Kronik: Grøn transport er på afveje
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Grøn transport er på afveje

Udviklingen inden for ‘smart transport’ og alternativer til fremdrift af traditionelle køretøjer er rivende. Således har Ingeniøren senest beskrevet GM/Cadillacs selvkørende biler på offentlig vej. Vi får også løbende meldinger om Googles mange førerløse kilometer i deres lille køretøj.

Volvo, Mercedes m.fl. er eksempel på større fabrikanter, som er på vej med tilsvarende teknologier, og man kan stille sig spørgsmålet, hvor samfundet hurtigst får de største fordele.

Der er næppe tvivl om, at tung transport og kollektiv trafik vil byde på nogle af de mest markante gevinster ved intelligent transport, hvilket yderligere kan medføre sænkning af energiforbrug og de heraf afledte miljøeffekter.

I Danmark går mere end 28 mia. kr. til en togfond, fordi det er opfattelsen, at hurtigere tog vil betyde mindre ressourceforbrug. Det er endvidere et mantra, at mere gods skal væk fra fossil lastbil-drift til baner, og der satses meget på biobrændsler til transportområdet for at reducere ‘carbon footprint’ – CO2-emissionerne – men er det den rigtige vej?

Mange fagfolk og politikere peger på, at vindmølle-el kan komme transporten til gode ved at kunne udnyttes i batteridrevne køretøjer eller ved eldrift af jernbanerne samt letbaner. Der peges herudover på biobrændslerne samt naturgas eller på sigt biogas til drift de tunge køretøjer – men er det den rigtige strategi?

Hvis skyklapperne tages af, er der rigtig mange nye løsninger på vej ud af kravlegårdene og ind i egentlig demonstration på offentlig vej. Det er sådanne løsninger, som IDA Energi, Transportens innovationsnetværk og DTU Transport sætter lys på 9. oktober ved konferencen ‘Future Truck and Public Transport in an Energy Perspective’.

Før egentlige førerløse transporter er mulige, kan der være store gevinster i at lade lastvogne ‘pakke sig sammen’ i konvojer, hvor vognene ligger meget tæt efter hinanden, hvilket kan give markante energibesparelser på over 20 pct. Dette arbejdes der med i forskellige europæiske projekter og resultaterne fra offentlig vej er lovende.

Hvis vi først får lastvognene ind ‘på linje’ i konvojer, er et parallelt skridt, at de bliver helt eller delvist elektrificerede og kører med kørestrøm enten fra luftledninger eller fra nedfældede ledninger i vejbanen, hvilket der er gode svenske erfaringer med – i is, sne og nedfaldne blade. De første egentlige demonstrationsstrækninger i offentlig vej bygges nu.

Med elektrificeret konvojkørsel begynder grundlaget for banetransport at smuldre markant, da lastbilerne kan gå ind og ud af konvojerne og køre direkte til bestemmelsesstederne uden omlæsning fra bane til lokal distribution. Med efterfølgende fuld førerløs drift kan det næppe gøres mere effektivt, både energi- og miljømæssigt – men også rationelt.

Også batteriteknologien udvikler sig fortsat med stormskridt, og vi ser allerede mange fuldelektriske og hybride tunge køretøjer, herunder eksempelvis Frederiksbergs ’fuld-størrelse’ batteridrevne affaldsbiler. Koblingen til hurtigladning af disse er spændende, og der arbejdes intensivt med induktive og konduktive systemer, hvor sidstnævnte har højest energieffektivitet. ABB demonstrerer lynladning på bare 15 sekunder af en elektrisk ledbus.

Hybridbusserne er inden for de seneste år blevet markedsstandard og tilbydes fra en lang række producenter – med brændselsceller, (bio)gasmotorer og Euro 6 diesel. De er alle forløberne for fuldelektriske busser, som mange europæiske busleverandører forventer vil være deres hovedprodukt fra ca. 2020 – måske i kombination med en range extender.

