget på plads.

Et fint eksempel er Karup Å. Her havde regeringen i slutningen af 50'erne besluttet at rette hele åen ud og fylde ådalen op med dambrug. Bønderne modsatte sig planerne, og for at imødegå dem, fredede de ådalen frivilligt og erstatningsfrit.

Og al din snak om rosenrød planøkonomisk drift af landbruget har man afprøvet i ussr. Det fører til sult og ulykke.


Det var da godt nok historie fortrængning, der ville noget. Staten har aldrig bestilt nogen form for landindvinding. Ganske vist blev der igennem 40, 50'erne og 60'erne givet større og større støttebeløb til landindvinding. Det daværende Hedeselskabet med Direktør Niels Basse i spidsen, som jeg personligt anser for Danmarkshistoriens største miljøforbryder, havde stort set monopol på al landindvinding og med det faktum, at de havde snablen direkte nede i statskassen, da Niels Basse sammen med en lille gruppe mennesker sad i Statens landindvindingsudvalg og gennemførte de massive opretningsopgaver gennem 40'er og frem til 1970. Hedeselskabets konsulenter gennemtrawlede landet og fik lodsejere i ådalene ti lat organisere sig i lodsejerlag. De havde vedtægter og det hele klar. og de grydefærdige indvindingsprojekter, som Niels Basse så klappede af i statens landindvindingsudvalg. Det er den største korruptionsskandale vi har set til i Danmarkshistorien.
Og de slap afsted med det. Men fakta er, at bønderne selv, selvfølgelig organiseret af Hedeselskabets konsulenter, ansøgte om tilladelse og midler til opretningen af åerne. På det højeste ydede staten 75% i støtte og gav billige lån på resten. Det fik slut, da Niels Basse prøvede at lokke Kong Frederik d. 9. ned til Skjern Å projektet som netop var afsluttet. Kongen leverede denne syngende verbale lussing: "Gu vil jeg ej, De ødelægger jo naturen!"

Med din historie ligger der jo det i det, at bønderne skulle afstå jorden til Dambrug. Så tror da pokker, at de ikke ville. Hedeselskabet har ellers haft let spil med de mange gyldne løfter.

Hvor ser du planøkonomi i mit forslag? Staten driver jo ingenting. Bønderne i ådalene ejer gaske vist ikke jorden, men har fuld brugsret og ingen udgifter på jorden. De må tjene det, de kan med driften på de betingelser, der nu engang er sat.
Og gik du glip af det forhold at alle jorderne uden for ådalene nu kan dyrkes uden restriktioner på næringsstoffer? Det er 85% af det danske landbrug, der med et får langt bedre konkurrencevilkår.
Det er bedre, at det samlede landbrug skal kæmpe med regler, der skærpes gang på gang?

Det er de 3% våd engjord værd?

I er sq nødt til at vågne op af tornerosesøvnen. Der var en gang, hvor ingen turde røre landbruget, for der var en halv million vælgere velorganiseret på kryds og tværs gennem andelsorganisationer, landboforeninger, osv. 500.000 vælgere ud af 3 millioner er afgørende, for om man sidder i regering eller ej. I dag er der 50.000 bønder tilbage med konen kommer de op ca 100.000 vælgere og det er ud af 4,5 millioner vælgere. I har ingen magt tilbage. De dage kommer aldrig tilbage!
Fokus er nu på fortidens synder, der skal rettes op på.
Der er ingen kære mor - Ikke en gang, når Venstre er ved fadet. Se det i øjnene.
Den tid er forbi - Få det bedste ud af det - som en samlet branche!

  • 2
  • 5

Sagen er at den enkelte lodsejer i middel altid har været imod udretningerne, og mit eksempel fra Karup Å demonstrerer det tydeligt. De fik jo oven i købet muligheden for at blive dambrugere, men de ville ikke af med deres enge.

Dit ærinde er helt tydeligt. Du vil have staten til at frastjæle bønderne deres enge, og give dem til andre, og påskuddet er, at landbruget forurener med kvælstof, hvad de ikke gør.

Dine argumenter ovenfor giver civiliserede mennesker myrekryb. Nu er der højst 100 tusinde vælgere i landbruget, og så kan man trygt stjæle, hvad man vil af deres ejendom.

Din argumentation, når det gælder forureningen, har ikke været andet end ævl, som fx din bemærkning om iltningen af vandet i regulerede åer, men som du ikke lægger skjul på, så er det jo heller ikke det, der er sagen.

Heldigvis har vi en grundlov, der beskytter os mod mennesker af din kaliber, og jeg kan love og garantere for, at dine afsporede synspunkter og idéer aldrig vil vinde fremme. Socialismen er en død sild.

