Kronik: Hvem skal have patent på at udstede patenter

Interessante overvejelser! Du spørger bl.a. hvor retfærdigt det er, at viden tilskrives en ejer blot fordi denne betaler for et patent. Jeg tror dog ikke, at den interessante omkostning her er patentets pris, men derimod opfindelsens pris. Jeg er fuldstændig enig i, at faglig stolthed, konkurrenters/kollegers anerkendelse, passion og visioner for mulighederne i sit fagområde, osv., er stærke incitamenter for både de enkelte udviklere og de innovative virksomheder som har dem ansat. Men for sidstnævnte (virksomhederne) er anerkendelse og stolthed ikke nok - det kan man ikke leve af. Slet ikke i vores tid, hvor traditionen, som du skriver, er gået fløjten. Så en virksomhed der bruger millioner på udvikling, er nødt til i det mindste at forsøge at beskytte denne investering på en eller anden måde, og her er en af de få muligheder patenter. Jeg er derfor ikke enig i, at patenter er en billig måde at få ejerskab til viden. For det første er patentets pris meget højere end du indikerer, og dertil skal så lægges den mange gange højere pris som det har kostet at tilegne sig den viden der patenteres. Og en kommerciel virksomhed er nødt til selv at tjene de omkostninger ind igen. Der er ikke råd til omfattende globalt samfundssind, hvor viden deles med alle så snart den er opstået. Patenter er så blevet den praktiske løsning på det problem, og som ved alle praktiske løsninger er der fordele, ulemper og masser af kompromiser. Eksempelvis er et af kompromiserne netop, at patentanmeldte opfindelser skal offentliggøres i en brugbar og tilgængelig form, for at give andre mulighed for at tage afsæt heri og udvikle videre. Virksomhedernes alternativ til patentering, nemlig forretningshemmeligheder, mørklægger jo totalt den opnåede viden. Og for at undgå ulemperne du skitserer ved at komme til at giver ejerskab over ren viden, er det i princippet kun teknisk implementeret viden der kan patenteres. Den europæiske patentkonvention anerkender f.eks. ikke som opfindelser den rene form af opdagelser, videnskabelige teorier, matematiske eller mentale metoder, computerprogrammer, præsentation af information, m.m. For at kunne patenteres, skal de beskrives som en industrielt anvendelig implementering; et produkt, et apparat, en fremgangsmåde eller en fremstillingsmåde. På den måde kan patenter i princippet ikke forhindre udnyttelse af en opdagelse, eller videreudvikling af en implementering.

At patentsystemet sommetider fejler, at uheldige bivirkninger opstår i visse situationer, at groteske patenter af og til bliver udstedt - ja, det skyldes enten fejl hos patentmyndighederne, eller at den praktiske løsning vi har indgået bør justeres lidt. Det omgøres som oftest i en efterfølgende anke eller retsag, eller simpelthen ved manglende anerkendelse. Men samlet set er det svært at forestille sig en grundlæggende anderledes måde at beskytte enorme investeringer i viden i et ikke-ideelt verdenssamfund. Og nogen skal jo så have "patent" på at udstede patenter, ligesom nogen har "patent" på at bestemme hvor hurtigt vi må køre på motorvejen, eller hvor mange skatte-kroner jeg skal bidrage til vores samfund med.

Mvh. Jens Jeppesen, patentkonsulent

Det kan godt være, at distinktionen mellem opdagelse og opfindelse virker indlysende for den, der har en daglig praksis med at skelne. Men det skyldes så ikke, at den er det i sig selv, og vi kunne også hurtigt komme ind på en lang række grænsetilfælde, hvis det skulle være nødvendigt. Det bør det ikke være.

Den egentlige pris, der betales for det patenterede, omfatter selvfølgelig også langt mere, end de 5000 kr., som evt. erlægges hos kontoret for udstedelse af beviset.

Hvem betaler for opfindelserne/opdagelserne?

Det er i hvert fald ikke den, der betaler for patentet, der betaler hele prisen. Slet ikke i dag, sådan som universiteterne styres af erhvervslivet. Mange opfindelser kunne lige så vel kaldes opdagelser. Så nogen højere retfærdighed står patentvæsenet ikke for.

Som det er blevet, er universiteterne underlagt et erhvervsliv, der her styrer de offentlige midler ud i de yderste grene af forskningen, hvor man fra erhvervslivets side skønner at patentet med størst økonomisk potentiale for erhvervslivet selv venter.

Det er lidt nytteoptimerende betragtninger værd. Og det interessante er noget der virker tabuiseret i den politiske realitet, der har overtaget erhvervslivets perspektiver på tilværelsen, nemlig, at erhvervslivets umiddelbare interesser af økonomisk karakter ikke går rent op i samfundets sande almeninteresser, sådan som man nu synes at mene.

Min pointe i kronikken var, at det aktiv, det er at eje et patent, er et incitament bag udviklingen af det nye, men at patentet ikke er optimalt for udnyttelsen af det nye.

Jeg skelner altså mellem udvikling og udnyttelse af det nye. Og når man så lægger mærke til den måde, som man økonomiserer med midlerne bag forskningen på, og hvis man på kvalificeret vis foretager en vurdering af, om det nu også sammenlagt set er befordrende for det alment bedste, at erhvervslivet systematisk styrer forskerverdenen i retning af, hvad man selv umiddelbart har blik for, som sit eget potentielle aktiv fx som patenteret viden om en opfindelse, så er det meget langt fra sikkert, at den inerti, der her styre allokeringen af midlerne bag udviklingen af det nye, driver midlerne frem på den for samfundet mest hensigtsmæssige måde. Det kunne sagtens være, at en satsning på fri grundforskning og et frit forskermiljø i den grad ville kunne komme samfundets behov bedre i møde end universiteterne af i dag gør, sådan som de styres af virksomheder med hang til eksklusiv ret til viden.

Langt størstedelen af alt, hvad der kan patenteres, er funderet i bred social viden og grundforskning.

Hvis man forestiller sig forskningen som et træ, med stammen som den brede sociale viden, de store grene som forskellige discipliner inden for grundforskningen, og yderst på disse de potentielle nye landvindinger, som evt. kunne patenteres, så er det tydeligt, at det erhvervslivet gør i dag med offentlige og egne midler i universiteternes regi, er at styre alle træets ressourcer ud i de yderste grene, led. Det er ikke godt for hele træet, det er ikke godt for samfundet, grundforskningen og det er heller ikke godt for erhvervslivet i sidste ende.

Den viden, der er mest nyttig, specialiseret eller bred grundviden, den ejes ikke eksklusivt af nogen, lige som forskningen heller ikke burde ejes af økonomiske særinteresser. Det ville være mest nyttigt, set ud fra den sande almenheds interesse. Mvh Steen

Meningen med patenter er at de store virksomheder kan tryne de små, ved at slæbe dem i retten hele tiden.

Den viden som er i nutidens patenter er så eksotisk at de kun kan bruges i en retssag hvor dommeren ikke kan gennemskue patentet.

Der må kunne gives nogle eksempler på at patenter er et gode for samfundet. Ellers kan jeg ikke se det smarte i at give folk monopol på noget.

går på, at det skal være økonomisk fordelagtigt at udvikle nye produkter.

Det var også det argument, som UK, USA og EU brugte over for Sydafrika og Indien forrige torsdag på et møde i verdenshandelsorganisationen WTO. De to lande mente, at pandemien var af en sådan karakter, så de almindelige neoliberale argumenter burde sættes tilside, således at medicinalindustriens monopoler blev brudt og alle med kapasitet til det kunne byde ind med produktionsfasiliteter.

Således er den liberale politik, den som den fri verdens samhandel bygger op om, blevet offer for sig selv. EU er kommet meget bag ud i forhold til UK og USA, men selv om man havde opnået det, som de rige lande står for, vaccinenationalisme funderet i nationernes økonomiske overlegenhed, vaccinering af egne befolkning samtidigt med at covid-19 spreder sig i resten af verden, så ville mutationerne været væltet frem i et tempo, som udviklerne af monopoler på vacciner ikke kan følge med i mere, netop fordi hele verden skal med, hvis det skal batte noget.

Her i DK kommer man ikke ind om disse prekære spørgsmål. Pressen finder det upassende, fordi man har tungen oppe i de grupper i samfundet, som kører med klatten. Men miseren er voldsom, og det er ikke kun i udlandet at fortællingen vil brede sig: https://elpais.com/sociedad/2021-02-06/la-...

Citat: "Amid a global disaster, every major drug company is fighting tooth and nail to avoid opening up its patents." https://www.prospectmagazine.co.uk/politic...

Flere firmaer står parat til at bidrage med produktion af vacciner. Men de store udviklere af vacciner vil ikke overlade opskrifterne til andre, så de kan forøge produktionen. Vurderingerne går således på, at verdens befolkning ikke vil kunne været vaccineret før en gang i 2023. https://www.theguardian.com/commentisfree/...

Indien har nu de højeste smitterater, der er set under hele pandemien. Statistisk set vil det med nødvendighed føre flere mutationer med sig, lige som det allerede er en lokal mutation, der bærer hovedparten af smittespredningen i landet.

Tyskland har i dag lukket for indrejsende fra Indien, som ikke er tyske statsborgere. Det sker af hensyn til den potentielle risiko, der er for at den indiske mutation vil underminere effekten af de vacciner, der anvendes nu i Tyskland. https://www.spiegel.de/wissenschaft/medizi...

Det står klart, at verden ikke bliver fri af denne pandemi, før vaccinerne er gennemført på globalt plan og at det ikke kan lade sig gøre at opnå global immunitet, med mindre de store pharmavirksomheder overlader det til andre end dem selv at producere vacciner.

Men dem, der tjener styrtende på udviklingen af vacciner, vil ikke opgive deres guldæg, selv i en undtagelsestilstand som denne. EU og USA blokerer for det på virksomhedernes vegne, ud fra markedsideologiske og snævert definerede interesser.

Der er mange grunde til alvorligt at overveje, hvor nyttig den økonomiske orden er for andet end de meget kortsigtede økonomiske agenter. Men noget burde stå klart, nemlig, at det der er bedst for udviklerne af vacciner nu og her, står i vejen for opnåelsen af global flokimmunitet.

Den form for økonomisk rationalitet, der figurerer højest inden for det herskende hierarki af ideologiske positioner, markedsfundamentalismen, går her som der på ingen måde op i nogen højere rationalitet end netop det alt for økonomiske menneskes. https://www.google.dk/search?q=%C3%B8konom...

Hvor konstruktivt er det i det hele taget, at en instans får patent på at udstede patenter?

Jeg tror ikke, at du her mener patent på at udstede patenter, men eneret på at udstede patenter.

Drivkraften i grundforskningen er ikke patentet, men den prestige, der knytter sig til at være førende i en åben dialog med dem, der kan bidrage konstruktivt til forskningen.

Bør der kunne tages patent på grundforskning? Grundforskning, er ikke opfindelse, men opdagelse, eller erkendelse.

Skal man kunne tage patent på at erkende noget, f.eks. at forstå noget matematisk?

Grundforskning er netop ikke noget mennesket opfinder. Men noget vi opdager, eller erkender, ved at forstå f.eks. matematik.

Det virker lidt underligt, at en virksomhed skal kunne tage patent på, at erkende, eller at have forstået noget. Hvordan kan vi vide, at andre, eller naturen, ikke har forstået det først. Det er jo ikke hvemsomhelst, der indleverer en patentansøgning, hver gang noget går op for dem. Det må kun være dem, der forstår noget sjældent.

Patenter giver en ansøger/patenthaver en tids-, teknologi- og områdeafgrænset monopolret (udelukkelsesret) og samfundet får den meget værdifulde modydelse, at indehaveren skal offentliggøre, hvordan opfindelsen skal udføres.

Uden patenter ville vi i dag sidde med håndværkernes (by)laug, der ville hæge om deres produktionshemmeligheder, og ingen eller i hvert fald 100 x langsommere teknologiudvikling.

Opdagelser (erkendelser) og matematiske formler er ligesom software i sig selv ikke patenterbare.

Den fri verden risikerer i den grad at få det, som den fortjener.

Flere af de store internationale aviser påpeger, at det ikke hjælper den velstillede og rige del af verden, at den vaccinerer sig selv, hvis smitten fortsætter med at sprede sig i resten af verden, som ikke har råd til vaccinerne fordi producenterne holder fast i deres patenter, for på den måde at begrænse udbuddet og konkurrencen. https://elpais.com/sociedad/2021-04-25/el-...

Den rige verden forsvarer patenterne, fordi en frigivelse af opskrifterne på, hvordan vaccinerne fremstilles, ville danne precedens for brud på ophavsretten, hvilket kunne underminere incitamentet til udvikling af nye produkter, markedsfundamentalismens hjerteblod.

Men problemet er her, at INGEN I HELE VERDEN VIL VÆRE SIKKER, FØR ALLE ER DET! Og det skyldes det faktum, at coronaen med statistisk sikkerhed vil mutere og danne varianter, der går uden om opnået immunitet over for tidligere udgaver af corona.

Med det tempo, som produktionen af vacciner har nu, vil de fattigere lande ikke være vaccineret før 2023, og der er allerede nu to store udgaver af coronaen på spil, som kan true effekten af kendte vacciner. Det vil ramme den rige verden lige i nakken.

Set ud fra artens perspektiv er en minimering af medlemmer et ganske rationelt mål at sætte sig. Men det er ikke det, som ligger bag den økonomiske rationalitet bag de rige landes opretholdelse af patenterne på vacciner.