Kronik: Google, Facebook og Apple skal være med til at betale for den grønne omstilling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Kronik: Google, Facebook og Apple skal være med til at betale for den grønne omstilling

Illustration: Apple

 

Marianne Bigum er cand.polyt. ph.d. og folketingskandidat for SF Illustration: Privatfoto

Google, Facebook og Apple, vi kender dem alle sammen og bruger deres tjenester flittigt. Men tjenesterne kræver datacentre, som igen kræver rigtigt meget energi at drive. Firmaerne har derfor med rette fået kritik af de grønne organisationer.

Det er sandsynligvis derfor, de har valgt at lægge deres energislugende datacentre i Danmark. Her får de nemlig forsyningssikkerhed, samtidig med at de kan fortælle deres kunder og de grønne NGO’er ‘at nu er alt velforvaret, for nu er deres energi grøn og fra danske vindmøller’.

Problemet er bare, at selvom datacentrene placeres i Danmark, ændrer det ikke ved, at de bruger uhyrligt meget energi. Et par sammenligninger kan illustrere forbrugets størrelse: Et gennemsnitligt datacenter bruger, hvad der svarer til omkring 300.000 hustandes elforbrug (det samme som samtlige husstande i København).

Hvis al den strøm skulle komme fra vedvarende energi, ville der for hvert datacenter i runde tal skulle etableres en havvindmøllepark på ca. 300 MW for at dække dette behov. Det svarer til en halv Kriegers Flak havmøllepark, som i disse år er under opførelse i Østersøen, og som bliver Danmarks største.

Men selv flere havmølleparker ville ikke være nok, til hvad der er på vej: Energistyrelsen har vurderet, at der i Danmark i 2030 (men i realiteten måske endda allerede om tre-fire år) vil være kommet datacentre til Danmark svarende til et årligt forbrug på 7 TWh (omkring seks datacentre), der i runde tal vil efterspørge elektricitet svarende til havmølleparker med en effekt på tilsammen 1.800 MW.

Til sammenligning har den nyligt indgåede energiaftale som målsætning, at der i Danmark skal etableres tre nye havvindmølleparker på samlet set 2.400-3.200 MW. Havvindmølleparker, som vel og mærke var tiltænkt til at skulle gøre det generelle danske energiforbrug grønnere ikke blot kompensere for de udenlandske datacentres enorme energiforbrug.

Det siger derfor sig selv, at skal vi leve op til vores internationale forpligtelser om at reducere vores klimabelastning, og skal vi have reel grøn omstilling af vores energisektor, så skal der etableres mange flere havvindmølleparker for at kompensere for de udenlandske datacentrenes massive elforbrug.

Tilslutter man bare de udenlandske datacentre det danske elnetværk uden at udbygge med tilsvarende flere havvindmølleparker, vil der i praksis ske det, at vi blot importerer elektricitet produceret på kulkraftværker i udlandet til at dække merbehovet, og så er vi lige vidt med den grønne energiomstilling.

At datacentrenes elforbrug er en alvorlig hindring for den grønne omstilling af vores energiforbrug, illustreres ved, at datacentrenes elforbrug ifølge Energistyrelsen i 2030 vil udgøre hele 16,7 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Dette svarer til, hvis vi fik 21 nye Aalborg Portland-anlæg (Danmarks hidtil største elforbruger).

Etableringen af 21 nye cementfabrikker i Aalborg Portland størrelsen ville ellers nok få folk og politikere til at spærre øjnene op, men når det er datacentre ejet af moderne brands som Facebook, Google og Apple, stiller det sig åbenbart anderledes. Det kan i hvert fald undre, at regeringen let og elegant er sprunget over denne problemstilling, når Energistyrelsen nu selv har rejst den i deres Basisfremskrivning, som udkom i maj.

Og det spørgsmål, der ellers altid stilles i alt andet, der handler om klimatiltag, stilles ikke her: Hvad koster det, og hvem skal betale? Der er ikke lagt op til, at de ellers stenrige it-giganter, Google, Facebook og Apple, selv kommer til lommerne, for efter at PSO-afgiften blev omlagt fra at være forbrugerbetalt til at være skatteyderbetalt, kommer udgifterne til etablering af de nødvendige ekstra havvindmølleparker til at skulle betales af de danske skatteydere. Man kunne selvfølgelig drømme om, at de udenlandske selskaber vil betale skat af deres indtægter og på den måde være med til at betale, men lad os nu se. Det plejer ikke ligefrem at forholde sig sådan med multinationale selskaber.

Men hvad så med de mange arbejdspladser, der kommer til landet? Desværre forholder det sig ikke sådan, og eksperter regner kun med 50-100 faste arbejdspladser pr. datacenter i driftsfasen. Men det er så også det. Fjernvarme fra anlæggene kan man også blot drømme om, for som Ingeniørens kortlægning viser, vil kun et enkelt af de planlagte datacentre blive placeret, så spildvarmen fra anlæggene kan gå på fjernvarmenettet. Skal spildvarmen fra de øvrige datacentre bruges, skal de lokale varmeselskaber selv betale for infrastrukturen ud til datacentrene.

Så selvom vi er nok så benovede over, at de store kendte selskaber har valgt lille Danmark, så er vi altså nødt til at snakke om prisen for det og ikke mindst, hvem der skal betale for det fine selskab. De udenlandske selskaber skal være mere end velkomne til at etablere sig i Danmark, men energislugere som disse it-giganter skal ikke gøre det med en stor skjult ekstraregning, som overlades til borgerne.

Derfor bør der sættes krav til, at virksomheder med så store energiforbrug, som tilfældet er med disse datacentre, selv skal sørge for, at der etableres vedvarende energi til at dække deres behov, samt at det bliver et krav, at datacentrene placeres, så overskudsvarmen kan nyttiggøres og sælges til fjernvarmenetværkene til en rimelig pris, eller alternativt at datacentrene pålægges et tilslutningskrav.

Læs også: Trods løfter om grøn omstilling: Datacentre kommer til at fyre for fuglene

Hør ugens podcast: Grøn energipolitik bliver til varm luft i datacentre

Læs også: Minister: Skuffelse, hvis overskudsvarme fra kun ét af seks datacentre kan udnyttes

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

under Helle Thorning, da de første datacentre blev besluttet.

En datacenter har ca. en tilløbstid fra idefase til færdigt byggeri på 6-8 år, og det havde nok været nemmere/ mere relevant at stille kravet op i idefasen

  • 3
  • 4

Hvorfor er et ingeniørforum så enøjet i sin syn på energiforsyningen til Danmark?

Når Danmark i dag har ca 6200 vindmøller, med en samlet kapacitet stor nok til at forsyne hele landet med strøm, så er det naturligvis løsningen at bygge mange fler?

Men det løser bare ikke problemet med forsyningssikkerhed, da Danmark geografisk er så lille et område at vinden blæser næsten samtidig i området, og dør tilsvarende bort, samtidigt.

At købe backup energi hos nabolandende er naturligvis løsningen, det er jo det vi gør idag, men det er ikke en sikker løsning.

Danmark har investeret mange milliarder i vindmøller, og vi har bygget nogle fantastiske maskiner, men det er en ustabil og uforudsigelig løsning på en opgave der kræver lige det modsatte, nemlig en stabil og driftsikker løsning.
Samtidig har Danmark stadig sine termiske kraftværker kørende for at leverer back-up og fjernvarme, og det betyder at vi holder liv i flere parallele systemer.

For den samme investering kunne vi have bygget atomkraftværker, der kan leverer 100 % af Danmarks elforbrug, mod ca 50 % fra vindmøller i dag, og 50% af Danmarks fjernvarme forsyning, mod 0 % fra vindmøllerne idag.

Vi har spildt 30 års investeringer på den forkerte teknologi, pga frygt og misinformation, fra olie og kul industrien, viderbragt af naive mennesker.

  • 3
  • 9

Hej Karsten, korrekt at datacentrene så småt var på vej under S SF R regeringen dengang omkring 2014, men at datacentrene bruger så meget energi blev først gjort klart med Energistyrelsens basisfremskrivning i 2017, og så igen med dette års Basisfremskrivning. Energinet skrev om det i 2016, men forudsagde her halvdelen af det energiforbrug, som dette års Basisfremskrivning beskriver. SF forlod som bekendt regeringen i 2014, hvilket er en del år før Energistyrelsens basisfremskrivninger og Energinets forudsigelser.

