Kronik: Gør elafgiften afhængig af markedsprisen

 

Anders Dyrelund er markedschef for energi, Mogens Kjær Petersen er afdelingsleder kraftvarmeværker, og Flemming Ulbjerg er chefkonsulent for solvarme og varmelagre i Rambøll. Illustration: Rambøll

Uanset om markedsprisen på el er nul, og vindmøllerne sættes i stå, eller om den er høj, og vi importerer el fra kulfyrede kondensværker, betaler vi den samme afgift for el. Men hvis man i stedet omlagde elafgiften, så den udgjorde et procenttillæg til markedsprisen med samme provenu til staten, ville det stimulere markedet til at investere i fleksible løsninger og fremme brug af vindenergi uden at belaste statens finanser.

El-distributionstarifferne, der dækker omkostninger i elnettet, er i dag fastsat som en pris pr. kWh uden hensyn til elforbrugets fleksibilitet og belastningen af elnettet. Hvis der blevet givet rabat til elforbrug, der kan afbrydes, ville det fremme fleksibelt elforbrug og brug af vindenergi.

I dag betales der tilslutningsafgift til elnettet for elkedler og varmepumper, uanset om der i forvejen er et kabel, og uanset om anlægget kan afkobles, hvis der mangler kapacitet i elnettet. Elkedlen kan endda aflaste elnettet for spidsbelastninger fra vindmøller og solceller og dermed spare investeringer i elnettet. Med en omkostningsbestemt pris for el-tilslutning kan vi undgå at stoppe vindmøllerne, når prisen går i nul.

Fjernvarmeselskaberne kan i dag ikke gennemføre samfundsøkonomisk gode projekter med varmepumper i de centrale kraftvarmeområder uden at bede Energistyrelsen om dispensation. Det skaber usikkerhed om projekterne.

Fjernvarmeværkerne kan heller ikke etablere fjernkøling og effektivisere ved at sælge kulden fra varmepumperne til kølekunder på kommercielle vilkår uden forhindringer. Der er endda forslag om at beskatte ægte overskudsvarme, der er gratis til rådighed. Hvis skatten lægges på fossile brændsler i stedet for på den energi, der ellers går til spilde, vil det fremme den grønne omstilling uden at belaste statens finanser.

Hvis fjernkøling accepteres som en del af fjernvarmen i lighed med kraftvarmeværker uden afgifter på varme, som ellers går til spilde, vil det fremme energieffektiv fjernkøling med varmepumper og kølelagre – og dermed et fleksibelt elforbrug.

I dag sikrer Varmeforsyningsloven, at der kun etableres fjernvarmenet, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Dér hvor nettet er etableret, er det en fordel at tilslutte alle bygningerne. Ikke desto mindre er Bygningsreglementet nu udformet, så bygherren straffes med øgede krav, hvis bygningen forsynes med fjernvarme frem for en varmepumpe. Samtidig tvinger reglementet bygherren til investeringer, der er begrundet i en delmålsætning og ikke ud fra samfundsøkonomiske hensyn.

Bygningsreglementet modarbejder også helhedsløsninger med fjernkøling og solceller på tværs af matrikelgrænser. Hvorfor kan vi ikke erstatte tvang med incitamenter, der fremmer grøn omstilling?

De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, som er en vigtig del af vores rammebetingelser, skulle gerne sikre, at vi når den grønne omstilling ved at investere ligeværdigt i alle sektorer. Det sker ikke i dag. Ressourcerne kan bruges bedre, hvis vi får en højere pris på CO2 i samfundsøkonomien, og den bruges i alle sektorer.

I vores smarte energisystem virker el, fjernvarme, fjernkøling og gas sammen som tandhjul i et urværk. Her bør rammebetingelserne virke som olie og ikke som grus.

Rigtig mange fjernvarmeværker har i dag varmelagertanke, nogle endda store underjordiske lagre, og gassystemet har endnu større lagre, så gassen kan supplere de termiske lagre i vindstille perioder. På lang sigt vil også gassen være baseret på vindenergi.

På samme måde fungerer mange mindre fjernvarmeværker allerede i dag som et stort ‘virtuelt’ el-batteri. De bruger meget el med elkedler, når prisen er lav, og de bruger meget el til varmepumper, men stopper, når prisen er for høj. Når prisen er meget høj, producerer de endda el fra gasfyrede kraftvarmeværker. Potentialet er stort.

I de store kraftvarmebyer er der også en langsigtet omstilling i gang med flere varmelagre, kølelagre, elkedler og store eldrevne varmepumper til kombineret varme og køl. De virker sammen med kraftvarmen og fremmer brug af vindenergi.

I byudviklingsområder er det normalt billigere at investere i et integreret energisystem med fjernvarme, fjernkøling, lagre og en fælles varmepumpe i stedet for individuelle ufleksible varmepumper. Det virtuelle batteri kan altså fås gratis.

Infrastrukturen er der, teknologien virker, og potentialet for de rigtige investeringer er stort, så hvorfor ikke fjerne de sidste sten på vejen? De ligger på Christiansborg og Slotsholmen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes, at idéen med at differentiere elafgiften i forhold til hvornår der er overskud eller underskud af strøm er god, og det vil jo inddirekte sige efter markedsprisen. Men i stedet for at elafgiften beregnes som en procentdel af markedsprisen, synes jeg, at det er bedre at lave en mere fast tidsdifferentieret elafgift, som tager udgangspunkt i, hvornår der normalt er "overskud" og "underskud" at strøm, og som tilskynder til at flytte forbrug til disse tidspunkter. Lidt på samme måde som den gamle 3-tidstarif, som fandtes frem til omkring 2003.

Det vil gøre det lettere for forbrugerne at planlægge sit forbrug, og for elhandlerne at tilbyde strøm til bestemte priser.

  • 2
  • 14

og så lægge afgift på de brændsler, der går til at producere den?

El er jo ikke en energiform - det er bare et transportmedie.

Det kræver selvfølgelig, at man kan håndtere det globalt, og det er nok det, der går ned på?

Men er manglen på incitament til at kigge på de tåbelige afgifter i virkeligheden ikke kun et spørgsmål om ussel mammon for staten?

  • 27
  • 4

Men et eller andet sted skal pengene jo komme fra, når etaternes medarbejdere ikke kan nære sig for, at bruge de tildelte midler anderledes end de var tænkt til?

  • 8
  • 12

Et par netselskaber har allerede i dag en væsentlig højere tarif mellem kl. 17 og 20. Så jeg går ud fra, at netselskaberne selv kan beslutte en sådan differentieret afgift. Problemet er nok at de kun tænker på at kunne spare udbygning/forstærkning af deres net - og ikke på, at vi bør bruge strømmen, når den er grønnest og helst fra danske vindmøller (så vi ikke sender gratis strøm til udlandet). Hvis kun den rene elpris timeafregnes er incitamentet for især private forbrugere så lille, at det næppe ændrer forbrugsmønstret, og dermed ikke er anvendeligt som styringsredskab, så derfor skal helst alle afgifter være en bestemt andel af elprisen - så ja ideen er god. Lad os få det indført snarest. Og lad os så få solgt nogle elbiler, som kan aftage når vi har overskud af vindkraft.

  • 9
  • 1

Et par netselskaber har allerede i dag en væsentlig højere tarif mellem kl. 17 og 20. Så jeg går ud fra, at netselskaberne selv kan beslutte en sådan differentieret afgift.

Elprisen består af flere forskellige og uafhængige andele. - Energien, man betaler for produktionen af el og de penge går til handelsselskabet (typisk 30-50 øre/kWh i middel over året) - Transporten, man betaler for at få energien leveret, de penge går dels til netselskabet og dels til Energinet (typisk 40-50 øre/kWh) - Afgift, man betaler elafgift til staten (typisk 100 øre/kWh) - Mons, man betaler moms af hele beløbet (25% svarende til 40-50 øre/kWh)

I alt giver det en elregning på 210-250 øre/kWh plus/minus det løse da det afhænger af hvor meget man bruger og hvor meget der er fast abonement og hvor meget der følger forbruget... Netselskaberne kan lave en differentieret nettarif, men af de 40-50 øre/kWh, går de 10 øre/kWh til Energinet, så dem kan netselskaberne ikke gøre noget ved. Dvs. de kan variere 30-40 øre/kWh. Hvis staten laver en differentieret elafgift er det der imod 100 øre/kWh de kan variere.

Desuden virker det ulogisk (ikke umuligt, men ulogisk) at det er netselskaberne der skal fremme særlige produktionsformer, da de ved lov er afskåret fra at producere og handle med energi. Det vil give mere mening at fastsætte en årlig fast pris, afhængig af kundens stikledningssikring, og så må kunden bruge den strøm de har lyst til, når de vil... Og betale producenterne for at producere den...

