Kronik: Havet skyller ind over Danmark – hvad gør vi?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Havet skyller ind over Danmark – hvad gør vi?

4. januar i år blev stormflodsberedskabet sat på prøve i det sydlige Danmark, hvor vandstanden her i Faaborg stod 1,65 meter over daglig vande. Illustration: Scanpix

Der var engang en langtidsvejrudsigt, som sagde, at vi ville blive voldsomt oversvømmede. Noah tog konsekvensen og byggede en ark – uden at vi skal komme ind på flere detaljer om den her. Har vi lært noget siden da? Og hvad skal vi gøre for at beskytte os optimalt imod oversvømmelser fra havet, som synes at komme oftere og oftere?

I Danmark er der kun udpeget ti områder, hvor der skal analyseres for oversvømmelsesrisiko fra hav og udarbejdes planer for at reducere oversvømmelsesskader. Områderne er bl.a. valgt ud fra et kriterium om, at der potentielt skal være skader for mindst 2 mia. kr. eller være mindst 500 berørte boliger. Der er også andre kriterier, men f.eks. Roskilde Fjord er ikke blandt de udvalgte områder.
Vi har lavet en national kortlægning af risikoen for at blive ramt af oversvømmelser fra ekstremregn. En tilsvarende kortlægning bør udarbejdes for oversvømmelsesrisikoen for alle danske kyster. Vores værdier påvirkes omtrent lige meget, uanset om oversvømmelsesvandet er salt, fersk eller indeholder spildevand.

I Odense oplevede man oven i købet, at et område blev oversvømmet både af havvand og regnvand inden for samme år. I alle tilfælde er oversvømmelsesvand et dyrt og sundhedsskadeligt bekendtskab, som vi bør gøre mest muligt for at undgå, og det er den samlede risiko fra regn, vandløb og hav, som vi skal planlægge ud fra.

En national kortlægning af kystområderne skal bruges til at vurdere skadernes omfang i forhold til mulighederne for at lave en indsats, som reducerer skaderne. Der er med stor sikkerhed områder, hvor det giver god (økonomisk) mening at beskytte samfundet imod risikoen, selv om de ikke opfylder de nuværende kriterier for at blive udvalgt til kortlægning.

Det er kold logik, god forretning for samfundet og rettidig omhu for borgerne at foretage en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og så forholde sig bevidst til en reduktion af risikoen. Det handler både om den risiko, vi allerede oplever i dag, og den kommende forøgede risiko på udsatte steder pga. klimaændringer.

Vi har ingen bibel til at fortælle os om den næste stormflod. Til gengæld har vi en ret sikker prognose, som siger, at vandstanden omkring Danmark stiger med mindst 50 cm frem mod 2100. Vi har igennem de seneste par år været ramt af stormene Bodil og Urd samt ‘efterdønningen’ fra Urd i år. Hver af disse hændelser sker med en sandsynlighed på 1–5 pct. om året. Når man lægger 50 cm til vandstandene under storme som Bodil og Urd, vil omfanget af oversvømmelsesskader stige voldsomt, og mange, mange flere borgere vil blive ramt.

Vi hverken kan eller vil bygge høje diger rundt om hele Danmark for at beskytte os imod oversvømmelser fra havet på hollandsk vis. Hvis vi bygger høje diger på alle danske kyster, vil det ødelægge kysterne, og det vil koste en formue. Vi kan reducere oversvømmelsesrisikoen ved at bygge diger på udvalgte vigtige kyster og supplere med udpegning af zoner, hvor der er en anerkendt oversvømmelsesrisiko, og hvor der derfor bør laves særlige regler for, hvordan området må bruges/bebygges. Det er vel kun rimeligt, at man som borger ved, om der er en reel oversvømmelsesrisiko, når man køber en grund eller bolig i et kystområde.

Den sidste del af oversvømmelsesrisikoen skal håndteres af beredskabet. Siden Bodil er det blevet forbedret og udførte et fantastisk arbejde under ‘efterdønningen’ fra Urd, hvor beredskabet brugte i omegnen af 10 mio. kr. på at beskytte værdier for flere hundrede mio. kr.

