Kronik: Hvem uddanner ingeniører til at bygge med træ?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Hvem uddanner ingeniører til at bygge med træ?

Ingeniørstuderende bør undervises i træbyggeri på kandidatniveau, mener kronikørerne. Her en undervisningssituation fra et kursus, som Træinformation har holdt i et auditorium hos KLP Ørestad. Illustration: Mikael Koch, Træinformation

Byggesektoren lander højt på listen af klimasyndere, hvorfor der kræves umiddelbar handling for at nedbringe sektorens klimabelastning. Den udvikling er undervejs, hvilket ses i en stigende anvendelse af træ i byggeriet, især i landene omkring os, hvor træbyggeri virkelig boomer lige nu.

At træbyggeri har klare klimamæssige fordele er tydeligt i bl.a. forskningsresultater fra Statens Byggeforskningsinstitut. Det er faktisk ikke underligt, eftersom materialet dannes ved, at CO2 suges ud af luften hvorefter kulstoffet bindes i træmaterialet. Træ er således et kulstoflager, som ved fornuftig anvendelse i byggeriet kan holde CO2 ude af atmosfæren.

De byggetekniske fordele i at bygge med træ er ligeledes klare. Materialet er let men stærkt: Derfor er trækonstruktioner lettere og byggetiden markant kortere end i konventionelt byggeri. En let konstruktion sparer både energi til transport til byggepladsen og kræver et mindre fundament.

For at bygningsingeniører skal kunne designe en konstruktion, skal de have forståelse for materialerne, som indgår. Særligt vigtigt er materialernes mekaniske opførsel, men også hvordan de nedbrydes f.eks. af råd, korrosion eller frostsprængninger. Uddannelsen af bygningsingeniører til konstruktionsdesign bør derfor bestå af kurser inden for både mekanik og materialelære.

På arkitekt- og konstruktøruddannelser er der stort fokus på træbyggeri, men dette afspejles ikke på ingeniøruddannelserne, hvor kurser om betonkonstruktioner og betonteknologi ofte er obligatoriske, ligesom der typisk også udbydes kurser om stålkonstruktioner. Situationen på de tre universiteter som uddanner civilingeniører, DTU, AAU og SDU er, at det kun er på DTU der undervises i træ på kandidatniveau, og dette forestås af en ekstern lektor i de studerendes sommerferie.

Godt nok udbyder flere danske ingeniøruddannelser bachelorkurser om trækonstruktioner, men det er kandidatkurser, som giver de studerende dybdegående indsigt og spidskompetencerne til at beregne større og komplekse trækonstruktioner. På bachelorkurser kan de studerende kun introduceres til lærebøger om træ, men de kan ikke gives indsigt i den nyeste viden fra en forsker i emnet.

På DTU, AAU og SDU lægges der stor vægt på at undervisningen er forskningsbaseret, men uden træforskere er det umuligt at levere forskningsbaseret undervisning om træ. Resultatet er, at nyuddannede bygningsingeniører kommer ud i erhvervslivet uden de nødvendige kompetencer til at bygge med træ. Det er både ærgerligt og problematisk for byggebranchens fremtid, hvor træ gerne skal anvendes på lige fod med andre materialer.

Vi ser med stor bekymring på den nuværende situation. Hvis der ikke handles meget snart, ser vi tre mulige fremtidsscenarier for udviklingen af en bæredygtig dansk byggesektor, og ingen af dem tegner lyst.

  • ‘Business as usual’ – ingeniører fraråder designløsninger med træ, fordi de mangler kompetencerne til at regne på dem. Herved bremses udviklingen af en bæredygtig dansk byggesektor, da ingeniørerne ikke følger med udviklingen i resten af sektoren.

  • ‘Hvor svært kan det være at bygge med træ?’ – ingeniørfirmaer, der har set et markedspotentiale i træbyggeri, sætter ikke-trækyndige ingeniører til at designe konstruktionerne. Dette kan de muligvis gøre på baggrund af generel viden om bygningsmekanik og ud fra den europæiske byggenorm, Eurocode. Faren er dog, at Eurocode ikke i nødvendigt omfang giver forståelse for alle egenskaber ved træ, som er vigtige for at bygge korrekt med det, f.eks. hvordan lastvarighed og fugtændringer påvirker træets mekaniske og geometriske opførsel. Resultatet er dårlige designløsninger, som i værste tilfælde kan ende i bygningskollaps og tab af menneskeliv.

