Kronik: Hvad har Niels Bohr-byggeriet lært os om kontraktstyring?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Hvad har Niels Bohr-byggeriet lært os om kontraktstyring?

Utilstrækkelige kontrakter er en af årsagerne til, at der opstod så store problemer med byggeriet af Nils Bohr Bygningen, påpeger kronikøren. Foto: Bjørn Godske

 

Steffen Hebsgaard Muff er advokat i Njord Law Firm

Efterhånden som skandalen om Niels Bohr-byggeriet ruller sig ud, bliver det mere og mere klart, at mange forhold kunne være håndteret bedre. EY, der har gransket byggeriet, peger på, at problemerne navnlig skyldes forkerte og utilstrækkelige kontrakter.

Kontrakterne manglede blandt andet dagbodsbestemmelser for mellemterminer. Det er meget uheldigt. Problemet forekommer ofte, når offentlige myndigheder udarbejder kontrakter. Men det er langtfra sædvanligt, at det går så galt, og det kan derfor ikke alene forklare udfordringerne.

Men i stedet for at stille sig op i koret af folk, der peger på hullerne i en ‘gammel ost’, vil jeg hellere diskutere, hvordan kontrakterne og kontraktprocesserne i det offentlige byggeri fremadrettet kan optimeres.

Blot til en start kan der være meget at hente ved at se på, hvordan professionelle private bygherrer entrerer, og det er også værd at se mod udlandet og andre brancher, hvor udviklingen af kontraheringsprocesser er langt fremme.

For det første er det danske licitationsmarked aktuelt (og periodisk) overophedet, og der er ikke kapacitet i Danmark til at udføre de projekter, som er planlagt. Som offentlig udbyder af store projekter er det derfor nærliggende at bruge internationalt kendte vilkår som f.eks. FIDIC til udbuddet for at øge konkurrencen. Både energisektoren og flere private bygherrer har med stor succes længe anvendt både engelsk og FIDIC til udbudsprocessen.

For det andet, har det en positiv effekt, når en entreprenør som en del af sit vederlag modtager en ejerandel i det færdige byggeri, fordi entreprenørens og bygherrens interesser ensrettes, og suboptimering minimeres. Det er ganske enkelt nemmere, at blive enige om f.eks. forcering, når også entreprenørens forrentning af sin investering først sker efter færdiggørelsen af byggeriet. Den konkrete løsning kan naturligvis ikke implementeres i alle sammenhænge, men anden regulering med tilsvarende virkning kan.

Endelig er det helt nærliggende at optimere på placering af risici. Der er en tendens til, at parterne i en forhandlingsproces søger at flytte risici frem for at håndtere dem. Et helt sædvanligt byggeri er normalt objektforsikret og ansvarsforsikret i flere led, hvor driftstabet – i et vist omfang – er sikret ved placering af risikoen for hændelige forsinkelser hos entreprenøren, og mangelsansvaret er sikret ved et ofte relativt dyrt garantisystem.

Der er normalt væsentlige besparelser at hente ved blot at lade en genstand være objektforsikret og indgå en aftale om ansvarsfraskrivelse – det såkaldte ‘knock-for-knock’ – der gør ansvarsdækning overflødig. Princippet anvendes blandt andet i logistiksamarbejder og offshore-sektoren.

Fremtidige offentlige byggeprojekter kan således optimeres meget uden væsentlige ændringer i eksisterende praksis. Hvis man er villig til større ændringer, kan der være endnu mere at hente.

Advokat Steffen Hebsgaard Muff anfører nogle relevante forhold, men overser det væsentligste problem: Nemlig at Bygningsstyrelsen er ansvarlig bygherre, selv om Københavns Universitet er økonomisk ansvarlig jf. SEA-ordningen hvor KU lejer sig ind i Bygningsstyrelsens ejendomme på markedsmæssige vilkår.

Vi står dermed med en fuldkommen adskillelse af det økonomiske ansvar (KU) og bygherreansvaret (Bygst).

Bygherren kan således tage sig let på økonomien, da den er garanteret af KU via efterfølgende huslejebetalinger, der af Bygningsstyrelsen vil blive sat således, at den dækker byggeomkostningerne, uanset disses størrelse.

Det er et oplæg til ansvarsforflygtigelse i 3. potens. Og resultatet ser vi, og det er jo hverken 1. eller 2. eller 3. gang, men den evige gentagelse af Bygningsstyrelsens byggerier for KU.

Dengang i 1997-99 hvor Bygningsstyrelsen f.eks. stod for millionprojektet med opdatering af Øster Vold komplekset (Øster Voldgade 5-7 København K) for KU, gik det også helt galt. Selv oplægget med tallene for arealer var forkert. Og undervejs kørte det hele så meget af sporet, at man fyrede arkitektrådgiveren (Kgl Bygningsinspektør i øvrigt) som syndebuk, og hyrede det rådgivende ingeniørfirma til at fuldføre, selv om Bygningsstyrelsen dog havde siddet for bordenden i hele forløbet.

Så vidt jeg husker var bygningsstyrelsens tidligere navn Bygningsdirektoratet, der sidst i 90-erne var besluttet nedlagt som helt overflødigt - indtil Birthe Weiss tabte afstemningen om at blive Folketingets formand, og derfor skulle have et trøsteministerie. Det blev oprettelsen af et "Forskningsministerie," og for at det dog skulle have en smule indhold, blev nedlæggelsen af Bygningsdirektoratet aflyst, for at dette så kunne danne en smule portefeuille i Birthe Weiss`s ministerie.

Det har så ødelagt meget lige siden, og katastrofen med denne påtvungne adskillelse af bygherreansvar og økonomisk ansvar har kostet f.eks. KU millioner hvert år lige siden.

  • 2
  • 0

Konklusionen fra advokaten er forkert !

Kontraktsyring er en projektleðelsesdiciplin som har til formål at projektet leveres til tiden, til prisen og til kundens tilfredshed.
Det er indlysende, at der er fejlet på alle disse overordnede punkter.
Alene at pege på "utilstrækkelige kontrakter" er et udtryk for en sekterisk, ensidig, tro på, at "bare kontrakten er god, så er alt godt". Med den opfattelse, så er det rigtige ansættelsessted Kammeradvokaten, og ikke et virkeligt projekt.
Selv den bedste kontrakt havde ikke reddet denne projektledelse.

Jeg har læst EY rapporten in extensio og der er desværre stor sandhed og megen lærdom heri.

Det eneste advokaten har ret i er, at det var omkostningsfrit for bygherren at levere et byggeri forsinket og over prisen til KU. Vi kan ikke vide om huset kan bruges - selv efter der laves ny ventilation ......
Bortset fra, at direktøren nu er medlem af en ikke eksklusiv klub af has-been ........ projektdirektører, som er åben for andre medlemmer for tiden...

  • 1
  • 0