  • 11
  • 1

Super idé.Det vil så være på sin plads samtidig at rydde op i særregler om hel eller delvis fritagelse for el-afgift til f.ex. el-varme, el-biler, proces-strøm, så disse større forbrugere også fik incitament til at bruge strøm, når den var rigelig.

  • 14
  • 2

Også enig med dig Hilbert..........men staten tænker økonomi frem for grønt :) Med elbiler mister de jo brændstofafgifterne og indregistrerings afgifterne :)

  • 4
  • 1

“”” og så lægge afgift på de brændsler, der går til at producere den? ”””

Flemming Rasmussen

Hvis det også er bio-brændsler (og ikke blot fossile brændsler) til elproduktion, du vil CO2-afgiftsbelægge, og din begrundelse er klimahensyn, bør du lige huske, at så bør afgiften - logisk set - selvfølgelig være negativ (dvs. et tilskud!) i de tilfælde, hvor CO2e i væsentlig grad er negativ. Da mister staten - langsigtet- ikke blot hele CO2-afgiften på (udfasede) fossile brændsler og hele sit el-afgifts-provenu, men vil også skulle betale tilskud til CO2e-negativ bio-kraftvarme. Det går vores skatteminister næppe med til.

Løsningen kunne være, at der lægges en forhøjet afgift på (evt. stadig anvendte) fossile brændsler, men også nogle langt mere beskedne "basis-afgifter" på alt primært (indgående) VE, der medgår til (bl.a.?) den ikke-fossile el-produktion. - Dvs. en beskeden afgift på (bl.a.) både vind- og solindfald og på evt. ca. tilvarende (ligeledes knapt 100 % CO2e neutrale) biobrændsler, - og hvorved såvel vindmøller, solceller og bio-kraftvarmeværker med høj el-virkningsgrad - som udgangspunkt - slipper billigt. Med dette udgangspunkt kan CO2e -afgiften på el fra biokraftvarme øges/reduceres (og evt. blive negativ) afhængig af hvilken grad af CO2e neutralitet der (+/-) vil kunne dokumenteres. Dette f.eks. baseret på passende fint/groft? klasseopdelte certifikater.

Jeg forventer en fæl masse nedadrettede tomler fra især de vind- og sol-forkærlige for det ovenstående, men forklar så i givet fald gerne, hvorfor der ikke blot er tale om irrationel forkærlighed for vind og sol og/eller tilsvarende aversion imod bio-kraftvarme.

PS1: At bæredygtigt opnåelig biomasse er en begrænset ressource, ved vi alle allerede, ligesom vi alle ved, at rovdrift, problematisk begrænsning af biodiversitet, o.l. bl.a. derfor effektivt vil skulle forhindres med (bl.a?) fornøden certificering, effektiv kontrol og internationale aftaler. Hvad bio-diversitet angår bør det også huskes, at alle typer VE (og andre menskelige aktiviteter) kan være belastende og at megen - ikke saltvandsresistent - natur/biodiversitet vil gå tabt, hvis havene tillades at stige f.eks. 30 meter.

PS2: Jeg køber ikke den alm. misforståelse i retning af, at man ikke kan "høste" træ fra skovene, uden at der opstår langvarig klimagæld. Store skovområder, hvoraf kun f.eks. 2 % fældes og fornys, medens 98 % gror videre et givent år, skal således selvfølgelig ses under ét! Og der vil endda typisk kunne hentes særligt CO2e-negativt brændsel ud af mange skove, der er blevet så gamle, at netto CO2-optaget næsten er gået i stå, medens metan-afgivelsen er vokset til et klimamæssigt problematisk niveau. – Hvortil kommer, at især hidtil uplejede aldrende skove er i forhøjet risiko for hurtig kulstoffrigivelse som følge af både insektangreb, stormfældning og – potentielt bio-diversitetsbegrænsende, iskapperne sortsværtende og livstruende - skovbrande.

PS3: Mit eget fokus har i mange år primært været på brændselsfleksibel og askerecirkulerende samfyring på høj-effektive centrale kraftvarmeværker baseret på ”forkoblet” lavtemperaturforgasning. Dette på basis af – desværre stadig - meget dårligt energiudnyttede lokale/indenlandske organiske restproduktstrømme, som overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam, m.m.m. Der er her typisk tale om findelte produkter, der - som udgangspunkt - omsættes næsten fuldstændigt (bakterielt) allerede år ét, og dette ligeledes under afgivelse af ikke blot CO2 men også langt stærkere klimagasser. Hvordan kan nogen med fornuft mene og på ædruelig måde forklare, at også sådan – typisk meget klart CO2e negativ og endda særlig ”klima-gældfri” og ligeledes back-up-ydende elproduktion, skal CO2-/klimabeskattes hårdere end el fra (kun næsten) CO2-neutrale fluktuerende anlæg?

  • 2
  • 1

Rigtig god ide at indføre en markedsprisafhængig elafgift, hvilket jeg også har plæderet for flere gange på disse sider. Hvis vi skal have elforbruget styret nogenlunde efter udbuddet skal der også være nogen prisforskelle der kan mærkes for forbrugeren på hvor meget der skal betales for for strømmen når der er rigeligt af den (nat, blæsevejr) og når der er mangel, så den må produceres med fossil brændsel (stille vejr, kogespids. I dag varierer prisen alt for lidt, hvor den overhovedet gør det, især pga. afgiften. Dette bliver endnu mere nødvendigt i fremtiden, med en større andel vindenergi. Omlægningen kan sagtens laves så den er nogenlunde provenueneutral for staten, hvilket nok er en forudsætning.

  • 2
  • 1

En prisafhængig afgift vil være nogenlunde god til at løse den ene halvdel af opgaven: At gøre det attraktivt for elkunderne at flytte deres forbrug til tidspunkter, hvor der er meget vedvarende energi i elnettet.

Men den løser slet ikke den anden halvdel af opgaven: At gøre det attraktivt at producere elektricitet fra vedvarende energi frem for sort energi.

Lad os f.eks. antage, at man har en teknologi, der kan producere grøn el on-demand til 25 øre/kWh og en anden teknologi, der kan producere sort el on-demand til 24 øre/kWh. For elproducenten er den sorte metode mest attraktiv, og en prisafhængig afgift ændrer ikke på dette - tværtimod vil den sorte el faktisk blive pålagt en smule lavere afgift end den grønne.

Jeg mener derfor, at vi er nødt til at lægge afgift på produktionsmetoden for strømmen. Er den produceret sort, skal afgiften være høj. Er den produceret grønt, skal afgiften være lav.

Så kan det betale sig at producere grøn el frem for sort el, selv når den direkte produktionspris er lidt højere for den grønne el. Og det har samme effekt på forbruget, som en prisafhængig afgift ville have. Så denne beskatning løser begge opgaver.

  • 12
  • 4

Allan, hvis vi boede på en ø uden elforbindelser til nabolande ville det være en rigtig god ide at lægge elafgiften på de fossile brændsler til elproduktion. Men vi udveksler el med omverdenen. Det nytter jo ikke noget at lægge skat på gas til elproduktion i Danmark og så importere el fra Tyskland uden afgift, som med garanti er fra kulkondensværker i de perioder hvor elprisen er høj. Når prisen er tæt på nul ved vi også med sikkerhed, at el fra Tyskland er overskud fra den meget store vindmøllekapacitet i Nordtyskland eller fra solceller. Derfor er den dynamiske elafgift en god tilnærmelse til den ideelle.

Man kunne også blot notere sig, at de vise økonomer siger, at det er en god ide at bruge afgifter til adfærdsregulering, når nu man har dem af fiskale grunde. Alle er vel enige om, at vi skal bruge enormt meget el, når prisen er lav og spare på den, når prisen er meget høj. Det kan man ikke ret meget i husholdningerne, men det kan fjernvarmen gøre effektivt med flere varmelagre og back-up, når det kan betale sig.

  • 8
  • 4

Vil du lægge afgift på imoporteret el ved grænsen, eller vil du for hver elforbruger forsøge at beregne hvilken elproducent i Danmark eller Tyskland, som har produceret den strøm, der er brugt? Når elkommer fra billige og en enkelt dyr enhed, så er der jo en konsekvens af markedet, at det er den dyre, som sætter prisen. Altså når el er dyr kommer det sandsynligvis fra en ineffektiv kilde og omvendt når el er meget billig ved vi at vindmøller nedregulerer. Derfor mener jeg, at elprisen netop er den bedste indikator for, om det er sort eller grøn strøm, som man bruger, og derfor er en dynamisk elafgift en god ide. Hvis tilstrækkelig mange kunder reagerer og afkobler elforbruget i de timer, hvor strømmen er dyr, så sørger markedet for, at det dyre værk regulerer ned.