Når det handler om at have det totale overblik under en storm, kan vi imidlertid blive endnu bedre. Lige nu varsles vandstandene på udvalgte steder i de danske farvande, men det som beredskabet – og især borgerne – har brug for, er en prognose for, hvad vanddybderne bliver inde på land. Det vil give beredskabet mulighed for at planlægge deres indsats bedre og give borgerne mulighed for at redde deres værdier.

Hvad har vi lært siden Noah? Vi har lært en bunke om hydrodynamik, meteorologi, modellering, data management og kommunikation. Noah fik et varsel ‘fra oven’. Vi har også fået et varsel i form af mindre storme, som dog medførte store skader. Vi skal bruge det varsel til at handle. Vi skal sikre vores samfundsværdier på baggrund af kortlægning af oversvømmelsesrisikoen og anvende arealerne klogt kombineret med varslinger af, hvilke områder der er udsatte.

Om nogle år kan vi så forhåbentligt sige til os selv: ‘Der var engang, vi blev ramt af oversvømmelser, som kostede kassen, og fremtidsprognoserne var dystre – men vi var heldigvis så kloge, at vi ikke bare lod stå til. Vi byggede den moderne Ark’.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må helt klart være den næste regerings opgave.

Der er ikke stemmer i det - det giver.en hules masse ballade med kommunerne og deres byggeplaner - og i næste fase lodsejere - og så skal det finansieres.

Og sidstnævnte kan kun ske via højere skatter eller ved økonomiske omdisponeringer, som sætter vigtige her af afhængige vælgergruppers loyalitet på spil.

Så det sker ikke, før vandet er steget så meget, at Borgens gulve står under vand - og vores kære folkevalgte får våde fødder.

Og så kan det jo nok bare være det samme...

Men at snakke om det er da vældigt spændende.

  • 3
  • 0

Der er ikke stemmer i det - det giver.en hules masse ballade med kommunerne og deres byggeplaner - og i næste fase lodsejere - og så skal det finansieres

- du har ret: Let er det ikke; men man skal ikke langt syd for grænsen, før det går en del bedre:

Schleswig-Holstein gibt nach eigenen Angaben jedes Jahr rund 63 Millionen Euro aus, um seine Küstenbewohner vor Sturmfluten zu schützen. Insgesamt gibt es laut Umweltministerium 433 Kilometer Landesschutzdeiche. 93 Kilometer davon müssen in den kommenden Jahren verstärkt werden.

http://www.ndr.de/nachrichten/schleswig-ho...

Men tag selv en forårstur til Nordstrand og se det imponerende digebyggeri! :)

  • 5
  • 3

Det er ret svært vælge bedre politikere, der er ret mange aspekter i samfundet de skal håndtere og man kan ikke være god til det hele. De skal forlade sig på bedre rådgivere, længere er den ikke.

Følgende forslag kan enten stå for sig selv, eller i sammenhæng, ikke nødvendigvis alle forslagene skal ses i sammenhæng.

1) hæv husene som man har gjort i Jylland i mange århundrede især ved Vadehavet hvor gårde står på ca 2 m jordhøj.

2) lav stormflod afløb.

3) flyt beboerne fra udsatte områder.

4) lav stormflod sluser der kan lukkes, som i Holland hvor "De Bos" (Bossen) et automatisk system styre stormflods sluser.

  • 5
  • 0

Jeg ved ikke om man gør det, men man kunne kræve en vis gulvhøjde på nybyggeri.
Der var noget skriveri om det nye byggeri ved havnen nær Ørstedsværket, om hvilken minimumshøjde og sågar også maksimumshøjde husene skulle ligge i.

  • 2
  • 4

Det kan godt være, at det er klogt. Men desværre, så er der mange, som ikke har valgmuligheden. Derfor så anbefaler jeg varmt, at man begynder at bekæmpe den globale opvarmning.