Meget futuristiske og letbanelignende hybridkøretøjer er udviklet og senest indsat i f.eks. Malmö i år. Disse letbaner på gummihjul vinder kraftigt frem og udfordrer almindelige letbaner bl.a. på omkostningerne. Således gennemføres Bus Rapid Transit (BRT)-systemet i Malmö for bare 66 mio. svenske kroner for en 17 km lang strækning, hvilket skal holdes op mod et næsten et investeringsbeløb på 4 mia. kr. for letbane i ring 3. Tænk hvad et sådant beløb kunne medføre af meget mere og intelligent transport.

På den baggrund kan man atter spørge sig selv: Er grøn transport virkelig på rette vej?

Mit svar er nej! Ikke alene kan vi f.eks. spare milliardbeløb på letbaner ved at starte med at bygge ud med hybridbaseret BRT. I løbet af de kommende ti år kan man så evaluere, om der virkelig er behov for skinner, eller om den teknologiske udvikling har medført, at autonome eldrevne letbaner på gummihjul leverer både behagelig og bedre transportkapacitet samt med højere frekvens, hvilket er, hvad passagererne efterspørger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.......eksisterer allerede. En del af den parisiske metro anvendte i min ungdom gummihjul fra Michelin og gjorde det stadig d jeg var der sidst (1998).....og ja de er behagelige at køre med

  • 3
  • 1

Men i forhold til velholdte skinner er det altså noget mere bumpende og larmende i min erfaring. Her i Japan har vi begge dele, og især ved lidt højere hastigheder(80+) er de skinnebårne tog væsentligt mere stilfærdige.

  • 10
  • 1

Udfordringen med at gøre transport sektoren fossilfri i 2050 vil ikke lykkes hvis vi hænger fast i gamle teknologier.
Det er så stor en udfordring i et demokratisk samfund at kun teknologier, som tilbyder folk noget bedre end det nuværende, og som er langt mere effektiv end nu, vil kunne levere løsningen.

RUF er sådan en teknologi (www.ruf.dk).
Kollektiv trafik med RUF (maxi-ruf) er hurtigere end med bil i dag og lige så komfortabelt. Parkering er overflødig. Dør-til-dør er muligt. Energiforbruget er 6 gange lavere end med bil i dag og elektrisk fra batterier, der oplades på skinnerne.
Biltrafik med RUF er langt mere attraktiv end dagens mareridt. Kø-problemer kan håndteres når alle RUF-biler (ruf) styres automatisk. Energiforbruget er kun 1/3 af en normal bil. Batterierne er små, da de kun skal række fra skinnen til hjemmet. Ruf'en er et rullende kontor hvor pendleren kan arbejde på vej til sit fysiske arbejde.

Derudover skal cyklisme fremmes maksimalt.

Problemet i transport sektoren er, at der tænkes alt for traditionelt.

  • 4
  • 7

Som nævnt ovenfor er der behov for at rode i kassen med løsninger.

Skibstransport overhaler alle andre transportformer indenom mens vi snakker. Her senest:Citat: A vessel such as the CMA CGM Jules Verne now emits only 3.2 g CO2/km-ton of goods transported.
http://www.cma-cgm.com/the-group/about-us/....

Det er cirka 1/10 af en lastbil , og under halvdelen af hvad man regnede med i 2009 for skibstransport( 8 g CO2 pr tonkm). ( tabel 10 på linket). Og ship/ road ligger også lavere end Rail / road...
http://www.cefic.org/Documents/IndustrySup...

Det ville derfor være oplagt, at begrænse lastbiltrafik og for den sags skyld også transittrafik i Danmark både med bane og Lastbil, til fordel for skib, hvis det er miljøet, man tænker på. Og den overvejende del af transporterne kan sagtens tåle at komme frem lidt senere.
Samtidig kan man spare x gange 10 mia DKK i infrastruktur. Og vi har teknologien og vandvejene allerede.

Så er der emissionerne, men som vi har set med biler og lastbiler er det et overkommeligt problem.

mvh/Anders

  • 5
  • 0

Et problem der har en simpel, om end omkostningsfuld løsning: Mere kapacitet. Motorvejsudvidelser er jo heller ikke gratis, og det foreslåede trådløse opladningssystem vil næppe være det heller...

  • 3
  • 0

Citat
Ja, under forudsætning af at man kan fylde de 13800 TEU svare til ca. 4600 sættevognstrailere.
Nærskibsfartens største dilemma, de mindste skibe der bygges i dag er på 2500-3000 ton svarende til ~100 lastvogntog, hvis man ikke kan fylde et skib op skrider både økonomien og miljøet.

Replik
Hvis lastbilerne kører direkte på strøm fra de KK værker ,der skal holde os fossilfri varme om natten ,er der kun gummipartiklerne at kævles om.
Økologiske dækgummiplantager og ikke det der væmmelige fra Auswitch Birkenau

  • 0
  • 5

...transportform. Man kan sidde og arbejde, hvilket betyder at den reelt 'spildte tid' er meget lav.

Det er desværre sådan, at offentlige trafik investeringer ofte vurderes ud fra en lang række bruger synspunkter og her er den såkaldte "skinneeffekt" en meget anvendt målestok. Skinneeffekten er derved en "historisk" kvalitetsnorm.

Eltraktion af "letbaner på gummihjul" og kørende i egne baner, som den nyligt indviede +WAY i København giver samme behagelige accellerationer uden ryk og ind og ud kørsel til stoppesteder.

DET INDGÅR BARE IKKE I BESLUTNINGSGRUNDLAGET!
- som er "historisk"

Forvent at du kan sidde og arbejde i fremtidens "letbaner på gummihjul", som vi i øvrigt ikke behøver at vente 7 år på. Fremtiden er nu. Passagertiltrækningen må dog forventes at være stor, så det kan være, at der ikke er pladser nok i starten til at kunne sidde og arbejde. Dette kan dog hurtigt afhjælpes med indkøb af mere materiel - og de længste flerledsbusser er idag på 30 meter med fuld "letbanekapacitet"

  • 0
  • 1

RUF er sådan en teknologi (www.ruf.dk).

@ Palle Jensen

Hvis hele Danmarks vejnet skal ombygges til RUF, og skinner og elektrificering koster det samme som en almindelig elektrisk jernbane, vil det koste 12.650 milliarder kroner. Altså 2,4 millioner kroner pr. dansker, olding som spæd.

Dertil kommer at alle gamle biler skal skrottes og nye indkøbes. Koster en RUF-bil 200.000 kroner * 2,8 millioner køretøjer bliver det lige 560 milliarder ekstra.

Og det er kun Danmark. Hele verden skal jo være med, hvis danskere også skal kunne køre udenlands i fremtiden.

In your dreams.

  • 1
  • 3

Hvis hele Danmarks vejnet skal ombygges til RUF, og skinner og elektrificering koster det samme som en almindelig elektrisk jernbane, vil det koste 12.650 milliarder kroner. Altså 2,4 millioner kroner pr. dansker, olding som spæd.
Dertil kommer at alle gamle biler skal skrottes og nye indkøbes. Koster en RUF-bil 200.000 kroner * 2,8 millioner køretøjer bliver det lige 560 milliarder ekstra.

Nu er ideen med RUF at vel at den kan køre som en almindelig bil på sogne og villavej, så det kun er det overordnede vejnet der skal ombygges.
Levetiden for almindelige biler er vel omkring 15 år, så implementering over 10-20 år er vel ikke urealistisk.
Selvstyrende elbiler med kørende opladning via induktionsskinner i kørebanen, er vel et RUF-lignende, men åbent system. Hvor der fortsat er plads til veteranbiler og hestevogne.

  • 5
  • 1

Hvem siger, at alle køretøjer skal skiftes på én gang, og alle forbindelser ligeså? I stedet for Metrocityringen kunne man få 320 km dobbelrettet RUF- skinne, 5000 MAXIRUF, junctions mm i hele Storkøbenhavn. Mindre start kunne også gøre det eks. Ring 3 til ca. 2 mia.kr incl. udviklingsomkostninger. En klækkelig besparelse. Jeg har beregnet, at hele DK kan dækkes med RUF skinner i afstande under 25 km ( ca. ½ rækkevidde uden hybridenhed, der bruges udenfor rækkevidde) til en pris af ca. 200 mia.kr. Så er der også en Kattegatforbindelse og et netværk ca. 5x motorvejsnettet samt øvrigt i byerne. Der er købt mere end 200.000 nye biler i år allerede, så en evt fornyelse til en RUF er ingen hindring når der er nok skinner. Opstillingstid ukompliceret for 1 km dobbeltskinne kan med ca. 60 mand gøres på 1 dag.

  • 1
  • 0

Re: Radikale løsninger er nødvendige

RUF er sådan en teknologi (www.ruf.dk).  

@ Palle Jensen

Hvis hele Danmarks vejnet skal ombygges til RUF, og skinner og elektrificering koster det samme som en almindelig elektrisk jernbane, vil det koste 12.650 milliarder kroner. Altså 2,4 millioner kroner pr. dansker, olding som spæd.

Dertil kommer at alle gamle biler skal skrottes og nye indkøbes. Koster en RUF-bil 200.000 kroner * 2,8 millioner køretøjer bliver det lige 560 milliarder ekstra.
...


Dels skal alle køretøjer ikke skiftes, da det eksisterende vejnet bibeholdes.
Man stopper derimod dyre udbygninger af motorvejsnettet med de langt billigere RUF-skinner. Samtidigt fjerner RUF trafikpropperne, da hovedparten af personkilometerne køres på skinner hvilket fremmer mobiliteten.
I samme omgang frigøres jernbanenettet til mere effektiv og rentabel tung godstransport. Mens lettere godstransport kan gøres føreløst med lastRUF udenfor myldretiden og om natten ( eller hvor der ellers er kapacitet ).
At fjerne langt hovedparten af den tunge trafik fra de ordinæreveje. Vil også reducere vedligeholdelsesomkostningerne på vejene.

En anden ting er at det i mange flere tilfælde ikke vil være nødvendigt at have egen bil. I dag er det udbredt at folk i byerne ikke har egen bil. Det vil kunne udbredes i langt højere grad med RUF. Da man når systemet er udbygget vil kunne bestille enten transport=et sæde fra A til B fra sin smartphone. Eller vil kunne bestille leje af et køretøj i den konfiguration man har brug for den dag.

  • 1
  • 1

Citat: " ...Vi vover påstanden, at der er gået lidt for meget ingeniør i Golf GTE, for flere af mulighederne kræver, at man via skærmen går ind i en menu og vælger. Det gælder bl.a. muligheden for at gemme den mængde strøm, der er på batteriet, til man eksempelvis når frem til en by og udelukkende ønsker at køre på strøm. ... "

http://jyllands-posten.dk/motor/ECE7049699...

Skriver JP d. 27.09.2014 kl 9:30 - Vups - der fik man morgenkaffen galt i halsen. Men har det ret ??

Desværre kommer denne bil vist kun i "over super luksus" udgave til ca 425.000kr ! Mon en "GTE-DK version" til måske 299.000 kr kan blive en mulighed, - når nu der gives ca 200.000 kr i afgiftsrabat til bilen er kører "" 66 km/l "". ( NB bemærk den garanti der gives på bilens batteri )

  • 0
  • 0

Der har været en del diskussion om fremtidsvisionen som selvkørende biler muliggør. Der har været nogle indlæg som har været inde på den revolution som kan komme.

Jeg regner med at vi vil se en omvæltning lignende den den personlige computer og internettet skabte. Vi kan formodentlig om 20 år nedlægge jernbanerne, afskaffe private biler, og i stedet kalde på en førerløs taxi fra ens Ipad. Last og varebiler vil ligeledes være førerløse og køre produkterne direkte fra producenten til brugeren. Omkostningerne ved omladning vil i de fleste tilfælde gøre det attraktivt at undgå dette. Der vil i hvert område være et overordnet styresystem som dirigerer bilerne ad en omvej hvis der er tendens til trafikpropper, dermed vil de eksisterende vejes kapacitet forøges væsentligt. Parkering på vejene vil der ikke være behov for. Dermed sparer man både plads og den trafik der leder efter en parkeringsplads.

Specielt for den såkaldte udkant vil dette være fantastisk. Man kan afskaffe busserne, man kan få tur til hvor man vil inden for 10 minutter og man behøver ikke at bekymre sig om vejen men kan for eksempel læse eller arbejde på vejen. Bemærk alt dette kan gøres med fossil, atom, eller grøn energi efter valg. Jeg vil regne med at de førerløse taxier vil være enten hybrid eller elektriske. Da man sparer både den tomme buskørsel og chaufføren kan prisen sikkert holdes på noget lignende en busbillet i dag.

Jeg ser ikke noget problem med cykel trafik og fodgængere. Da der ikke længere vil være biler parkeret langs fortovene vil sandsynligheden af ulykker der involvere disse blive væsentligt reduceret. Ganske som nu vil cykler og fodgængere ikke være tilladte på højhastigheds veje.

  • 0
  • 0

Udfordringen med at gøre transport sektoren fossilfri i 2050 vil ikke lykkes hvis vi hænger fast i gamle teknologier.
Det er så stor en udfordring i et demokratisk samfund at kun teknologier, som tilbyder folk noget bedre end det nuværende, og som er langt mere effektiv end nu, vil kunne levere løsningen.

Hertil er vi helt enige. Jeg har også været besnæret af din RUF ide - men faldt fra, da det hurtigt gik op for mig, at vi havde en hel bilindustri imod os - SAMT ikke mindst - og måske helt afgørende - alle forbrugerne, som selv ville bestemme alt fra farve, indretning, motorkraft and you name it!

RUF kunne have slået igennem, hvis det var blevet gennemført i det gammel kommunistiske styre i østblokken. Her havde den kritiske masse kunnet have været stor nok til, at udbredelsen ville have været sikret og derfra måske havde ledt til mere individualiserede løsninger.

Jeg så også på "Better Place" løsninger med batterier i det halve bagagerum - men hvordan skulle jeg komme hjem med lange emner fra Silvan? Jeg kunne ikke lægge sæderne ned! Ligeledes med RUF. En skinne"tunnel" igennem HELE bilen - ikke bare en kardantunnel i en baghjulstrækker!

Med elskinner i vejen, bil til bil kommunikation som sikrer konvojkørsel og uafhængighed af endnu en ny type infrastruktur, så er vi godt på vej til at løse fremtidens transport på en ny og intelligent måde, som også kan være med til at undytte vores store elproduktion fra vind mv.

Det er det konferencen leder op til - jeg håber på stort fremmøde
https://ida.dk/event/308414

  • 1
  • 2

Hertil er vi helt enige. Jeg har også været besnæret af din RUF ide - men faldt fra, da det hurtigt gik op for mig, at vi havde en hel bilindustri imod os - SAMT ikke mindst - og måske helt afgørende - alle forbrugerne, som selv ville bestemme alt fra farve, indretning, motorkraft and you name it!


Først og fremmest er det bilindustri, jernbaneindustri, busindustri, taxabranchen, lastbilindustrien, vejbranchen og politikerene man er oppe imod.

Men jeg mener du helt fejlvurderer forbrugerene. Det med farve etc. forudsætter at du tager udgangspunkt i at de vil have deres eget køretøj.
Det forbrugerene helt grundlæggende vil have er ikke bilen. Men derimod den bevægelsesfrihed den giver dem. Det ser vi i storbyerne, hvor bilerne ikke kan komme frem, at mange fravælger biler.
Så ethvert alternativ som kan give en ordentlig og billig adgang til PRT ( Personal Rapid Transport ) vil ikke have forbrugerene imod sig.
Og et system som RUF med lave anlægs-, energi- og personale- udgifter vil kunne levere løsninger der netop giver transport friheden til lav pris.

... - men hvordan skulle jeg komme hjem med lange emner fra Silvan? Jeg kunne ikke lægge sæderne ned! Ligeledes med RUF. En skinne"tunnel" igennem HELE bilen - ikke bare en kardantunnel i en baghjulstrækker!

Du bestiller bare en lastRUF, en RUF der kun har sæder i den ene side eller en RUF med anhængertræk den dag.

  • 2
  • 0

Selvstyrende biler er fascinerende, og kan forbedre andre teknologier som RUF, så kørsel udenfor RUF-Skinnen kun behøver chauffør i mindre omfang. Kørsel på alm veje har imidlertid mange andre problemer end at følge vejen uden at kollidere med nogen eller noget.Vejrliget giver en række ubehageligheder, og det samme gør vejen. Dertil kommer diverse fysiske forhold,og klimahensyn. Kørsel på vej er energikrævende og relativt langsomt. Der skal til stadighed være vejgreb. Det gælder også for en RUF, men på skinnen kommer energiforbruget under 1/3, og hastighed op til lidt over 200 km/tim. Kørsel på skinnen behøver ikke vejgreb betinget at hjul og banens ruheder samt køretøjets vægt, men fastholdes af de hydraulisk kontrollerede trækkende køreruller. Nødbremsning er ca. 1G, men kunne være større om nødvendigt.- langt større end eksisterende køretøjer. Et fremtidsscenarie med næsten lydløse ikke forurenende motoriserede eller selvfremdrevne køretøjer og apostlenes hestekan blive en realitet indenfor både økonomisk og tidsmæssig kort horisont, om vi bare erkender at nuværende transoprtmidler ikke opfylder basale krav til en bæredygtig fremtid. Se bare alle offentlige transportmidler. De er blevet så store og tunge, at de burde have matrikelnr.De kører alle rundt med en gangsti, der fordrer enormt i højde, bredde,vægt og energiforbrug. Vi bør komme igang, når vi nu kan selv meget bedre end andre- hvis vi tager os sammen.

  • 1
  • 0

Men jeg mener du helt fejlvurderer forbrugerene.

Jeg lavede i sin tid (i slut 80'erne) en "selvanalyse" - hvad var det jeg synes, at jeg havde brug for og jeg kom frem til en mere eller mindre firkantet kasse, som uden chassis kunne "lande på tværs" af et "højhastigheds biltog" og atter kunne lande på et nyt eldrevet chassis, når jeg kom frem i provinsen og måske havde en tur på 60 km videre ved normal "lav fart".

Jeg havde ikke behov for al teknikken - men jeg ville meget gerne have min personlige og rumlige kabine! Det var nærmest et krav.

Jeg funderede videre over, hvordan sådan et system kunne opbygges og både give muligheder i form af avanceret hurtiglæssende biltog til eks. biler samt "kasser" fra det nye system, som efterhånden ville begynde at dominere.