  • 4
  • 3

@ Svend-Oluf Sjøstrøm
Jeg tror, du skal være meget forsigtig med at sige aldrig.
Hvis du ellers har fulgt med i pressen i dag, så har Martin Lidegaard netop præsenteret idekataloget til klimaplanen. Der skal spares 4 millioner tons Co2, og en af de vægtigeste planer er, Concito's forslag om at opkøbe de tunge lavbundsjorder i alt 700 km2 eller 3%. Og landbrugets organisationer har meldt sig interesserede. Dels fordi de selv leger med tanken om at bytte lavbundsjord med mere gødskning på høj-jorderne. Jeg er blot bekymret for, at der går for meget brak i det. Det skal kvæg på jorderne.
Men landbrugets top kan altså godt se ideen i, at ofre de 3% for at de 85% kan få det bedre.

Jeg skal ikke ind på CO2 diskussionen, men netop opdyrkede lavbundsjorder af organisk dynd afgasser enorme mængder CO2 til atmosfæren pga den bakteriologiske forbrænding af dyndet.
Kolindsund, som jeg roder med er på ca 20 km2 og afgasser halvanden gang så meget Co2 som det samlede elforbrug på hele Djursland, så 700 km2 lavbundsjord batter rigtigt meget i det regnskab.
Dertil kommer så forbrug til pumper osv.
Hvor vidt det har indflydelse på vort klima, vil jeg lade stå åbent for andre at diskutere. men så længe konsensus er, at det har betydning, så er det jo den vej, vi forfølger.

Jeg vil ikke blive spor overrasket over, når det lykkedes at få genetableret Kolindsund, at det så ikke sker på baggrund af alle de fordele og argumenter vi gennem adskilllige år har luftet, men udelukkende fordi en klimaminister skal have sit Co2-regnskab til at gå op.

  • 1
  • 4

Jeg skal ikke ind på CO2 diskussionen, men ..

Hvilket jo netop er det der gøres!

Der er tale om CO2 ækvivalenter, ikke noget om fossilt kulstof eller organisk kulstof.

Hvis CO2 regnskabet skal gå op på bekostningen af det faglærte landbrug, er det alene regnskabsteknisk for at undgå upopulære stramninger på fossilt kulstof.

Hvad er CO2-regnskabets følsomhed ved reducerede ækvivalent-satser for methan og lattergas? Det forbigåes i planerne.

Diskussionen om lavbundsjord: Er det jord der alene ligger under DVR90? 2 meter over? Eller 50 meter over? Er kriteriet at der løber vand i vandløbet året rundt for at tilstødende jord er lavbund?

Den manglende viden om kvægbrug, kan ikke bruges. For at kvæget skal udvikles ordentligt, skal det være muligt at forvente en normal tilvækst. Det gøres ikke ved at fremme smittetryk, parasitter og producere noget dårligt foder. Der er ingen økonomi i en underernærret kvægbesætning og dyrt i dyrlægeregninger. Intentionerne om afgræsning af forsumpede enge mangler faglig viden, kvægdriftsmæssigt.

Vi kan sikkert blive enige om at reetablere de gamle fjorde, der er blevet inddæmmet og har fået flere meter dybt dyndlag de sidste 50 år. Men start ikke med at give landbruget skylden herfor. Læg de upåvirkede tal fra målingerne på bordet, så problemerne kan løses tværfagligt på på et for hvert fagområde højt niveau. "Mudderkastning", "grøftegravning" og personlige kæpheste fører ikke til noget.

  • 3
  • 3

Hvilket jo netop er det der gøres!

Der er tale om CO2 ækvivalenter, ikke noget om fossilt kulstof eller organisk kulstof.

Hvis CO2 regnskabet skal gå op på bekostningen af det faglærte landbrug, er det alene regnskabsteknisk for at undgå upopulære stramninger på fossilt kulstof.


Frigivent Co2 er vel Co2 uanset, om det kommer fra puljer af organisk materiale aflejret for millioner af år siden, eller som det kommer fra organisk materiale aflejret for hundereder af år siden. I begge tilfælde er det menneskelig aktivitet, der frigiver denne Co2 I førstnævnte tilfælde fordi vi brænder det af i motorer og fyr mm. I sidstnævnte fordi vi dræner/bortpumper vand, så sedimentet iltes og bakterier forbrænder dyndet og omdanner det til næringsstoffer. Uden menneskelig indblanding var begge puljer af Co2 bundet i jorden.
Argumentationen omkring de organiske puljer er såmænd god nok.
Årsagen til, at lavbundsjorderne er så interessante, er, at landbrugets top selv er inde på noget af det samme. At bytte lavbundsjord med lempeligere regler for gødskning på de højerebeliggende jorder. Her har man noget at handle med. Omvendt bremser man op i transportsektoren med brændstofudgifter, opbremser man økonomien. Ved at handle med landbruget, omlægger man økonomien i landbruget og øger væksten pga de forbedrede muligheder for gødskning og dermed større udbytte pr. ha.

