Kronik: Hvem uddanner ingeniører til at bygge med træ?

Byggesektoren lander højt på listen af klimasyndere, hvorfor der kræves umiddelbar handling for at nedbringe sektorens klimabelastning. Den udvikling er undervejs, hvilket ses i en stigende anvendelse af træ i byggeriet, især i landene omkring os, hvor træbyggeri virkelig boomer lige nu.

At træbyggeri har klare klimamæssige fordele er tydeligt i bl.a. forskningsresultater fra Statens Byggeforskningsinstitut. Det er faktisk ikke underligt, eftersom materialet dannes ved, at CO2 suges ud af luften hvorefter kulstoffet bindes i træmaterialet. Træ er således et kulstoflager, som ved fornuftig anvendelse i byggeriet kan holde CO2 ude af atmosfæren.

De byggetekniske fordele i at bygge med træ er ligeledes klare. Materialet er let men stærkt: Derfor er trækonstruktioner lettere og byggetiden markant kortere end i konventionelt byggeri. En let konstruktion sparer både energi til transport til byggepladsen og kræver et mindre fundament.

For at bygningsingeniører skal kunne designe en konstruktion, skal de have forståelse for materialerne, som indgår. Særligt vigtigt er materialernes mekaniske opførsel, men også hvordan de nedbrydes f.eks. af råd, korrosion eller frostsprængninger. Uddannelsen af bygningsingeniører til konstruktionsdesign bør derfor bestå af kurser inden for både mekanik og materialelære.

På arkitekt- og konstruktøruddannelser er der stort fokus på træbyggeri, men dette afspejles ikke på ingeniøruddannelserne, hvor kurser om betonkonstruktioner og betonteknologi ofte er obligatoriske, ligesom der typisk også udbydes kurser om stålkonstruktioner. Situationen på de tre universiteter som uddanner civilingeniører, DTU, AAU og SDU er, at det kun er på DTU der undervises i træ på kandidatniveau, og dette forestås af en ekstern lektor i de studerendes sommerferie.

Godt nok udbyder flere danske ingeniøruddannelser bachelorkurser om trækonstruktioner, men det er kandidatkurser, som giver de studerende dybdegående indsigt og spidskompetencerne til at beregne større og komplekse trækonstruktioner. På bachelorkurser kan de studerende kun introduceres til lærebøger om træ, men de kan ikke gives indsigt i den nyeste viden fra en forsker i emnet.

På DTU, AAU og SDU lægges der stor vægt på at undervisningen er forskningsbaseret, men uden træforskere er det umuligt at levere forskningsbaseret undervisning om træ. Resultatet er, at nyuddannede bygningsingeniører kommer ud i erhvervslivet uden de nødvendige kompetencer til at bygge med træ. Det er både ærgerligt og problematisk for byggebranchens fremtid, hvor træ gerne skal anvendes på lige fod med andre materialer.

Vi ser med stor bekymring på den nuværende situation. Hvis der ikke handles meget snart, ser vi tre mulige fremtidsscenarier for udviklingen af en bæredygtig dansk byggesektor, og ingen af dem tegner lyst.

• ‘Business as usual’ – ingeniører fraråder designløsninger med træ, fordi de mangler kompetencerne til at regne på dem. Herved bremses udviklingen af en bæredygtig dansk byggesektor, da ingeniørerne ikke følger med udviklingen i resten af sektoren.

• ‘Hvor svært kan det være at bygge med træ?’ – ingeniørfirmaer, der har set et markedspotentiale i træbyggeri, sætter ikke-trækyndige ingeniører til at designe konstruktionerne. Dette kan de muligvis gøre på baggrund af generel viden om bygningsmekanik og ud fra den europæiske byggenorm, Eurocode. Faren er dog, at Eurocode ikke i nødvendigt omfang giver forståelse for alle egenskaber ved træ, som er vigtige for at bygge korrekt med det, f.eks. hvordan lastvarighed og fugtændringer påvirker træets mekaniske og geometriske opførsel. Resultatet er dårlige designløsninger, som i værste tilfælde kan ende i bygningskollaps og tab af menneskeliv.

• ‘Vi må få andre til det’ – ingeniørfirmaer er nødt til at hyre ingeniører i udlandet med de rette kompetencer til at designe trækonstruktioner. Alternativt sendes opgaverne med projektering af træbyggeri til udlandet, fordi ingen danske ingeniørfirmaer har de nødvendige kompetencer. Vi får dermed opført flere træbyggerier i Danmark, men til gengæld taber vi arbejdspladser og essentiel knowhow om at bygge med træ. Vi mister derudover muligheden for kunne granske og godkende træbyggerier i Danmark, hvis alle kompetencer til dette ligger uden for landets grænser.

Det er bekymrende at danske uddannelsesinstitutioner ikke uddanner ingeniører med de rette kompetencer til fremtidens danske byggesektor. Derfor er DTU, AAU og SDU nødt til at handle nu og satse seriøst på at tiltrække træforskere til at udvikle forskning og undervisning inden for emnet. DTU havde træforskere ansat frem til 2015, men har siden ikke kunne tiltrække nye folk til området. Uanset årsagen er det bydende nødvendigt at universiteterne satser på området nu, før vi sender flere generationer af bygningsingeniører ud i erhvervslivet med utilstrækkelige kompetencer til at bygge med træ.

Kronikken er forfattet af: Emil E. Thybring, Københavns Universitet, Finn Larsen, Rambøll, Mikael Koch,Træinformation, Jacob E. Petersen, MOE Rådgivende Ingeniører, Niels Morsing, Teknologisk Institut, Henrik R. Danielsen, KHR Architecture, Nicolai S. Richter-Friis, Lundgaard & Tranberg, Lone Wiggers, C.F. Møller, Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten, Martin Tholstrup, Taasinge Elementer, Martin L. Petersen, Frøslev Træ, Anders Vestergaard-Jensen, Nordic Secretariat for Wood in Construction, Simon A. Beck, Træ- og Møbelindustrien, Jakob R. Klaumann, Dansk Træforening, Peder Fynholm, Nordic Network for Tall Timber Buildings