  • 7
  • 3

Jeg mener derfor, at vi er nødt til at lægge afgift på produktionsmetoden for strømmen. Er den produceret sort, skal afgiften være høj. Er den produceret grønt, skal afgiften være lav.

Meget enig. Jeg synes dog også at vi skal definere hvad 'grønt' er.

At brænde olie/kul/gas og biomasse af uden samtidig elproduktion er voldsomt ressource spild ! Derfor skal bål uden samproduktion (el+varme) pålægges de højeste afgifter, Bevares vi kan godt differentiere mellem fossiler og biomasse, men den billigste skal stadigt være så høj at ingen har lyst til at lave ressourcespil.

Ligeledes skal vi sikre at alle bål kan regulere nemt og smidigt som funktion af sol+vind i elsystemet.

Elafgiterne bør være ens for private som erhverv, og være en funktion af hvor meget sol+vind(+el fra lagring) der er leveres direkte i det danske elsystem. F.eks opdelt i trin 0-4 fra ingen afgift til 2 kroner/kwh

Afgiften skal være øremærket tilskud til udbygning af sol+vind samt lagrings kapacitet, og alle skal kunne byde ind uagtet det er store eller små anlæg.

  • 2
  • 5

Ophører i takt med de tåbeligste støtte ordninger udløber, dvs dem med garanteret mindste- og merpris uanset hvad markedsprisen er.

Dermed vil der ad åre ikke længere være negative priser at lukrere på.

De laveste elpriser vil, i takt med at fleksibelt elforbrug tager sit indtog, også være stigende.

At lave en 30-50 års økonomisk forretningsmodel der baserer sig på dynamiske afgifter omkring ekstremt lave og negative elpriser vil derfor være ret spekulativt. Jeg kan kun se der er tale om kortsigtet holdbarhed.

De højeste elpriser vil til gengæld falde da folk lærer at sænke forbruget.

Foruden Hydro og HVDC, vil vi også se ting som V2G byde ind med fleksibelt elforbrug og emisionsfri elleverence.

  • 0
  • 4

Hvordan det - forklar venligst.

Elprisen sættes ud fra udbud og efterspørgsel, stiger efterspørgslen stiger prisen.

Hvis elafgiften sænkes i takt med prisen falder, vil efterspørgslen stige tilsvarende hurtigere da tilpas mange vil forsøge at få fat i den kunstigt billige strøm.

Hvilket betyder prisen på strømmen vil stige, og da prisen nu ikke længere er lav! Så skal der jo højere afgift på.

Før fjernvarmen er kommet halvvejs gennem deres afskrivningsperiode står der 1 million elbiler klar til at suge 2-11 GW [1] ud af elnettet når prisen er tilstrækkelig lav og med potentiel mulighed for 20 Gwh lager kapacitet.

Ligeledes vil et antal individuelt opvarmede huse også se lyset i fortrængt forbrug og varmelagring med fleksibelt elforbrug. Der er også huse med solceller og husstandsbatterier, som også vil træde ind i ligningen i vinter halvåret.

1 million husstandsbatterier og decentral varmelagring vil også kunne trække 2-11GW, og det vil de gøre straks elbilerne er ladet op. Alt i alt kan der uden de store sværlag findes potentiale for over 100Gwh lagringskapacitet udenfor fjernvarmen.

Cobra kablet: Tjek spotpriserne ved sidste blæsevejr og tjek så spotpriserne ved tilsvarende blæsevejr fra før Cobra kablet blev taget i drift. Priserne er steget markant, da der nu er 700Mw øget afsætningsmulighed, Viking link vil betyde yderligere prisstigninger.

Dertil kommer at Tyskland arbejder på at løse deres interne afsætningsproblemer hvilket betyder ar de ikke længere vil betale os for at lukke møller ned.

Summen af alt ovenstående betyder at drømmen om store mængder ekstrem billig strøm i elnettet forbliver en drøm.

[1] 11GW er ca dobbelt op af vores nuværende elforbrug når vi trækker mest.

  • 3
  • 5

Du beskriver en situation,hvor vi i DK er i stand til gennem fleksibelt forbrug og udlandsforbindelser at håndtere meget store udsving i produktionen af el fra vind og sol. Hvad selvdestruktivt - eller bare destruktivt - er der i den model? :-)

  • 7
  • 3

Alt i alt kan der uden de store sværlag findes potentiale for over 100Gwh lagringskapacitet udenfor fjernvarmen.

Dette hus 2x100m2 2 voksne og 2 børn, vil i DK bruge godt 6000 kWh til lys og varme:https://www.youtube.com/watch?v=FIX5iPhbpjs

Investeres der 32291kr i solceller eller ca 12000kr i vindmøller så er forbruget dækket:https://ing.dk/artikel/ny-gigant-solcellep...

Så bliver der rigeligt med plads i budgettet, til at der kan etableres individuell lagringskapacitet indenfor klimaskærmen og man slipper for at der gøres kål på udenlandske skove.

Eneste hage for at skiftet til fremtidens el-samfund er at afgifterne på el skal fjernes som Flemming R nævner oppe i tråden, det kan så løses ved at lægge afgifterne over på al CO2 tung afbrænding.

  • 4
  • 7

Eneste hage for at skiftet til fremtidens el-samfund er at afgifterne på el skal fjernes som Flemming R nævner oppe i tråden, det kan så løses ved at lægge afgifterne over på al CO2 tung afbrænding.

@Magnus Den må du længere ud i atlanten med. Regnestykket kommer aldrig til at balancere når vi blive mere og mere CO2 neutrale. Finansministeriet skal nok "opfinde" nye afgifter også på el, så husholdningsregnskabet i Danmark kommer til at stemme.

  • 5
  • 1

Ja, hvor kommer den importerede strøm fra? Den enkelte kWh er jo ikke øremærket men vi kan sammenholde import/eksport med markedsprisen. Det viser sig ikke overraskende, at strømmen er dyr når vi importerer og billig når vi eksporterer, og det forholder sig nogenlunde sådan at vi importerer, når vinden ikke blæser. Når vi nu ved, at de dyreste ineffektive værker melder ind på markedet med en høj pris, så er det jo nok dem, der er på marginalen, når prisen er høj og derfor kan spares, hvis man reducerer elforbruget, når prisen er høj. Et af de mest markante værker er vel Morburg i Hamborg, et 2000 MW kulfyret kondensværk. Når Viking kommer, så får vi også forbindlese med en masse engelske kondensværker, herunder et biomassefyret værk som AMV4, men uden varmeudnyttelse. Nogen synes man ikke skal brænde biomasse af uden at lave el?? så lad os starte med brændeovnene. jeg mener at biomassen er så værdifuld, at man ikke burde brænde den af med totalvirkningsgrader under ca. 100%, da det nemt kan lade sig gøre med god økonomi. Omvendt er det kun økonomisk fordelagtigt at producere el med biomasse på de meget store værker.

  • 4
  • 0

Mange har forsket i om husholdningerne og elbilerne kan bidrage med fleksibelt elforbrug. Det sørtelige resultat er, at de ikke kan bidrage med ret meget og, at det bliver dyrt med lagre og automatik i små anlæg. I fjernvarmen, er der derimod mange eksempler, på hvordan man allerede i dag, (mest i Jylland nær det tyske marked), er i stand til at regulere kraftigt og effektivt på elprisen, ligesom man stabilisere frekvensen uden ekstraomkostninger på grund af storskala fordele ved anlæg og varmelagre.

Vores pointe er, at vi skal have nettariffer og afgifter, som er omkostningsægte (dvs. stor rabat for stor afbrydelighed) og som afspejler miljøkonsekvenserne (høje afgifter ved høje elpriser), og så lade markedskræfterne klare resten. Så vil vi om nogle år se, hvem der bidrager med det fleksibele elforbrug. Jeg tror vi får brug for alle tænkelige muligheder, og de rigtige prissignaler er nok de bedste til at udvikle dem.

  • 7
  • 0

Ja, hvor kommer den importerede strøm fra?

@Anders Dyrelund i 3 kvt 2019 importerede vi 1760 Gwh (kilde: ens.dk) De 1397 Gwh kom fra Norge og Sverige, og de sidste 364 Gwh kom fra Tyskland. 80% af vores importerede strøm kom fra lande uden bål.

Men hvor mange af de 364 Gwh fra Tyskland mener du er fra regulerbar kulkraft? Og hvordan ser Tysklands elmix egentligt ud? (husk også at en andel af disse 364Kwh kommer fra tyske møller der betaler os for at lukke vores egne møller)

Når Viking kommer, så får vi også forbindlese med en masse engelske kondensværker, herunder et biomassefyret værk som AMV4, men uden varmeudnyttelse.