Måske RUF skulle gentænkes til privatsektor segmentet og kombineres med elektrificerede "lastvognsspor" nedenunder RUF banen. RUF skinnen kan så tilbyde en række platforme, som enten accepterer "normale biler" at køre på og blive fikseret eller kan "modtage" min egen lille "transportkabine", som efterfølgende lander på et "Qbeak" chassis og herfra kører videre. Systemet vil naturligvis også acceptere dedikerede RUF køretøjer, men vil altså også kunne anvendes af øvrige trafikanter. Fuldelektriske lastvogne og evt. fjernbusser nedenunder ruller på gummihjul uden fører og med hastigheder op til 100 km/t til deres bestemmelsessted, hvor der står en fører klar til at overtage. Glem alt om biobrændsler til fremdrift - det er en død ende!

I byerne tror jeg mest på førerløs drift af fremtidige køretøjer. Her er der ikke behov for højhastighedsfremføring af køretøjer, men på "pakning" af disse, så kapaciteten stiger markant. RUF "af og på" i Ring 3 er jeg ikke overbevist om og et højtliggende skinnesystem vil være meget skæmmende i flere bymiljøer, hvor RUF så alligevel skal ned og køre i gadeplan - der hvor passagerne er. Autonome elektriske busser er nok alligevel fremtiden - og her kan jeg få min cykel med.

Fælles for ovenstående betragtninger er dog, at hvis vi nu lader letbanernen råde, så har vi for et meget stort beløb "låst fremtiden". Accepterer vi en hybridbaseret og meget hurtigt sikkert en egentlig plug-in hybrid løsning med range ekstender i Ring 3 og i de andre letbane byer, så har vi ikke låst fremtiden i et "gammelt" sporvognssystem og vi kan fortsat vælge optimale løsninger i fremtiden.

  • 1
  • 1

Måske RUF skulle gentænkes til privatsektor segmentet og kombineres med elektrificerede "lastvognsspor" nedenunder RUF banen. RUF skinnen kan så tilbyde en række platforme, som enten accepterer "normale biler" at køre på og blive fikseret eller kan "modtage" min egen lille "transportkabine", som efterfølgende lander på et "Qbeak" chassis og herfra kører videre. Systemet vil naturligvis også acceptere dedikerede RUF køretøjer, men vil altså også kunne anvendes af øvrige trafikanter. Fuldelektriske lastvogne og evt. fjernbusser nedenunder ruller på gummihjul uden fører og med hastigheder op til 100 km/t til deres bestemmelsessted, hvor der står en fører klar til at overtage. Glem alt om biobrændsler til fremdrift - det er en død ende!


Det gode ved RUF er at det er tænkt til både privat og kollektiv transport, omend opstarten er tænkt som kollektiv.
Det mest effektive vil være den kollektive løsning. Som ikke er nedenunder som du foreslår men er oppe på skinnen ( med mulighed for at tage cykkel med ).
Last transport kan også klares føreløst skinnen, evt. direkte fra automatiske højlagre, dog ikke af de helt store emner. Tung/stor last transport vil derimod kunne flyttes effektivt på jernbanen, når de forstyrrende persontog forsvinder derfra ( den trafik flyttes til RUF ).

hvor RUF så alligevel skal ned og køre i gadeplan - der hvor passagerne er

Adskillige storbyer har i dag perronner til højbaner, så at få passagerene derop er ikke et stort problem. Men hvor det ikke er praktisk kan skinnen uden problemer komme ned i forbindelse med stationer.

Man kan som du skriver godt tænke sig at i visse brugsscenarier vil det være ønskværdigt at have sit eget køretøj ( har også været med i løsningen fra starten ). Men så vil jeg mene at RUF vil kunne gøre at man kun har ét køretøj i husstanden. Og at øvrig transport løses med de kollektive tilbud.
Selv det vil reducere energiforbruget markant og løse mange trængselsproblemer.

Fælles for ovenstående betragtninger er dog, at hvis vi nu lader letbanernen råde, så har vi for et meget stort beløb "låst fremtiden".

Netop både motorveje og "let"baner låser meget store beløb i anlæg.
Endnu et argument for RUF, som har anlægsomkostninger i størrelsesordnen af en kommunal bivej. Men kapacitet større end en motorvej.
Samtidig kan linjeføringen ændres hurtigt med genbrug af skinnen. Kun søjlerne vil formentligt ikke kunne genbruges helt ved ændring af linjeføring.

  • 1
  • 0

Er det noget med, at fremmed mad smager bedst, og vi kan nok ikke gøre ting bedre? Dansk transport og navnlig politikerne, skal virkelig åbne øjnene til Sverige i forhold til at handle positivt i stedet for at bremse forskning- og videreudvikling af dansk teknologi. Det svenskerne er i gang med startede for over 25 år siden i Danmark, og indtil for et par år siden underbygget af flere end 200 ingeniører til et stade, hvor der meget hurtigt kan laves en produktionsmodel af RUF. Lad dog Palle få udnyttet patentet. Der er intet at tabe, men uanede muligheder på alle områder i RUF. Det nytter ikke at vi har den holdning, at vi altid skal købe nøglefærdigt materiel i udlandet.

  • 1
  • 0

Transportministeriets deltager med en kontorchef ( Tine Lund Jensen ) i en konference om grøn transport.
Den kommende " roadmap " er i fokus ( kommer til efteråret ? ) Klima, mobilitet og økonomi er i fokus, mens organisering og nye innovations helheder synes glemt af ministeriet. Mere af det samme, og ikke støtte til reel ny tænkning, ministeriet bør forny sig.

Se evt. link

http://www.altinget.dk/konference/altinget...

  • 2
  • 0

Det mest bemærkelsesværdige er vel at et godstog med 1500 ton nyttelast kan flytte denne mængde 1 Km ved et bruge 2 - 3 l diesel eller 8 - 12 Kwh el, når toget flytter sig med 70 - 80 km/time. Hvis det er sat i system som i USA med hurtige omladninger af trailere se http://www.xqw.dk/Coppermine1560/displayim... så kan der flyttes lastbiltrailere i knudepunkter meget hurtigt, og godset kan være fremme ved brugeren hurtigere end landevejs transport. Eller problemstillingen er at man har teknologien der giver enorme besparelser og co2-reduktion men man ønsker så åbenlyse ikke at udnytte denne. Hvorfor mon det?

  • 1
  • 0

Det er da også meget fint man vil reducere rejsetiden fra Århus til københavn med 30 min ved at bruge 25 mia til en bro over Vejlefjord, elektrificering, udretning af banen mellem Randers og Århus osv. Det kan da også godt være det kan ta' væksten at biltrafikken med en lille del, men også kun en meget lille del. De som bor inde i nærheden af banegården i Århus vil da helt sikkert ta' toget til københavn hvis ikke skal for langt fra s-togsstationer og hovedbanen. Men ellers tager de bilen.

I dag står vel lastbiltransport for 70 % (kvalificeret gæt) af energiforbruget på landevej.

Hvad er den dybere mening med at man ikke ønsker denne transport over på tog! For det er virkelig ikke et problem at flytte 'hovedtransporten' over på tog når man ser på de redskaber man bruger i USA. Og navnlig hvis man det sidste stykke fra en togcentral hvor traileren aflæsses her skal den konventionelle lastbil flytte traileren ud til slutdestinationen . Hvorfor er det man ønsker at bruge så enorme udgifter på selve lastbilerne og vedligehold af veje og udbygning af veje, og så selvsagt den massive udledning med co2 som kommer fra lastbiltransport, hvorfor er det lige alle disse negative ting de er så vigtige, når tilmed toget kan løse ydelsen hurtigere hvis det bliver sat i system.

Eller bruge de 25 mia som man nu gør, det får men ikke noget ud af. Men bruge et langt mindre beløb på at få lastbiltrailere over på tog se http://www.xqw.dk/Coppermine1560/displayim... det var der langt mere perspektiv i!!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten