Kronik: Hvor er den CO2-neutrale fjernvarmeby?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Hvor er den CO2-neutrale fjernvarmeby?

Vi lader os stadig binde af fortidens fejltagelser – for eksempel forbrændingsanlægget Amager Bakke, som København hænger på de næste 30 år, selvom affaldsmængderne falder, og fokus er på genanvendelse, skriver kronikøren. Illustration: ARC

 

Rasmus Steenberger er bestyrelsesmedlem i fjernvarmeselskabet CTR I/S og folketingskandidat for SF Illustration: Privatfoto

Der tales meget om regeringens stort anlagte hovedstadsplan. Den er lavet til at tage sig godt ud, med masser af synlige projekter over jorden. Men under jorden er planen ret tynd – selvom rør og ledninger er mindst lige så vigtige for at sikre en levedygtig by i fremtiden.

Jeg taler om fjernvarme. En usynlig, usexet størrelse, som alle vi i hovedstaden (og andre byer) er helt afhængige af – selvom vi ikke måske ikke tænker over det. Når man anlægger nye øer i København til 40.000 boliger og et stort antal nye virksomheder, så skaber man samtidig et enormt nyt behov for varme.

Som bestyrelsesmedlem i fjernvarmeselskabet CTR I/S kan jeg på tæt hold konstatere, hvor kompliceret, dyrt og langsommeligt det er at udbygge fjernvarme i eksisterende byområder. Derfor skal vi planlægge de nye bydele med fjernvarme fra start – men det er desværre ikke det regeringen gør i sin hovedstadsplan. Fjernvarmen er Danmarks skjulte velfærdsgode, som siden 70’erne har sikret billig og stabil varmeforsyning til alle. Nu er den tilmed næsten fossilfri i København, og på sigt forhåbentlig helt CO2-fri.

Særligt i forhold til de kommende erhvervsområder i Hvidovre, skal vi lære af de jysk/fynske datacentre, hvor man glemte at planlægge med overskudsvarmen – eller for den sags skyld behovet for fjernkøling. Det bliver meget dyrere at grave rør og ledninger, når først områderne er bebygget.

En fortsat udbygning af fjernvarmenettet er helt essentiel for at realisere hovedstadens plan om at blive CO2-neutral. Det er også en moralsk nødvendighed. Vi har ikke nogen ‘Planet B’, så vi skal tænke klimaet ind i alle planer fra nu af. Når FN giver os 12 år til at standse CO2-udledningen, så skal vi lytte og handle, så vi kan sikre fremtidens generationer de samme goder som vi selv har i dag.

Og hvorfor er fjernvarmen så essentiel? Det er den, fordi fjernvarmenettet er den billigste og mest virksomme måde at omstille alle husstandes varmeforsyning til grøn, klimavenlig varme. På én gang. Ingen smuthuller, suboptimering og springen over, hvor gærdet er lavest. Fjernvarmen er nøglen. Undersøgelser viser, at omkring 26 pct. af danskernes CO2-udledning kommer fra varme, så der er nok at tage fat på.

Desværre lader vi os stadig binde af fortidens fejltagelser. Her tænker jeg særligt på forbrændingsanlægget Amager Bakke, som vi hænger på de næste 30 år, mens udviklingen drøner forbi: mindre affald, mere genanvendelse og nye varmekilder, som ikke udleder CO2.

Der er også investeret store summer i nye bio-blok 4 på Amagerværket, som brænder affaldstræ – hvilket bl.a. organisationen Verdens Skove har kritiseret skarpt. Faktum er, at træ lagrer CO2, lige indtil du brænder det af. Så vi skal selvfølgelig lade være med at brænde træ af. Vi ser også, at den stigende efterspørgsel efter træ udhuler biodiversiteten i europas skove, fordi hver en stub, rod og kvist nu kan sælges – i stedet for at indgå i økosystemet.

Så vi skal skifte gear. Heldigvis har vi gode forudsætninger i hovedstadsområdet. De senere år har man eksperimenteret med geotermisk varme på Amager, hvor jeg selv bor. Det har været en blandet fornøjelse, men nu melder store konsortier sig på banen og er klar til at investere massivt i geotermisk varme til hovedstaden. Det skal vi da selvfølgelig tage imod. Når man kan dække størstedelen af varmebehovet i Paris med geotermisk varme, siger det noget om potentialet.

Der er også brug for andre varmekilder – diversitet er faktisk hele nøglen til den historisk flotte forsyningssikkerhed som fjernvarmenettet leverer. Vi skal bygge løsninger, der supplerer hinanden. Blandt andet varmelagre, store underjordiske tanke med varmt vand, som varmes op af vindenergi og solenergi, når der er overskud, og som vi kan trække på, når der er stort varmebehov, men ingen vind eller sol at trække på.

Varmelagre er så småt i gang på vestegnen, men kræver plads, og er derfor svære at bygge i de tættere dele af København. Derfor er det enormt vigtigt at vi skaber plads til varmelagre i de nye bydele i København – Ydre Nordhavn, Lynetteholmen, Refshaleøen, Kløverkvarteret – og på de nye holme ved Avedøre og byudviklingsområderne langs ring 3. Vi kan lige så godt planlægge lagrene dem nu, inden der bliver fyldt alt for meget jord i Øresund, for så skal vi bare grave den op igen når varmelagrene skal anlægges.

Store varmepumper er også en del af fremtiden fjernvarme. Traditionelt har man kendt varmepumperne fra enkelte hjem, hvor man udnytter temperaturforskellen mellem inde og ude. De tænder alle sammen på de kolde dage, og belaster derved elnettet samtidig. Hvis vi går den vej alle sammen, kræver det en meget dyr udvidelse af elnettet. Derfor skal vi i stedet have store varmepumper på fjernvarmenettet, hvor de kan kombineres med varmelagre og geotermi - og styres som en del af den samlede koordinering af energiproduktionen i hovedstaden, som allerede foregår. Det er både økonomisk og smart – og sikrer at vi til enhver tid bruger den mest klimavenlige varmekilde til hele fjernvarmenettet i København.

Geotermi, varmelagre og varmepumper kræver naturligvis investering. Her nytter det ikke, at vi lader os binde af fortidens fejlinvesteringer med afskrivningsperioder på 30 år, før vi etablerer nye anlæg. Det nytter heller ikke, at regeringen fifler med fjernvarmesektorens lånemuligheder, så låneomkostningerne stiger. Når FN giver os 12 år til at standse CO2-udledningen, er vi nødt til at lytte, og ændre kurs. Det kommer til at koste mange penge i de kommende år, men det er en investering vi ikke kan undlade.

Det er rettidig omhu, med tanke på kommende generationer. Og så er det jo heldigt at vi har teknologierne lige ved hånden.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det store problem kan kortfattet koges ned til to emner; Afgifter og personers egen suboptimering uden forståelse eller respekt for fællesskabet(eller sælgers omgåelse af sandheden).
Et godt eksempel kunne være når vi i fjernvarmeområder omkring det nævnte Avedøreværket, vælger at investere i en luft/luft varmepumpe, istedet for at blive tilkoblet fjernvarmenettet.
Avedøre fjernvarme er en af de mange steder som bliver billigere jo mere varme du bruger, set vs andre fjernvarmeværker. Det gør at startomkostningerne er store, altså de udgifter før den første varme er brugt. Når et alternativ så er private luft/luft varmepumper, som lover 1:5 forhold mellem el og varme, ja, så bliver de pludselig de billigste.
At så nok mange herinde ved at de ikke levere 1:5 forhold når der bruges mest varne; de kolde vinter... tja.. Så bliver det op af bakke.

Et muligt tredje område, kunne være den fælles planlægning af områder i god tid, som artiklen her handler om; Men det løser blot ikke de to første problemer.

Så, kære politikker; Vil i ikke godt være søde og overveje de forslag i kommer med, ud fra et helhedsperspektiv, istedet for det som ses nu; Et virvar af regler, afgifter og brandbålstaler, som næsten konstant ikke ser ud til at være tilpasset hinanden.

  • 10
  • 0

Det store problem med at opnå CO2 fri fremtid i fjernvarmeregi, illustreres fint med størrelsesforhold i artikels billede, hvor osende forbrænding totalt dominerer i forhold til vindmølle der anes til højre i billede. :-)

Hvad er det lige, at man skal kunne ændre med CO2 udslip på 12 år, når man på 60 år kun har opnået negligerbare resultater ?.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

  • 1
  • 11

Hvad er det lige, at man skal kunne ændre med CO2 udslip på 12 år, når man på 60 år kun har opnået negligerbare resultater ?.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

@Magnus
Er du sikker på at du nåede at læse helt om til side 38?
I 2016 var de samlede faktiske emissioner af drivhus gasser på 50,5 mio. ton CO2-ækvivalenter fra det totale energiforbrug , hvilket er 28,3% lavere end emissionen i 1990.
Reduktionen af CO2 emissionen fra fjernvarme i hovedstadsområdet er faldet endnu mere
https://www.veks.dk/-/media/veks/files/pub...

  • 6
  • 0

Hej Martin - jeg er sådan set enig med dig. Et af problemerne med den nuværende regering er, at deres forslag til regelændringer risikerer at blive dyrere at lave fjernvarmeinvesteringer i fremtiden - det vil betyde endnu mere suboptimering i fremtiden, sådan som du beskriver med luft/luft pumper.
Tak for det dejligt konkrete eksempel i øvrigt. Kom gerne med flere 😀
Der foregår i øvrigt en meget tæt koordinering af vareproduktion i hovedstadsområdet i regi af varmelast.dk.
Nu skal vi bare sikre at der også koordineres ud fra klima hensyn,og ikke kun billigst muligt.
Vh Rasmus

  • 3
  • 0

Hej Martin - jeg er sådan set enig med dig. Et af problemerne med den nuværende regering er, at deres forslag til regelændringer risikerer at blive dyrere at lave fjernvarmeinvesteringer i fremtiden - det vil betyde endnu mere suboptimering i fremtiden, sådan som du beskriver med luft/luft pumper.


KOstprisen på penge er da langt under prisen i kommunkredit plus en kommunegaranti som typisk koster 0,75 % oven i olligationsrenten.

Men fjernvarmebrugeren som 'reelle' låntagere så er sikerheden for de lånte penge meget stor og markedsprisen på penge er lav.

Se https://www.rd.dk/da-dk/privat/koeb-bolig/...

  • 1
  • 4

Kronikken er ret fornuftig, og det lyder rigtigt at planlægge i tide. Der hvor jeg hælder malurt i er vedrørende målet CO2 neutral. Hvad skulle formålet være med det, når CO2 udledningen fra varmeforsyningen i hovedstaden kun er måske 5% af landets totale udledning . Jeg frygter at det kan koste rigtig meget med disse tiltag, for ellers var mange af dem vel allerede lavet eller planlagt.

Geotermi roses meget men anlægget på Amager leverer vist kun 10MW, når det ikke skal repareres. For at dække middelforbruget i området skal der lige laves hundrede af disse anlæg. Paris må have en mere egnet undergrund hvis byen kan dækkes af geotermi.

  • 2
  • 10

Kronikken er ret fornuftig, og det lyder rigtigt at planlægge i tide. Der hvor jeg hælder malurt i er vedrørende målet CO2 neutral. Hvad skulle formålet være med det, når CO2 udledningen fra varmeforsyningen i hovedstaden kun er måske 5% af landets totale udledning . Jeg frygter at det kan koste rigtig meget med disse tiltag,

Svend.

Som ventet fra din side.
Det er alt andet lige billigst at reducere CO2 udslip fra store anlæg, fremfor små anlæg.
Det artiklen jo også peger på er at vi skal planlægge på forkant og ikke på bagkant. Med en tilgang behøve det ikke ksote mere. Tvertimod.

  • 10
  • 2

Et problem dertil, er nok også det som opstod for en måneds tid siden; at politikkerne ville fjerne et af de tilskud, som fjernvarmeværker får..Det ser de som at nu bliver 'min evt. fjernvarme bliver dyre hvis jeg vælger dette, og bliver sikkert det også i fremtiden. Uanset hvor meget jeg har prøvet at forklare at det mest gik ud over de små værker, og eks. forholdsvis lidt ud over dem som er/bliver tilsluttet Avedøreværket, så er/var det nok til at genstarte mistroen til politikker og deres ændringer af folks status quo. Derfor hælder mange til luft/luft varmepumper, da de er private og derfor 'lidt forskanset' fra denne type usikkerhed.
Store dele af Hvidovre er ikke koblet på fjernvarme, men bliver tilbudt det i øjeblikket; Samtidigt med at de ser stigninger på fjernvarme, og sælgere der lover dem 1:5 forhold mellem el og varme. Det er ikke en nem opgave at sælge overstående, uanset hvor godt et produkt man måtte have, når ens modstander er det flyvske, men meget bevirkelige; Usikkerhed!

  • 3
  • 0

Geotermi roses meget men anlægget på Amager leverer vist kun 10MW, når det ikke skal repareres.

Om jeg ikke husker helt forkert, tilflyder der kun ca 65 mW / m2 fra jordens indre i snit i DK, så det er noget af et areal der skal høstes energi fra, uden at temperaturen falder.

Vulkanøen Island har sine udfordringer med at holde dampen oppe på grund af belastning. https://askjaenergy.com/2017/02/24/serious...

Er der erfaringer med at temperatur / energi er dalende ved geotermiboringer set over tid i DK ?

  • 2
  • 3

””” Faktum er, at træ lagrer CO2, lige indtil du brænder det af. Så vi skal selvfølgelig lade være med at brænde træ af.”””

Rasmus Steenberger

Du skriver en række fornuftige ting om fjernvarme, men ovenstående er en temmelig alvorlig misforståelse, og da især, hvis man gerne vil være CO2-neutral i en fart. Du vil – i min opfattelse - starte med at løbe et langt stykke baglæns, for derefter at smide den ene sko, hvor du hellere skulle droppe tilbageløbet og se dig om efter de bedste sko til begge føder.

Dette inkl. videreudvikling i retning af brændselsfleksible men alligevel exergetisk effektive (og således maksimalt back-up-ydende pr kg brændsel) termisike kraftvarmeværker, der også kan benytte (til dels meget billige/gratis/negativt prissatte) allerede "døde" og således bortskaffelseskrævende og ellers klimagasemitterende lokale restprodukter, samt recirkulere næringsstof- og evt. biokoks-rig aske, der er befriet for div. miljømæssigt problematisk indhold, som ellers vil blive spredt på landmændenes marker.

På askeform vil næringsstofferne bedre kunne omfordeles regionalt, så fiskene igen kommer til at vende rigtigt i vandmiljøet, og så de sjællandske planteavlere ikke behøver at importere den sidste fosfor, de har, i Marokko.

Det er også en god mulighed at fokusere på certificering og evt. øget kontrol med anvendte anvendte biobrændsler, og hvor du bør fristes af en formentlig ret stor andel, der - forudsat effektiv udnyttelse mv. - byder på ikke blot CO2 neutral, men også CO2-negativ energiproduktion.

  • 2
  • 1

Paris pumper geotermisk varme op til ca 750.000 menneskers boliger.

Men der bor 12.2 millioner borgere, så det dækker ca 6% af forbruget.

  • 2
  • 1

Det er alt andet lige billigst at reducere CO2 udslip fra store anlæg, fremfor små anlæg.


Uden tvivl, men jeg spurgte egentlig om man direkte kunne spare penge ved det, for ellers havde man vel gjort det forlængst.
Der er ingen endnu der har ville give et bud på hvad det skulle gavne borgerne i Storkøbenhavn og regionen selv.
Der må være masser af muligheder med alle disse positive tilkendegivelser.

Eller de positive tomler er måske fra personer som ikke kommer til at betale eventyret.

  • 4
  • 0

Nu er det jo meget nemmere og billigere at transportere energien, også til varme, i form af elektricitet. Og da intet tyder på, at fremtiden vil kunne producere FJV med lavere emissioner end der kan produceres 0-emissions-elektricitet, er det vel lidt voveligt at fastslå, at der partu skal FJV ud til alle nye bydele.

Den gode politiker Rasmus Steenberger (SF) har et godt blik for "fortidens synder," men er vel ret beset i fuld gang med at kreere "fremtidens problem" i sin reklametale for det FJV-selskab han repræsenterer.

  • 4
  • 7

Nu er det jo meget nemmere og billigere at transportere energien, også til varme, i form af elektricitet. Og da intet tyder på, at fremtiden vil kunne producere FJV med lavere emissioner end der kan produceres 0-emissions-elektricitet, er det vel lidt voveligt at fastslå, at der partu skal FJV ud til alle nye bydele.

Bertel.
Fjernvarme kan, som den eneste carrier, udnytte lavværdig varme fra diverse kilder.
I det samlede regnestykke har vi brug for, også fremover, at kunne udnytte disse kilder. også selvom der er lidt større tab ved distributionen. Alternativet at vi mister 100% fra de lavværdige kilder.
Der går iøvrigt rigtigt mange år, før elproduktion, som jo er koblet op internationalt, er co2 fri. Det sker ikke før det sidste kulfyr eller gasfyr i Polen eller et andet sted vi er koblet op til, er slukket.

og så er fjernvarme til nye bydele ganske effektivt fordi belastningen af nettet ikke varierer nær så meget, som til gamle bygninger.
Det skyldes at behov til rumvarme er meget lavt i nye bygninger, medens behov for varmt vand er uændret. Måske stigende.
Hvor vi i dag ser 10 gange sommerforbruget om vinteren, vil nye huse ligge et sted omkring 2 - 4 gange sommerforbruget. Altså meget mindre rør, som til gengæld bruges langt mere effektivt.

  • 10
  • 1

Som Martin Rasmussen er inde på, er den enkeltes suboptimering til hinder for udnyttelse af fjernvarme.

Det kan formentlig kun klares med krav der skal opfyldes senest når det nuværende varmeanlæg er udtjent og skal erstattes med fjernvarme, ikke blot med henstillinger!

Jeg bor i Hvidovre i et område hvor der for nogle år siden var planlagt udbygning af fjernvarmenettet, så jeg var godt tilfreds.

Men tilslutningen var for lav, selv om det på sigt ville betyde lavere varmeudgifter for alle i området og mindre drivhuseffekt

  • 5
  • 0

I det samlede regnestykke har vi brug for, også fremover, at kunne udnytte disse kilder. også selvom der er lidt større tab ved distributionen. Alternativet at vi mister 100% fra de lavværdige kilder.

Dette meget uskyldige og sympatiske tankesæt er som oftest starten på et nyt fremvarmeprojekt som ender med at overforbruge ressourcer som på ingen måde står mål med de fremførte og brugbare energier til opvarmning af boligmassen.

F.eks.: Man har spildenergi fra en industri og der udlægges fjernvarmerør, for at denne energi ikke skal gå til spilde og industrien leverer 40 % af varmebehovet til byen og resten af varmen må produceres med det ene formål at producere varme og samlet sætter man hele 'besparelsen' over styr, fordi der skal suppleres med dyrbart produceret varme og tabet i fjernvarmenettet er et problem for den samlede energiøkonomi, eller energiøkonomisk er det samlede system en fiasko.

Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... i 2005 før møllerne bruger kraft- og varmeværkerne hele 320 Pj brændsler for at yde 101 Pj strøm og selv om der ydes fjernvarme med 100 Pj i boligmassen så er det jo et fuldt og helt uacceptabelt overforbrug af brændsler, og det er præcis dette tankeregime (som fremført ovenfor) som animerer til svineriet,

Eller man udnytter spildvarme fra produktioner og typisk el-produktionen. Men når andelen af reel spildvarme bliver for lille så opstår katastrofen for nu må man producerer varmen som supplement til en mindre og mindre andel reel spildvarme. Og netop derfor ser vi det Danske energisystem overforbruge ressourcer.

  • 4
  • 6

Jeg går ikke ind for tvagstilslutning til fjernvarmenettet, men jeg undres i stor grad hvordan et så stort, og meget roste fjernvarmeværk ikke kan ligge blandt de billigste fjernvarmeværker i hele Danmark. Specielt når man ser på placeringen heraf.
Det virker mest logisk for mig, hvis det var de største værker, med de nærmeste kundekreds, med det billigste 'brændsel', som burde have muligheden for at blive billigst; Alligevel, selvom Avedøreværket nok ligger i toppen blandt alle disse tre parametre, er det ikke blandt landets billigste(dog, heldigvis heller blandt de dyreste).
Så hvilken parameter er det jeg mangler i dette regnskab?

Jeg så meget gerne at politikerne tog deres vedvarende energi briller på; Altså dem som de elsker at snakke visioner om, men som regel også mangler enhver ide om hvordan, eller hvilke virkemidler der skal til for at nå derhen, realistisk. Et eller andet sted bliver jeg provokeret når jeg hører folk snakke viisioner, men ikke har gjort sig det bagvedliggende arbejde, for hvordan man kunne komme derhen. Det er befolkningen der vælger politiker ind, på baggrund af det de vil med samfundet - og representerer deres holdninger og visioner; Så er det f.... tyndt at opleve at forslagene slet ikke er gennemarbejdet, men blot tværes af på embedsmændene - Så må de få deres flyvske ideer igennem, uanset hvor meget virkelighed der var bag ideen.
Hvad med at sætte jer ned, og lytte til fjernvarmeværkerne, om hvad der skal til for at de kan omstille sig til fremtidens energikilder/former? Hvorfor er der ikke mere åbenthed for at lade dem bruge de lokale overskudsleverandører, uanset om det så er et lokalt datacenter, et slagteri, eller et fødevaremarkeds? Hvorfor er et forholdsvis simpel problem som afgifter på overskudsvarme ikke blevet løst endnu? Vi snakker jo ikke firmaer som vil tjene på deres 'affald(overskudsvarmen)', vi taler blot om et produkt der ellers går direkte til at fyrer for gråsspurvene. Ønsker i at være med på den omstilling i så stort og flot snakker om, eller er det vigtigere at snakke om visioner? I de tilfælde hvor der ikke er nok lokal overskudsvarme, vil i så se på afgifterne til at fjernvarmeværkerne til deres opbygning af varmepumper; eller sågar at kunne benytte en varmepatron på de perioder med overskudselektricitet i nettet?
Som andre har nævnt herinde allerede, så burde det være nemmest at lave disse 'co2 neutralle' løsninger på vores store varmeværker, istedet for at folk blot skaber endnu mere behov for elektricitet, gas, olie, kul, i det lokale fyr - så hvorfor bliver en af Dannarks faktisk gode ideer om at bruge overskudsvarme(når der skulle laves el, gml. dage), til fjernvarme, ikke værdsat, med den manglende vilje til at kigge på afgifter, og måder at komme hen til en vision om klima venlig fjernvarme også?
Jeg så gerne at borgerne havde visionerne, og politikkerne så ville udøve deres mandat, til at virkeligøre disse visioner; istedet for nu, hvor det mange gange virker komplet omvendt!
Kort sagt: Jeg har ikke brug for at hører om gyldne visioner fra politikerne, men løsningsmåder hvodan de vil løse befolkningens(og lige med dette emne; verdens) problemer, på en metode som er gennemarbejdet og kan lade sig gøre. Er det for meget at ville have?

  • 7
  • 0

@Rasmus Steengerger
Hvordan kan du påtale et problem med biodiversitet omkring flis og træpiller og påtale vi stadigt lader os binde af fortidens fejltagelser.

Alt mens du snakker om vi skal benytte damlagre og solenergi.
Disse ting ligger som bekendt beslag på store jordarealer og reducerer dermed biodiversistenen, at forsætte ud af det spor er en fejltagelse !

Du skriver:
" Det er den, fordi fjernvarmenettet er den billigste og mest virksomme måde at omstille alle husstandes varmeforsyning til grøn, klimavenlig varme. På én gang. Ingen smuthuller, suboptimering og springen over, hvor gærdet er lavest. Fjernvarmen er nøglen. "

Hvis fjernvarmen nu vitterligt var det billigste og bedste;
Vil det næppe være muligt at lave suboptimering eller springen over !

  • 3
  • 5

Fjernvarme på spildvarmen fra kraftværker må være den billigste og bedste løsning.

Byg et atomkraftværk på Avedøreholmen, så får København billig stabil el - og varme- forsyning de næste 40-60 år.

2 reaktorer på 1000 MWe / 3000 MWt kan forsyne hele Sjælland og hele København, og Nord Sjælland, og hele infrastrukturen er allerede på plads på Avedøreholme.

Det er CO2 frit og bruger 2 x 20 tons brændstof pr år, mod de 1.2 milloner tons træpiller vi brænder i dag.

  • 2
  • 6

@NH
Synes du at 67øre per kw er dyrt? den kan da fint konkurrere med en luft/vand varmepumpe. Effektpris er ca 2000kr året ved 8kw, hvilket svarer til det lovpligtige eftersyn. Dertil er der væsentligt lavere afskrivning og vedligehold på anlægget.

  • 4
  • 2

Magnus, alle Svenske atomkraftværker kører med stort økonomisk overskud.

Den folkelige opbakning, eller mangel på samme, er det der holder liv i fossilebrændstoffer de næste 100 år!