Nu kan vi så se at datacentrene kommer til at lægge beslag på rigtig meget af vores grønne energi, og det skal vi så selvfølgelig finde nogle politiske løsninger på.

  • 2
  • 1

At købe backup energi hos nabolandende er naturligvis løsningen, det er jo det vi gør idag, men det er ikke en sikker løsning.

Hvorfor er det ikke det?

Det må da være et spørgsmål om at alle landene har en vis overkapacitet - så når det blæser meget, sælger Danmark strøm til nordmændene og svenskerne, så de kan spare på vandet i dammene, og når det ikke blæser går det den anden vej.

Jeg kan ikke se det skulle være en usikker løsning, kun hvis man tænker nationalistisk, men vi kunne jo lege med tankeeksperimentet at Sverige og Norge stadig var under den danske krone, og så ville man ikke betænke sig et sekund.

  • 5
  • 1

Jeg kan ikke se det skulle være en usikker løsning, kun hvis man tænker nationalistisk, men vi kunne jo lege med tankeeksperimentet at Sverige og Norge stadig var under den danske krone, og så ville man ikke betænke sig et sekund.

@Christian
Man kunne jo også "lege" med den tanke at der var el-mangel i Norge og Sverige og Danmark. (og forbindelserne til Tyskland m.fl. fuldt udnyttet)
Norge og Sverige står med det valg om de skal lukke nationale industrier eller forsøge at forsyne Danmark ?
Enhver er sig selv nærmest og jeg tror ikke på at f.eks. den svenske stålindustri lukkes for at kunne forsyne Danmark.

  • 1
  • 4

Hej Marianne - ja, småt på vej er nok det rigtige udtryk at bruge, når man vil nedtone ens mulighed for at have øvet indflydelse.

Men DR har lavet lidt research for os om tidslinjen: https://www.dr.dk/nyheder/penge/tidslinje-...

Men enig i at datacentrene har været noget tys-tys; men jeg tror gangske enkelt ikke at man havde sneget denne udenom S SF R regeringens koordinationsudvalg og Miljøministeriet, hvor Auken havde vagten.

Fra første gang jeg hørte om Apples datacenter ved Viborg, var det klart at der var tale om et massivt strømforbrug som kunne bruges til fjernvarme. Det kom som en appelsin i turbanen hos Energi Viborg efter skuffelsen over geotermiboringen ved Kvols

Som du skriver, var det nok først i 2017, at "svensken kom på desken" fra Energistyrelsen; men lang tid forinden, vidste alle interesserede, at der ville blive tale om et kæmpe strømforbrug.

  • 1
  • 3

Norge og Sverige står med det valg om de skal lukke nationale industrier eller forsøge at forsyne Danmark ?

Jeg skrev:

"Det må da være et spørgsmål om at alle landene har en vis overkapacitet"

Det kan så godt være at det ikke er tilfældet i dag, men det behøver ikke betyde at man kunne indgå en musketered, som ville være til alles fordel - i stedet for alle opbygger hver sin reservekapacitet (eksempelvis i form at termiske kraftværker).

I øvrigt, hvad har nordmændende af industri af betydning?

  • 0
  • 3

Christian - olieindustrien!

Ja, men ud over det?

Frit fra hukommelsen kræver den 8 gW konstant.

Det var ikke så lidt.

Ikke at jeg anfægter din hukommelse, men er det noget du har noget dokumentation på, for det lyder voldsomt at den norske olieindustri alene skulle bruge næsten det dobbelte af det samlede elforbrug i Danmark.

Men hvis det virkelig passer, så ville det jo kun give endnu mere mening hvis vi etablerede meget mere vindkraft som kunne sælges til nordmændene, og dermed som du selv siger spare på vandet - men det fordrer vi hæver os over sognerådstankegangen.

  • 1
  • 1

Nej, småt på vej henviser, til at man i 2014 snakkede om ét datacenter, hvilket du jo også selv medgiver, nu snakker man i omegnen af hele 6 styk og har også tal for deres energiforbrug. De første meldinger om datacentrenes energiforbrug, kom Energinet med i 2016, og selv de undervurderede energibehovet, og forudså kun halvdelen af det som Energistyrelsen kom frem til med basisfremskrivelsen.

