Kronik: Grønt lands byrde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Grønt lands byrde

Mens Jordens klima igen i år sætter varmerekord, har regeringen med udspillet til finanslov ikke prioriteret udvikling af grøn teknologi. Udspillet har ikke fået meget opbakning, uanset om det er blevet set i et grønt, blåt eller rødt skær.

Danmark går glip af et enormt eksportpotentiale på markedet for grøn teknologi og bliver samtidig mindre attraktivt for videnbaserede virksomheder. Med manglende investeringer herhjemme må vi fire på de nationale bæredygtighedsmål, samtidig med at vi forpasser en stor chance for at skabe vækst og bæredygtighed i landbruget.

Der er en lang række områder inden for bioenergi, hvor Danmark har såvel stærke forskningsmiljøer som erhvervsmæssige interesser. Med den drastiske reduktion i såvel grundforskning som i den strategiske forskning og udvikling risikerer vi, at områderne stagnerer og vigtig viden går tabt.

AU og KU har tidligere vist, hvordan vi skaffer os ekstra 10 mio. ton biomasse til energiformål, vel at mærke på en måde så det ikke går ud over fødevareproduktion, men åbner mulighed for, at landbruget kan leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv. Uden at det skal fortolkes som en prioritering af en bestemt teknologi, har AAU og AU vist, at denne ekstra biomasse effektivt kan omsættes til mindst 3 mio. ton bioråolie ved hjælp af HTL – HydroThermal Liquefaction.

Råolien kan derefter raffineres, stort set som det gøres i dag med fossil råolie, og levere bæredygtigt benzin, diesel og jetfuel til forbrugerne. Det svarer til omkring 50.000 tønder bioråolie om dagen – eller omtrent halvdelen af Danmarks daglige forbrug til transport.

For at opfylde resten af Danmarks 2020 målsætning om 10 pct. biobrændstof i transportsektoren mangler blot ca. 5.000 tønder om dagen. Vi er altså ret tæt på, hvis det ikke lige var for de store investeringer, der er nødvendige for at demonstrere og teste teknologien i relevant skala. Og der er store danske erhvervsinteresser i førerfeltet for denne og andre teknologier. Her er vi tilbage ved prioritering.

Samtidig med at forskningen i bæredygtig energi generelt beskæres, er det prioriteret at tilføre en rund milliard til forskning, der har til formål at øge olieudbyttet fra Nordsøen; 100 mio. kr. om året i ti år. Så mens man reducerer indsatsen for at nå bæredygtighedsmålene og forpasser en mulighed for ny vækst og arbejdspladser, kanaliserer man offentlige midler over i noget, der muligvis giver en øget indtjening på kort sigt, men som uundgåeligt medvirker til at øge prisen for at begrænse klodens opvarmning på langt sigt. Hermed kommer det offentlige – dvs. vi, skatteborgerne – til at betale hele to gange.

Kunne man forestille sig, at man prioriterede anderledes og brugte en del af oliemilliarden til at fremme grøn teknologi? Ja, det kunne man. Man kunne f.eks. omprioritere 150-200 mio. kr. til et demonstrationsanlæg i relevant skala til fremvisning af dansk teknologi, hvor alle led i værdikæden bringes i spil.
Anlægget kunne ud over halm og skovningsaffald fødes med fibre fra flerårige græsser, som har leveret protein til erstatning for import af soja og samtidigt reduceret nitratudvaskningen til vandmiljøet markant i forhold til det korn, som græsserne erstatter.

Smart-energy-system effekter kunne adresseres, hvor udveksling mellem forskellige energi-distributionsnet kommer til at spille en afgørende effekt på vores evne til at absorbere endnu større mængder vedvarende energi i systemet. Samtidig kunne man omprioritere måske 50-75 mio. kr. om året i tre år til opstart af et til to centre om året til forskning i bæredygtige energi-ressourcer og -teknologier rettet mod drop-in fuels.

Med mindre end halvdelen af oliemilliarden ville dette give et volumen, der virkelig ville kunne sikre et kæmpeskridt frem mod bæredygtige og konkurrencedygtige teknologier – noget, der selvfølgelig også skulle være en forudsætning for at modtage sådanne bevillinger.

Og det grønne lands byrde? Vi kan, derfor skal vi. Og kan vi samtidig tjene penge på det, er det jo ikke så ringe endda.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes HTL er den absolut mest lovende teknologi når vi taler ikke-fossile brændstoffer. Derimod synes jeg at ideen er blevet dårligt solgt, manglen på store overskrifter er larmende.
Ved I noget om hvad en liter råolie kan komme til at koste?
Og hvad en liter benzin kan komme til at koste?
Hvordan er prisen i forhold til bioethanol?
Kan plastaffald omdannes til råolie med HTL?
Kan et anlæg fødes med husholdningsaffald?
Kan man forestille sig et kontinuert anlæg der fødes med fast, ikke pumpbart materiale, måske kunne man cirkulere vandet og så føde anlægget med halvtørt materiale. Det ville reducere mængden af spildevand.

  • 0
  • 0

Man kunne f.eks. omprioritere 150-200 mio. kr. til et demonstrationsanlæg i relevant skala til fremvisning af dansk teknologi, hvor alle led i værdikæden bringes i spil

  • men når man (som 'overtegnede') gennem årene blot har fulgt 'udviklingen' fra sidelinien, forekommer det, at der i tidens løb er brugt 'Mkr.' ('Gkr'?) på diverse udviklings-/demoprojekter!(?). Så kunne man ikke foreslå, at der allerførst skabes et (groft) overblik over, hvor store beløb der til nu har været 'omprioriteret' - og hvor megen 'konkret nytteværdi', det har afstedkommet??
  • 2
  • 4

Der skal findes forhold med ordentlige muligheder for leverancer via søvejen, tog eller lastbiler. Altså nøjagtigt de samme faciliteter som Henrik Stiesdal's energilager søger. Hvis i kan samlokalisere på et gammelt dekommissioneret kraftværk, så har i alle disse forhold i orden og adgang til billig varme.

10-15% af energien i biomassen spildes i HTL. Det tab må kunne nedsættes med varmetilførsel fra energilageret og genanvendelse af spildvarmen i energilageret.

Hvis i finder et gammelt kraftværk baseret på biomasse eller husholdsningsaffald, så forefindes systemer til at opbevare og fremføre biomassen eller husholdningsaffaldet allerede i forvejen.

Den overskydende CO2 er anvendelig til Synfuel produktion, der også får bedre energiøkonomi med adgang til billig varme og spildt koncentreret CO2 fra HTL processen.

Som de andre, der har kommenteret, så savner jeg ordentligt overblik over økonomien. I har sikkert et spreadsheet i kunne publicere her på ing.dk og ved sikkert ret nøje, hvor i står i forhold til alternative biofuels projekter. Endelig ville i jo kunne beregne hvad råolieprisen må være for at jeres teknologi bliver både økologisk og økonomisk bæredygtig.

Iøvrigt er den mest spændende sætning "Anlægget kunne ud over halm og skovningsaffald fødes med fibre fra flerårige græsser, som har leveret protein til erstatning for import af soja og samtidigt reduceret nitratudvaskningen til vandmiljøet markant i forhold til det korn, som græsserne erstatter."

Mener i at vi kan holde helt op med at importere sojaskrå og forbedre vandmiljøet samtidigt med at landbruget fremover vil kunne levere hovedparten af Danmarks behov for flydende brændsler.

Og er denne løsning økonomisk bæredygtig.

  • 2
  • 0

Jens, ingenting kommer af ingenting og alle processer har en energispildprocent.....der klart kan minimeres, når man får erfaringer med processen....men godt begyndt, er som bekendt halvt fuldendt.....så i stedet for at tage sorgerne på forskud....og som molboerne der var bekymret for om manden der skulle jager storken ud af marken trådte for megen korn ned bar ham derind på en dør.......kan man forbruge tid og penge på at undersøge sig ihjel.

  • 2
  • 6

For nylig har jeg været til pitch café, altså hvor mennesker med ideer fortæller om deres ideer for at gøre investorer og andre interessenter interesserede i ideerne.
Der så jeg hvor hvor stor forskel det gør hvordan en ide pitches.

Og - dansk HTL er et eksempel på hvor dårligt et projekt kan pitches:
- Der er lavet et rigtig godt demonstrationsprojekt med gode tal
- Det ser ud til at HTL er langt billigere end fx. bioethanol.
- Metoden kan fodres med et bredt udvalg af kulbrinter.
- Osv.

Men fremlæggelsen af HTL har gang på gang resulteret i at tilhørerne/læserne kaster sig over hullerne i osten.
Få pitchet ideen på en god måde, og investorer samt politikere vil stå i kø.

  • 0
  • 0

Er det mig der ikke kan læse, eller er der noget helt galt med disse udsagn?
"Det svarer til omkring 50.000 tønder bioråolie om dagen – eller omtrent halvdelen af Danmarks daglige forbrug til transport.
For at opfylde resten af Danmarks 2020 målsætning om 10 pct. biobrændstof i transportsektoren mangler blot ca. 5.000 tønder om dagen."

Jeg læser at det kan dække halvdelen af transportforbruget, men alligevel mangler der 5000 tønder i at nå 10%.

  • 3
  • 1

@ Niels
Hvorfor vil du sammenligne med råolie? Jeg ved godt at den billige råolie er et problem, men det er jo samme problem for alle afløsere for fossiler.
Hvis der er politisk vilje til at skære ned på fossiler, så er det da med at finde en erstatning vi har råd til.
Derfor mener jeg prisen på på HTL-baseret drændstof skal sammenlignes med fx. Ethanol.

  • 1
  • 0

Bjarke Mønnike

HTL er 90 år gammel teknologi, så man ved godt hvordan den fungerer. Bidraget fra artiklens forfattere er, at det nu er blevet en kontinuerlig process i løbet af blot 15 minutter og derfor begynder at ligne noget, der kan bruges kommercielt. I deres proces skal man på kort tid varme op til 400 grader i en trykkoger og derefter hurtigt nedkøle til 70 grader og siden til opbevaringstemperatur. Det mener jeg passer fint til Stiesdals energilager og hvis de vil halvere Danmarks forbrug af fossiler til transport sektoren, så skal anlæggene placeres fornuftigt i forhold til leverancer af råmateriale, da der jo er tale om enorme mængder råmaterialer, der iøvrigt også skal tørres og lagres.

Ved Kalundborg ligger der et kraftværk, der skal afvikles og der ligger et raffinaderi og nogle andre kundeemner for procesvarme og spildvarme leverandører. DONG har deres nu henlagte biofuels anlæg der. http://www.symbiosis.dk/en

Når teknologier som HTL er økonomiske kantbolde, er man nødt til at sammentænke driften i hele value chain som artiklens forfattere da også opfordrer til med deres "smart energy system" tankegang og som debatørerne af Stiesdals energilager også lagde vægt på.

Et andet vigtigt element er, at se på om vi kan få mere ud af de massive støttekroner til landbruget ved at købe noget de pt. ikke får noget videre for samtidigt med at vi kan skifte væk fra importeret GMO sojaskrå og dermed forbedre sundhed og betalingsbalance samtidigt med at også vandmiljøet får en forbedring.

  • 2
  • 0

Lille rettelse, man mente at det kunne lade sig gøre i 1920, men først omkring oliekrisen i halfjerdserne begyndte man at interessere sig for muligheden og forsøg på adskillige universiteter herunder DTU fik styr på processen i firserne for 30 år siden......og nu forsøger man sig men kommerciel produktion, som jeg såvidt jeg husker har forsøg foregået gennem de sidste ti år......det er ikke ensbetydende med at man i dag kan lave anlæg der ikke vil blive udkonkurrerede i fremtiden.

Det var såmænd bare det jeg påpegede......og klart nok som du er inde på kan der være tekniske fordele der kunne være fornuftige at anvende...
..så som procesvarme fra produktioner......der bare lider under det problem at den slags er skattepligtige :)

  • 3
  • 1

Det er højst sandsynligt at skatte politik og prispolitik for grid vil spinde ben for mere teknisk betonet logik. Der er folk, der arbejder med teknologier, der idag sidder på kagen og gode fede jobs. Not invented here er nok det første de ville tænke. Naturgas og fjernvarme har ved lov og via afgiftssystemerne enorme markedsfordele som deres elendige miljøperformance overhovedet ikke retfærdiggør.

Der er nok en del påkrævet forskning og ligeledes en del gymnastik med at få politisk medvind og da specielt for et koncept, der i sit udgangspunkt tænker i systemer som de to kronikører argumenterer for.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten