Kronik: Hver fjerde reparation af forbrugsgoder opgives

Langtfra alle varige forbrugsgoder som husholdningsmaskiner og hårde hvidevarer har en levetid, der berettiger dem til at blive kaldt varige.

Nogle produkter holder kun i kort tid, fordi vitale dele er af dårlig kvalitet – f.eks. motordele af plast i nogle food processorer og tromleophæng i nogle vaskemaskiner.

Samtidig er nogle produkter konstrueret, så de er dyre at reparere – med det resultat at produkterne smides ud, selvom kun en lille komponent er gået i stykker. Kun en del af materialerne genanvendes, og hvis de gør, så kræver det energi. Derfor er en cirkulær økonomi baseret på genanvendelse af affald er ikke så ressourceeffektiv som en økonomi, hvor produkter holder længere.

Inspireret af denne problemstilling var borgernes erfaringer med reparation af forbrugsgoder et emne i Ingeniørforeningen IDAs befolkningsundersøgelse 2017.

Et repræsentativt udsnit af befolkningen (cirka 2.000 personer) blev spurgt, om de havde haft behov for at få et forbrugsgode repareret inden for de seneste par år, om produktet var blevet repareret, og hvad der var baggrunden for beslutningen.

Ifølge Danmarks Statistik er de gennemsnitlige årlige udgifter til køb af varige forbrugsgoder steget markant siden 2000. I faste priser er der i en familie med to børn sket mere end en tredobling fra ca. 2.850 kr. om året til knap 9.600 kr.

Samtidig er udgifterne til reparation faldet markant fra ca. 600 kr. til ca. 170 kr. om året. Beløbet til reparationer indeholder endda også udgifter til ‘leje af husholdningsmaskiner’!

IDAs undersøgelse viser, at 28 pct. af danskerne inden for de seneste par år har haft behov for at få repareret et varigt forbrugsgode. Hvis vi antager, at 28 pct. af de 2,5 millioner danske husholdninger (og ikke 28 pct. af de 4,4 millioner voksne danskere) i løbet af to år har haft behov for at få repareret et forbrugsgode, så svarer det til cirka 350.000 reparationer om året.

Tallet kan være endnu højere, da borgerne i undersøgelsen blev bedt om kun at fokusere på det seneste reparationsbehov, hvis de havde haft behov for at få mere end ét produkt reparereret. 50 pct. af reparationsbehovet skyldes vaskemaskiner og tørretumblere, og 25 pct. angår computere.

De fleste reparationer bliver foretaget: 63 pct. havde fået produktet repareret, og yderligere 9 havde tænkt sig at få det repareret. Det betyder omvendt, at 28 pct. ikke får produktet repareret, svarende til at omkring 100.000 reparationer opgives hvert år. Cirka halvdelen af de fravalgte reparationer skyldes, at reparationen ville være for dyr. Det passer med, at 64 pct. vælger reparation, fordi det er billigere end at købe et nyt produkt, mens kun 21 pct. nævner et ønske om ikke at skabe affald.

Kun få reparationer opgives på grund af mangel på reservedele. I cirka halvdelen af tilfældene blev reparationen opgivet til fordel for køb af et nyt produkt, svarende til mindst 50.000 nyindkøb.

De faldende udgifter til reparation skyldes nok ikke bedre produktkvalitet: 22 pct. af behovet for reparation gælder produkter, der er mindre end to år gamle, og 58 pct. produkter der er mindre end fem år gamle. De faldende udgifter til reparationer skyldes således snarere, at reparation er blevet dyrere og mere besværligt, sammenlignet med køb af et nyt produkt.

Det er vigtigt at vide hvorfor produkter går i stykker. Erfaringer fra et dansk reparationsværksted peger på tre centrale faktorer: dårlig kvalitet, forkert brug eller forkert vedligeholdelse. Sidstnævnte kan skyldes, at producenterne ikke informerer brugerne godt nok.

Det internationale netværk af reparationscafeer har udviklet et it-system, hvor de registrerer produkter, der går i stykker, og hvorvidt de kan repareres. Måske kan den viden lægge pres på industri og detailhandel, så de selv indsamler og anvender brugererfaringer – i dialog med brugerne.

Hvis virksomhederne ville bidrage til en mere ressourceeffektiv cirkulær økonomi, skulle de anvende brugererfaringer til at redesigne produkterne, så de holder længere og lettere kan repareres samt tilbyde forbrugerne billigere muligheder for reparation.