  • 4
  • 0

@Marianne
Karsten Henneberg var for nogle få dage siden flink også at finde denne link frem til os:

Tak Michael - jeg ledte selv efter den

Og det korte af det lange - når vi selv har været så forhippet på at tiltrække datacentrene med: "Herefter finder en lang kurtisering sted, hvor udenrigsministeren (Villy Søvndal tilføjet) forsyner Apple med minutiøse beskrivelser af skatte- og afgiftsforhold (Thor Möger/ Holger K tilføjet) jordskælvsrisiko, forsyningssikkerhed og mulighed for genanvendelse af overskudsvarme fra anlægget”

Så kan vi ikke 4-5 år efter anstændigvis komme og fortælle Apple, FB og Google: "Hov - der var lige en skrædderregning for udbygning af net og vindmølleparker, som i skal betale"

  • 2
  • 4

anstændigvis

Nu eksisterer ordet anstændig vist ikke i Google, FB et al's vokabularium, så selvfølgelig er det tilladt at sadle om - og hvis de bliver pigesure og ikke vil være her, så kan man da kun græde tørre tårer over det.

Men politkerne har sikkert kvajet sig, så der er garanteret nogle juridiske forbehold som gør at selskaberne kan sagsøge landet langt ned i helvede, hvis der bare sker den mindste ændring i præmissen.

  • 6
  • 1

Hvad er meningen Jacob?

Hvorfor bliver du så provokeret over atomkraft indlæg at du synes du bør latterligøre og undertrykke dem?

Hvis du ikke kan lide it indlæg så står det dig frit for at ignorere det eller give det en nedadvendt tommelfinger, eller omme med nogen seriøse argumenter.

Men 'folkelig opbakning' er ikke et seriøst argument på en ingeniør side, hvor vi diskuterer emner som 90 % af befolkningen ikke forstår, og ofte har en totalt forskruet holdning til.

Her diskuterer vi atomkraft og GMO og vacciner, og 'folkestemningen' er ikke et sandhedsvidne i den forbindelse.

  • 1
  • 6

ofte har en totalt forskruet holdning til.

Her diskuterer vi atomkraft og GMO og vacciner, og 'folkestemningen' er ikke et sandhedsvidne i den forbindelse.

@Michael
Du spilder vores tid.
Der er forlængst fundet både bedre og billigere alternativer end a-kraft.
Hvis du tilmed har svært ved at acceptere, at vi lever i et demokrati, hvor folkets "stemning" er kommende lov, så tror jeg ikke du har fundet det rette forum at lufte dine meninger i.

  • 7
  • 2

Nåeh så som at tænde store bål og sidde langt væk fra dem.

@Christian
Ja, det var en (midlertidig) løsning. Men sol, vind og hydro synes at have undgået din (og andres) opmærksomhed.

Det er da en mærkelig holdning, at fordi Greenpeace fik sejret ad helvede til i 70'erne, så kan emnet aldrig mere bringes på bane - selv radiolicensen bliver nu lagt over på skatten i stedet.

Jo kom endelig på banen, men lad være med at bruge alle de samme argumenter vi har hørt på (og forkasted) de sidste 40-50 år

  • 5
  • 2

Jacob, nu må du altså til at opføre dig anstændigt og tale pænt i denne debat.
Du kan simpelhen ikke tillade dig at bede andre debatører om ikke at tale i debatten,bare fordi du ikke kan lide det der bliver talt om.

Når jeg igen og igen har redgjort for at grundlaget for atomkraft er teknisk og sikkerhedsmæssigt i orden bliver det mødt med opfordringer til at hold mund.

Når andre lande investere i at bygge atomkraft, er det ikke en vildfarelse, men tværtimod et tegn på det modsatte.

Kina har foreløbigt bygget 38 atomkraftværker og har 58 værker under opbygning.
Din påstand om at atomkraft ikke duer, er simpelhen forkert.

  • 3
  • 5

@ Marianne Bigum (til kronikken):

Selvom ikke mindst datacentre behøver en stabil el-forsyning, efterspørger du desværre kun vindmølleparker, hvor det, der er brug for, snarere er en velvalgt ”VE-blanding” af (brændselsfri men fluktuerende) ”vind”, ”sol” og (regulerbar men brændselskrævende) ”bio”.

At vind og sol tilsammen vil medføre en mere stabil forsyning end kun vind, behøver vist ingen forklaring. Ellers kan man se tilbage på forsyningssituationen den forgangne lange solrige men ofte vindfattige sommer.

At også ”bio” er vigtig er desværre endnu dårligere forstået af ikke mindst jer politikere, så derfor vil jeg påpege at:

1: ”Bio-kraftvarme” pt. udgør den markant største, men støttemæssigt billigste VE-andel. Det er inkl. en stor mængde støttemæssigt gratis restvarme, som det ville koste både dyr støtte og afstivning af el-nettet at erstatte med el. (Hvis der fokuseres på el-produktion, er ”vind” størst, men til gengæld er produktionen i dårligere tidsmæssig ”sync” med forbruget, hvilket vil være et voksende problem, hvis f.eks. den resterende fossile elproduktion kun erstattes med ”vind”.)

2: Regulerbarheden reducerer behovet for a) dyr og tabsbehæftet ”el-til-el-lagring”, b) ekstra produktionskapacitet blot til dækning af lagringstab, c) særligt støttekrævende back-up, d) hyppig nedlukning af brændselsfri kapacitet/underskudsgivende eksport og e) dyr og landskabsskæmmende afstivning af el-transmissionsnettet. Når fornødent kan der i stedet køres 110 % last på billigt og næsten tabsfrit sæsonlagrede bio-brændsler.

3: En - samlet set - stor mænge af dårligt energiudnyttede organiske restprodukter giver pt. anledning til emission af ikke blot CO2 men også langt stærkere klimagasser som følge af bakteriel omsætning i det fri. Problemet kan imødegås ved foraskning eller ved biologisk forgasning suppleret med foraskning af separerede og tørrede restfibre.

4: Mange organiske restprodukter indeholder værdifulde næringsstoffer, der bør recirkuleres uden ophobning af miljømæssigt problematiske komponenter på markerne. Også dette behov kan i høj grad tilgodeses ved foraskning eller ved biologisk forgasning suppleret med foraskning af separerede og tørrede restfibre.

5: Følsomt vandmiljø kan beskyttes ved (lugtfri, ikke sygdomsspredende og transportmæssig kompakt) askebaseret regional omfordeling af lokalt overskydende fosfor til (bl.a.) sjællandske planteavlere. Samtidig reduceres behovet for import af (livsvigtig) fosfor fra miner, der snart går tomme, i Marokko.

6: Aske kan recirkuleres med indhold af (biologisk stort set uomsættelig) biokoks, der kan benyttes til selvforstærkende ”bioCCS” for samtidigt at gøre især grovsandede jorde mere frugtbare.

7: Bioenergi indebærer endvidere indtægtsgivende/omkostningsreducerende afsætningsmuligheder for brændselsleverandører i bl.a. økonomiske yderområder, - hvor SF vist går ind for at bevare skoler, lokalbutikker osv.?

For resten synes det uklart nærmere, hvordan du mener, at datacentrene bør bidrage. Da: a) datacentre nok bør koncentrere sig om det, de har mest forstand på, b) VE bedst etableres og drives af dem, der har mest forstand på dette, og c) VE, der realiseres under de aktuelle rammebetingelser, må formodes at være en positiv forretning, - må jeg gå ud fra, at det er investering i (ekstra) støttefrie VE anlæg eller betaling af produktionsstøtte til ekstra VE anlæg, du sigter til(?).

Som andre debattører allerede har været inde på, er det dog nok nogle år for sent at stille sådanne dyre krav til datacentrene. I givet fald må vi måske bare (naivt?) håbe, at ejerne frivilligt vil se deres interesse i at kunne påstå sig grønne for egen regning. I givet fald vil det måske endda vise sig, at datacentrene er klogere på VE end de fleste politikere, som dårligt forstår vigtigheden af især effektiv bio-kraftvarme.

Uvildig er jeg ikke.

  • 3
  • 0