Hvad er den bedste løsning?

  • 3
  • 4

Niels, du mangelen så lige alle de andre priser, som stik ledningsbidrag, effektafgift , abnonementsafgift og rumafgift. Det løber temmelig hurtigt op bare abonnementet er på 2356kr pm året. Dertil 2331kr/100m2 i effektafgift.

  • 2
  • 2

eller vil levere Varme til skyhøje priser

Og den varme vil de som bekendt ikke kunne komme af med til høje priser, da Varmeforsyningsloven ikke tillader en højere afregningspris en den laveste fællesnævner af den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen.
Substitutionsprisen i Københavnsområdet vil typisk være affalds- eller biomassevarme

  • 5
  • 2

Og den varme vil de som bekendt ikke kunne komme af med til høje priser, da Varmeforsyningsloven ikke tillader en højere afregningspris en den laveste fællesnævner af den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen.
Substitutionsprisen i Københavnsområdet vil typisk være affalds- eller biomassevarme

Din realitetssans er som altid borte. Hvad hjælper det at flisvarme fra kraftværker med tilskud på el.prisen i københavn er lav når hovedparten af varmeprisen indeholder afdrag på meget store investeringer i Københvan.

  • 3
  • 4

Ja ak ja. Nu er din viden på området jo som altid mangelfuld. Når man i 90'erne laver Nordjyllandsværkets nye kraftværksblok som leverer hoveddelen af fjernvarmen til Ålborg så regør Elsam (over for Energitilsynet) for investeringen i el-produktionsdelen og varmeproduktionsdelen, som er en mindre del af den samlede investering. Og omkostningen til den løbende el-produktion, stiger når der skal ydes fjernvarme som fjernvarmeproduktionen skal kompompenserer el-produktionen for. Hertil skal fjernvarme produktionen drives med pumper vedligehold, backup, styringer mm. så det er relativt billigt at producere fjernvarme på Nordjyllandsværket for Elsam, det det er essenen i et opdel regnskal for el-produktion og det gælder også for sønderbøvelse gaskraftvarmeværk som yder til byen.

@Niels
Prøv lige og læs dit eget indlæg en gang til.
Du har næsten selv svaret på hvorfor dit argument ikke holder.

  • 3
  • 2

@Niels
Det er heller ikke nødvendigt at der er underskud.
Bare der ikke længere er overskud, vil fordelingsnøglen - helt lovligt - ændres.

Jakob

Ja ak ja. Nu er din viden på området jo som altid mangelfuld. Når man i 90'erne laver Nordjyllandsværkets nye kraftværksblok som leverer hoveddelen af fjernvarmen til Ålborg, så regør Elsam (over for Energitilsynet) for investeringen i el-produktionsdelen og i varmeproduktionsdelen, som iøvrigt er en mindre del af den samlede investering. Og omkostningen til den løbende el-produktion, stiger når der skal ydes fjernvarme som fjernvarmeproduktionen skal kompompenserer el-produktionen for, som også energitilsynet bliver oplyst om. Hertil skal fjernvarmeproduktionen drives med pumper vedligehold, backup, SRO-overvågning mm. som fjernvarmedelen betaler for. Så det er relativt billigt at producere fjernvarme på Nordjyllandsværket for Elsam. Dette er essenen i et opdel regnskal for el-produktion og fjernvarme og det gælder også for Sønder Bøvelse gaskraftvarmeværk som yder varme til byen. Eller prisen på fjernvarme i Ålborg er den øgende omkostning vedr. den investering som må foretages vedr. fjenvarmeinstallationen på det nye kraftværk, som skal laves på kraftværket, hvis hovedformål er at producere strøm. Og den ekstraomkostning der er løbende ved at producere fjernvarme, den må fjernvarmebrugerne betale. Men hvis el-priserne falder og økonomien falder fra hinanden for kraftværket, det kommer ikke fjernvarmebrugerne ved i Ålborg, og på samme måde i Sønder Bøvelse.

  • 1
  • 2

Basal varmeforsyningslov og lovgivningen omkring el-forsyning det forstår du ikke. Måske det kunne hjælpe dig at læse det forårbejder der har været til lovgivningerne på områderne i stedet for at lytte til det junk der kommer over fra merkurvej 7 i Kolding

@Niels
Har du den
https://www.saxo.com/dk/varmeforsyningslov...
Og har du læst den ?

  • 3
  • 2

Nej det da ved gud jeg ikke har. Varmeforsyningslov er ret simpelt..

@Niels
Du burde ønske dig den. Der er et par professorer og advokater, som tolker loven noget anderledes end du gør.

  • 2
  • 2

hartmann afgørelsen fra Tønder sætter ting på plads, da fjernvarmerugerne måtte have 50 mio. tilbage

@Niels
Overskudsvarmeleverandører har faktisk lov til at have et reguleret overskud, j.f. Varmeforsyningslovens paragraf 20 B, så længe overskuddets indregning i priserne på varmen ikke medfører urimelige virkninger for varmekunderne. Og den omkostningsbestemte pris er lavere end substitutionsprisen. I sagen mellem Tønder Fjernvarme og Hartmann var prissætningen på overskudsvarmen den samme som naturgasbaseret varme fra samme virksomhed, dvs. lig med en substitutionspris. (Men virksomhedens substitutionspris) Og det har Energitilsynet vurderet som værende urimeligt. Energitilsynet tilkendegav, at overskuddet er urimeligt, såfremt hele fordelen ved udnyttelse af overskudsvarme op til en substitutionspris tilfalder virksomheden. En afgørelse der falder helt i tråd med Varmeforsyningslovens regler og almindelig forbrugerbeskyttelse.

Du burde virkelig gå ud og købe den bog med kommentarer til Varmeforsyningsloven (du kan kun blive klogere)

  • 2
  • 2

@Jakob

Varmeforsyningslovens muligheder for at lave et overskud er kun gældende hvis det er substitution af anden varme. Eller hvis Ålborg Portland leverer varme til Ålborg og varmen erstatter mere bekostelig varme fra et anlæg som er en del af kommunens varmeplan, så er det i orden.
Eller hvis en by har et varmesystem som kan dække hele byens varmebehov og en ekstern leverandør kan gøre det billigere end brændsel, vedligehold og drift så må vedkommende leverandør tjene på varmesalget hvis det er en rimelig pris.
Men man kan ikke lave et projektforslag med et anlæg som er byens hovedvarmekilde og så opererer med en fortjeneste til ejeren af anlægget.

  • 1
  • 1

Varmeforsyningslovens muligheder for at lave et overskud er kun gældende hvis det er substitution af anden varme. Eller hvis Ålborg Portland leverer varme til Ålborg og varmen erstatter mere bekostelig varme fra et anlæg som er en del af kommunens varmeplan, så er det i orden.

@Niels
Det kræver naturligvis at der er et behov for varme. Og som jeg skriver, og som Energitilsynets afgørelse siger, så kan man ikke kun regne en intern substitutionspris i en virksomhed. Det er i forhold til hvad varmeforsyningsvirksomheden kunne substituere med.

Men man kan ikke lave et projektforslag med et anlæg som er byens hovedvarmekilde og så opererer med en fortjeneste til ejeren af anlægget.

Industrivirksomheder kan godt have en fortjeneste eller en afskrivning på overskudsvarme. Udgangspunktet er dog stadig altid den laveste fællesnævner af den omkostningsbestemte og substitutionsprisen.
Firmaerne skal anmelde priser, budgetter og regnskaber stort set på samme måde som fjernvarmeselskaber. Og Energitilsynet (Forsyningstilsynet) vurderer om det er rimeligt.
Akkurat som i Hartmann sagen !

Du har virkelig brug for at gå ud og købe den bog Niels

  • 2
  • 1

Det kræver naturligvis at der er et behov for varme. Og som jeg skriver, og som Energitilsynets afgørelse siger, så kan man ikke kun regne en intern substitutionspris i en virksomhed. Det er i forhold til hvad varmeforsyningsvirksomheden kunne substituere med.


Der er her en betydelig forskel på om det projekt som godkendes via et projektforslag er en del af kommunens varmeplanlægning eller det bare er et projekt som substituerer varme fra fjernvarmebyens hovedproduktionsanlæg.

  • 0
  • 2

Hej Svend - testanlægget i KBH er ganske rigtigt ikke rentabelt - og det er en skam. Det skyldes blandt andet en række stoffer i vandet, som tærer en del på anlægget.
Der er dog efterhånden fundet fornuftige løsninger, hvorfor flere store konsortier er begyndt at røre på sig. De er villige til at tage (en del af) risikoen ved nye boringer.
Der tales blandt andet om at bore mindre dybt, og derved få fat i et højereliggende reservoir, som ikke indeholder lige så mange tærende stoffer - men så leverer et mindre varmeoutput. Det kan man så kompensere for ved at opkvalificere vandet med store varmepumper. Stadig en meget attraktiv løsning.
Vh Rasmus

  • 1
  • 1

Du vil – i min opfattelse - starte med at løbe et langt stykke baglæns, for derefter at smide den ene sko, hvor du hellere skulle droppe tilbageløbet og se dig om efter de bedste sko til begge føder.

Hej Peder - du skriver at jeg vil løbe baglæns; tværtimod. Jeg anerkender at de flisværker vi har bygget nu skal køre i en årrække frem. Men vi skal planlægge deres afløsere i god tid: Geotermi, varmelagre og varmepumper er nogle af de teknologier vi har ved hånden i dag. Vi ender sikkert med at bruge flisværkerne som spidslast anlæg, fordi de som du skriver er en effektiv kilde til energi.
Men flis/affaldstræ som hovedprodukt er betænkeligt. Flis er ikke nødvendigvis bæredygtigt bare fordi det er certificeret; flere artikler henover vinteren har dokumenteret den markante udtunding af danske skove, der bliver støvsuget for ved på grund af stort behov for flis, til stor skade for biodiversiteten i skoven. Det må vi så leve med i en periode, men vi kan ikke fortsætte det uendelige.

  • 2
  • 1

Den gode politiker Rasmus Steenberger (SF) har et godt blik for "fortidens synder," men er vel ret beset i fuld gang med at kreere "fremtidens problem" i sin reklametale for det FJV-selskab han repræsenterer.


Det er faktisk helt omvendt - jeg repræsenterer borgernes interesser i fjernvarmeselskabet, ikke omvendt (idet jeg er politisk udpeget). Her er mit primære mål at sikre CO2-neutral varme til københavnerne, så det bliver muligt at opfylde den klimaplan som er vedtaget på rådhuset, med næsten nordkoreansk opbakning ;-).
Fremtidens problem er vel snarere, at varmesektoren for tiden er ved at blive individualiseret, og det derved blive sværere at gennemføre den nødvendige transformation til et lavemissions-samfund - i tide.

  • 1
  • 2

jeg undres i stor grad hvordan et så stort, og meget roste fjernvarmeværk ikke kan ligge blandt de billigste fjernvarmeværker i hele Danmark. Specielt når man ser på placeringen heraf.


Hej Martin - en af forklaringerne på prisniveauet på fjernvarme i København er, at der i en del af Københavns Kommune stadig sendes varme rundt via damp (ja, du læste rigtigt, ikke vand, men damp). Det er der heldigvis en udbygningsplan for at ændre på, men det tager tid - som alt andet i denne sektor. Så der går nogle år foør fjernvarmepriserne retter sig.
Angående manglen på visioner, så oplever jeg at folk flest ikke har lyst til at snakke fjernvarme - selvom der heldigvis er mange i dette forum der har. Men bare for at forklare hvorfor "politikerne" ikke har så stort fokus (grov generalisering du kommer med, i øvrigt).
Heldigvis er interesseorganisationen Dansk Fjernvarme ret dygtige til at forklare alle ordførerne, hvordan de dybere sammenhænge er skruet sammen. Så der er håb endnu :-)

  • 1
  • 1

Hvordan kan du påtale et problem med biodiversitet omkring flis og træpiller og påtale vi stadigt lader os binde af fortidens fejltagelser.
Alt mens du snakker om vi skal benytte damlagre og solenergi.
Disse ting ligger som bekendt beslag på store jordarealer og reducerer dermed biodiversistenen, at forsætte ud af det spor er en fejltagelse !


Hej Michael - Det jeg siger er, at vi allerede nu ved, hvad der skal til i udbygningen af København, som regeringen jo lægger op til skal vokse med over 100.000 indbyggere de kommende år. Jeg siger jo ikke vi skal grave Amager Fælled op for at lave varmelagre dér. Vi skal selvfølgelig bygge dem ind i de byområder der er på vej: Ydre Nordhavn, Refshaleøen, Lynetteholmen, Nordøstamager, Avedøre Holme v2.
Det kommer sgu ikke til at koste nogen biodiversitet ;-)

  • 1
  • 2

Man må så bare håbe på, at de kan finde ud af at låg kan gøres tæt, ;-)
https://www.energy-supply.dk/article/view/...

Det er nok det mindste problem af alle de problemer som skal overvindes..

Det største problem er at få VVM'en godkendt.

Varmeforsyningsloven og samfundsøkonomi vil volde store problemer. Og endelig må varmepumper ikke bruge strøm i et centrale forsyningsområde som Kbh.

Og så endelig at lave et låg med solceller på, som er tæt.

  • 1
  • 1

Hej Michael - Det jeg siger er, at vi allerede nu ved, hvad der skal til i udbygningen af København, som regeringen jo lægger op til skal vokse med over 100.000 indbyggere de kommende år. Jeg siger jo ikke vi skal grave Amager Fælled op for at lave varmelagre dér. Vi skal selvfølgelig bygge dem ind i de byområder der er på vej: Ydre Nordhavn, Refshaleøen, Lynetteholmen, Nordøstamager, Avedøre Holme v2.
Det kommer sgu ikke til at koste nogen biodiversitet ;-)

Lad os lige prøve lidt med proportionerne, hvis vi taler om solvarme og lagre.

Det storkøbenhvanske forsyningsområde (Køge - Roskilde) aftager noget med 10 TWh/år. Hvis en betydelig del skulle komme fra sol med lagre så kunne det være 1/3 eller 3,3 Twh. Hvis lagrene taber 20 % af varmen så skal der tilføres 4,1 TWh som kræver 8,2 mio. m2 solfangerareal som yderligere minimum lægger beslag på 2,5 gang solarealet mht. jordareal eller 20 Km2.

Hvis 70 % af de 4,2 TWh skal gemmes i damlagre og vandet afkøles 40 K, så taler vi om 90 mio. (isoleret) m3 vand.

  • 2
  • 0

Det svinger jo lidt.
Vi har set en del tilfælde, hvor man spilder meget energi, fordi det partout skal være kollektiv, med barmarksværkerne som det katastrofale eksempel.

Gert.

Selv i den situation er det en udfordring at få BEDRE økonomi i en individuel løsning, sammenlignet med ny forsyning på værket, med solvarme, varmepumper etc.

når det er sagt, vil vi nok se et par eller tre barmarksværker, der bliver nedlagt, og erstattet af en individuel løsning.
Mange - vel nok de fleste - af barmarksværkerne har fundet bedre løsninger end gas, og derved en varmepris, som er betalelig.

Pr. 1. januar var der kun 15 små værker, som lå over 20.000,- for et standardhus.
Det niveau giver ikke råd til både at afvikle varmeværket og at etablere egen forsyning.

http://forsyningstilsynet.dk/varme/statist...

  • 3
  • 0

jeg repræsenterer borgernes interesser i fjernvarmeselskabet, ikke omvendt (idet jeg er politisk udpeget). Her er mit primære mål at sikre CO2-neutral varme til københavnerne


Er du nu sikker på at borgerne absolut vil have CO2 neutral varme. Borgernes første mål er vel stabil og billig varme. Har du spurgt dem om hvor meget de vil betale for dette CO2? Det er for let at investere andre borgeres penge i egne luftkasteller.

  • 4
  • 1

Det svinger jo lidt.
Vi har set en del tilfælde, hvor man spilder meget energi, fordi det partout skal være kollektiv, med barmarksværkerne som det katastrofale eksempel.

Problemet er ikke så meget at man spilder energi via tab i nettet. Problemet er de ressourcer man bruger for at tilføre varme til fjernvarmenettet, som bliver problematisk hvis der er tab i nettet. Det er simplethen tvungen nødvednig at se på hvilke energikilder der skal bruges til at lave HELE fjernvarmeproduktionen, når der i fremtiden skal økonomiseres med biomassebrændsler for at få HELE energiforbruget til at gå op. Eller det er ikke nok at geotermi, og solvarme yder 50 - 70 % af varmebehovet når resten så må skaffes ved at brænde noget af. Og her skal det jo også påtænkes at fjernvarme ved installation er rasende dyrt, og set i forhold til den individuelle løsning, så giver den store investering ingen mening, hvis der under alle omstændigheder skal brændes (mange) dyrbare brændsler af, for at yde hele varmebehovet.

Hvis man ser på 2015 som var et år med meget import af strøm som derfor meget vel kan sammenlignes med fremtiden produktionssituation med flere møller.

Energistyrelsens statistik 2015 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Den samlede produktion fra Danske kraftværker var 49 PJ el, når møller og udlandet levrede 72 PJ el.

Det samlede fjernvarmebehov i 2015 var 128 Pj hvoraf overskudsvarme, varempumper og solvarme var sølle 3,5 Pj.

Men det virkelig fortvivlende er at af de 49 Pj el kraftværkerne leverede er spildvarmen fra strømproduktionen i sommerhalvåret ikke brugbar. Hvis det derfor antages at 30 Pj af strømproduktionen i 2015 kunne levere reel spildvarme så ville effektive kraftværker yde maks. 35 Pj spildvarme.

Under de forudsætninger havde man i 2015 38,5 Pj reel spildvarme af behovet for 128 Pj fjernvarme, og det skal holdes op mod at der samlet afsættes 101 Pj varme i boligmassen i 2015, eller det samlede tab var 27 Pj.

  • 1
  • 6

Vi skal selvfølgelig bygge dem ind i de byområder der er på vej: Ydre Nordhavn, Refshaleøen, Lynetteholmen, Nordøstamager, Avedøre Holme v2.
Det kommer sgu ikke til at koste nogen biodiversitet ;-)


Nå for søren er der da kun asfalt, beton og boliger disse steder?
Eller der er måske i virkeligheden noget der kunne minde lidt om natur som lige skal smadres først ?

Interessant at tænke placering af solenergi mellem 10 etagers blokke.

Kan der gro træer på et damlager, eller på måske endda en skov ovenpå det geotermiske værk? Nå, for sørensen da osse !

Hver gang vi laver noget i vækstens hellige navn så koster det på biodiversisten!

Hvis du vil noget uden at smadre biodiversitet på landsplan, så skal du opkøbe gamle land ejendomme og rydde dem helt.
Dermed kan du nok tillade dig at sige 500m2 jordareal frigivet for landbrugsbygninger et sted, kan tillade 500m2 veje, stier, kraftvarme bygninger samt boligblok fundamenter andre steder

1m2 til 1m2 !
Vil du ikke bruge penge på det?
Så mener jeg din bekymring om biodiversitet bare er noget hyklerrisk dobbelmoral for at fiske stemmer !

  • 2
  • 2

@Niels Hansen
Peta her og Peta der. Kunne du ikke i stedet bruge MWh eller når det går højt GWh.
Vi kan godt her skelne mellem varme MWh og el MWh.
Vores elforbrug afregnes i kWh og de fleste varmeværker opererer også med kWh, så disse Joule er blot forvirring.

  • 3
  • 1

Det samlede fjernvarmebehov i 2015 var 128 Pj hvoraf overskudsvarme, varempumper og solvarme var sølle 3,5 Pj.

Men det virkelig fortvivlende er at af de 49 Pj el kraftværkerne leverede er spildvarmen fra strømproduktionen i sommerhalvåret ikke brugbar. Hvis det derfor antages at 30 Pj af strømproduktionen i 2015 kunne levere reel spildvarme så ville effektive kraftværker yde maks. 35 Pj spildvarme.

Under de forudsætninger havde man i 2015 38,5 Pj reel spildvarme af behovet for 128 Pj fjernvarme, og det skal holdes op mod at der samlet afsættes 101 Pj varme i boligmassen i 2015, eller det samlede tab var 27 Pj.

Niels.

Det er sørgelig hvor lidt innovation, nyskabelse og effektivitetsoptimering der er opnået i fjernvarmeregi, i forhold til byggebranchen.

Hvis vi som eksempel ser på lejlighedsbyggeri i Søborg hovedgade, så er samlet varmeforbrug for 10 lejligheder 47,3 MWh ialt.
https://sbi.dk/Assets/BOLIG-energineutrale...

Fjernvarmens tab i lune fortove er 27 PJ = > 7 500000 MWh

Tab i rør svarer så til 7 500000 / 47,3 = 158562 boligblokke som i Søborg kan holdes varme, eller med andre ord 1 585620 lejligheder.

Om der regnes 2 beboere til hver lejlighed, så svarer det til ca 3,2 millioner danskere, næsten det samme som de 3,5 millioner, som i forvejen er brugere af fjernvarme.

Hvad ser du af muligheder for at fjernvarme skal have nogen gang på jorden, i nye boligområder i København ?

  • 0
  • 2

Det er sørgelig hvor lidt innovation, nyskabelse og effektivitetsoptimering der er opnået i fjernvarmeregi, i forhold til byggebranchen.

Hvis vi som eksempel ser på lejlighedsbyggeri i Søborg hovedgade, så er samlet varmeforbrug for 10 lejligheder 47,3 MWh ialt.
https://sbi.dk/Assets/BOLIG-energineutrale...

Fjernvarmens tab i lune fortove er 27 PJ = > 7 500000 MWh

Tab i rør svarer så til 7 500000 / 47,3 = 158562 boligblokke som i Søborg kan holdes varme, eller med andre ord 1 585620 lejligheder.

Om der regnes 2 beboere til hver lejlighed, så svarer det til ca 3,2 millioner danskere, næsten det samme som de 3,5 millioner, som i forvejen er brugere af fjernvarme.

Hvad ser du af muligheder for at fjernvarme skal have nogen gang på jorden, i nye boligområder i København ?

For det storkøbenhavnske forsyningsområde Installer 3000 MW varmepumper som 4-doble strøm til varme. I de størrelser er det realsitisk at komme ned på 2 - 2.5 mio./ Mw på varmepumper som kan overgå til at fryse is efter recepten her se http://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/VIM.pdf så der også kan ydes varme når Øresund er kold. Det skal selvsagt virke sammen med 2 - 2,5 meget effektive kraftværker som afsætter varme til fjernvarmenettet, herunder at kraftværkerne kan indsættes sammen med varmepumperne ved vindstille gennem længere tid. Ved kostpris 400 kr/Mwh for strømmen så er den variable varmepris 100 kr/mwh. Ved 8 Twh fra varmepumperne og 25 år til 2 % er kapitaludgiften 50 kr/Mwh eller 150 kr/Mwh. Ved et tab i Københvan med 20 % koster 18 MWh/år varme ude ved brugeren 3375 kr. plus drift og vedligehold af fjernvarmenettet. Og så afskrivning af meget af det som der er investeret i!

  • 1
  • 1

For det storkøbenhavnske forsyningsområde Installer 3000 MW varmepumper som 4-doble strøm til varme.

Niels.

Det lyder fornuftigt med nogle store centrale varmepumper, jeg er bare lidt konfus, du nævner lidt længre oppe i tråd, ,,Varmeforsyningsloven og samfundsøkonomi vil volde store problemer. Og endelig må varmepumper ikke bruge strøm i et centrale forsyningsområde som Kbh.,,

Hvad menes der med ?

Har man ikke lov til at fodre varmepumper med grøn vindmøllestrøm, fordi bålfolket har etableret et alt for stort forbrændingsanlæg, så man er nødt til at sanke affald over det ganske land , ja ovenikøbet er nødt til at importere affald fra England.

  • 1
  • 4

Det lyder fornuftigt med nogle store centrale varmepumper, jeg er bare lidt konfus, du nævner lidt længre oppe i tråd, ,,Varmeforsyningsloven og samfundsøkonomi vil volde store problemer. Og endelig må varmepumper ikke bruge strøm i et centrale forsyningsområde som Kbh.,,

Som regler er i dag kan der ikke opstilles varmepumper i et centralt forsyningsområde hvis de bruger strøm. Så når strømsalget er vigende så brændes der bare mere brændsel hvis der er varmebehov.

Mht. varmeforsyningsloven og samfundøkonomi så er en løsning med kraftvæker som yder strøm når der er behov for strøm og varmepumper som aftager strøm når ovrskuddet af strøm er stort, dette giver en god samfundsøkonomi sammenholdt med varmepumper som bare bruger strøm.

  • 3
  • 1

Så er det jo heldigt at det også er virkeligheden.

Virkeligheden er en katastrofe.

Over de sidste 20 år er de danske kraftværker blevet maltrakteret for at yde meget varme og ingen strøm og disse ineffektive enheder til exorbitante milliardbeløb yder så også strøm i sommerhalvåret hvor brændselsforbruget til el-produktionen er langt over det acceptale, netop fordi værkerne er lavet til at yde meget varme og ingen strøm. Men grundbeløbets ophør og flere gasværker der lukker og de sidste (effektive) centrale værker som også lukker og suppleret med Geotermi som bruger strøm kontinuerlig i sommerhalvåret når der opbygges varme i akkumuleringssystemer til vinteres forbrug, er katastorfen fuldbyrdet, og vi vil fremadrettet se et brændselsforbrug som eksploderer, som så sejles ind som co2-neutral biomasse fra verdens skove.

  • 1
  • 3

en god samfundsøkonomi sammenholdt med varmepumper som bare bruger strøm.

Niels.

Rasmus Steenberger har en vision om at etablere fjernvarme ud i nybygområde med 40.000 boliger og at fjernvarmerør skal indtænkes fra startfase i byggemodnings processen.

I min optik har boligblok i Søby bevist, at at etablering af tabsgivende rør i vej, kun er til ampe og er et forstyrrende / forsinkende element i vejarbejde.

Da det nu er bevist i rapport, at boligbyggeri med 10 lejligheder kan holdes varme med sparsomme 47,3 MWh, så giver det kun mening, at der etableres en luft vand varmepumpe oppe på tag, hvor så et par m2 solceller må vige pladsen.

Med varmepumper og virkningsgrad 2,7 er talen kun om 1,75 MWh el pr bolig.

2 Stk 8 MW havvindmøller med kapacitetsfaktor 50 % kan så yde det totale elforbrug til opvarming i 40.000 boliger og som sidegevinst kan vindmølle sikre Rasmus Steenberger´s drøm om en CO 2 fri fremtid går i opfyldelse. ;-)

  • 1
  • 2

Niels.

Rasmus Steenberger har en vision om at etablere fjernvarme ud i nybygområde med 40.000 boliger og at fjernvarmerør skal indtænkes fra startfase i byggemodnings processen.

I min optik har boligblok i Søby bevist, at at etablering af tabsgivende rør i vej, kun er til ampe og er et forstyrrende / forsinkende element i vejarbejde.

Da det nu er bevist i rapport, at boligbyggeri med 10 lejligheder kan holdes varme med sparsomme 47,3 MWh, så giver det kun mening, at der etableres en luft vand varmepumpe oppe på tag, hvor så et par m2 solceller må vige pladsen.

Med varmepumper og virkningsgrad 2,7 er talen kun om 1,75 MWh el pr bolig.

2 Stk 8 MW havvindmøller med kapacitetsfaktor 50 % kan så yde det totale elforbrug til opvarming i 40.000 boliger og som sidegevinst kan vindmølle sikre Rasmus Steenberger´s drøm om en CO 2 fri fremtid går i opfyldelse. ;-)

Fjernvarme i nybyggeri giver ingen mening da varmeforbruget er minimalt.

Men nu går Københvan jo virkelig foran, Citat fra https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/ind... : Investering med merværdi
I KBH2025 Klimaplanen er den samlede pris for de nødvendige investeringer for at nå målet estimeret til at nå op over 200 mia. kr. En stor del af investeringerne kommer, når klima og energi tænkes ind i eksempelvis nybyggeri, renovering af bygninger og transportmidler.

der er ingen der på nogen måde har gjort sig nogle bæredygtighedsovervejelser vedr. atbrænde 200 mia af inden 2025 på at gøre hovestatden fossilfri, når det overvejende bliver isolerings og byggematrialer som forurener massivt i Kina når de produceres.

  • 1
  • 3

Rasmus Steenberger har en vision om at etablere fjernvarme ud i nybygområde med 40.000 boliger og at fjernvarmerør skal indtænkes fra startfase i byggemodnings processen.

I min optik har boligblok i Søby bevist, at at etablering af tabsgivende rør i vej, kun er til ampe og er et forstyrrende / forsinkende element i vejarbejde.

@Magnus
Tror jeg et par gange før har gjort dig opmærksom på at det faktisk er et krav, at der skal beregnes samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710...

  • 1
  • 0

Med varmepumper og virkningsgrad 2,7 er talen kun om 1,75 MWh el pr bolig.

Magnus.
Ja, det er nok meget realistisk.
En central løsning kan levere til COP mindst 4, til nybyggeri, hvor der ikke er behov for mere end 60 grader, og hvor retur bør være højest 30.
Her vil der være behov for 1,20 MWh. besparelse 32%.

For de kommercielle bygninger, hvor der installeres køleanlæg, vil køleanlæggene levere 60 grader til fjernvarmenettet med en COP på 4-5.
På årsbasis vil der i en række tilfælde være mere varme fra køleanlæggene, end der er forbrug af varme i samme bygning.
For den fælles løsning er enten varme eller køling uden energiforbrug overhovedet. Og dermed gratis at drive.

Ved individuelle anlæg, ville varme fra et køleanlæg i en bygning stort set altid skulle bortkøles, fordi der ikke i samme bygning er et varmebehov på samme tid som kølebehovet optræder.
Win Win Win.

Princippet er med succes anvendt her:

https://bycenter.middelfart.dk/Et%20bæred...

  • 2
  • 0

Med varmepumper og virkningsgrad 2,7 er talen kun om 1,75 MWh el pr bolig.

Magnus.
Ja, det er nok meget realistisk.
En central løsning kan levere til COP mindst 4, til nybyggeri, hvor der ikke er behov for mere end 60 grader, og hvor retur bør være højest 30.
Her vil der være behov for 1,20 MWh. besparelse 32%.


Hvilket er en ret ligegyldig besparrelse, der er jo kun tale om 0,55 Mwh pr bolig.

Der skal ikke mange solceller til for at lave 0,55Mwh. pr lejlighed.
De kan endda bruge de selv samme VP og solceller til køling om sommeren.

  • 1
  • 3

32% af næsten ingenting er stadigt næsten ingenting !
Og kan håndteres med et 25Kwp solcelle anlæg

Michael.
Jeg vil nok god bukke med efter en årlig besparelse på 22.000 MWh el.
Vedr. at den samme maskine ´kan køle og varme, ja lige netop.
Forskellen på din og min løsning er at varmen fra køleanlæggene finder anvendelse som varme, fremfor at blive bortkølet.
Hvis varmen bortkøles, kræves el til atter at hente varmen fra det fri.
Det giver mindst en halvering af elforbruget.

  • 1
  • 0

Forskellen på din og min løsning er at varmen fra køleanlæggene finder anvendelse som varme, fremfor at blive bortkølet.
Hvis varmen bortkøles, kræves el til atter at hente varmen fra det fri.
Det giver mindst en halvering af elforbruget.


Hvor mange boliger har brug for varme om sommeren ?
Den smule lunkne vand vi bruger til at bade i giver ikke megen køle effekt på døgnbasis.
Til gengæld skal der bortkøles varme fra boligerne også.

Jeg vil nok god bukke med efter en årlig besparelse på 22.000 MWh el.


Hvor dybt skal man stoppe op og bukke for at samle småpenge op, når der er flere penge at hente ved at gå videre ?

  • 1
  • 4

Hvor mange boliger har brug for varme om sommeren ?
Den smule lunkne vand vi bruger til at bade i giver ikke megen køle effekt på døgnbasis.
Til gengæld skal der bortkøles varme fra boligerne også.

Jeg vil nok god bukke med efter en årlig besparelse på 22.000 MWh el.

Hvor dybt skal man stoppe op og bukke for at samle småpenge op, når der er flere penge at hente ved at gå videre ?

Michael.
Varmepumpen oppe på taget skal yde køl, og producerer derved nødvendigt varmt forbrugsvand og solceller yder nødvendig strøm til driften af varmepumpen.

De 22.000 MWh skal man nok lige tage med et gran salt, lige så snart man skal flytte varme i rør, så forsvinder 20 % i varme fortove. :-)

  • 1
  • 4

Prøv lige igen. Hvis det som her er nye boligblokke, så er det nok snarere 6-8%

Jacob.

Nogle højisolerede længder rør mellem boligblokke, er som en dråbe i havet i det samlede billede.

Niels som altid er god til at finde nogle valide fakta, skrev dette længere oppe i tråd :

,,Under de forudsætninger havde man i 2015 38,5 Pj reel spildvarme af behovet for 128 Pj fjernvarme, og det skal holdes op mod at der samlet afsættes 101 Pj varme i boligmassen i 2015, eller det samlede tab var 27 Pj.,,

  • 0
  • 4

Varmtvandsforbruget ligger omkring 5 kWh pr dag pr bolig.
200 MWh pr dag. Eller 30.000MWh Varme henover sommeren.
Til et energiforbrug på 0,0. Forudsat fjernvarme.


Lad mig se.
Vi har i 7 måneder om året to overophedede moderne lavenergi bygninger
og kigger på to løsnings modeller.

Model 1.
Vi hælder en masse strøm udefra, ind i begge bygninger hele året.
Vi vælger så at sætte en varmepumpe op i den ene for at køle den ned og lave 60c varmt vand.
Dette varme vand sender vi over i den anden, og i forvejen overophedede, bygning.
Det er en smart løsning fordi ?

Model 2.
Vi vælger at sætte solceller og VP'er op på begge bygninger.
Hver bygning kan nu helt klare sig selv mht køl og varme i 7 måneder om året.
Samt også egen strøm i dagtimerne i disse 7 mdr, og endda sælge evt overskudstrøm til markedspris.
Strøm der kan bruges f.eks opladning af elbiler.
Udenfor de 7 mdr er det et synligt energitilskud fra solcellerne.
Det er en skidt løsning fordi ?

  • 0
  • 3

Varmtvandsforbruget ligger omkring 5 kWh pr dag pr bolig.
200 MWh pr dag. Eller 30.000MWh Varme henover sommeren.
Til et energiforbrug på 0,0. Forudsat fjernvarme.
Ellers skulle bruges yderligere 12.000 MWh el. Hvert år.

Flemming.

Lejligheder i Søborg var udfordret af solindfald, så beboere ønsker nok noget komfortkøl.
Varmepumpe oppe på tag hvis fordamper yder køl i indeluft hvis temperatur er 25-30 C, vil yde varmt vand 60 C i rigeligt mål og med høj virkningsgrad.

Varmepumpe som skal yde køl til indeluft, er vel hellere ikke så belastet, da talen kun er om at afkøle luft delta t 5 -10 C, og det geniale i det er at solcellerne yder mest, når solindfaldet er størst og komforkølebehovet er størst. ;-)

Ellers flot kommunekontor i Middelfart. :-)

Har du et link til et eller andet, som begrunder at det skal være energirigtigere med radiatorer i forhold til tung gulvvarme, som jeg er overbevist om er noget vrøvl.

  • 1
  • 4

Har du et link til et eller andet, som begrunder at det skal være energirigtigere med radiatorer i forhold til tung gulvvarme, som jeg er overbevist om er noget vrøvl.

Tung gulvvarme dur ikke i lavenergibygninger, hvor behovet for varme svinger ekstremt meget, sammenlignet med ældre bygninger, hvor der altid var et vist varmebehov hele vinteren.
Selv ved 0 grader ude, kan lys, personer og udstyr så rigeligt dække hele behovet for varme.
Sidst på natten er der behov for 50 - 60% af max. ydelse nogle få timer, for at skulle stoppe ved arbejdstids begyndelse.
Nej, jeg har ikke et link, men 30 års erfaring i at opvarme bygninger.

  • 3
  • 1

@Niels
Det har du i årevis vist at du ikke aner hvad du udtaler dig om.
Men konkret et par eksempler f.eks. hele Rødovre Fjernvarme eller et renoveret parcelhuskvarter i Frederikshavn.

Hvis der er et nyt boligområde med fjernvarme så udlægges der fjernvarmerør og fjernvarmen kobles så på det betående net. Og det er så tabet i det nye net som opgøres til en eller anden procent. Men det nye net skal jo også ta' sin del af det bestående nets tab, som skal ligges oven i.

  • 2
  • 2

Varmepumpe oppe på tag hvis fordamper yder køl i indeluft hvis temperatur er 25-30 C, vil yde varmt vand 60 C i rigeligt mål og med høj virkningsgrad.

Din udfordring er bare at der er et meget ringe tidsmæssig sammenfald mellem effekten fra køleanlægget og effektbehovet til varmt vand.
Kølebehovet er størst midt på dagen, hvor behovet for varmt vand er størst morgen og aften.
Din næste udofdring bliver at bygninger med køl, kan levere meget mere køl henover sommeren end varmtvandsforbruget i den pågældende bygning har brug for.
Derfor den lille finte med at sende varme fra køleanlægget ud på fjernvarmenettet, så findes der altid forbrugere, som kan aftage varmen.
Også i Middelfart dækkes det interne varmeforbrug (varmt brugsvand) før der sendes varme ud på nettet.

  • 2
  • 1

Dine to varmepumpers forbrug af el bliver det dobbelte af model 1, hvor een varmepumpe klarer begge dele.
Er det energieffektivt. ?
Hvis vores el skal komme fra solceller, vil Model 1. kunne nøjes med den halve solcelleeffekt.
Er det ikke smart. ?


I model 1 er der end ikke køling på bygning 2 så "de fede må bare svede" eller ?
Ligeledes vil den halve solcelle effekt ikke kunne klare dagtimedriften af begge bygninger.
Køl/varme er kun en delmængde af det samlede energiforbrug.

  • 0
  • 2

Tung gulvvarme dur ikke i lavenergibygninger, hvor behovet for varme svinger ekstremt meget, sammenlignet med ældre bygninger, hvor der altid var et vist varmebehov hele vinteren.
Selv ved 0 grader ude, kan lys, personer og udstyr så rigeligt dække hele behovet for varme.
Sidst på natten er der behov for 50 - 60% af max. ydelse nogle få timer, for at skulle stoppe ved arbejdstids begyndelse.
Nej, jeg har ikke et link, men 30 års erfaring i at opvarme bygninger.

Flemming.

Om varmebehov svinger ekstremt meget, så kan det kun være fordi det nettop ikke er en lavenergibygning og der er for lidt beton i vægge og selvfølgelig skal der en massiv mængde beton i gulv til gulvvarmen.

Vægge vil optage varme over dagen, som trænger en vis dybde ind i betongen over tid ( overgangsmodstand begge veje ) og vil over natten afsætte varmen til lokale, om bygningen er velisoleret vil temperaturfald være minimalt.
Gulvet som afsætter 5-10 W m2 vil holde op med at afsætte energi til rummet lige så snart rumtemperaturen vokser på grund af aktiviteter.

Der kan være generende kuldenedfald fra vinduer ( især om natten )som skal tages hånd om, problemet kan så løses med ekstra gulvvarme slynge ude ved vinduer ( indstillet til lidt højere temperatur ).

  • 1
  • 3

Nu er det vist viljen det kniber med ?
Uanset kølebehov og overophedede bygninger så er der behov for varmt vand. Dom skrevet flere gange.


Som også skrevet flere gange:
VP'en laver både køling og varmt vand.
Dermed er der ikke brug for udefra kommende lunkent vand.
Med mindre man besidder en vis vilje til at flytte rundt med lunkent vand, bare fordi man kan!

Flemming, FV har sine energitekniske fordele, men de rækker kun til en vis grænse og er snart ikke store nok til at kunne vedblive at kompensere fra det økonomiske pres fra billige solceller.

Vi har allerede set første eksempel på en ustøttet, privat etableret solcelle park.
Det er kun et spørgsmål om tid før den trend breder sig, for til sidst at ende på alle hustage.

  • 1
  • 3

Har du et link til et eller andet, som begrunder at det skal være energirigtigere med radiatorer i forhold til tung gulvvarme, som jeg er overbevist om er noget vrøvl.


og der er for lidt beton i vægge og selvfølgelig skal der en massiv mængde beton i gulv til gulvvarmen.


@Magnus
Vi skal helst undgå at bruge beton i nybyggeri, det er voldsomt energikrævende at producere.
Jeg tvivler på at fordelene ved tung bygningsmasse på nogen måde opvejer dette energiforbrug.

Hvis vi vil have energilagring er det bedre lavet med en isoleret vandbeholder.
Der kan dermed laves en bedre og mere kontroleret energifrigivelse natten over, end man kan med betongulve.

  • 0
  • 3

VP'en laver både køling og varmt vand.
Dermed er der ikke brug for udefra kommende lunkent vand.
Med mindre man besidder en vis vilje til at flytte rundt med lunkent vand, bare fordi man kan!

@Michael
Der flere forhold, som giver udfordringer ved dit udsagn.
Ved nye kollektive anlæg er man forpligtiget til at beregne samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi.
Det er man ikke ved individuelle anlæg under 0,25 MW
Byplanvedtægterne og lokalplaner giver mange steder ikke mulighed for at lave bygningsmonterede udeneheder til varmepumper.

  • 2
  • 0

Om varmebehov svinger ekstremt meget, så kan det kun være fordi det nettop ikke er en lavenergibygning og der er for lidt beton i vægge og selvfølgelig skal der en massiv mængde beton i gulv til gulvvarmen.

Magnus.

Hvis de tunge konstruktioner i en bygning, skal have den tilsugtede udjævnings effekt, kræver det at konstruktionerne ALLE har en temperatur lige omkring den ønskede rumtemperatur.
At hæve gulvtemperaturen et pr grader (for eksempel henover natten, hvor der ofte opstår behov for vrame ), er øgelæggende,da der ikke opsuges nogen varme i de nok 50 - 75% som gulvene kan udgøre, af den samlede vægt at tunge bygningadele.
Gulvene afgiver istedet endnu mere varme.

Tung gulvvarme er bare ikke en løsning for lavenergibygninger.
Det viser al erfaring og det kræver Bygningsreglementet også.

PS. Fortsæt endeligt med tung gulvvarme. Forsyningsselskaberne elsker det. (Mersalg af energi)

  • 3
  • 2

Vi har allerede set første eksempel på en ustøttet, privat etableret solcelle park.

og det er alletiders.
Men det er ikke ensbetydende med at vi uden negative konsekvenser blot kan bruge uhæmmet, som din Model 2 jo gør i forhold til den kollektive løsning.
Den kollektive model udelukker jo ikke at der opstilles solceller.
Den fremmer faktisk at det gøres hvor det er mest økonomisk, og ikke er en suboptimering, som du altid taler for.

Vi kommer nok ikke videre her. Tak for debatten.

  • 4
  • 1

Vi skal helst undgå at bruge beton i nybyggeri, det er voldsomt energikrævende at producere.
Jeg tvivler på at fordelene ved tung bygningsmasse på nogen måde opvejer dette energiforbrug.

Hvis vi vil have energilagring er det bedre lavet med en isoleret vandbeholder.

Michael.

Google har svar på alt. ;-) Jeg fandt lige denne rapport om varmeakkumulering i beton, der støtter fint op om min teori angående tun
gt byggeri.
https://docplayer.dk/4615095-Termisk-masse...

Enig i at der skal en del energi til fremstilling af beton, kan man regne med levetider i stil med Pantheon i Rom ( et par tusinde år ) og man kan spare opvarmingsenergi i størrelse nævnt i rapport, så er fordelen overvældende ved tungt byggeri.

Ethvert nybyg boligbyggeri skal have varmepumpe op på taget, sammen med solcellerne.

Varmtvandsbeholder og isoleret vandbeholder til energilagring er oplagt.

Når der etableres solceller, skal der en inverter indover.

Hvordan dimensioneres inverter i forhold til solcellers peak output ?

  • 1
  • 2

Hvis de tunge konstruktioner i en bygning, skal have den tilsugtede udjævnings effekt, kræver det at konstruktionerne ALLE har en temperatur lige omkring den ønskede rumtemperatur.
At hæve gulvtemperaturen et pr grader (for eksempel henover natten, hvor der ofte opstår behov for vrame ), er øgelæggende,da der ikke opsuges nogen varme i de nok 50 - 75% som gulvene kan udgøre, af den samlede vægt at tunge bygningadele.
Gulvene afgiver istedet endnu mere varme.

Tung gulvvarme er bare ikke en løsning for lavenergibygninger.
Det viser al erfaring og det kræver Bygningsreglementet også.

PS. Fortsæt endeligt med tung gulvvarme. Forsyningsselskaberne elsker det. (Mersalg af energi)

Flemming.

I følge denne rapport, er der energibesparelser ved tungt byggeri : http://www.gronbeton.dk/media/5150/978-87-...

Nu er der forskel på solhøjder heroppe og i DK, jeg vil dog stadigvæk vove at påstå, at en stor del af varmetilførsel til rum i DK på grund af solindfald kommer fra gulvet.

Har man et let gulv som bliver eksponeret for indtrængende solsstråler, så stiger temperaturen på gulvfladen voldsomt og da varmeafgivelse fra gulv hovedsagligt er stråling , så stiger temperatur i rum uhensigtsmæssigt.

Det tunge gulv udsat for samme solindfald, vil virke hæmmende / opsuge energi som afsættes til rum når natten sætter ind.

Om der er krav i bygningsreglementet mod tung gulvvarme, kan årsagen kun være fordi tung gulvarme reduserer Forsyningsselskabernes mulighed for at flå kunderne på varmeregningen. ;-)

  • 1
  • 2

Om der er krav i bygningsreglementet mod tung gulvvarme, kan årsagen kun være fordi tung gulvarme reduserer Forsyningsselskabernes mulighed for at flå kunderne på varmeregningen. ;-)

@Magnus
Der bliver faktisk også bygget huse i Danmark med individuel opvarmning 😉

  • 3
  • 0

I følge denne rapport, er der energibesparelser ved tungt byggeri :

Magnus.
Tror ikke altid du læser. Og forstår det der skrives.
Jeg har ikke talt imod tunge bygninger.
Dem anser jeg for et godt udgangspunkt for en velfungerende bygning.
Det jeg taler meget imod er at anvende gulvvarme i tunge gulve.
Det spiller simpelthen ikke sammen med de stærkt varierende behov for at tilføre ekstern Varme.
Ingen af dine links anbefaler vel tung gulvvarme i lavenergibygninger ?

  • 3
  • 1

Dem anser jeg for et godt udgangspunkt for en velfungerende bygning.
Det jeg taler meget imod er at anvende gulvvarme i tunge gulve.
Det spiller simpelthen ikke sammen med de stærkt varierende behov for at tilføre ekstern Varme.
Ingen af dine links anbefaler vel tung gulvvarme i lavenergibygninger ?

Flemming.

Indlærings og fatteevnene er ikke blevet bedre med årene. ;-)

I følge sbi rapport for bygning med 10 lejligheder i Sæby, så var gennemsnitligt varmeforbrug i januar måned knapt 1 kW inklusiv varmt vand.

Trækker man 0,35 kW til varmt vand fra, så står man tilbage med 0,65 kW til rumopvarming af lejlighed, 0,65 kW x 24 = 15,6 kWh i et døgn.

Om nu lejlighed er udført i stil med mit hus, så er talen om 40 m3 betong, som kan lagre
26,7 kWh pr grad K.

Hvordan i alverden kan der nogensinde opstå behov for, at tilføre stærkt varierende ekstern varme ?

Jeg faldt lige over dette link :https://www.byggutengrenser.no/2018/06/18/...
Det beskriver et ekstremt tungt gulvvarme gulv, hvor meget fornuftigt gulvet indgår som energiakkumulator.

  • 1
  • 2

Hvordan i alverden kan der nogensinde opstå behov for, at tilføre stærkt varierende ekstern varme ?

@Magnus
Du ser også noget omvendt på situationen.
Langt oftere sker der det at der er "varmeoverskud" fordi gulvarme i tunge konstruktioner ikke kan reagere hurtigt nok ved f.eks. solindfald eller flere personer i hus/lejlighed.
Vi oplever jævnligt rumtemperaturer på 23-25 grader og at folk åbner døre/vinduer for at lufte ud og sænke temperaturen.
Derfor anbefaler vi også ved tunge konstruktioner en kombination af gulvvarme og radiatorvarme. Så gulvvarmen hele tiden kan køre i "underskud" og radiatorvarmen kan tage de hurtige op- og nedreguleringer.

  • 3
  • 1

Det tunge gulv udsat for samme solindfald, vil virke hæmmende / opsuge energi som afsættes til rum når natten sætter ind.


@Magnus
Vi har en vis tendens til at smide 10-20mm isolering ovenpå vore betongulve, ofte kaldet trægulve.
Varme gennemtrægningen ned mod det i forvejen 22 grader varme beton er beskeden.
I morderne huse betyder det overtemperaturer og så åbner vi vinduerne og lufter ud med alle de fordele/ulemper der nu er ved udluftning.

Huse som min gamle rønne med recirkuleret ventillationsvarme indstøbt i beton kan jeg i det mindste tvangs flytte overskudsvarmen ind i betonen, det virker!

Vi oplever jævnligt rumtemperaturer på 23-25 grader og at folk åbner døre/vinduer for at lufte ud og sænke temperaturen.


@Jakob, da der primært er tale om bortventilering af de få timers gratis solenergi der er i vinterhalvåret, er energitabet fra centralvarmen til at overse.

Det er meget mere at hente ved at tillære folk i lavenergihuse, at de skal slukke helt for gulvvarmen i 7-8 måneder om året.

  • 1
  • 0

Du ser også noget omvendt på situationen.
Langt oftere sker der det at der er "varmeoverskud" fordi gulvarme i tunge konstruktioner ikke kan reagere hurtigt nok ved f.eks. solindfald eller flere personer i hus/lejlighed.
Vi oplever jævnligt rumtemperaturer på 23-25 grader og at folk åbner døre/vinduer for at lufte ud og sænke temperaturen.
Derfor anbefaler vi også ved tunge konstruktioner en kombination af gulvvarme og radiatorvarme. Så gulvvarmen hele tiden kan køre i "underskud" og radiatorvarmen kan tage de hurtige op- og nedreguleringer.

Jacob.

Hvis vi tager lejligheder i Sæby, så er ca 6 W / m2 i snit nødvendigt til opvarming af lejlighed i januar måned.
I følge rapport så er lejligheder i Sæby udfordret med en del uhensigtmæssigt solindfald.

Hvis vi antager at rumtemperaturen er 22 C og der skal tilføres 6 W /m2 så kræves det at overfladen på gulv er ca 23 C .

Pludselig skinner solen fra skyfri himmel ind af vindue, 300 W / m2 ind af vindue er vel ikke urealistiskt i DK ?

Det er komplet nonsens, at tro at tung gulvvarme tilfører noget som helst varme til rummet i dette tilfælde, og vrøvlet vokser ud på sommeren.

Tværtimod optager tungt gulv en del af solindfaldet og reducerer derved overhedningen, samt akkumuleringen kommer til gavn over natten.

Væk med radiatorer og lette gulvvarmer, om man vil have en stabil indetemperatur.

Det som skal focuseres på er solindfald og der må individuel varmepumpe indover der kan ude komfort køl. ;-)

  • 1
  • 4

Væk med radiatorer og lette gulvvarmer, om man vil have en stabil indetemperatur

@Magnus
Sådan fungerer virkeligheden ikke og kravet om vejrkompensering gavner faktisk heller ikke meget. Men fint hvis du tror dit hus fungerer sådan. Du skal bare huske på at jeg trækker på data og erfaring fra ca. 65.300 installationer.
Men ellers enig mht. solindfald

  • 2
  • 2

Sådan fungerer virkeligheden ikke og kravet om vejrkompensering gavner faktisk heller ikke meget. Men fint hvis du tror dit hus fungerer sådan. Du skal bare huske på at jeg trækker på data og erfaring fra ca. 65.300 installationer.
Men ellers enig mht. solindfald

Jakob.

En af mine gamle lærere sagde " tro er for de enfoldige, her skal man vide ". :-)

Jeg ved !, har testet, at mit tunge hus ( 100 m3 indenfor klimaskærmen ) 22 - 23 C rumtemperatur og 4 C udenfor, kun mister lige over 1 C på 12 timer.
Test har foregået over natten, da jeg mister det varme vand og man skal være på talefod med lillemor bagefter. :-) .

Nu er mit hus 15 år gammelt og kan i isolationsmængde ikke sammenlignes med lavenergi lejligheder i Sæby, hvor fordelen med tung konstruktion og tung gulvvarme vil være endnu mere udtalt.

  • 1
  • 1

Hvilket problem?

Nede i Australien har nogen gang i et indtil videre småskalaprojekt, hvor de hiver CO2 ud af atmosfæren og omdanner den til bl.a. kul ...

Selv tror de øjensynligt på, at processen vil kunne opgraderes og være løsningen på drivhuseffekten i større målestok.

Men - hvad skal vi dog bruge alt det kul til - putte det tilbage i kulminerne? ... :-)

https://www.focus.de/wissen/australien-loe...

  • 0
  • 3

En af mine gamle lærere sagde " tro er for de enfoldige, her skal man vide ". :-)

Jeg ved !, har testet, at mit tunge hus ( 100 m3 indenfor klimaskærmen ) 22 - 23 C rumtemperatur og 4 C udenfor, kun mister lige over 1 C på 12 timer.
Test har foregået over natten, da jeg mister det varme vand og man skal være på talefod med lillemor bagefter. :-) .

@Magnus
Det er ved at være lidt trættende at debattere ud fra dit ene eksempel, og så vide at du er mere end 10 år bagud i debatten.
https://ing.dk/indhold/153968#show_comments

  • 2
  • 1

Det er ved at være lidt trættende at debattere ud fra dit ene eksempel, og så vide at du er mere end 10 år bagud i debatten.
https://ing.dk/indhold/153968#show_comments

Jakob.

Der står intet om at det er tung gulvarme, som jeg går ud fra at det ikke er.

Vi antager et tungt lavenergihus, med tung gulvvarme og ja der skal være isolering under gulv.

Rumtemperaturen er sat til 21 grader og betonmassen i gulvet er 22 - 23 grader for at yde varme til 21 C lavenergihus.

Så skinner solen ind af vinduet og rammer hovedsagligt gulvet, hvorved gulvet opmagasinerer en del af indstrømmende energien.

Solindfaldet medfører så at rumtemperaturen løber op på 25 - 26 C i dagtimerne.

Hvor i himlens navn skal energien være blevet af i gulvet over dagen, i et rum der er flere grader varmere end betonmassen i gulvet og betonmassen ligger indenfor klimaskærmen ?

Virkeligheden er at gulvet afsætter opmagasineret varme ud på aftenen og gulvvarmen træder i kraft senere hen, alt efter hvor stor varmetransmissionen ud af huset er.

  • 1
  • 3

Jo det gør der faktisk implesit, at det er langsomt reagerende.

Jakob.

Claus C har nok været udsat for håndværker, der har gjort brug af vandrebatts. ;-)

Claus nævner gulvkonstruktionen når at køle ned, hvilket fysiskt ikke lader sig gøre, da nu rummet er 5 - 6 C højere end termostaten er stillet på og 2 -3 C højere end betonmassen i gulvet.

Så nævner Claus også at prøve med 45 C fremløb, hvorfor ? huset kommer aldrig at have behov for højere fremløbstemperatur end 26 - 28 C om talen er om lavenergihus.

Han opgiver forbruget i penge og ikke i kWh, så det er svært at danne sig en mening overhovedet, er der for eksempel parket eller klinker, er det et tungt hus, alt står i en uvisse, så alt ialt er nok talen om en privatperson uden stor teknisk forståelse, der ikke er blevet vejledt i brug af teknik og arkitekt er ikke uden skyld, da han i følge Claus har placeret store vinduesarealer i syd.

  • 1
  • 2

Rumtemperaturen er sat til 21 grader og betonmassen i gulvet er 22 - 23 grader for at yde varme til 21 C lavenergihus.Så skinner solen ind af vinduet og rammer hovedsagligt gulvet, hvorved gulvet opmagasinerer en del af indstrømmende energien.Solindfaldet medfører så at rumtemperaturen løber op på 25 - 26 C i dagtimerne.

uden gulvvarme ville dit gulv højest være 21 grader.
2 grader lavere end du ser på dit gulv.
2 grader lavere udgangspunkt giver 2 grader lavere peak. Altså ikke 25 -26 midt på dagen, men 23 - 24.
En mærkbar forbedring. Men den er IKKE acceptabel på for eksempel et rådhus, hvor mange mennesker færdes og arbejder dagen lang.
Her skal den ligge på 22 ved arbejdstids begyndelse, stigende til 23 henover dagen. Og ikke mere.

  • 2
  • 1

Ja ? Og ? Det er jo er en beskrivelse af de fleste husejere.
Beklager Magnus, men du forholder dig ikke til virkeligheden. Den 10 år gamle artikel beskriver lige præcis hvad jeg stadig oplever ved nye huse.

Jakob.

Da det nu kan lykkes i Søborg Hovedgade at opføre boligblok med 10 lejligheder :
https://sbi.dk/Assets/BOLIG-energineutrale...

Og der trods arkitekts manglende orienteringssans, hvor solceller er placeret i skygge og uhensigtsmæssigt solindfald, er opnået så fine resultater, så synes jeg at man skal stikke fingeren i jorden og finde ud af hvad der går galt i alt byggeri du nævner.

Det kan ikke være rigtigt, at man kræver strammere og strammere regelsæt for varmetab, som koster samfundet / borgerne en formue og resultaterne udebliver.

I min optik må der sættes forskning i gang, det kan ikke gå hurtigt nok , med at finde ud af den mest energi optimale måde at bygge på.

Forskere må så tilgå opgaven med åbent sind og ikke være fordomsfulde og fyldt med myter og vrøvl der ikke er i tråd med fysiske love.

  • 0
  • 2

Magnus - tror at alle bygherrer, foretrækker store vinduesarealer mod syd - dels betyder det masser af gratisvarme og stor lysindfald i de berørte rum

Karsten.

Det er med at opfinde solskærm i stil med automatisk svejseskærm. :-)

Heroppe har en i familien eftermonteret havestue med energiglas, 26 m2 gulvflade, mat sorte granitfliser på tyk betongflade. Modifiseret ventilationsanlæg sørger så for at holde huset varmt fra 1 april til 1 oktober, ikke så tosset med tanke på der er fyringssæson hele året. ;-)

  • 0
  • 2

Rumtemperaturen er sat til 21 grader og betonmassen i gulvet er 22 - 23 grader for at yde varme til 21 C lavenergihus.

Så skinner solen ind af vinduet og rammer hovedsagligt gulvet, hvorved gulvet opmagasinerer en del af indstrømmende energien.

Solindfaldet medfører så at rumtemperaturen løber op på 25 - 26 C i dagtimerne.

Hvor i himlens navn skal energien være blevet af i gulvet over dagen, i et rum der er flere grader varmere end betonmassen i gulvet og betonmassen ligger indenfor klimaskærmen ?


@Magnus
Gulvets overflade bliver måske 35c men kun der hvor solen rammer det.
Trægulve isolerer ret godt (mener at huske 0,1 WmK)
Betonen under gulvet er måske 23c.

Det giver en delta T på 12K der skal gennem 15mm træ.
Hvis du sætter det solbeskinnede areal til 10m2, UDEN møbler/tæpper
Antager vi at der er så langt mellem møblerne at du kan få fulde 5 timers med solskin på disse 10m2
Så kan vi regne ud hvor mange Kwh der kommer fra overfladen ned i betonen.

Energi lagringen er tilstede, den er bare ikke ret stor
Resten af solenergien laver varm luft der hænger oppe under loftet hvor den møder 400mm isolering, det er der ikke megen varmelagring i.

Du skal have solen til at skinne direkte på mørk beton eller på anden måde tvinge energien ind i betonen før det rigtigt batter noget.

For virkeligt at kunne benytte solen til noget om vinteren ifm tung gulvvarme, skal vi smide noget solvarme på taget og så hæve fremløbstemperaturen et par grader.
Kan også gøres med solceller og VP.

  • 2
  • 0

Gulvets overflade bliver måske 35c men kun der hvor solen rammer det.
Trægulve isolerer ret godt (mener at huske 0,1 WmK)
Betonen under gulvet er måske 23c.

Det giver en delta T på 12K der skal gennem 15mm træ.
Hvis du sætter det solbeskinnede areal til 10m2, UDEN møbler/tæpper
Antager vi at der er så langt mellem møblerne at du kan få fulde 5 timers med solskin på disse 10m2
Så kan vi regne ud hvor mange Kwh der kommer fra overfladen ned i betonen.

Energi lagringen er tilstede, den er bare ikke ret stor
Resten af solenergien laver varm luft der hænger oppe under loftet hvor den møder 400mm isolering, det er der ikke megen varmelagring i.

Du skal have solen til at skinne direkte på mørk beton eller på anden måde tvinge energien ind i betonen før det rigtigt batter noget.

For virkeligt at kunne benytte solen til noget om vinteren ifm tung gulvvarme, skal vi smide noget solvarme på taget og så hæve fremløbstemperaturen et par grader.
Kan også gøres med solceller og VP.

Michael.

Enig. Præsis som jeg opfatter / oplever det. :-)

Det er sparsomt af energi som kan høstes ned gennem parketgulv.

Jeg har så valgt 2mm tyk vinyl belægning der er limet ned på betongen, som reduserer temperaturstigning på gulvoverfladen. I mit tilfælde skyldes temperaturstigning primært møbler o.a, hvor termografikamera afslører temperaturer 30 - 50 C +.

Jeg har det fint med, at temperatur i huset stiger et par grader på grund af solindfald, da det giver noget gratis energi.
I nogle sjældne tilfælde kan det blive for varmt inde, det løses nemt med at åbne vinduer.
At komme af med varmen er ikke noget problem, da udetemperaturen sjældent er over 15 C.
I DK kan oplevelsen at åbne vinduer være en " fra aske til ilden" oplevelse, da udetemperatur i sommerheden kan blive 30 C.

I link beskrives hvordan man kan få gavn af tungt dæk.
https://www.byggutengrenser.no/2018/06/18/...
Især vil tungt stedstøbt bærende etagedæk være ideelt at gemme energi i, da varmen som du rigtigt anfører, har svært ved at bevæge sig nedad.

  • 0
  • 2

For så at blive mødt med 2mm vinyl institutions gulv på beton, med en tilhørende forklaring om at det måske nok kan give en besparrelse på varmeregningen på op mod 250,- årligt

@Michael
Enig !
vi oplever helt klart at fok er ligeglade. De betaler måske 5000 kr. for varme på et helt år. Og om det er 500 kr. mere eller mindre er de ligeglade med. Er temperaturen for høj (pga. langsomt reagerende tung gulvvarme), så åbner de hellere et vindue.

  • 3
  • 0

Hvorfor er interessen så stor for at bruge så exorbitante pengebeløb på at holde varmen inde i boligen når alt hvad der foregår 'udenom' boligen i det store og hele er et tiltagende energifråseri uden sidestykke.

Igen Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... i 2015 før møllerne og import bruger kraft- og varmeværkerne hele 220 Pj brændsler for at yde 101 Pj strøm og 100 Pj fjernvarme i boligmassen.

Det bemærkelsesværdie er jo at 30 Pj el til individuelle varmepumper sammen med flere møller og effektive kraftværker kunne levere hele fjernvarmeenergien.

100 Tj fra møller årligt sammen med individuelle varmepumper i boligmassen og 100 Pj brændsler via effekttive kraftværker er et relaistik senarie for at yde landet varme og el.

  • 0
  • 3

Hvorfor er interessen så stor for at bruge så exorbitante pengebeløb på at holde varmen inde i boligen når alt hvad der foregår 'udenom' boligen i det store og hele er et tiltagende energifråseri uden sidestykke.

@Niels
Du skal passe på med hvordan du bruger statistikker.
For ifølge samme statistik er de danske husholdningernes bruttoenergiforbrug af fjernvarme faldet fra 120 PJ til 100 PJ inden for de sidste 20 år. Og det selvom deres faktiske fjernvarmeforbrug er steget fra 60 PJ til 70 PJ, fordi så mange flere husstande har fået fjernvarme. Også i elproduktionen er konverteringstabet blevet mindre. I 1997 var husholdningernes bruttoenergiforbrug af el 65 PJ, hvor det i 2017 kun var 50 PJ.

  • 1
  • 0

@Niels
Når lommeregneren kommer frem så viser det sig at Husholdningernes faktiske energiforbrug er steget med 4 pct. fra 268 PJ i 1997 til 278 PJ i 2017. Men i samme periode er vi også blevet 8 pct. flere indbyggere!
Energien går overordnet til opvarmning (58 pct.), transport (29 pct.) og elforbrug (13 pct.). Næsten halvdelen af energiforbruget til opvarmning dækkes af fjernvarme, men her er forbruget ikke desto mindre faldet J.f. tidligere indlæg.

  • 1
  • 0

Hvis der lige korrigeres for en meget kold 2010 så er forbruget steget

Fra 2015 statistikken

@Niels
Fin tabel, men det var bare ikke den jeg henviste til. Men tror vi har haft den debat et par gange før, så det vil jeg denne gang skåne læserne fra.

  • 1
  • 0

”””Faktum er, at træ lagrer CO2, lige indtil du brænder det af. Så vi skal selvfølgelig lade være med at brænde træ af.”””

Hej Rasmus

Tak for svaret, selvom du undviger at medgive mig, at ovenstående (fra din kronik) er temmelig forkert, fordi især uplejede/-udnyttede skove med tiden ophører med at være CO2-negative pga. alder, stormfald og/eller sygdomme, og hvor naturlige nedbrydningsmekanismer frigør den lagrede kulstof og herunder endda noget i form af stærke klimagasser, - hvis det nævnte da ikke overhales af voldsomt forurenende og livstruende skovbrande!

I dit svar skriver du i stedet bl.a.:
””Men flis/affaldstræ som hovedprodukt er betænkeligt. Flis er ikke nødvendigvis bæredygtigt bare fordi det er certificeret; flere artikler henover vinteren har dokumenteret den markante udtunding af danske skove, der bliver støvsuget for ved på grund af stort behov for flis, til stor skade for biodiversiteten i skoven. Det må vi så leve med i en periode, men vi kan ikke fortsætte det uendelige.”””

Uden kildehenvisninger, kan jeg ikke vurdere omfanget af nævnte udtynding, men hvis du vurderer, at både den og certificeringen af biomasse er problematisk, ville det være oplagt at foreslå nogle - evt. fornødne - opstramninger. Eller skal vi også udfase al vindenergi, - inkl. i gode placeringer – hvis nogen finder nogle døde/traumatiserede trækfugle eller måler problematisk støj i boligområder nær nogle dårligt placerede vindmøller? Starter man ikke hellere med at undersøge problemernes reelle omfang, for derefter evt. at beslutte nogle fornuftige opstramninger/forholdsregler? – Måske bliver man - i undersøgelsesprocessen - endda opmærksom på nogle hidtil upåagtede særligt gode mølleplaceringer eller noget særligt klimaeffektivt biomasse/bioenergi.

Udover evt. yderligere at begrænse anvendelsen af træbrændsler til det bæredygtige omfang, kunne det – gennem mere fornuftige økonomiske rammebetingelser – tilstræbes, at bio-ressourcen udnyttes så virkningsfuldt som muligt, så som til produktion af (primært) højværdig el og -kun sekundært - lavværdig restvarme på især de mest effektive og økonomisk rationelle centrale kraftvarmeværker i de større fjernvarmenet. Hvis de bæredygtige ressourcer ikke rækker til et ønskværdigt omfang af dette, bør det primært være brændselsforbruget til de dårligst biomasse-udnyttende og herunder de kun varmeproducerende anlæg, der begrænses, idet den således reducerede varmeproduktion i stedet dækkes med effektive og ydedygtige kombinationer af f.eks. centrale varmepumper, industriel restvarme og geotermisk varme.

Hovedparten af de resterende større centrale kraftvarmeværker burde for længst være om-/nybygget til effektiv anvendelse af ikke blot træbrændsler, men også andre og typisk billigere lokale brændsler som halm, biogasrestfibre, spildevandsslam, organisk husholdningsaffald og div. mere specifikke industrielle restprodukter, som pt. energiudnyttes meget dårligt og i stedet giver anledning til emission af lugt og stærke klimagasser, uhensigtsmæssig fordeling af næringsstoffer og spredning/ophobning af forurenende komponenter som hormonlignende stoffer, cadmium og mikroplast på landmændenes marker. Men desværre er udviklingen i denne retning gået i stå (se f.eks.: http://www.biopress.dk/PDF/dong-dropper-te... ), fordi el-markedspriserne løbende er blevet presset i bund ved tilføjelse af ny fluktuerende kapacitet, ligesom KV-værkerne ikke har kunnet kalkulere med en fornuftig og forudsigelig betaling for levering af værdifuld back-up, selvom det vil blive rigtigt dyrt (og formentlig meget støttekrævende) at etablere et tilsvarende bidrag til el- og varmeforsyningssikkerheden på andre måder. - Og - trods en masse ”snak” og politiske målsætninger (vedr. bl.a. CO2-reduktion på BBB området og vandmiljøets tilstand) - er økonomiske incitamenter til at tage fat på både de øvrige nævnte miljøproblemer og effektiv kulstofdeponering baseret på biokoks også udeblevet.

I stedet har de centrale kraftvarmeværker været henvist til at overleve på levering af ”grøn” fjernvarme til forsyningsselskaber, der har haft mere travlt med at blive helt ”grønne” end landspolitikerne har med at sikre et både ”grønt” og fortsat forsyningssikkert el-system. Det har i bedste fald ført til midlertidige capex-lette ombygninger til dyre importerede træpiller, der lukkes damp udenom turbinerne og/eller nye KV-anlæg designes til fyring med fugtig træflis, selvom også dette begrænser elvirkningsgraden.

Hvorfor ikke - også langsigtet - opfatte især de mest bæredygtige og herunder især CO2-negative versioner af bio-energi som et særligt værdifuldt on-demand –regulerbart supplement til bl.a. den billigere men fluktuerende el- og varmeproduktion? Skal der hellere være unødigt langt til 100 % VE som følge af både udfasning af et aktuelt stort regulerbart bidrag og behovet for unødig ekstra produktion til et unødigt stort omfang af dyr og tabsbehæftede el- og varmelagring? – Er det fornuftigt at se bort fra, at de større centrale værker kan (/kunne) køre overlast i kondensdrift, når det virkelig kniber, og at der - bl.a. dertil - kan benyttes tør/tørret biomasse, der billigt og næsten tabsfrit kan langtidslagres?

Hvorfor ikke tage bestik af, at produktion af gavntræ og energiudnyttelse af træaffald er en forudsætning for at fastholde skovene i en klima-effektiv rolle, samtidig med at behovet for fossile brændsler reduceres, og hvad skal der ske med de næringsstofholdige men forurenede organiske restproduktstrømme, behovet for vandmiljø- og ressourceskånsom regional omfordeling af fosfor, og hvordan produceres termisk oprenset, næringsstofrig og biokoks-holdig aske til samtidigt jordforbedring og kulstofdeponering uden dertil indrettede termiske kraftvarmeværker?

Hellere sætte penge af til at løse problemerne ét ad gangen, fremfor mange fede fluer i ét smæk, med afsæt i noget, som vi i DK - gennem mange årtier - har brugt enorme ressourcer på at udvikle til verdenskendt niveau (= højeffektive og brændselsfleksible termiske kraftvarmeværker)?

  • 3
  • 0

Hellere sætte penge af til at løse problemerne ét ad gangen, fremfor mange fede fluer i ét smæk, med afsæt i noget, som vi i DK - gennem mange årtier - har brugt eneorme ressourcer på at udvikle til verdenskendt niveau (= højeffektive og brændselsfleksible termiske kraftvarmeværker)?

Peder

Nu tales der jo varmt for Geotermi til København. Effektbehovet til StorKøbenhavn er 3000 Mw når det er koldt. Ved (meget) store akkumuleringsdamme og lidt affald og spild fra el-produktionen så kan geotermiske brønde på 1200 Mw givet klarer denne lille opgave. En 12 MW brønd i Sønderborg sammen med en fliskedel og absorptionsvarmepumper kostede 500 mio. SÅ med lidt mængderabat så taler vi givet om 35 - 40 mia. Hvor forestiller du dig pengene skal komme fra til de andre ting som omstilling af kraftværker til biokoks osv. hvis/når der parkeres dette enorme beløb i geotermi.

  • 2
  • 2

Niels

Jeg håber, at der kan opnås et godt bidrag også fra Geotermi, men har desværre ikke gode forudsætninger for at vurdere nærmere på dette.

Dog forstår jeg, at især tilhørende pumper og varmepumper vil være meget elforbrugende, og at des mere af den el, der kan opnås fra kontrollerbare kilder, des mindre bliver behovet for dyr og tabsbehæftet varmelagring.

Forresten har jeg et problem med argumenter af typen: Det ene udelukker det andet, fordi der skal ”parkeres enorme beløb” i ”det ene”. (På den måde kan man jo argumentere for en økonomisk katastrofe.)

  • 1
  • 0

Vi har en katastrofe i dag hvor el og fjernvarme i 2018 modtog 10 mia i støtte. Og i 2015 hvor el-importen var stor producerde danske kraftværker 51 Pj el og brændselsforbruget var 220 Pj for at afsætte 100 Pj i boligmassen med fjernvarme sammen med el-produktion.

Lidt hist og pist: Hvis man tager støvring som lige har invetseret 50 mio i en 8,5 Mw varmepumpe som kommer til at yde 70 % af byens varmebehov. Yderligere er der på værket el-patroner, gaskedel og gasmotorer...

Varmepumpen yder en cop på 3,7 når den køler luft.

Det gode ved varmepumpen i Støvring er forholdet at den kan aftage strøm når strøm er i overskud, og det er reel VE-produceret strøm.

Det problematiske er selvfølgelig at når der 'i den anden ende' er et middelmådig kraftværk som yder strøm fordi det skal yde fjernvarme, ja så kan varmepumpen i Støvring aftage strømproduktionen, og det samlede resourceforbrug er stort.

Når strømpriserne eller varmebehovet er stort i støvring så starter gasmotorerne eller gaskedlen.

Det samlede billede er at det er ikke særlig effektivt, og det er langt fra recepten på at gøre landet fri af afbrænding angmass.

  • 0
  • 5