  • ‘Vi må få andre til det’ – ingeniørfirmaer er nødt til at hyre ingeniører i udlandet med de rette kompetencer til at designe trækonstruktioner. Alternativt sendes opgaverne med projektering af træbyggeri til udlandet, fordi ingen danske ingeniørfirmaer har de nødvendige kompetencer. Vi får dermed opført flere træbyggerier i Danmark, men til gengæld taber vi arbejdspladser og essentiel knowhow om at bygge med træ. Vi mister derudover muligheden for kunne granske og godkende træbyggerier i Danmark, hvis alle kompetencer til dette ligger uden for landets grænser.

Det er bekymrende at danske uddannelsesinstitutioner ikke uddanner ingeniører med de rette kompetencer til fremtidens danske byggesektor. Derfor er DTU, AAU og SDU nødt til at handle nu og satse seriøst på at tiltrække træforskere til at udvikle forskning og undervisning inden for emnet. DTU havde træforskere ansat frem til 2015, men har siden ikke kunne tiltrække nye folk til området. Uanset årsagen er det bydende nødvendigt at universiteterne satser på området nu, før vi sender flere generationer af bygningsingeniører ud i erhvervslivet med utilstrækkelige kompetencer til at bygge med træ.

Kronikken er forfattet af: Emil E. Thybring, Københavns Universitet, Finn Larsen, Rambøll, Mikael Koch,Træinformation, Jacob E. Petersen, MOE Rådgivende Ingeniører, Niels Morsing, Teknologisk Institut, Henrik R. Danielsen, KHR Architecture, Nicolai S. Richter-Friis, Lundgaard & Tranberg, Lone Wiggers, C.F. Møller, Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten, Martin Tholstrup, Taasinge Elementer, Martin L. Petersen, Frøslev Træ, Anders Vestergaard-Jensen, Nordic Secretariat for Wood in Construction, Simon A. Beck, Træ- og Møbelindustrien, Jakob R. Klaumann, Dansk Træforening, Peder Fynholm, Nordic Network for Tall Timber Buildings

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg blev uddannet på DTU i årene 1993 - 1999. Først på DIA-B - daværende Danmarks Ingeniørakademi - bygningsretningen. Her havde vi kurser som materialefysik, materialer og konstruktioner, statik og styrkelære/stålkonstruktioner, bygningslære, beton- og trækonstruktioner, byggematerialers langtidsegenskaber (valgfrit kursus).
Jeg tror nok at det var i kurset markeret med kursiv at jeg for alvor begyndte at interessere mig for træ. Og jeg tror nok det især var efter at én udefra erhvervslivet kom og fortalte om træbyggeri. Det var også på det tidspunkt jeg begyndte at interessere mig for CLT elementer, der jo på det tidspunkt i starten af 90'erne, var i sin vugge. Om det var fordi han nævnte det i sit foredrag husker jeg ikke, men jeg har stadig en bog jeg købte dengang: "Træhuse af massive træ elementer".

I overbygningen til civilingeniør, kan jeg se af mit eksamensbevis at jeg havde mulighed for at vælge træteknologi og trækonstruktioner - to kurser der specifikt var om træ og så var der måske også nogle af de andre der også var lidt træ i. Og mit afgangsprojekt var også omkring træ - i øvrigt i samarbejde med Taasinge Træ, bl.a.

Men i årene efter uddannelsen, fik jeg ikke mulighed for at arbejde så meget med træ, bortset fra at jeg i forbindelse med en ansættelse i Norge, lavede nogle projekter i Norge og Sverige med bærende trækonstruktioner. Men de danske jobs har været 99,8% betonelementer o.lign. "traditionelle" byggematerialer. Her pr. 1. januar er jeg så startet for mig selv (firma Corewood, hjemmeside er ikke aktiv endnu), bl.a. i et forsøg på at komme til at arbejde mere med træ og få danskerne til at bygge mere med træ. Især med interesse i CLT elementer, som jeg har lavet et par projekter med indenfor de sidste par år.

  • 1
  • 0

Ja, det virker til at byggebranchen måske er blevet mere konservativ. Og det kan skyldes et fokus på at bygge billigt, sælge dyrt og tjene penge. Og så tør man ikke gøre noget "nyt", fordi man er bange for at det er dyrere end at bygge med beton elementer eller hvad man nu foretrækker at bygge i. Men det er faktisk billigere at bygge med CLT elementer, bl.a. fordi det er meget hurtigere at bygge med. Se f.eks. denne video om X-fix samlingssystem: https://www.youtube.com/watch?v=zwIVyhgaL0...

  • 0
  • 0