Kronik: Grænseværdierne beskytter ikke småbørn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Grænseværdierne beskytter ikke småbørn

De to forskere, Philippe Grandjean og P.J. Landrigan, offentliggjorde sidste år en liste over neurotoksiske stoffer i det britiske tidsskrift The Lancet. Listen er på 201 stoffer og er primært baseret på akutte forgiftninger med alvorlige konsekvenser samt stoffer, der har været brugt til selvmordsforsøg. Blandt de fem bedst undersøgte stoffer på listen er toluen, der er et opløsningsmiddel brugt i f.eks. maling- og lakindustrien.

Toluen har en bedøvende virkning, hvorfor det er blevet misbrugt til snifning. Børn, hvis mødre har sniffet lim med toluen under graviditeten, ligger unormalt lavt i udviklingsmæssige test og har udvist forsinkelser i tale- og motoriske funktioner.

Toluen i dukker

Toluen findes også i produkter, hvor de umiddelbart ikke har noget at gøre. Sidste år blev der fundet toluen i Bratz-dukker - ved en analyse foretaget i samarbejde mellem Forbrugerrådet og Informationscentret for Miljø og Sundhed. Stoffet blev frigivet lige efter udpakningen af Bratz-dukkerne, og koncentrationen var på 1600 mikrogram pr. m3. Der findes grænseværdier for toluen i oppusteligt legetøj og legetøj, som børn kan tage på eller krybe ind i, det vil primært sige telte og badebolde, mens produkter som dukker og lign. ingen grænseværdi har. Grænseværdien for badebolde og telte er på 260 mikrogram pr. m3, og altså væsentligt lavere end de fundne koncentrationer ved Bratz-dukkerne.

Hjernen har under udviklingen en større sårbarhed end andre organer over for udsættelse af kemikalier. Det skyldes bl.a. den uhyre store kompleksitet, som hjernen rummer. Alle processer i udviklingen skal ske inden for en snæver tidsramme og i den korrekte rækkefølge. Hvis en proces forsinkes eller hindres, er der meget lille mulighed for en senere kompensation, og skaden vil dermed ofte blive permanent. Livmoderen yder fostret nogen beskyttelse mod kemikalier, men en del stoffer, som bl.a. metaller, kan dog let passere til fosteret.

Langsom lovgivning Samtidig er blod-hjernebarrieren, der beskytter den modne hjerne imod kemiske stoffer, ikke færdigudviklet før seks måneder efter fødslen. Det betyder, at barnet både er utrolig sårbart over for kemiske stoffer og samtidig meget udsat for samme - særligt indtil det er et halvt år gammelt.

Derefter vil hjernen stadig være meget påvirkelig i endnu nogle år, mens den videreudvikles. Og også her vil børn være ekstra udsatte for kemikalier, og deres evne til at afgifte stoffer vil være relativ lav i forhold til voksne. Børn på under et halvt år leger selvfølgelig ikke med Bratz-dukker, men der er også tidligere konstateret kraftig udskillelse af organiske opløsningsmidler ved udpakning af plast-billedserier beregnet til at lægge i vugger og barnevogne.

Typisk går der utrolig lang tid, fra et stof mistænkes for at have en skadelig effekt, til der bliver taget lovgivningsmæssige skridt mod at begrænse skaderne. Påvisningen af neurotoksiske skader kommer ofte i sammenhæng med arbejdsmedicinske undersøgelser eller forgiftningsepisoder. Herefter følger nogle årtiers forskning af stoffets effekt på hjernens udvikling, og først efter yderligere års forsinkelse vil der blive indført forebyggelse i form af regulering af stofferne. Denne proces er alt for langsommelig og koster dyrt - både for børnenes sikkerhed - men formentlig også for samfundet i form af tabt livstidsindtjening.

Bly, som tidligere blev tilsat benzinen for at højne oktantallet, kan have reduceret antallet af børn med en intelligenskvotient på over 130 med 50 pct. og forøget antallet af personer med en IQ under 70. Alene i USA er dette estimeret til at have kostet 110-319 milliarder dollars pr. kohorte (de børn der blev født hvert år). Tallene er opgjort på baggrund af den mindskede økonomiske aktivitet, børnene ville have gennem et helt liv pga. reduktioner i deres intelligens. For bly har der været videnskabelig dokumentation for giftigheden i over 100 år, før der kom et forbud mod det.

Glemmer børns hjerner

Med EU's nye kemikaliereform - Reach - der trådte i kraft d. 1. juni i år, er der kommet nye krav om test af stoffer, der anvendes i forbrugerprodukter. Disse krav afhænger bl.a. af, hvor stor produktionen af stoffer er, og de stiger, jo mere der produceres.

Således skal stoffer, der produceres mindre af end 1 ton pr. producent pr. år, slet ikke undersøges. Kravene starter ved 1 ton pr. producent pr. år og stiger ved hhv. 10, 100 og 1000 tons pr. producent pr. år. De nuværende testprotokoller indeholder dog kun standarder for test af hjernens vægt og morfologi.

Disse mål er kun svage indicier om en eventuel påvirkning af hjernen, og kravene i Reach bør udvides til også at omfatte påvirkning af selve hjernens funktion. Grænseværdier bliver i dag fastsat efter vurderinger af, hvad voksne kan tåle. Dette bør ændres, så grænseværdier fastsættes med hensyn til den særlige sensitivitet, som gravide mødre og små børn har over for stofferne. Kun herved kan man beskytte hjernens tidlige udvikling. j


Denne artikel er delvis baseret på artiklen: "Developmental neurotoxicity of industrial chemicals" i The Lancet (2006; 368;2167-78), og som bl.a. karakteriserer toluen som neurotoksisk, og delvis på en undersøgelse af legetøj, som IMS og Forbrugerrådet har foretaget. j

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten