Kronik: Hold øje med Made in China 2025
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kronik: Hold øje med Made in China 2025

 

Christina Boutrup er journalist og forfatter, specialiseret i kinesiske forhold Illustration: Privatfoto

Den amerikanske præsident Donald Trump har flere gange højlydt kritiseret Kinas Made in China 2025-plan, som han mener udgør en direkte trussel mod amerikanske virksomheder, fordi den udpeger ti konkrete industrier, hvor Kina vil være globalt førende i 2025.

I Danmark har Kinas svar på Deutschland 4.0 ikke fået den store opmærksomhed, men det burde den. Faktisk er danske virksomheder mere eksponeret end amerikanske virksomheder, og kender man lidt til Kinas nyere historie, vil man vide, at den kinesiske regering har for vane at nå sine ambitiøse mål.

Made in China 2025-planen går i korte træk ud på at automatisere verdens største produktionsapparat og generelt opgradere kinesiske virksomheder til at satse mere på kvalitet og bæredygtighed frem for kvantitet og billige produkter. Det drejer sig om computerchips, robotter, luftfart, skibsfart, jernbaner, elbiler, vedvarende energi, landbrugsteknologi, strategisk vigtige materialer (sjældne jordarter) og biotek.

Det bør skræmme globalt førende danske virksomheder som Maersk Line, Vestas og Novo Nordisk, at der ligefrem er sat specifikke markedsandele på målsætningen, for det vil unægteligt presse danske virksomheder på prisen i de kommende år. Ikke bare på det vigtige kinesiske marked, men også i resten af verden.

Kinesiske virksomheder er stadig mest kendt som kopister, men de lærer hurtigt, og det har vist sig i andre industrier, at kinesiske virksomheder typisk er 30 pct. billigere, når de rammer det samme teknologiske niveau som danske virksomheder. Således får man et forklaringsproblem og bliver derfor tvunget til at sætte priserne ned, hvis man ikke vil miste markedsandele.

Dertil kommer, at kinesiske virksomheder ikke altid spiller efter de samme regler, som europæiske virksomheder, når de ekspanderer i vesten. Her har Donald Trump en vigtig pointe, som EU med god grund er meget enig i. For eksempel dumpede kinesiske solcelleproducenter for seks-syv år siden priserne på det europæiske marked, og selvom de tyske producenter kunne klage til Verdenshandelsorganisationen WTO, så nåede mange af dem at gå konkurs, inden de nåede så langt.

Illustration: Ingeniøren / MERICS

Det er således meget vanskeligt at konkurrere med den kinesiske statskapitalisme, som betyder, at virksomhederne – også de private – ofte er drevet af andre og større mål end at tjene penge. Når den kinesiske regering har udpeget en industri som strategisk vigtig, bakker den nemlig kinesiske virksomheder op med attraktive skatterabatter, billige lån og andre former for subsidier.

Det er også årsagen til, at den tyske kansler Angela Merkel har slået alarm i EU med et lovforslag, der skal begrænse kinesiske opkøb i Europa, hvis de er politisk motiveret. Det skete, efter at den tyske robotvirksomhed Kuka blev overtaget af kinesiske Midea Group. På blot halvandet år var mere end 60 tyske robotvirksomheder blevet opkøbt af kinesiske virksomheder, og det gik tilsyneladende op for tyskerne, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det, de skal leve af i fremtiden, risikerer at ende på kinesiske hænder.

Det lyder måske som protektionisme, men det er det ikke. Det er snarere en klog og aktiv industripolitik, der sender et signal til Kina om, at EU ikke længere vil være et stort tag-selv-bord for kinesiske virksomheder. Det vil sammen med handelskrigen med USA øge presset på Kinas præsident, Xi Jinping, for at levere på sine løfter om i højere grad at åbne det kinesiske marked for udenlandske virksomheder.

Som jeg gør rede for i min nye bog ‘Den store tech-revolution – sådan former Kina vores fremtid’, giver Kinas Made in China 2025- plan også muligheder for danske virksomheder, der har den viden, teknologi og erfaring, som kinesiske virksomheder mangler. For eksempel oplever de fynske robotvirksomheder i disse år en fantastisk vækst, som blandt andet skyldes efterspørgslen i Kina, der på få år har udviklet sig til at være verdens største marked for robotter og sluger en tredjedel af den globale omsætning.

Men det er et window of opportunity, som kræver, at man kan og tør investere i at skabe en position i Kina nu – for eksempel ved at indgå et lokalt partnerskab, så man kan skalere forretningen hurtigt nok til at få en god bid af kagen, inden det er for sent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har aldrig forstået hvorfor Danmark og EU ikke kan blive enig om at forholde sig til strategisk vigtige virksomheder og deres ejerskab, men det skyldes vel at vi dybest set ikke er styrede af vore borgeres valgte repræsentanter, men af det kapi talistiske marked og de kræfter der råder her ... dybest set grådighed.

  • 4
  • 0