Om reduktion af Co2 vil hjælpe noget, gider jeg ikke debattere, fordi jeg ikke har lyst til at forsvare holdninger, der ikke nødvendigvis er mine egne.

Den med de inddæmmede fjorde forstår jeg ikke?

  • 0
  • 2

Årsagen til, at lavbundsjorderne er så interessante, er, at landbrugets top selv er inde på noget af det samme.

Så skal vi lige slå fast at der er forskel på lavbundsjord. Nemlig den der er i en ådal og den der ikke er i en ådal. Organogene jorde udgør kun en lille del af jordene, de fleste jorde er yngre moræne. Drænvandsundersøgelserne viser jo netop at modelberegningerne for udvaskningen N-LES via dræn er overdrevne, nemlig 71% af N-LES. Det kunne skyldes at data der ligger til grund for N-LES er af ældre dato hvorved ændret dyrkningspraksis ikke er medtaget. N-LES kan derfor ikke bruges til at forudsige kvælstofkoncentrationerne i drænvandet.
Ortho-P i drænvandet afhænger af jordtypen og ikke af dyrkningspraksis, men er under 0,1 mg/l selv på JB11(Humusjord)

Desuden er P bundet til jernoxider på drænet jord, hvorved dette er mindre mobilt. Gøres der forsøg på at ændre tilstanden ved at hæve grundvand bliver P mere mobilt.

Hvad der er lavbundsjord der kan svare sig at udtage, er derfor ikke noget inkompetente embedsfolk skal bestemme. Det skal der tages mere målrettet stilling til ud fra bestemte kriterier. Ellers bliver det en gennerel løsning, der ikke gavner noget som helst. Der udsættes jo ikke fisk i en bæk der generelt er tør.

  • 1
  • 2

Desuden er P bundet til jernoxider på drænet jord, hvorved dette er mindre mobilt. Gøres der forsøg på at ændre tilstanden ved at hæve grundvand bliver P mere mobilt.

Det er faktisk det, der sker i organogene lavbundsjorder, der drænes og dyrkes. I løbet af sommeren sænkes grundvandstanden til under drænene, da kornets fintmaskede rodnet når væsentligt længere ned. Derfor iltes det organiske materiale, og bakterier omsætter det organiske materiale.
I vinterhalvåret stiger grundvandsstanden drastisk med den forøgede nedbør og fraværet af voksende planter til at optage vandet ofte til langt over drænene. Organogene lavbundsjorder er typisk vandlidende i vinterhalvåret.
I den fosfatrige jord er kun ca halvdelen af den om sommeren frigivne fosfat bundet af jern eller aluminiumsforbindelser, mens resten er opløst i jordvæsken.
Derfor har vi vinterlige udledning af fosfat fra disse lavbundsjorder.

Jeg kan fortælle, at forbrændingen af organisk materiale er meget kraftig på sådanne organogene jorder. Kolindsund som eksempel sætter sig på de opdyrkede arealer af brundynd med 2,04 cm/år
Jeg har prøvet at tage jordprøver fra Kolindsund på opdyrkede arealer, og jorden er omsat så langt ned, som pæleboret kunne nå. Både på brun- og blådyndsjorder. I Korup Ådal få kilometer fra søbunden har jeg taget blådyndsprøver fra enge, der aldrig har været opdyrket, hvor jeg fandt plantedele og ikke omsat organisk materiale blot 30 cm nede.
Vi ser meget tydeligt på målinger foretaget i Grenaaen, at fosfatbelastningen i vandet er langt højere end i sommermånederne.
Det specielle for Kolindsunds afstrømningsområde er, at det er meget stort, ca 484 km2, men der siden 2001 kun tilledes meget lidt spildevand til systemet. Hovedparten af alle rensningsanlæg er blevet nedlagt og spildevandet ledes i dag helt uden om systemet via pipelines til Fornæs rensningsanlæg, hvor det behandles, førend, det udledes direkte i Kattegat.
Fosfatbelastningen her kan kun i meget ringe udstrækning tillægges spildevand, og især de store udsving fra sommer til vinter kan ikke forklares med spildevand.

Her er en undersøgelse (http://kortlink.dk/naturstyrelsen/cs8m), der viser, at en del jorder, mellem 10 og 20% af de målte dræn rent faktisk udleder betydelige mængder af opløst fosfat.

  • 1
  • 1

Her er en undersøgelse (http://kortlink.dk/naturstyrelsen/cs8m), der viser, at en del jorder, mellem 10 og 20% af de målte dræn rent faktisk udleder betydelige mængder af opløst fosfat.

De jorde det opfatter er JB11, der ikke udgør mellem 10-20% af alle Danmarks dræn. Sådanne jorde findes i mest i Nordjylland og Himmerland og få andre steder. En stor del af JB11 har enten leret eller sandet underjord, kun få særlige steder findes de jorde du beskriver. At den undersøgelse du linker til har en meget høj andel af disse jorde, beskriver ikke dræn repræsentativt. Der henvises kun til meget få vandløb.
Måske er denne undersøgelse mere omfattende, hvor de tidligere undersøgelser er medtaget:
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goe...

Det du beskriver minder mest om Slivsø(Brærå) ved Hoptrup(Syd for Haderslev). En del af disse områder er jo blevet retableret. Måske var det en idé at se hvordan det er blevet grebet an her, fremfor at beskylde landbrugets dræn for omfattende forurening? Der er jo ikke engang tale om 1 promille af det drænede areal, der udgør halvdelen af alt dyrket jord i Danmark.

  • 1
  • 2

Jeg kan ikke umiddelbart ud fra undersøgelsen se, om de 45 udvalgte dræn ligger i en jævn fordeling af alle jordtyper eller om Organogene jorder (JB11) er overrepræsenteret.

Men jeg kan se, at vi nærmer os en eller anden form for enighed.
Dog så ser det ud til at de organogene jorder udgør omtrent 3% af jorderne.

Netop det faktum, at organogene jorder i omdrift har en meget svingende grundvandsstand fra sommer til vinter og derfor udleder opløst fosfat fra det friskt omsatte dynd, gør, at en omlægning til ekstensiv drift på netop disse jorder er så værdifuld for både miljø og natur på stedet.
Græs har ikke nær så dyb en rodzone som kornet og med sløjfede dræn vil grundvandsstanden ikke falde ned til det endnu uomsatte dynd. Hermed fikseres næringsstofferne i dyndet.

Det vil have en særdeles gavnlig virkning på vore søer, hvoraf flertallet har problemer med at holde fosfatkoncentrationen tilstrækkelig lav. Derudover vil fosfat udskyllet fra spildevand, og højereliggende marker bundfælde på de oversvømmede marker i vintersæsonen, og det lave vand i de våde enge vil afgasse betydelige mængder kvælstof til luften. Det har den betydning, at vi kan tillade de højereliggende jorder at få tilført mere kvælstof og dermed øge udbyttet på disse jorder.

Økonomisk er det en kæmpemæssig fordel, fordi vi ikke længere er interesserede i at undgå oversvømmelser i engene, kan vi spare vandløbsvedligeholdelsen. Kommunerne bruger mere end en halv milliard på vandløbsvedligeholdelse om året. Rigtigt gode penge at spare i disse tider, hvor velfærden står for skud.

For naturen er det ubetaleligt. Afgræssede enge giver langsomtvoksende og lavtvoksende planter mulighed for at være tilstede, og da kvæg går udenom dem, danner de hjemsted for mange nye arter af insekter. Og med insekterne kommer deres predaktorer i form af fugle. Især Gåsebillelarven har massivt gavn af lavt græs og med den i massivt antal, kommer den hvide stork til at trives i Danmark. Det er nemlig dens hovedernæringskilde. Storken lever ikke af frøer og firben, som mange tror, men af gåsebillelarver. Den præcise årsag til storkens forsvinden fra Danmark er manglen af afgræssede enge. Der er ikke fødegrundlag for storken her i landet, som tingenes tilstand er i dag. Det var ikke DDT'en ,er gjorde det, men dræningen af vore lavbundsjorder og opretningen af vore åer, og omlægningen fra eng til kornmark.
En genskabelse af vore enge vil betyde et væld af fuglearter, der kan finde fødegrundlag dernede, og det vil især være strandengsfugle, så som vibe, rødben, hærfugl, rørdrum, kobbersneppe, lille præstekrave, og stor regnspove. Andre arter, der vil have enorm glæde af åernes tilbagevenden til naturlig tilstand er Isfuglen, og vandstær. Antallet af arter, der vil ses i de genvundne afgræssede enge får næsten hjernen til at koge over. Over 200 arter har direkte glæde af det.
Dertil kommer naturligvis frøer og padder. Ørredbestanden vil heller ikke lide skade af varierede forhold i åerne.
Jagten kan også blive mere varieret med mulighed for snepper, spover, gæs og ænder

Og bedst af alt, så udgår jorden jo ikke helt af landbrugsproduktionen. Der vil være en betydelig produktion af kvæg dernede. Den er tilmed økologisk, så man kan få højere pris for kødet, og med den rette markedsføring, så burde produktionen kunne blive rentabel, når der ikke er renteudgifter på jorden, ingen jordforbedringsarbejde og et minimum af vedligehold.
I betragtning af, at man snakker om at opkøbe jorden, så synes ulemperne, parasitbekæmpelse og jordomlægningen, at være meget meget små i forhold til gevinsterne for landbruget, naturen og miljøet.

  • 1
  • 3