Når man ser på vandstanden rundt om Danmark, vil det ikke hjælpe meget. Den lader til at stige stille og meget roligt i sin egen takt. http://www.psmsl.org/data/obtaining/statio...
Vores problemer ved regn og skybrud skyldes mere menneskelig påvirkning i form af flere befæstede arealer, og det kræver andet og mere lavpraktisk end at bekæmpe opvarmning.

  • 4
  • 7

Til at planlægge i og der forventes 50-75 cm vandstigning.

Så kan vi jo sætte næste ejers ejendomsskatter og forsikringer i de områder der rammes ekstremt højt-

Så fraflyttes områderne i takt med folk dør.

Synd for de som absolut vil bo på en strandeng, som selv vores forfædre for 150 år siden godt vidste blev oversvømmet i tide og utide.

Sagde manden der valgte at bosætte sig ovenfor et 150 år gammelt mindesmærke for en stormflod.

  • 5
  • 0

Så kan vi jo sætte næste ejers ejendomsskatter og forsikringer i de områder der rammes ekstremt højt-

Så fraflyttes områderne i takt med folk dør.

Det lyder nemt, men er det næppe, idet forslaget har nogle problematiske implikationer.

Næsten alle ejerboliger i Danmark er lånefinancierede.

Hvordan med de eksisterende lån i et hus, som kan miste sin værdi ved et trafikuheld senere i dag?

Skal arvingerne (herunder staten!) miste arven, fordi samfundet ikke vil beskytte mod oversvømmelser?

osv.

Den begrundelse, man vil benytte for ikke at foretage sikring på den fælles regning kan bruges i mange andre tilfælde, hvor beskyttelse af ejendom eller mennesker betales af den fælles kasse.

(for en god ordens skyld: jeg bor selv på kote 17, bliver mit hus oversvømmet af havet, drukner noget nær halvdelen af landets befolkning).

  • 1
  • 2

Hvis der er en katastrofal virkning af CO2 så er det forsent at stoppe den, da havet afgiver CO2, når vandet bliver varmere.

Hvis der ikke er nogen effekt af betydning af CO2 så er der to mulige temperaturudviklinger. En ny istid eller en dobbelt mellemistid. Denne nye mellemistid har vores mellemistid som udgangspunkt, og bliver derfor meget varmere end en normal mellemistid. Uforandrede temperaturer er ikke en mulighed.

  • 0
  • 10

I Burma står hytterne på pæle for ikke at få vandet ind på gulvet hvert år.

Endnu bedre - amfibiske huse:

28 November 2012, bbc.co.uk: Are floating homes a solution to UK floods?:
Citat: "...
But creating an amphibious home - placing a house on a platform that makes the house float in case of a flood - has only recently been looked at in the Netherlands.
In 2005, Dutch firm Dura Vermeer built several buoyant houses in the village of Maasbommel, along the Maas River, about 60 miles (100km) from Amsterdam.
They rise as the water rises, keeping occupants and their possessions dry. When the floods subside, the houses sink to their original position.
The houses float on hollow pontoons made of concrete and timber. All pipes and ducts for water, gas, electricity, and sewage disposal are flexible and keep functioning even when a house rises several metres.
Unlike boats, the houses can't drift away, as they are kept in place by sturdy posts set deep into the ground.
..."

buoyantfoundation.org: The LIFT House - Buoyant Foundation Project:
Citat: "...
Amphibious architecture is a low-cost, low impact solution that enhances a community’s flood resilience
..."

  • 2
  • 0

Lad dog være med at tænke i storm-/regnvandsoversvømmelser.
Tag hensyn til den stadig stigende vandstand - antag mindst 1 m inden år 2100. Læg dertil de normale vandstandsvariationer forårsaget af vind og måne. Regneffekter skal have lov til at blive opsamlet i langt større udstrækning en nu - f.eks. ved at sikre, at vandvejes løb ikke indsnævres - det er jo næsten altid indsnævring af vandløbs tværsnit, der i dag forårsager ødelæggelser.

  • 3
  • 0

Det er nu sådan tingene virker i et demokrati...

Det har vi jo prövet i mange jammerlige herrens år, se hvordan det er gået med det?

Efter Vaccine-sagen mener jeg at det som behöves er Konsekvenser. Personlige Konsekvenser!

Der skal indföres en form for professionelt bestyrelsesansvar for politikere, deres rådgivere og deres embedsapparat. Problemet er at der simpelthen ikke er noget "back-pressure" indbygget "det danske demokrati" imod aktörer som ingen moral (eller evner men den forklaring virker lidt sögt efterhånden) har overhovedet. Lidt "feed-back" hvert femte år er slet ikke tilsträkkeligt.

Ikke bare de samme typer, det er de selv samme personer, som bare fortsätter med den ene fiasko eller lovbrud efter det andet. De behöver ikke engang at bruge tid på få et nyt job som man trods alt normalt gör selv i f.eks. Rigspolitiet eller det privatiserede erhvervsliv. Det er nästen blevet sådan at man dårligt gider at interessere sig for det - fordi det nytter jo ingen, verdens, ting, hvad der efterhånden afslöres - systemet bakker altid op om sig selv i en selvforstärkende process.

Vi behöver en rigsrevision eller en slags forvaltnings-domstol med reel magt, samt pligt, til at få gjort de dårlige elementer på alle niveauer personligt ansvarlige for deres misregimente og det gerne helt ned til manchetknapperne.

Når de mest korrupte sidder i spjäldet og de mere forsigtige sidder i höringer i et par år, så indkapsler man de dårlige elementer. Sociopaterne vil finde mere lukrative bestillinger end politik, de dumme og uduelige vil formodentligt lytte mere til deres embedsmänd, some nu selv har "skin in the game" end Stemmerne.

  • 1
  • 1

De herrer forskningschef Ole Mark og DTU professor Karsten Arnbjerg-Nielsen søger her åbenlyst trøst i Biblen. Som et par andre forvirrede dompapper henviser de i ramme alvor til Noahs Ark!

Herre Gud. Rækker deres ”forskning” ikke længere?

Danmark er for længst højde-kortlagt, og enhver der kan begå sig på Internettet, kan ved selvsyn se, hvad en forøget vandstand eller øget nedbør betyder.

Ligeledes kan vi ud fra nyere historisk erfaring konstatere, at uheldige vindforhold, kombinerer med flod, kan have katastrofale følger, sådan som det i nyere tid er sket i Hamburg, marsken og Lolland-Falster og senest i Roskilde Fjord.

Vi savner ikke forøgede institutbevillinger til nyreligiøse ”forskere”, men derimod handlinger fra vore politikere på for længst konstaterede klimaforandringer i vores nærområde.

Man kunne f.eks. lovgive om, at opførelse af boliger under kote 5 og på andre risikofyldte områder sker på eget ansvar - med mindre der er vedtaget inddæmning og udpumpning, som ved f.eks. Lammefjorden, etc., etc.

Jeg er pinligt berørt over, at undervisere på DtU påberåber sig guddommelige magter.

Det er ubærligt. Hvad bliver det næste?

  • 3
  • 9

Ja Svend......Det er nemt at konstatere at skoleundervisningen om klodens udvikling er mangelfuld. Det samme må gælde gymnasiet og endnu værre gentager det sig på de akademiske uddannelsessteder.

Men hvad er årsagen? Bliver der ikke undervist i hvorledes jorden har ændret sig gennem, eller hører en større del af elevere ikke efter, fordi emnet ikke interesserer dem?

Når man ser interessen for at "redde kloden" efter i sømmene opdager man at det er religion vi har med at gøre, som jeg ser det. Og religion bruges til at styre samfund til at bevæge sig i den retning magthaverne ønsker at det skal ske.

Kloden bliver varmere.....hvad så det har den jo været før.....jamen korallerne i havet dør fordi vandet bliver varmere..... hvorfor det? De fleste koralrev har eksisteret igennem de sidste mange istider og perioder der var varmere med større CO2.

  • 3
  • 9

Når man ser interessen for at "redde kloden" efter i sømmene opdager man at det er religion vi har med at gøre, som jeg ser det.

Som du ser det. Javel, du ser åbenbart ikke sammenhængen mellem dig selv som menneske og den øvrige natur. Tværtimod ser du naturen og dens dynamik som uafhængig af mennesket. Følgelig ser du intet behov for at vi agerer rationelt i forhold til vores samspil med naturen fordi - der er i dit hoved ikke noget samspil.

Det kan man da kalde religion i den betydning at det ikke bygger på naturvidenskabelig fortolkning af virkeligheden - men uforfalsket overtro.

Pinligt

  • 11
  • 6

Det kunne være at nogle af de mange ejendomsskatter der betales landet rundt år efter år, skulle bruges til at sikre mod oversvømmelser. Samtidig betales også en stormflodsafgift.
Det virker modsætningsfyldt,at i stedet for at gøre noget, vil forsikringspræmierne stige, og de penge der derved indbetales ekstra vil skulle gå til at betale for skader i stedet for at der flyder midler til forebyggelse.

Vi skal nok først opleve en oversvømmelse af samme dimension som Hollænderne fik i 1953 før der vil ske noget for alvor.... (ligesom med alt muligt andet efterhånden)

  • 4
  • 0

Danmark er for længst højde-kortlagt, og enhver der kan begå sig på Internettet, kan ved selvsyn se, hvad en forøget vandstand eller øget nedbør betyder.

Det er ikke bare sådan lige at lave en risikokortlægning. Bevares, man kan da lave et hurtigt kort med udgangspunkt i højdemodellen (det ligger allerede på klimatilpasning.dk). Men det giver ikke et retvisende billede af hvad der sker i forskellige oversvømmelsessituationer.

Forskerne agiterer blot for at der skal planlægges ud fra en sådan kortlægning. Hvis det ikke er et krav, er det nok ikke sandsynligt at kortlægningen bliver lavet.

Og helt ærligt. Sammenligningen med Noahs ark er jo et rent retorisk greb. Du kan så mene det er plat, men det giver ingen mening at kritisere deres faglighed ud fra det.

  • 9
  • 0

Det virker modsætningsfyldt,at i stedet for at gøre noget, vil forsikringspræmierne stige, og de penge der derved indbetales ekstra vil skulle gå til at betale for skader i stedet for at der flyder midler til forebyggelse.

Der har været snak om at man kan bruge penge fra stormflodsfonden til forebyggelse der havde dokumenteret effekt.

I øvrigt mener jeg det er en smule forrykt at vi bibeholder denne her såkaldt "solidariske" ordning så folk, der har købt hus helt ude på kanten af klinten, får det betalt af alle os andre når huset - surprise surprise - falder i havet. Den forsikring kunne de have købt selv.

  • 5
  • 0

Der er ikke stemmer i det - det giver.en hules masse ballade med kommunerne og deres byggeplaner - og i næste fase lodsejere - og så skal det finansieres.

En masse omkostninger for samfundet skyldes manglende rettidige investeringer. Vedligehold af infrastrukturen er et oplagt eksempel. På lang sigt er dårlig vedligehold en kæmpe unødvendig udgift for os alle - men systemet er nærsynet og magter åbenbart ikke at agere rationelt i forhold til de økonomiske langtidseffekter af utilstrækkeligt vedligehold. Dårligt vedligehold fører til kollaps af infrastrukturen som derfor må bygges op igen. En stor omkostning som dræner midler fra vedligeholdelsesbudgetterne. En ond spiral. Det er masser af andre eksempler. Kan det f.eks. svare dig ikke at tilbyde gratis tandbehandling? Næppe. Kan det svare dig at spare på pædagoger i vuggestuer og børnehaver så børn er dårligt rustede til at fungere i skolen. Næppe. Kan det på lang sigt betale sig at spare på beskyttelse mod ekstremregn? Osv.

Mht til kystsikring - kan det svare sig at overlade det til private lodsejere? Kan kystsikring overhovedet betale sig for samfundet?

Muligvis er der ikke stemmer i det. Men politikere bør gøre forsøget. Hvis det kan betale sig. Over de næste 100 år er kystsikring måske en forudsætning for landets overlevelse i den form vi kender det. Skal vi opgive vores kystbyer i stor stil. Hvad kan bedst betale sig. Er der andre kriterier? Uerstattelige værdier? Kortsigtet luksusforbrug på bekostning af langsigtet elendighed? Hvad vil vi?

  • 4
  • 2

Mht til kystsikring - kan det svare sig at overlade det til private lodsejere? Kan kystsikring overhovedet betale sig for samfundet?

Kun hvis kystdirektoratet kortsluttes og arbejdet, inklusive rådgivningen, overlades til Holland.
Private lodsejere forbydes jo at foretage det der virker, både kort og langsigtet.
Alternativt bør kystdirektoratet flyttes til en ø i vadehavet med bopælspligt, så kan de lære det.

  • 4
  • 2

.......til et af de yderste huse på en stormtruet klint i Nordjylland, Jan :)

Det bliver for øvrigt dejligt, når Søren lærer blindskrift og rammer tasterne rent og undgår gentagne gange at rette s for d :) Men det kan nok ikke svare sig, at gøre ham opmærksom på at "svare dig" er en tyrkfjel :)

  • 2
  • 7

Og helt ærligt. Sammenligningen med Noahs ark er jo et rent retorisk greb. Du kan så mene det er plat, men det giver ingen mening at kritisere deres faglighed ud fra det.

Det kan du have megen ret i, og der er jo heller ikke skrevet om syndfloden :-)

Jeg beklager mit tidligere indlæg, hvor jeg lod mig rive med af metaforen. Efter grundigt at have læst kronikken, må jeg vedgå, at jeg er enig i det meste.

Forholdsreglerne mod fremtidige klimaændringer skal jo starte et sted, så jeg synes det er fornuftigt, at der kun er udvalgt 10 steder, så man kan få et skøn over nødvendige forholdsregler og omkostninger, før påtvungne forholdsregler bredes ud over hele landet.

Når kronikørerne undrer sig over, at Roskilde Fjord ikke er blandt de udvalgte områder, fremgår forklaringen af den rapport, de henviser til: nemlig at udpegningen af risikoområder skete i perioden 2010-2012, altså før stormen Bodil hærgede i december 2013.

Kort efter stormen Bodil iværksatte Roskilde Kommune en undersøgelse, der i maj 2014 mundede ud i en seriøs rapport med titlen ”Efter stormfloden”, hvor både lokale (diger) og overordnede (sluser ved Hundested, Kulhuse eller Frederikssund) forholdsregler gennemgås.

Problemet er også, hvordan omkostningerne skal dækkes ind. Historisk set blev omkostningerne til opførelse af digerne på Falster og Lolland efter stormflodskatastrofen i 1872 dækket ind af staten, amtskommunerne og af de grundejere, som blev beskyttet af digerne.

Selv undrer jeg mig over, at den vestlige del af Limfjorden, der er notorisk kendt for oversvømmelser, ikke er med blandt de ”10 udvalgte”. Her har kommunerne taget deres egne forholdsregler. Eksempelvis har Lemvig Kommune beskyttet husene omkring Lemvig havn ved opførelse af en betonmur, der allerede har vist sit værd. På det overordnede og vel statslige plan har der været en ”evig” diskussion, om man skal lukke Limfjorden med en sluse ved Thyborøn eller ej.

Selv om der ”kun” er udpeget 10 områder, er der så vidt jeg kan se, godt gang udarbejdelsen af lokale forholdsregler. Som sædvanlig er der kun penge i kassen, når ulykken er indtruffet.

  • 3
  • 0

Mennesket tilpasser verden efter sig, hvor andre arter har tilpasset sig efter naturen.

Måske holder klaskelothvalerne møde i øjeblikket nede ved Sydafrika for at finde ud af, hvordan de skal overbringe os en sidste anbefaling.

Hvaler er som sagt lungedyr, der valgte at gå i vandet igen efter en tur på land for nogle millioner år siden. Nu, hvor konsekvenserne af vor indflydelse på vore omgivelser ser ud til at gøre det meste flydende, er budskabet her fra: Gør lige som os, lær at svøm, få et ordentligt fedtlag, spis nogle fisk. Så går det bedre: https://ing.dk/andre-skriver/asociale-pukk...

  • 4
  • 1

Så må vi - vælgerne - sørge for, at der kommer andre og mere kvalificerede politikere på stemmesedlen. Det fordrer, at vi - vælgerne - ikke lader os lede af rottefængere, forførere, charme- og skærmtrolde, men stiller krav om de politikere, der stiller op, er vidende, indsigtsfulde, er i stand til at tænke selvstændigt og visionært.
Findes sådanne? Og hvis de gør, holder de sig langt væk fra politik?

  • 4
  • 0

Folk kan jo bare lade være med at bygge på lave områder. Hvor svært kan det være?

Der har i historisk tid været mange havstigninger så intet nyt under solen.

  • 3
  • 2

Har du tænkt på, at folk ikke har haft indflydelse på historiske havstigninger?

Hvor lavt? Blot så ikke monomentale bygninger holder sig fri for vand i det der svarer til et menneskets levetid (ca. 75 år).

  • 1
  • 3

Har du tænkt på, at folk ikke har haft indflydelse på historiske havstigninger?

Du tror åbenbart at havstigninger er et af mennesket uafhængigt fænome4n.

Jeg så forleden nogle tal der overraskede mig:

I den samlede biomasse for landbaserede hvirveldyr tegner mennekset sig for 30% og tamdyrene 60%. De resterende 10% er den vilde natur.

http://www.npr.org/sections/thetwo-way/201...

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10...

På trods af den dominans vi har alene i form af biomasse er det virkelig afgørende naturligvis menneskets kollossale specifikke resource og energiforbrug. Uden overdrivelse en økologisk katastrofe under udfoldelse.

  • 6
  • 1

Søren vil jeg anbefale at købe waders, så bange han er for at havet skal overskylle ham. Vi andre kan nøjes med at købe gummistøvler.

  • 1
  • 4

http://www.thegwpf.org/the-worlds-first-st...

http://www.thegwpf.org/matt-ridley-global-...

Her finder man en gennemgang af de målte data for 2016 med henvisning til målte data for havstigning på 1,5 (målestationer på jorden)- 3 (satellit data) mm per år dvs. 15-30 cm på hundrede år. En naturlig variation.

Og læser man de nævnte videnskabelige gennemgange i de to referencer ser man jo at CO2 effekter etc er religiøst manipulerede for at man stadig kan påstå at "der er et problem, vi kan gøre noget ved" - ikke mindst for de mennesker der skal have bevillinger til "forskning".....

  • 1
  • 3

..Det er nu sådan tingene virker i et demokrati...

Ja, og sådan foregår det også i dag. Det er en tidskonstant der sløver erkendelsen.

Det danske "oprør" har i modsætning til det, der foregår ude i verden i dag, været i gang i mange år:

1: Det begyndte med Glistrup og FRP. Det var nok lidt "overkill".
2: Pia K. gav budskabet en mere afrundet form i DF, uden at fravige grundsynet.
3: Herefter har DF gennem årene stille "skredet" fra et yderfløj hen mod midten af dansk politik.
4: Ved sidste valg "snuppede" Dansk Folkeparti den plads lige til højre for midten som borgerligt byparti, som Venstre har sigtet imod siden partiet løb tør for bønder.
5: I dag taler DF og SOC forsigtigt sammen.

Dette her er Dansk demokrati: Stilfærdig udvikling uden revolutioner - "Ting tager tid -.

  • 3
  • 1

Det er et godt og sobert indlæg Ole Mark og Karsten Arnbjerg har lavet. Jeg ville ønske at man på rette sted ville tage det alvorligt.

Fakta er, at hvor oversvømmelser fra regn medfører store skader - så vil oversvømmelser fra et stigende hav medfører rigtigt meget større skader, så store, at vi må nok bliver nødt til at flytte meget af vores kystnære byggeri op i højere koter for at undgå dem. Jo før dette vinder indpas i planlægningen, jo mere smertefrit kan det foregå.

  • 0
  • 0