De skulle skamme sig med det biomasse værk ! Men hvordan er afviklingen af kulkraft gået i UK de seneste år, ret stærkt ikke sandt? Husk også at Viking ligesom forbindelserne til Tyskland, vil give os UK's elmix, dvs at en del af deres VE- og Akraft elektroner også vil flyde til Danmark.

Når vi nu ved, at de dyreste ineffektive værker melder ind på markedet med en høj pris, så er det jo nok dem, der er på marginalen, når prisen er høj og derfor kan spares, hvis man reducerer elforbruget, når prisen er høj.

Helt enig og det er derfor at både HVDC, lagring og fleksibelt elforbrug er noget vi skal have mere af! Gerne med en model der 'diskvalificerer' Co2 udledning.

Nogen synes man ikke skal brænde biomasse af uden at lave el?? så lad os starte med brændeovnene. jeg mener at biomassen er så værdifuld, at man ikke burde brænde den af med totalvirkningsgrader under ca. 100%, da det nemt kan lade sig gøre med god økonomi.

I betragtning af at fjernvarmen typisk har rør tab på omkring 15-17% er dit posutlat om over 100% totalvirkningsgrad af sådan karakter at du bliver nød til at komme dokumentation ! Eller skulle vi ikke bare blive enig om FVs tab til fortovsopvarmning og brændeovnenes mindre virkningsgrad går nogenlunde lige op?

Omvendt er det kun økonomisk fordelagtigt at producere el med biomasse på de meget store værker.

Jeg mener at biomassen er så værdifuld at den kun bør afbrændes ved samproduktion med strøm. Jeg har flere gange i debatten argumenteret for at alle nye bål skal have samproduktion, og ved større renoveringer af gamle bål skal disse også ombygges til samproduktion. Af samme årsag bliver det ret uinteressant for private at opsætte/renovere brændeovne.

Mange har forsket i om husholdningerne og elbilerne kan bidrage med fleksibelt elforbrug. Det sørtelige resultat er, at de ikke kan bidrage med ret meget og, at det bliver dyrt med lagre og automatik i små anlæg. I fjernvarmen, er der derimod mange eksempler, på hvordan man allerede i dag, (mest i Jylland nær det tyske marked), er i stand til at regulere kraftigt og effektivt på elprisen, ligesom man stabilisere frekvensen uden ekstraomkostninger på grund af storskala fordele ved anlæg og varmelagre.

Vores pointe er, at vi skal have nettariffer og afgifter, som er omkostningsægte (dvs. stor rabat for stor afbrydelighed) og som afspejler miljøkonsekvenserne (høje afgifter ved høje elpriser), og så lade markedskræfterne klare resten. Så vil vi om nogle år se, hvem der bidrager med det fleksibele elforbrug. Jeg tror vi får brug for alle tænkelige muligheder, og de rigtige prissignaler er nok de bedste til at udvikle dem.

Nu ved jeg ikke hvilket årti disse kloge mennesker har foretaget deres forskning i?

Men virkeligheden har i hverfald overhaldet dem! Der findes i dag, allerede mindst et elselskab der samler små private forbrugere og lader dem indgå i fleksibelt elforbrug. Både efter hvor megen vind der er i systemet men også for at aflaste/regulere elnettet.

Dette klarer de indenfor eksisterende lovgivning.

Kommer der yderligere motivation i form af fleksible afgifter som funktion af strømmens pris. Så vil fjernvarmen potentielt ende op med at skulle overbyde 10 GW privat fleksforbrug !

Allan Olesens forslag om afgifter på brændsel klart den bedste løsning ! (også bedre end mit hvor jeg ville have øremærket afgift som funktion af mændgen af VE)

  • 1
  • 2

fleksible afgifter som funktion af strømmens pris.

Forleden da vinden blæste, eksporterede vi i stor stil og prisen var 27Eur/Mwh I dag importerer vi på ca samme niveau, og prisen er 37Eur/Mwh

Der tilflyder Nordpool ca 2,2GW strøm fra Holland og Tyskland. (DK-NL + DK-DE + NO-NL)

Jeg tænker vi godt kan blive enige om at en god andel af dette nok kommer fra fossiler.

Prisforskellen er minimal og når Viking Link kommer på, vil prisforskellene blive endnu mindre da UK vil byde de laveste af priserne op til dans.

  • 0
  • 1

Det er jo ikke repræsentativt at tage en tilfældig dag. Vi har set på priser og elmix for et helt år, og det ser ud til, at der rundt regnet er 200 kr/MWh i forskel mellem den gennemsnitlige dyre import og den gennemsnitlige billigere eksport, altså 3 gange så meget som du observerede forleden.

Jeg ved, at de kulfyrede værker i Tyskland producerer, så når vi får strøm fra dem ved priser lidt over nul, så er det med stor sandsynlighed fra dem. Når prisen er nul eller negativ, så ved vi, at det er vind og solcellestrøm.

Med hensyn til fjernvarmens effektivitet, så er et nettab på 15% i mine regnestykker helt uden økonomisk betydning, da den fjernvarme, som har frihed til at investere, udnytter energikilder, som ellers ville gå til spilde ved bortkølkng i luft, eller havvand, som ellers ville rådne - og i fremtiden i højere grad sikre, at vindmøllernes strøm kan bruges. Fjernvarmen kan som bekendt aftage meget store mængder strøm ved lave priser og helt undlade at bruge strøm i mange timer og dage, eller lige så længe det er nødvendigt for at undgå brug af dyr kondensværker eller for at undgå at der skal investeres i elnettet af hensyn til kapaciteten.

De små ufleksible anlæg, der kun kan afbrydes få timer, har jo ikke nær samme mulighed, og det hjælper ikke ret meget at samle dem som een aktør i markedet.

  • 4
  • 4

Det er jo ikke repræsentativt at tage en tilfældig dag. Vi har set på priser og elmix for et helt år,

@Anders Dyrelund Du har fuldstædigt ret i at et enkelt lavtryk ikke gør et helt år.

Men at regne på 12 måneder, hvoraf de 10 er uden Cobrakablet er ganske ligeså intetsigende. I sidder i et af landets førende rådgivende firmaer, og argumenterer for massive afgifts ændringer baseret på et dataset hvoraf 80% af dataene er invalide.

Oven i disse invalide data, undlader i også at forholde jer til: At Viking kablet er på vej, hvilket medfører at de data vi kan opsamle fra Cobrakablet også bliver invalide At tiden med negative priser lakker mod enden i takt med at Tyskland får løst op for deres infrastuktur, alle data før dette bliver også invalide. At de tåbeligste støtte kontrakter hvor der gives støtte ved negative markedspriser udløber hen over en årrække, alle data før dette bliver også invalide. At der allerede findes elselskaber der har formået at få private til at indgå i fleksibelt forbrug, og når i bliver gjort opmærksom derpå, tales det ned fordi "i forgårs stod der i en gammel rapport at.. "

Jeg ved, at de kulfyrede værker i Tyskland producerer, så når vi får strøm fra dem ved priser lidt over nul, så er det med stor sandsynlighed fra dem. Når prisen er nul eller negativ, så ved vi, at det er vind og solcellestrøm.

Alle priser over nul indikerer at noget producerer på marginal pris! Ikke entydigt hvad det er, det kan også være tysk Akraft samt vindmøller uden støtte dette gælder både Tyske som Danske.

Når prisen er nul eller negativ er det ikke kun et udtryk for at der er tale om vind/solcellestrøm! Vi har biomasse baserede kraftværker der får 15 øre i støtte, dvs de kan levere til strøm til helt ned til -15 øre.

Fjernvarmen kan som bekendt aftage meget store mængder strøm ved lave priser og helt undlade at bruge strøm i mange timer og dage, eller lige så længe det er nødvendigt for at undgå brug af dyr kondensværker eller for at undgå at der skal investeres i elnettet af hensyn til kapaciteten.

De små ufleksible anlæg, der kun kan afbrydes få timer, har jo ikke nær samme mulighed, og det hjælper ikke ret meget at samle dem som een aktør i markedet.

1-3 millioner små anlæg af 1-11KW vil suge vindmøllerne baglænds indtil lager kapacitetten er fyldt, og derefter helt undlade at bruge strøm i timer/dage afhængigt af anlægs typen. De kan endda fylde lager og afbryde på skift, hvorfor der heller ikke her skal investeres i elnettets kapacitet, i givet fald vil det være marginalt i forhold til ingen styring af elbiler, kogespids, vaskemaskiner, varmepumper....

Eftersom den kraftige del af et lavtryk typisk ikke varer meget mere end et døgns tid. Cobra, Viking, Hydro private og erhvervlivet repræsenterer alle en ret stor købekraft. Hvor megen "billig" strøm tror du der vil være tilbage til fjernvarmen?

Med hensyn til fjernvarmens effektivitet, så er et nettab på 15% i mine regnestykker helt uden økonomisk betydning, da den fjernvarme, som har frihed til at investere, udnytter energikilder, som ellers ville gå til spilde ved bortkølkng i luft, eller havvand, som ellers ville rådne - og i fremtiden i højere grad sikre, at vindmøllernes strøm kan bruges.

Der er absolut ingen sammenhæng mellem denne smøre og total effektiviteten i primitive bålfester! Derimod er dit omskifte til rygcrawl, at betragte som en klar indrømmelse af at alle bålfester er lige ineffektive +/- nogle få procent.

Fremtidens bål skal være med samproduktion og kunne reguleres i indfyringen som funktion af sol/vind i elsystemet: Har du brug for bål til varme - Skal du også lave strøm [1] Har du brug for bål til strøm - Skal du også lave varme.

[1] Hvis du har brug for bål til varme, må du gerne bruge strømmen til at drive den varmepumpe der ellers kører på strøm fra sol/vind

  • 1
  • 3

Anders, Mogens og Flemming i har lavet en fin analyse, hvor identificerer mange af forhindringerne for det som rigtigt mange af os har højt på ønskelisten, nemlig en effektiv grøn/bæredygtig omstilling, der i høj grad bæres frem af grøn strøm, fleksibelt elforbrug og energieffektivitet. Men den primære medicin i udskriver tror jeg ikke på er den mest effektive set med samfundsøkonomiske briller.

Nogle af udfordringerne jeg ser er: * Man kan opnå det i gerne vil have med simplere og mere gennemskuelige midler. * En afgift der varierer med elprisen vil give forvridningstab, hvilket i praksis betyder at fleksibiliteten bliver købt for dyrt. * En fleksibel elafgift er endnu et usikkert element i allerede svære business cases på nye investeringer, hvor der bl.a. skal gættes på el priser og varmeforbrug på timebasis frem i tid. I praksis betyder den ekstra kompleksitet at der skal bruges mere (dyr) analysekraft og lægges mere sikkerhedsmargen på. * En analyse af hvordan en fleksibel elafgift på dele af DK’s elforbrug indvirker på den grønne omstilling i Europa er kompliceret stof og jeg syntes at i virker noget skråsikre i jeres analyse af hvordan den fleksible elafgift vil hjælpe på den grønne omstilling. Men er i sikre på at det øgede fleksible forbrug i DK ved lave elpriser ikke bare gør at en tysk brunkulsfyret værk kører igennem de ”dårlige” timer, frem for at stoppe? Eller at de højere afgifter ved ”middel priser” afholder en varmepumpe der allerede er købt og betalt fra at køre? Og at det manglende forbrug/prissignal ved middelpriser bremser nye investeringer i sol/vind? * Jeg syntes at i mangler at anerkende at fleksibelt elforbrug i elkedler og varmepumper allerede i dag bliver pænt belønnet, hvis det meldes ind i specialregulerings og regulerkraft markedet. Tæller det ikke – eller er det for komplekst at regne med i en business case?

Den ultimative løsning på jeres/vores problem ville være en global pris på al CO2-udledning, men det er ikke super realistisk inden for rimelig tid. Det bør dog ikke afholde os (Danmark) fra at arbejde for en minimumspris på al CO2-udledning i hele eller dele af EU. Tyskland er f.eks. allerede godt på vej med en minimumsafgift på CO2-udledning uden for den kvotebelagte sektor.

Men mindre kan også gøre det – man har allerede lavet aftaler om at sænke el til varmeafgiften betydeligt, men yderligere reduktioner står selvfølgelig på ønskelisten. Derved ville man virkeligt accelerere udbygningen af elkedler og varmepumper, samtidig med at vilkårene for opførsel af solceller og vindmøller uden subsidier forbedres. Alt sammen uden komplicerede regneregler eller forvridningstab. Faktisk burde den generelle elafgift sættes ned så CO2 fra det gennemsnitlige danske elforbrug ikke afgiftsbelægges hårdere end den tilsvarende CO2-udledning fra gas, olie, diesel og benzin. Derved ville du også give elbilen mere lige konkurrence på ”brændslet” og huse med gas/olie/træpillefyr ville få et øget incitament til delvist at elektrificere deres varmeproduktion. Og ja jeg ved godt at staten har vil få et massivt provenu tab – men det må man dække ind med det økonomiske råderum, øget skat eller (uha) besparelser i den offentlige sektor. Gevinsten i form af en mere direkte og effektiv vej til et effektiv, fleksibelt, bæredygtigt og skalerbart samfund er nemlig ganske stor.

Mvh Jan Hvidbeg

PS: Anders har i et par indlæg i min optik undervurderet muligheden for aggregering af små fleksible forbrugere. Vi er meget meget digitale i dag og prisen for at kunne fjernstyre elbil, vaskemaskine, køleskab, opvaskemaskine, varmepumpe, fryser etc. falder hurtigt. Det vil sammen med højere volatilitet i spotpriser og ubalancepriser over tid give et stort fleksibelt elforbrug – også hos små forbrugere.

  • 3
  • 0

Men et eller andet sted skal pengene jo komme fra, når etaternes medarbejdere ikke kan nære sig for, at bruge de tildelte midler anderledes end de var tænkt til?

Ja, det er det evige problem: Når folk holder op med at [bruge dyr strøm/køre bil/spise chips/ryge/drikke/etc.] hvor skal pengene så komme fra?

Jeg er helt enig med dem som mener, at der skal være (høj) afgift på sort el, og oven i dét mener jeg afgiften skal fjernes fuldstændig fra VE-el. Betingelsen er kun, at al indtægt fra afgifterne på sort el skal ubeskåret gå til støtte til al form for VE-el. Så er der ingen som skal stå og træde sig selv over tæerne mens de spekulerer som rasende på hvor pengene så skal komme fra.

Jeg gentager gerne, at det i min optik er fuldstændig knald i låget at finansiere landets drift gennem indtægter fra handlinger vi ønsker folk skal stoppe med. Hvis jeg kom ned i banken for at låne penge til et projekt der skulle finansieres ad den vej, ville jeg blive vist døren - når bankrådgiveren var færdig med at brække sig af grin.

  • 2
  • 3

Enhver afgift giver forvridningstab. Mener du, at tabet er størrre/værre for en afgift på el efter værdi end efter volumen, som vi har det i dag? Forvridningstabet ved den faste afgift består bl.a. i, at forbrugere afholder sig fra at anvende den den billige strøm, når prisen er tæt på nul, fordi afgiften gør at prisen for forbrugeren stadig er høj. Og omvendt, at VE-producenter må stoppe produktionen,selvom der er forbrugere, der kunne aftage den til marginalprisen.

  • 2
  • 1

Men mindre kan også gøre det – man har allerede lavet aftaler om at sænke el til varmeafgiften betydeligt, men yderligere reduktioner står selvfølgelig på ønskelisten. Derved ville man virkeligt accelerere udbygningen af elkedler og varmepumper, samtidig med at vilkårene for opførsel af solceller og vindmøller uden subsidier forbedres. Alt sammen uden komplicerede regneregler eller forvridningstab.

Og det forslag risikerer ikke at skabe øget efterspørgsel efter strøm fra brunkulsværker? Er det helt uden kompleksitet, når man skal sikre at strømmen til varmepumper har en anden afgift end strømmen til kogeplader, køleskabe, lys og el-biler? Og forvridningstab bliver mindre, hvis afgiften bliver mindre -men hvis provenuet stadig skal hentes, må der lægges afgifter eller skatter et andet sted. Det giver jo så igen et forvridningstab. Kan du argumentere for, at det er mindre - eller er det bare noget, du ikke tænker over?

  • 2
  • 0

Tak for et konstruktivt indlæg Jan, men jeg er nu enig med Christian i, at en konstant elafgift er mere forvridende end en dynamisk som er en procent af nordpool prisen. Man skal under alle omstændigheder gætte på fremtidens prisfluktuationer, når man skal optimere sit anlæg.

Det lyder besnærende, at mange tusinde små husstande skulle være i stand til at levere fleksibelt elforbrug, så det batter noget. Jeg tror, at vi skal være glade, hvis de kan reducere ”kogespidsen” en lille smule. De skal jo alle bruge el i husholdningen hver dag og en luftvarmepumpe skal også bruge strøm de fleste timer en kold vinterdag. Mon husstanden giver afkald på varmekomfort og undlader at bruge komfuret juleaften mellem kl. 17 og 20 for at spare et par kroner? Og de første mange besparelser skal gå til at betale af på gælden til elektrikeren og leverandøren af udstyr. Men vindens fluktuationer strækker sig over flere dage, og i værste fald er det vindstille i to uger i træk endda samtidig med at det er meget koldt (højtryk over Nordeuropa om vinteren). Den fleksibilitet, der er brug for her, kan leveres af varmepumper i serie med bla.a. varmelagre. gaskedler og evt. gaskraftvarme i fjernvarmen og med små hybridanlæg hvor varmepumpen får back-up af en gaskedel.

  • 2
  • 1

Tak for spørgsmålet Christian og kommentaren Anders.

Enhver afgift giver forvridningstab. Mener du, at tabet er størrre/værre for en afgift på el efter værdi end efter volumen, som vi har det i dag?

Enig - alle afgifter giver en eller anden form for forvridningstab. Og ja jeg mener at en afgift på værdien af el ud over unødig kompleksitet, også giver større forvridning end efter afgift efter volumen.

Grunden til at jeg mener det skal vi finde et lidt andet sted - det vi ønsker (tænker jeg) er at vi så billigt/effektivt som muligt kan omlægge størstedelen af vores energiforbrug til VE-strøm. For at det kan lade sig gøre skal der være fleksible aftagere, der kan aftage strømmen fra sol og vind når den er der OG de skal i gennemsnit være villige til at betale så meget for strømmen at andre vil bygge ny VE-produktionskapacitet. For den gennemsnitlige VE-afregningspris er en timer med høje elpriser mindst lige så vigtige som det at undgå timer med lave elpriser. Skævvridningen kommer i den høje ende af elpriserne, hvor varmepumper f.eks. undlader at købe el ind til varmepumpen pga. høje afgifter og i stedet bruger biomasse eller gas til at producere varmen. I den lave ende af elpriserne ville varmepumpen køre alligevel. Samlet set tror jeg på at en konstant (og gerne lav) elafgift vil give mest elektrificering, fleksibilitet og grøn omstilling for pengene. (I er selvfølgelige frie til at være uenige :-))

  • 0
  • 0

Og det forslag risikerer ikke at skabe øget efterspørgsel efter strøm fra brunkulsværker? Er det helt uden kompleksitet, når man skal sikre at strømmen til varmepumper har en anden afgift end strømmen til kogeplader, køleskabe, lys og el-biler? Og forvridningstab bliver mindre, hvis afgiften bliver mindre -men hvis provenuet stadig skal hentes, må der lægges afgifter eller skatter et andet sted. Det giver jo så igen et forvridningstab. Kan du argumentere for, at det er mindre - eller er det bare noget, du ikke tænker over?

OK - jeg forsøger at svare Christian: - Jo på den korte bane vil det give øget efterspørgsel på strøm fra brunkulsværker - men med et øget fleksibelt forbrug vil det forbedre konkurrencevilkårene for sol/vind. Derfor tror jeg at forslaget på den længere bane vil hjælpe sol/vind til at udkonkurrere f.eks. brunkul. - Nej det er bestemt ikke uden kompleksitet at køre med forskellige afgifter på typer af elforbrug, derfor skriver jeg også i mit indlæg at jeg helst ser en ensartet lav elafgift. - Ja provenuet skal stadig hjem (med mindre man skærer i den offentlige sektor eller bruger af råderummet), og ja det giver også forvridningstab at konvertere elafgiften til en indkomstskat. Men jeg TROR (jeg er ikke økonom) ikke at det er så slemt som for elafgiften.

  • 0
  • 0

Jeg tror, at vi skal være glade, hvis de kan reducere ”kogespidsen” en lille smule. De skal jo alle bruge el i husholdningen hver dag og en luftvarmepumpe skal også bruge strøm de fleste timer en kold vinterdag. Mon husstanden giver afkald på varmekomfort og undlader at bruge komfuret juleaften mellem kl. 17 og 20 for at spare et par kroner? Og de første mange besparelser skal gå til at betale af på gælden til elektrikeren og leverandøren af udstyr.

Anders, hvis du lægger mærke til det har jeg netop ikke snakket om kogespidsen, komfuret eller varmekomforten. Jeg taler om elforbrug der kan styres i baggrunden af en aggregator uden at jeg som forbruger i det daglige behøver at tage så meget stilling til det ud over at: - Mit hus skal være opvarmet til mellem 21 og 24C og køleskab/fryser kører også inden for et temperatur interval. - Min bil skal være opladet til mellem 60 og 80% klokken 7:15 (og den skal være varm) - Min opvaskemaskine skal være færdig klokken 7:00.

I fremtiden bliver der brug for fleksibilitet på mange forskellige tidsskala'er, og man kan ikke på forhånd udelukke nogle typer fleksibilitet fordi man tror at de er for dyre. Man kan jo blive positivt overrasket :-) - Pga. mindre roterende masse har vi f.eks. brug for noget der kan reagere meget hurtigt (0,7 sek) i tilfælde af havarier på større anlæg eller kabler, her kan f.eks. køleanlæg i supermarkeder være med, men over tid tænker jeg heller ikke at det er urealistisk at et køleskabe i private hjem kan deltage. - På de lidt længere tidsskala'er har vi brug for noget der kan dække prognosefejl på sol, vind, forbrug etc. her er den termiske inerti i et hjem opvarmet af en luft til vand varmepumpe eller fleksibiliteten i en elbil interessant. - Når vi kigger 1 - 7 dage frem begynder kraftvarme, store varmelagre, elkedler, varmepumper og gas/biokedler at blive interessante (de kan også fungere på kortere skala). - Når vi snakker halve eller hele år er der brug for at lagre energien kemisk, enten direkte i et produkt som cement, ammoniak eller brændstof eller som f.eks. brint der kan anvendes på et senere tidspunkt.

  • 0
  • 0

Samlet set tror jeg på at en konstant (og gerne lav) elafgift vil give mest elektrificering, fleksibilitet og grøn omstilling for pengene.

Tvingende nødvendig elektrificering af samfundet vil først opnås, når man vælger at engagere teknisk begavede individer med økonomisk sans, som evner at indse, at bålfikseret tabsgivende fjernvarme hører et hedengangen årtusinde til.

Skal man have i mente grøn omstilling, så er det ikke fjernvarme der skal satses på: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Mængden af leveret varme i fjernvarmeregi hvor der ikke er bål indover er negligerbar. :-(

  • 1
  • 4

Mon ikke vi kan blive enige om, at nul el-afgift når prisen er nul er en god ide fordi det vil øge forbruget, så vindmøllerne ikke skal standses. Jeg mener ikke at øget aftag af strøm ved lave priser er årsagen til at enkelte brunkulsværker har tvangsproduktion af el om natten. Den produktion skyldes dels, at der er behov for dem de kommende dage, dels, at de endnu ikke har etableret by-pass, så fjernvarmen kan køle kedlen om natten inden elproduktionen starter om dagen. De nyeste danske affaldskraftvarmeværker og AMV4 har eksempelvis by-pass. Det er billigere end en elkedel, og har i de timer samme virkning som en stor elkedel.

Med hensyn til timer med høje elpriser, så ved vi jo fra markedet, at der med stor sandsynlighed er dyre kondensværker med høje elpriser på marginalen, da de sætter prisen og hvis varmepumpen ikke producerer, så vil det reducere produktionen på det dyre kondensværk. Husk, at dette ikke er gennemsnitsproduktionen, men den marginale, der leverer til varmepumpen. Endelig er der større risiko for at mere ufleksibelt forbrug, der øger produktionen på de aller dyreste og ineffektive elværker i Nordeuropa vil bringe os tættere på indiske tilstande med ”load shedding” Vi har heldigvis ikke det danske ord for det, men hvis vi meget mere ufleksibelt elforbrug i stedet for fleksibelt, så tror jeg at Energinet kommer til at foretage et svært valg: nemlig hvilke elforbrugere der skal afkobles mod deres vilje.

Tag til Indien og se hvordan ukontrolleret el-forbrug til små komfortkølere forårsager load-shedding og nogle gange black-out. Nogle siger at der ikke kapacitet nok. Jeg mener at det er mere relevant at tale om unødigt ukontrolleret elforbrug, da det nemt kan imødekommes med fjernkøling med kølelagre.

  • 0
  • 0

Ja, du har helt ret i, at der ikke var meget fjernvarme baseret på el i 2017. Elpatronloven havde sat lidt gang i elkedler, som kunne aftage overskudsstrøm, men høje elafgifter og distributionsbetaling blokerede for fleksibelt elforbrug i fjernvarmen.

Nu er nogen af forhindringerne fjernet, da elafgiften til varme er nu reduceres meget, men så kommer en ny blokering med overskudsvarmeafgift på varme, som ellers bortkøles, og der er endnu ikke en omkostningsægte distributionsbetaling til elnettet.

Trods det boomer det med store fleksible varmepumper til fjernvarmen, flere endde med kombineret varme og køl. Den fleksible elforbrug, som de vil aftage i 2020 er jeg sikker på vil overstige det ufleksible leforbrug der vil være i små husstandsvarmepumper.

Med omkostningsægte incitementer som vi anbefaler vil elkedler og store fleksible varmepumper erstatte næsten naturgassen til opvarmning og en hel del af biomassen.

For at belyse det i kommende statistikker bliver Energistyrelsen nødt til at skelne mellem de forskellige former for el forbrug, som vi eksempelvis har gjort i Varmeplan Danmark 2010. El til store elkedler, som er i drift ved nulpriser øger energieffektiviteten, hvilket ikke umiddelbart ses af de traditionelle statistikker.

  • 1
  • 1

strøm ved lave priser er årsagen til at enkelte brunkulsværker har tvangsproduktion af el om natten. Den produktion skyldes dels, at der er behov for dem de kommende dage, dels, at de endnu ikke har etableret by-pass, så fjernvarmen kan køle kedlen om natten inden elproduktionen starter om dagen.

Anders - glem alt om brunkulsværker og fjernvarme da det ganske enkelt er IKKE-eksisterende.....

Brunkulskedlerne dør, hvis de skal regulere for alvor: Aske, svovl og fugtig brændsel samt gravehjul og transportbånd egner sig ikke til regulering.

Håbløs situasion som Merkel har bragt Tyskland i ....

  • 2
  • 0

Ja naturligvis, de kan da afkoble et par timer, så man kan håbe at de kan afkoble i kogespidsen. Men vindens fluktuationer, som bliver mere og mere dominerende har typiske svingninger på et par uger svarende til eksempelvis en periode med mange lavtryk og hård vestenvind.

Man kan nok ikke komme udenom, nu opvarmingen skal elektrifiseres, at der i fremtiden skal indregnes et varmtvands lager indenfor klimaskærmen og at der gøres gavn af den tunge konstruktion i bygningen/huset. En mulighed kunne være denne: https://ing.dk/artikel/oestrigsk-forsoeg-l...

Opfylder man ovennævnte, så kan man klare et par uger med vindstille og effektivt gøre gavn af lavpris VE. :-)

  • 0
  • 0

Ja, det er en super god ide med gulvvarme og tunge betondæk, som forbedrer indeklimaet og gør det muligt at sænke varmeanlæggets temperatur og at afkoble nogle timer, og dermed få omvendt natsænkning. Ja, man kan også etablere vandtanke i hver bygning, men så prøv at se på prisen på en lagret MWh. Der er en enorm storskalafordel ved at husejerne slår sig sammen og laver en fælles meget større lagertank et sted, hvor m2 prisen er mange gange lavere end i en bygning. Jeg så engang præsenteret et forslag om at inddrage alle hjørneværelserne i en etageejendom for at kunne installere en stor vandtank fra kælder til tag. Med den slags forslag bliver den grønne omstilling ekstrem dyr.

  • 1
  • 0

Ja, det kan man da sagtens, men hvad koster det? Udfordringen vi står over for er at udfase fossile brændsler for de laveste omkostninger. I byerne har du glæde af storskalafordele ved bl.a. lagre. Ude på gårdene har du nok nogle gratis m2 som kan bruges til en stor ståltank, måske endda en brugt olietank.

  • 0
  • 0

Den produktion skyldes dels, at der er behov for dem de kommende dage, dels, at de endnu ikke har etableret by-pass, så fjernvarmen kan køle kedlen om natten inden elproduktionen starter om dagen. De nyeste danske affaldskraftvarmeværker og AMV4 har eksempelvis by-pass. Det er billigere end en elkedel, og har i de timer samme virkning som en stor elkedel.

@Anders Alle de typer værker du nævner er uegnede til fremtidens energiforsyning ! I fremtidens energi forsyning skal alle uden undtagelser kunne lukke for indfyringen som funktion af sol og vind i elsystemet.

Dertil undrer det mig, at du bliver ved at argumentere på en måde, så du får det til at se ud som om det primært er Tysk brunkulskraft der bruges som backup for sol/vind.

Foruden al vores egen regulering, så kommer over 80% af vores importerede backup strøm fra Sverige/Norge, resten kommer fra Tyskland. Fra Tyskland er det alt fra : Kul, Akraft, trykluft, gas, og sol/vind. der kommer op gennem kablet.

  • 0
  • 0

Forslaget gør det mere attraktivt for forbrugerne at indrette elforbruget efter produktionen. Men det gør det ikke mer attraktivt for producenterne, at indrette produktionen efter forbruget (eksempelvis vælge vindmøller med en højere kapacitetsfaktor, koble solcellerne til egne anlæg som selv kan aftage strømmen fra solcellerne når den er dyr at afsætte osv).

Jeg forslår derfor en lidt anden model: Når prisen på strøm er høj tyder det på, at forbrugerne ønsker mere strøm end producenterne kan levere. Derfor bør nettariffen for forbrugerne så være høj.

Når prisen på strøm derimod er lav, tyder det på at producenterne har lyst til at producere mere, end forbrugerne har lyst til at aftage. I den situation bør det derfor være elproducenterne der betaler for at afsætte strøm til elsystemet, mens forbrugerne bør slippe.

Jeg foreslår derfor en model, hvor markedsprisen afgør, hvor stor en andel af tarifferne der betales af forbrugerne hhv producenterne. Jeg vedstår at der er et problem i forbindelse med udligningsforbindelserne ved forslaget, men det bør kunne løses.

  • 0
  • 2

Ja, det er en super god ide med gulvvarme og tunge betondæk, som forbedrer indeklimaet og gør det muligt at sænke varmeanlæggets temperatur og at afkoble nogle timer, og dermed få omvendt natsænkning. Ja, man kan også etablere vandtanke i hver bygning, men så prøv at se på prisen på en lagret MWh.

1 døgn pr individuel bolig er ikke urealistisk, er huset bare nogenlunde isoleret kan det klares med 1m3. Ved husstandsbatteri, er elforbruget det efterfølgende døgn(eller flere) også håndteret. Med 22 øre/kwh, transport, det ene døgn og 300 øre/kwh det efterfølgende døgn er der rigeligt god økonomi i husstandsbatterier. Ved elbiler kan der lagres 2-5 dages kørsel.

Med andre ord: Private kan byde ind med fleksforbrug på den store skala. De kan dog kun lagre 1-5 døgn, men det er alt rigeligt til at suge vindmøllerne baglæns længe nok til at der ikke er noget billig strøm tilbage til fjernvarmen.

I vindsvage perioder kan de også tage alt den billige strøm der hentes om natten fra udlandet, endda med preferance på hydro.

  • 0
  • 0

Ja naturligvis, de kan da afkoble et par timer, så man kan håbe at de kan afkoble i kogespidsen. Men vindens fluktuationer, som bliver mere og mere dominerende har typiske svingninger på et par uger svarende til eksempelvis en periode med mange lavtryk og hård vestenvind.

@Anders Vi har i runde tal ca 1 million individuelt opvarmende huse.

I den fase af den grønne omstilling vi er på vej ind i, vil alle disse kunne byde ind med fortrængt forbrug af hvad de nu end holder bålfest med.

Ca. 1-11GW elvarme mens lavtrykket passerer vil slukke deres bål, og når lavtrykket har passeret slår deres termostater tilbage på deres eksisterende bål.

Dette kan laves for ganske få penge, de kan endda også slukke for elforbruget under et lavtryk med ganske kort varsel, i fald der skulle ske fejl på elnettet og der er behov for at udkoble et forbrug.

Gider de opstille 1m3 akkumuleringstank indenfor klimaskærmen vil sol/vind kunne dække omkring 75% af deres nuværende varmekildes brændsel. De med olie, gas og træpiller er de nemmeste. Folk med brændeovne som jeg er lidt mere besværlige for vi have et sms varsel når vi skal holde op med at hælde på bålet.

Det gode ved denne type løsning er at der ikke kræves nogen som helst form for ekstra backup i elforsyningen.

  • 2
  • 1

Der lidt svar til dig her Anders

Mon ikke vi kan blive enige om, at nul el-afgift når prisen er nul er en god ide fordi det vil øge forbruget, så vindmøllerne ikke skal standses.

Nej - jeg er ikke enig. Når elprisen er nul tror jeg at alle fleksible elforbrugere har incitament til at kører alligevel uanset prisen. Og penge (afgiftslettelser) kan kun bruges en gang, derfor foretrækker jeg en konstant lav elafgift - og gerne på alt elforbrug. Derudover løser afgifter ved lave elpriser ikke hele opgaven. Vi vil også gerne have at fleksibelt elforbrug kan bidrage med fleksibilitet i regulerkraft og specialreguleringsmarkedet, og disse behov opstår uanset elpris. I 2019 var der f.eks. behov for fleksibilitet fra specialregulering i ca. 37% af tiden i DK1 og 20% af tiden i DK2. Det er også oftest pga. specialregulering at vindmøller stoppes.

Med hensyn til timer med høje elpriser, så ved vi jo fra markedet, at der med stor sandsynlighed er dyre kondensværker med høje elpriser på marginalen, da de sætter prisen og hvis varmepumpen ikke producerer, så vil det reducere produktionen på det dyre kondensværk. Husk, at dette ikke er gennemsnitsproduktionen, men den marginale, der leverer til varmepumpen.

Jeg tror noget af forklaringen på at vi ikke ser ens på hvordan vi billigst opnår en grøn omstilling er fordi at vi ser på forskellige tidshorisonter. Jeg er enig i at en varmepumpe ved mellem og høje elpriser ofte vil blive drevet af kondensel. Men det der er det nye i den grønne omstilling er jo netop at sol/vind kan konkurrere direkte mod kondensel UDEN støtte. Hvis man ser på den lidt længere bane er det derfor vigtigt at investorer har udsigt til at der nu og i fremtiden er tilstrækkeligt høje elpriser til at de kan hente deres investring i sol/vind hjem. Så på den lange bane tror jeg bare på at en lav konstant elafgift er mere effektiv for den grønne omstilling end en der varierer med elprisen.

Hvis du vil have et eksempel på hvordan et komplekst system har været ineffektiv kan du bare se på det europæiske CO2-kvote system. Man havde tænkt sig at prisen skulle være ca. 40 EUR/ton, i stedet har den i mange år raget rundt under 10 EUR/ton, hvilket langt fra var nok til at accelerere den grønne omstilling, men det har til gengæld beskæftiget tusindvis af dyre folk der har handlet, lavet prognoser, prissikret osv. de kunne have brugt deres talent til noget mere produktivt . Nu er vi på ca. 25 EUR/ton - hvilket giver et signifikant incitament til den grønne omstilling, men HVIS man havde aftalt en konstant CO2-kvotepris på 40 EUR/ton + inflation ville man i dag have haft et endnu kraftigere signal til at investere i grøn omstilling, det ville boome med subsidiefri projekter og brunkulsværkerne ville lukke ind fra en kant fordi de ikke ville være konkurrencedygtige.

PS: Anders jeg kan godt forstå at du interessere dig i fjervarmesystemer og varmepumper - det er fuldt legitimt, men jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor du har behov for at tale fleksibilitet i individuelt opvarmede huse ned. Som jeg har forsøgt at redegøre for før så er der brug for fleksibilitet på mange tidsskala'er. Som f.eks. lige nu hvor der er 1600 MW specialregulering.

  • 0
  • 1

Jeg er enig i at en varmepumpe ved mellem og høje elpriser ofte vil blive drevet af kondensel.

Ja nemlig og ressoceforbruget er mindre end kraftvarme. De nye biomassekonverteringer virker typisk med en el-virkning omkring 25 % og en samlet virkningsgrad på 105 % når røggassen udkondenseres. Altså 1 MW brændsel ender som 250 KW el til nettet og 800 KW varme til fjernvarmenettet.

Når en varmepumpe typisk virker ved en cop 3,5, så vil et kondensværk der skal tilføre el-nettet 250 KW el af 1 MW brændselseffekt vil ved en samlet el-virkning på 50 % yde yderligere 250 KW el til varmepumpen og varmepumpen har ydet 875 KW varme.

  • 1
  • 2

Ressourceforbruget stiger, fordi varmen fra værket må bortkøles når varmepumper dækker behovet ude i bygningerne.

Det kan da på ingen måde være ikke-fjernvarme tilsluttede bygningers skyld, at der ikke er ordentlig køling fra fjernvarmen.

Det er nok fordi nogen i forbindelse med biomasse konvertingen lavede større bål end de havde køling til. Det kunne de selvfølgelig have gjort fordi de forventede en efterbevilling om at der skulle tvinges flere bygninger over på fjernvarme. Det kan også være at for mange fjernvarme kunder har efter isoleret og derfor har mindre varme forbrug.

Men mon ikke de for store bål, snarere det skyldes alle de dejlige tilskudskroner staten deler ud til biomassekonverteringerne?

  • 1
  • 3

Jeg er enig i at en varmepumpe ved mellem og høje elpriser ofte vil blive drevet af kondensel.

Dette gælder alt elforbrug der ikke er fleksibelt. Varmepumper er ikke anderledes end komfuret.

I 2019 dækker sol+vind lige over 50% af elforbruget, dermed kan den nævnte problemstilling kun eksistere under 50% af tiden. Men eftersom vores importerede strøm, i 3 kvt 2019, bestod at 80% strøm fra Nordisk hydro, så må mænden af kondens el i det samlede system være en god del under 50%

Historisk set er varmepumper, og alt andet blevet sat op helt uden skelen til fleksibelt elforbrug. Stort alting bliver stadigt sat op uden fleksibelt elforbrug i tankerne. Men denne uheldige trend er ganske småt ved at vende.

  • 1
  • 3

Det kan da på ingen måde være ikke-fjernvarme tilsluttede bygningers skyld, at der ikke er ordentlig køling fra fjernvarmen.

Det er heller ikke det jeg skriver. Jeg forholder mig til hvad der sker hvis en fjernvarmeforsynet bygning konverteres til egen varmepumpe. I den nuværende situation vil ressourceforbrguet stige, fordi der skal produceres mere el, end før konverteringen. På længere sigt omlægges fjernvarme jo til varmepumper, aftag af overskudsvarme, varme fra diverse konverteringer mellem de forskellige typer, mv. Vedr. køling af bygninger, så er det køling af udstyr og lokaler, som stort set alle nye bygninger har behov for. Vi er endda tæt på at etablere det i boliger også. Istedet for at bortkøle den varme, kan den med stor fordel udnyttes til forsyning af bygningens egetbehov af varme og at sælge den overskydende mængde varme til fjernvarme. Det kræver blot en varmepumpe i disse bygninger og tilslutning til varmeforsyning i/ved bygningen. Der er således ikke behov for støjende og pladskrævende tørkølere, eller dyre og komplekse grundvandsanlæg mv.

  • 3
  • 0

Problemet er så i virkeligheden el-afgiften. Måske skal Danmark på en afgift-afvænning i form at en nedtrapning, så el-afgiften er væk om 5-10 år. Vi skal jo se at få fart på med de klimalove der er vedtaget. Differentiering af el-afgift for at præmiere enkelte forbrugere skal samtiddig afvikles. Når det så kun er prisen på el, hvor fossilproduktionen selv betaler CO2-afgiften, vil VE-produktionen bedre kunne afsættes indenlands. CO2-afgift bør ikke kunne overføres til forbrugerne, eller kunne fratrækkes. Derimod giver el-afgift ingen mening mere. Når vi er ved det, så burde MOMS sættes ned til 20%. Hvis vi ellers ønsker EU-harmonisering, for selv med 20% MOMS på ALT vil Danmark stadig have en meget høj sats i EU. Ja der er MOMS på el.

I stedet for en enorm kompliceret og dyr el-afgiftsløsning, så løser en afskaffelse af el-afgiften mere, når administrationsbesparelsen tages med. Her er jeg fløjtende ligeglad med hvad det offentlige sparer(peanuts), for bøvlet betales hovedsageligt af det private erhvervsliv.

Så sæt afgiftsnarkomanen Danmark på tvungen afvænning NU!

  • 2
  • 1

Når prisen på strøm derimod er lav, tyder det på at producenterne har lyst til at producere mere, end forbrugerne har lyst til at aftage. I den situation bør det derfor være elproducenterne der betaler for at afsætte strøm til elsystemet, mens forbrugerne bør slippe.

Stig.

Det lyder umiddelbart besnærende. Problemet er bare at der i sidste ende kun er forbrugerne til at betale. Hvis producenterne pålægges omkostninger, kan de kun kanaliseres til forbrugerne på et eller andet tidspunkt.

  • 5
  • 0

Det er heller ikke det jeg skriver. Jeg forholder mig til hvad der sker hvis en fjernvarmeforsynet bygning konverteres til egen varmepumpe. I den nuværende situation vil ressourceforbrguet stige, fordi der skal produceres mere el, end før konverteringen.

Nej ressourceforbruget vil falde meget betydelig når varmepumpen kan aftage strøm fra møllerne som ikke bruges i nettet og når kraftværker skal producerer så yder de maksimal el af de forbrugte brændsler når spildvarmen bortventileres.

En varmepumpe som bruger f.eks. 7 MWh el til at producere 18 MWh/år varme de 5 MWh kommer fra møller og de 2 kommer fra kraftværker som bruger 4 MWh brændsler

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten