Kronik: Gode lademuligheder til alle

Illustration: Nanna Skytte

Den 7. september præsenterede kommissionen for grøn omstilling af personbiler sine modeller for, hvor mange elbiler Danmark kan sigte mod at have i 2030 – og de midler, som kan tages i brug for at nå disse antal. Uanset hvilken model politikerne i sidste ende vælger at forfølge, står én ting klart: Danmark skal forberedes på mange hundrede tusinde nye elbiler over det næste årti. Et af de vigtigste værktøjer for denne udvikling er en effektiv og tilstrækkelig ladeinfrastruktur, som hele tiden er på forkant med efterspørgslen.

I en Megafon-undersøgelse fra 2018 baseret på 1.500 deltagere svarede 41 pct. af de adspurgte, at de var enige eller overvejende enige i, at det er for besværligt at oplade sin elbil, 59 pct. svarede, at de var helt eller overvejende enige i, at der er for lidt offentlig ladeinfrastruktur. At lademulighederne kan blive for få, er i hvert fald sandt, hvis de ikke løbende udvides til at understøtte udviklingen. I en rapport fra 2019 estimerede brancheorganisationen Dansk Elbil Alliance og DTU, at der er behov for mellem 25.000 og 30.000 offentlige og semioffentlige ladepunkter i Danmark i 2030 ved én million elbiler – svarende til en investering på 4 mia. kr. Heldigvis er der også tendenser, der peger på, at ladeinfrastrukturen står foran en kraftig udvidelse. Flere ladeoperatører har meldt sig klar til at installere langt flere ladestandere, og en ny offentlig pulje er blevet etableret for at støtte opstillingen af ladeinfrastruktur.

Peter Bach Andersen, ph.d., seniorforsker, Institut for Elektroteknologi, DTU Illustration: Privatfoto

Det vigtigste spørgsmål er nu, hvor og hvordan denne ladeinfrastruktur bedst indrettes, så den møder danskernes ladebehov – og så man forhindrer fejlinvesteringer, som i værste fald kan forsinke og fordyre Danmarks ambition på området.

Man kan tale om tre fundamentale ladebehov, som vores ladeinfrastruktur skal dække: 1) Behovet for hverdagsopladning for elbilejere med mulighed for hjemmeladning, 2) behovet for hverdagsopladning for folk uden mulighed for hjemmeladning, og så endelig 3) det ladebehov, vi alle vil få, når vi tager elbilen på langtur på tværs af Danmark eller til udlandet.

Mens det første og sidste behov effektivt kan adresseres med private ladebokse i egen carport eller indkørsel og en opgradering med flere og hurtigere ladere langs motorvejsnettet, er der stadig en nød, som skal knækkes i forhold til, hvordan folk uden hjemmelademuligheder kan få hverdagen med elbil til at hænge sammen. Dette er særligt aktuelt i Danmarks tættest befolkede kommuner, hvor over halvdelen af danskerne ikke vil have mulighed for hjemmeopladning. I Frederiksberg Kommune parkerer 50 pct. på offentlig vej, og ca. 40 pct. anvender en form for kollektiv parkering, hvor det ikke er sikkert, at der kan opstilles ladeudstyr.

Hvis elbilerne for alvor skal demokratiseres, betyder det nødvendigvis også, at alle danskere skal have adgang til praktiske og tilstrækkelige opladningsmuligheder – uanset hvor eller hvordan de bor. Heldigvis er der et godt udgangspunkt for at få dette problem løst – et af de spændende aspekter ved ladeinfrastruktur er, at den i teorien kan etableres, hvor som helst der er adgang til det danske elnet. Det giver en frihed til helt at gentænke, hvor og hvordan danskerne får optanket deres biler.

Her kan svaret være, at vi fokuserer på destinationsopladning. Med destinationsopladning menes, at ladere sættes op, hvor bilejeren har et naturligt ærinde – det er altså ikke et sted, man ‘bare’ tager hen for at lade op, hvilket er tilfældet for de tankstationer, som vi kender i dag. Ladeinfrastrukturen skal altså finde vej til der, hvor danskerne opholder sig – ikke omvendt.

En bil tilbringer ifølge Transportvaneundersøgelsen i gennemsnit lige under 7 timer om dagen parkeret på arbejdspladsen, små 40 minutter i forbindelse med indkøb og lige over 2 timer ved sportsaktiviteter. Alle disse er potentielle ladelokationer, hvor folk uden hjemmeladning kan få dækket deres ladebehov. På hvert sted skal antallet af ladepunkter og ladeeffekten tilpasses antallet af brugere og den tid, de tilbringer der. Da en dansk personbil i gennemsnit kun kører 45,5 km pr. dag, vil et enkelt ladestop ved én af disse lokationer kunne dække en stor del af ugens behov. F.eks. vil en 50 kW-lader give ca. 5 km kørerækkevidde for hvert minut, bilen tilbringer parkeret.

Læs også: Kronik: Regeringen er visionsløs, når det kommer til elbiler

Destinationsopladning har overordnet mange fordele: Der er ingen omveje eller ekstra køretid forbundet med at nå frem til ladestanderen og da bilejeren har et ærinde på stedet, behøver vedkommende ikke stå og vente under opladningsforløbet. Hvis der er tale om steder, hvor biler holder parkeret i længere tid ad gangen, kan man reducere ladeeffekten, hvilket kan give en billigere ladeinfrastruktur – og man kan understøtte smart opladning, hvor elbilens forbrug skubbes til de tidspunkter, som er mest hensigtsmæssige i forhold til belastningen af nettet og produk­tionen af vedvarende energi.

Ved fuldt ud af udforske mulighederne for destinationsopladning kan man også aflaste de indre bymiljøer ved at undgå kantstensopladning. Kantstensopladning, hvor bilerne lader langs byernes fortove, er meget dyr at etablere, kan være upopulær ud fra et æstetisk og byplanlægningmæssigt synspunkt, har en forholdsvis dårlig anvendelsesgrad og er ikke nødvendigvis placeret, hvor brugerne ønsker at befinde sig. Faktisk har elbilbyen Oslo valgt at gå væk fra denne type opladning – og man ser i større grad, at opladning koncentreres i f.eks. parkeringshuse uden for byens centrum.

I kulissen venter samtidig helt nye ladeteknologier, som f.eks. hurtigladning med en ladeeffekt, der muliggør opladning på minutter og induktiv opladning, hvor biler kan lade op gennem byens parkeringspladser og veje. Man bør ikke vente på, at disse teknologier bryder igennem – men følge dem tæt, da de på et tidspunkt kan ændre måden, vi lader på.

For at udforske fremtidens ladeinfrastruktur – særligt i bymiljøer – har DTU med en række partnere igangsat et nyt forsknings- og demonstrationsprojekt kaldet Frederiksberg Urban Smart Electromobility (FUSE), der blandt andet er støttet af EUDP. Her skal smarte ladeløsninger testes på Frederiskberg, og en strategisk udrulningsplan for ladestandere, baseret på destinations­opladning, etableres. Formålet er at sikre økonomisk og fremtidssikret opladning i byerne – og gode lademuligheder til alle.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Konkret forslag: Alle nye ladestandere bør fremover have tilknyttet 3-4 elbil-parkeringspladser. (det vil også være muligt at opstribe flere elbilpladser ved eksisterende ladestandere)

Forslaget vil have følgende fordele: 1. Billigt tiltag, der kan iværksætte med det samme. 2. Bedre udbud af parkering og lademuligheder til elbilejere. 3. Bedre belægning / udnyttelse af den enkelte ladestander, så ladeoperatørerne får en bedre økonomi og derfor incitament til at investere i flere ladestandere. 4. Bedre praktisk forbrugeroplevelse for elbilejere, som vil minde om den tryghed som normale bilejere har i dag, hvor man kan være sikker på at kunne få brændstof på køretøjet. 5. Øger sandsynligheden for, at plugin-hybrid rent faktisk kører på el og ikke benzin.

  • 7
  • 0

God kronik. Tager fat i problemet omkring elbiler i byerne. Destinationsopladning i form af ladestandere på arbejdspladser og ved supermarkeder/indkøbscentre. Kræver at lademulighederne ved butikkerne er lynladere, ladere på arbejdspladserne behøver ikke. Måske kan det sættes i gang ved at man giver tilskud eller at offentlige arbejdspladser går i spidsen og etablerer ladere. I dag er det primært private virksomheder der tilbyder medarbejderne opladning af elbiler. I landdistrikterne bør man gøre som i Sverige, give tilskud på ladestandere til private og og opfordre til at dele sin ladestander med andre/ sælge opladning. I landområderne er det ikke pladsen der er problemet så ved at dele laderen, kan der opnås en tættere dækning i de tyndere befolkede områder.

  • 3
  • 0

Jeg vil laegge til Herr Jensen's forslag at der etableres - boeder for at blokere en ladeplads (det der hedder "to ICE" paa engelsk) - regel om at man skal flytte bilen naar man har naaet 80% opladning hvis der er koe - inductionsopladning ved taxipladser -

  • 2
  • 2

I USA kan man annoncere villighed til at dele ladestander paa plugshare.com. Der er ingen far for at blive loebet over ende. Jeg har haft to besoeg i seks aar.

Ideen om at saelge stroem er super for os som har solceller. Men desvaerre ulovligt i mange stater i USA hvor monopoler goer at man ikke kan saelge kWh. Men man kan saelge stroem per minut hvad der er noget rod da biler ikke har samme lade hastighed

  • 8
  • 0

Ideen om privat deling af ladepunkter er interessant - dog skal det i landområder måske primært ses som et sikkerhedsnet. Hvis der er tale om en privat lader med forholdsvis lav ladeeffekt er det måske ikke så attraktiv en løsning for elbilister som skal holde længe et sted uden noget at tage sig til. Ellers skal det være en del af pakken at lade-værten giver en kop kaffe :-)

  • 5
  • 0

Folk i lejlighed (uden egen oplader) bør ikke kunne få afgiftsrabat ved køb af PHEV. Det giver ingen mening med en opladnings-benzinbil, der skal lade hver nat for at kunne fungere som elbil.

  • 7
  • 7

Til hjemmeladning og til arbejdspladsen er AC ladere ganske tilstrækkelige, - og gerne rigeligt af dem.

Alle andre 'destinationer' bør der være DC (hurtig) ladere, hvor man evt. pålægger et lille startgebyr på for at undgå pjatladning, og en makstid på for at undgå ”langtidsparkering”.

  • 1
  • 0

Alle andre 'destinationer' bør der være DC (hurtig) ladere, hvor man evt. pålægger et lille startgebyr på for at undgå pjatladning, og en makstid på for at undgå ”langtidsparkering”.

Jeg kan ikke være den første med ideen:

Du kører til ladestanderen for at tappe strøm til en given pris.

Jeg gætter på at mange elbiler kan sende ladetilstand via en app??

Med en ny app skal man kunne lade billigere end ellers, - mod at det pludselig bliver markant dyrere at "parkere" med over 80 procent på tanken.

  • 1
  • 0

Med en ny app skal man kunne lade billigere end ellers, - mod at det pludselig bliver markant dyrere at "parkere" med over 80 procent på tanken.

Så vidt jeg ved skal man flere steder i Norge betale både en pris per kWh og en pris per minut så den samlede pris for opladningen både afhænger af hvor meget strøm du har tanket og hvor lang tid du har været sluttet til. Dette giver i hvert fald incitament til ikke at lade længere end nødvendigt. Man kan så diskutere om det er unfair at biler som ikke kan lade lige så hurtigt som andre bliver straffet.

Derudover er der vist også steder hvor man skal betale et gebyr hvis bilen forbliver tilsluttet efter endt opladning.

  • 2
  • 0

Hvordan registrerer man det?

Simpelt, ladestanderen kan jo blandt andet registrere bilens batteristand samt hvornår kablet tages ud af bilen. Så hvis laderen kan se at opladningen er tilendebragt og bilen ikke kobles fra ladestanderen, så ryger der vente-gebyr på.

  • 2
  • 0

Fint nok. Så mangler vi bare et middel så ejeren får besked om når bilen er tanket op. Kan han få besked via en app, måske endda lidt før?

Jeg tror at de fleste elbiler har en app hvor opladningen kan styres/overvåges, min tidligere Tesla Model 3 havde i hvert fald, og jeg fik også en besked fra app'en lidt før den var færdig med opladningen ved en hurtiglader (DC). Min Audi plugin hybrid har også en app, og her får jeg en besked når opladningen er fuldført.

  • 9
  • 0

Vi har masser af betalingparkeringer i landet, men nedenstående kan også dække nuværende steder med gratis parkering men læs lige.

Reservede parkeringspladser til elbiler, opsæt et simpelt 16A-230V udtag. 3,7KW = 20 km/time. 3,7Kwh koster med nuværende process afgift omkring 3 kroner.

Hæv prisen for parking med 5 kroner i timen på disse pladser, så er der også lidt til afskrivning af stikkontakten.

Pladsejer/udlejer kan nøjes med en samlet elmåler til alle parkeringsplandserne og afregne samlet med elselskabet.

Ingen dyre ladestandere, ingen dyr ekstra administration af individuel afregning, ingen ladeabonnementer, ingen fimlen med ladebrikker, ingen ladestander fejlkommunikation op mod fakturerings servere.

I værste fald kan det afhængigt af elbil være nødvendigt med et ladekabel med en indbygget type 2 kontrolboks, men det kan jo også bruges på det tilsvarende simple udtag der kan opsættes på arbejdspladserne. Her kan man så føre en manuel logbog efter samme metode som km godgørrelse og få strømmen betalt via en brutto lønsordning med dennes indbyggede skatterabat. (samme model som medarbejder køb af PC'ere og ligende)

  • 10
  • 3

@Rune #6 Omvendt PHEV giver nemlig rigtig god mening. Med en rækkevidde på el på 40-80 km kan langt hovedparten af pendlerne klare transporthovet på ren el. I særdeleshed vis der på arbejdspladserne også er opladsningsfacilitet.

Man slipper for rækkeviddeangst. Man får partikler og NOx væk fra bymiljøet Man får 80% af kørslen over på el.

I tillæg vil en brugsmønster af denne type ikke kræve ekstrem hurtig opladning, men gerne at der kan tilkobles 4-6 biler pr stander.

Der er i princippet heller ikke grund til at lægge kæmpebatteri i alle biler med dertilhørende rovdrift på lithium-ressourcerne, men man kan nøjes med en batteristørrelse der er effektiv.

  • 6
  • 4

Det koster stort set det samme at sætte en stikkontakt og en type-2-laderuden fakturering op. Hovedparten af udgiften er arbejdsløn og kabeltræk. Jeg vil opfordre til at sætte rigtige type-2 stik op. De er langt mere robuste og brugervenlige.

Jeg er helt enig i at droppe resten af ladecirkusset med individuel afregning. Det er besværligt og indtægten drukner i administration.

Idéen med at have særlig pris for at holde på en el-plads er genial! Det kræver kun en ekstra knap på den P-automat som alligevel står der.

  • 7
  • 0

Man får 80% af kørslen over på el.

Man får, efter min erfaring, langt over 80% af turene over på ren el. Desværre får man ikke 80% af km over på el -- det er nærmere 60%.

Ladning af en PHEV udenfor hjemmet er ikke værd at spilde tid på. Det giver for lidt, de fleste PHEV'er lader kun med 3kW, hvilket er noget med 20km/t (PHEV'er bruger typisk mere strøm pr km end rigtige elbiler). Dvs. man skal have bøvlet med at finde en ladeplads som ikke er optaget, man skal sikkert bøvle med betaling, og så skal man flytte bilen når den er fuld. Altsammen for at spare omkring 10 kr pr time, minus strømprisen.

  • 7
  • 1

Hurtigladning er det alle vil have lige nu. Og vi er vist ved at være nede under en halv time for opladning til 80%. De allehurtigste ladere leverer så stor effekt, at det er nødvendigt med væskekøling af ladekablet. Det kalder på et spørgsmål som jeg godt kunne tænke mig at få svar på: Er energitabet pr. kWh større ved hurtigladning end ved mere moderate ladetider - fx fra wallboxen hjemme i carporten. Er der nogle af jer el-eksperter herinde, der har nogle tal på, hvordan det forholder sig? Skal vi bare give den fuld ampere, eller kan det godt betale sig at holde lidt igen? Også af hensyn til miljøet..

  • 1
  • 3

Hvad med om folk blot fik lademuligheder. Behøver de også at være gode?

Jeg tror ikke på at der er nogle som har økonomien til at købe en elbil som ikke også har lademulighed. Hvis man helt ser bort fra at det skal være gode lademuligheder kan man jo sagtens lade en elbil med en stikkontakt og en forlængerledning (selv om det ikke anbefales at bruge forlængerledning). Jeg har f.eks. en transportabel type 2 lader som kan sættes direkte i en dansk stikkontakt med jord. Laderen kan ikke trække mere end 6A så den kan ifølge sikkerhedsstyrelsens anbefalinger bruges i alle stikkontakter. Jeg vil også vove at påstå at man med lidt omtanke sagtens kan bruge den med en veldimensioneret forlængerledning hvis det skulle være nødvendigt.

Så man kan ikke sige at der ikke er lademuligheder, at det så ikke går så stærkt med opladningen er så en anden diskusion.

  • 0
  • 5

Det er gode pointer der nævnes, men den lange destinationsopladning på arbejdspladsen er jo kun en mulighed, hvis der er tilknyttet p-plads ved arbejdspladsen. Jeg pendler ind i kbh og parkeringen er kantstensparkering, hvor man ikke er garanteret en fast plads. Hvis man vil undgå ladestandere ved kantstenen kan jeg ikke regne med at det scenarie lader sig gøre. Jeg bor til leje i en lejlighed hvor parkeringen ikke er i ledningsafstand og jeg vil næppe betale for at installere en lader på min udlejers grund. Afstanden til arbejde er så lang at 20 min opladning under indkøb nok ikke rækker. Desuden handler jeg ikke hver dag og det vil være nødvendigt med en daglig opladning. Jeg vil kunne se frem til at skulle bruge 30-45 min hver dag på en ladestation for at pendle. Der kommer til at gå nogle år før en elbil kan komme på tale for mig, da der er for mange uhensigtsmæssigheder. Og ja, jeg kan godt tage det sidste stykke af turen ind til kbh med tog, men min mangeårige erfaring som pendler med kollektiv trafik, har lært mig at man skal altid have en back-up og ikke være 100% afhængig af at tog og busser kører.

  • 5
  • 1

Er energitabet pr. kWh større ved hurtigladning end ved mere moderate ladetider

Ja! Der udvikles markant mere varme ved DC hurtig- og lynladning, så du vil typisk høre kølesystemet arbejde (både i ladestander, evt kabel og elbil). Det i sig selv bruger strøm og nedsætter virkningsgraden en smule yderligere.

Destination charging med AC via bilens on-board charger og lavere effekt kan have en samlet virkningsgrad på 90-95% afhængig af mærke (de er alle sammen gode, undtagen de første Renault Zoe med Camelion charger).

Som et kuriosum - eller plaster på såret om du vil - måles den energi du lader på AC siden ved destination chargers, dvs du betaler selv for inverter-tabet, mens du betaler for DC-energien ved hurtigladning, dvs ladeoperatøren betaler inverter-tabet, mens du betaler for bilens ladetab og køling.

Destination charging har mindst tab, er billigst og alt andet lige bedre for batteriet.

Desuden kan man bedre tillade sig at lave grid services med styret opladning ved en destination charger, hvor bilen holder længere end den strengt taget behøver for at lade op. Ved en hurtiglader, vil man gerne videre i en fart, så der skal den oftest bare have "fuld ampere", som du skriver.

  • 3
  • 0

Så den trækker vi ud af vinduet på 5. sal og ned af gaden eller hvad tænker du?

Ja da, hvor der er en vilje er der en vej. For dem som ikke har viljen til at trække en forlængerledning er der flere selskaber som tilbyder adgang til ladestandere rundt omkring i Danmark, her kan f.eks. nævnes Clever og e.on, så parkerer man bare bilen ved en af de ladestandere og lader den.

Mit indlæg var en kommentar på Svend Ferdinandsen's indlæg hvor han insinuerer at ikke alle har lademuligheder og at man skal fokusere på dette først frem for "gode" lademuligheder. Min pointe er at der ikke er nogle i Danmark som har råd til en elbil som på absolut ingen måde har mulighed for at lade. Det kræver ikke mere end viljen til at bruge en stikkontakt og forlængerledning eller en offentlig lader. At det så er de færreste der kan leve med den løsning i det lange løb betyder jo ikke at muligheden ikke er der?

  • 1
  • 2

iljen til at bruge en stikkontakt og forlængerledning

Hvis man tør. Sikkerhedsstyrelsen fraråder det klart. Faktisk skriver de, at det er forbudt:

"Sørg for, at elbilens ladekabel er tilstrækkeligt langt til at nå fra bilen til den stikkontakt, der oplades fra. Det er ikke tilladt at anvende en forlængerledning mellem el-bilen og stikkontakten."

En almindelig stikkontakt er heller ikke god:

"Du skal have installeret en særlig stikkontakt, der er beregnet til længerevarende høj belastning, hvis du forventer, at du skal lade din elbil op i mere end to timer ad gangen. Du bør også få installeret en særlig sikringsgruppe, som er egnet til den belastning, som opladning af en elbil giver. Sikringsgruppen skal have sin egen RCD (fejlstrømsafbryder)."

  • 5
  • 0

Hvis man tør. Sikkerhedsstyrelsen fraråder det klart.

En veldimensioneret forlængerledning er ikke anderledes end at bruge en "ukendt" el installation.

Vi er helt enige om at man ikke bare skal tage den første den bedste forlængerledning i skuffen, men hvis man laver en dedikeret forlængerledning af noget kabel med tilstrækkeligt stort tværsnit, og i en passende længde, så ser jeg ikke noget problem i at trække f.eks. 6 amperer som jeg selv nævner. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler max 6 amperer hvis man ikke ved om installationen er egnet til opladning af elbil, og jeg tør vædde med at der er mange stikkontakter rundt om i Danmark som ville være farligere at bruge end en veldimensioneret forlængerledning.

  • 4
  • 3

Som FDM skriver: "Almindelige stikkontakter kan ikke tåle varmeudviklingen ved ladning af en elbil."

Ja det kunne lige ligne FDM at skrive den slags vås. Det er høj strømstyrke stikkontakten ikke kan klare, uanset om den så bruges til elbilsopladning eller en varmeovn. Tilsvarende kan stikkontakten også klare elbilsopladning bare strømstyrken er tilstrækkelig lav.

Man skal ikke skrive den slags forenklet vås, folk der vil lege politi ender nare med at misforstå det.

  • 7
  • 1

Ud over, at det tager sin tid at lade en bil op med 1,3 kW. Det svarer til cirka 7 kilometers kørsel pr. times opladning.

Ja?

Hvis den står koblet til på den måde, når den ikke kører, kan den nå at lade op mod 150 km på et døgn. Mere end 3 gange den gennemsnitlige dagsdistance for en dansk bil.

Til de tilfælde, hvor dette ikke er nok - og naturligvis findes disse tilfælde i store mængder - skal man så have nogle hurtigere ladeløsninger. Men presset på disse kan jo blive betydeligt mindre, når det grundlæggende behov er varetaget af ovenstående.

  • 8
  • 0

Hvorfor spørger du ikke bare Sikkerhedsstyrelsen? I øvrigt behøver det ikke være en lov. En bekendtgørelse har også retsvirkning.

Men som sagt - hvorfor går du ikke til kilden?

Tro mig, jeg har ledt, og kan ikke finde nogen henvisning til hverken lov eller bekendtgørelse som bekræfter din påstand (hverken på www.sik.dk eller www.retsinformation.dk) Da det er din påsstand beder jeg dig om at underbygge den.

Jeg kan dog læse i stærkstrømsbekendtgørelsen under definitioner "215.3.1 Tilledning" at "Forlængerledning betragtes som tilledning." og hvis dette stadig er gældende kan jeg undre mig endnu mere over at der i en anden lov eller bekendtgørelse skulle stå noget modstridende som gør at din påstand er korrekt. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinf...

Nej - det er ikke en anbefaling.

Igen, det er en påstand indtil den er underbygget, jeg er lydhør over for dokumentation.

Ja, og i max to timer, lejlighedsvis. Problemet er, at isoleringen på den del af kablet, der ligger inde i væggen, langsomt degraderer af varmen ved større belastning. På et tidspunkt opstår der en kortslutning - eller værre, en lysbue.

Det er da lidt pudsigt at Sikkerhedsstyrelsen selv siger følgende: "Hvis en almindelig husholdnings-stikkontakt anvendes til opladning, bør installationen ikke belastes med mere end 6 A over længere tid." https://www.sik.dk/erhverv/elinstallatione...

Ud over, at det tager sin tid at lade en bil op med 1,3 kW. Det svarer til cirka 7 kilometers kørsel pr. times opladning.

Hastigheden er helt irellevant da formålet var at klarligge at der ER opladningsmuligheder uden at tage hensyn til om det var "gode" lademuligheder.

Læg evt. mærke til at det er muligt at lave flere citater i én besked istedet for at spamme med hele 6 separate men tilsyneladende sammenhængende beskeder.

  • 4
  • 0

Tro mig, jeg har ledt,

Nå, har du det. Åbenbart ikke i Installationsbekendtgørelsen.

Som Sikkerhedsstyrelsen skriver:

"Hvis det forventes, at stikkontakten til opladning belastes med over 6 A i mere end 2 timer, skal stikkontakten være beregnet til længerevarende høj belastning. Der bør installeres en separat gruppe, da en gruppe, der er beregnet til brugsgenstande med lavt energiforbrug over tid, ikke kan anvendes ifølge § 56, stk. 4 i installationsbekendtgørelsen.

Med andre ord - det duer ikke med en almindelig stikkontakt, som ikke er dimensioneret til mere end 6 A 2 timer.

  • 2
  • 5

Så vi er alle i parcelhuskvarteret her hjemfalden til bøde når vi klipper hækken på siden ud mod fortovet med den elektriske hækkeklipper?

Sikke noget bavl at fyre af.

Må din ledning være til gene eller fare?

Det er naturligvis ikke tilladt at trække en forlængderledning ud over fortovet i timevis eller hele dagen for at lade en bil op, der holder ved kantstenen.

Har du hørt om mennesker med syns- eller bevægelseshandicap? Eller er du bare ligeglad?

  • 1
  • 4

Ja - noget lignende tænkte jeg også. Hvor mange promiller af befolkningen er mon klar over disse angivelige forbud m.h.t. forlængerkabler som nævnes?!

Man kan jo også spørge Bolius:

"Har du en fast parkeringsplads, fx. op ad husmuren eller i en garage, så er det formentlig muligt at installere en lader. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at du ikke må trække et strømkabel henover fx fortovet - heller ikke selvom det kun er midlertidigt, mens bilen lader."

  • 1
  • 1

Ja?

Hvis den står koblet til på den måde, når den ikke kører, kan den nå at lade op mod 150 km på et døgn. Mere end 3 gange den gennemsnitlige dagsdistance for en dansk bil.

Du mener, jeg har skrevet andet end at det tager sin tid at lade op med 1,3 kW?

Det er muligt, du kan leve med det, men jeg kan ikke - det er simpelthen for langsommeligt.

Men selvfølgelig, hvis bilen lader står og lader op i 24 timer, så kører den jo ikke så meget...

  • 1
  • 3

Mit "Ja?" indikererede, at du mangler at forklare, hvad dit budskab med hensyn til de 7 km/h er. I sig selv er oplysningen om de 7 km/h jo ligegyldig.

Ikke andet, end at det tager sin tid at lade op med så lav effekt.

Det var en kommentar til, at det var uden problemer at trække 6 A. Men jeg vil fastholde, at det for mange mennesker vil være prohibitivt for at køre elbil, hvis der ikke er andre lademuligheder end 6 A fra en stikkontakt.

  • 1
  • 5

Du skrev, at der ikke må bruges en forlængerledning. Du har endnu ikke dokumenteret kilden til den påstand.

Det står på Sikkerhedsstyrelsesn hjemmeside. For de tungnemme gentager jeg lige citatet, som jeg skrev i første indlæg:

"Sørg for, at elbilens ladekabel er tilstrækkeligt langt til at nå fra bilen til den stikkontakt, der oplades fra. Det er ikke tilladt at anvende en forlængerledning mellem el-bilen og stikkontakten."

Læs nu det hele, gamle jas. Ellers bliver det lidt dumt.

  • 1
  • 7

Ud over, at det tager sin tid at lade en bil op med 1,3 kW. Det svarer til cirka 7 kilometers kørsel pr. times opladning.

Det betyder at hver morgen når jeg går ud til bilen så har den på hverdage fået tilføjet mindst 70km rækkevidde. Weekenden over omkring 350 km, dvs fuldt opladet mandag morgen.

Altså ca. 700km kørsel pr uge.

Med andre ord så er det kun de dage hvor man kører over 70km, der resulterer i at der ikke er 350 km på batteret om morgenen efter.

Har man en dag hvor du kører 120km? Ja, så er der "kun" 300 km på batteriet morgenen efter.

Har man brug for mere end 1,3 kw, kan man starte med at få tjekket om stikkontakt og ledninger kan klare 10A.

Men når man nu alligevel har trikkeren ude for at tjekke, så drop at få tjekket!! Og bed ham i stedet om at etalbere et 16A udendøres stik.

  • 5
  • 1

Det er ikke tilladt at anvende en forlængerledning mellem el-bilen og stikkontakten."

Læs nu det hele, gamle jas. Ellers bliver det lidt dumt.

Kan du forklare mig hvad forskellen er på en forlængerledning og et ladekabel ? Altså bortset fra hvad man kalder det...

Begge dele er kobber pakket ind i isolerende materiale.

Men jeg kan nu godt forstå der er retningslinjer. Mest fordi jeg ved at mange ikke har tankekraft nok til at tænke over at et kabel der skal trækkes ud af huset natten over ikke skal være billigste indendøres kabeltromle fra onkel Harald. Og det er den situation de forsøger at imødegå med deres retningslinjer.

  • 3
  • 0

Så vi er alle i parcelhuskvarteret her hjemfalden til bøde når vi klipper hækken på siden ud mod fortovet med den elektriske hækkeklipper?

Hvis man kan snuble i den, så ja. Men det er en dårlig sammenligning, da det ikke er svært at holde ledningen til hækklipperen væk fra fortov og ellers kan jeg anbefale en batteridrevet hækklipper.

Der bør ikke være noget i vejen for at lade en elbil ved fortov hvis man bruger en kabelbro og ladekablet er langt nok.

  • 2
  • 0

Kan du forklare mig hvad forskellen er på en forlængerledning og et ladekabel ? Altså bortset fra hvad man kalder det..

For det første er der flere stikforbindelser med en forlængerledning, og hver af dem udgør en ekstra risiko for større modstand. Du må heller ikke tilslutte vaskemaskiner og ovne med en forlængerledning. For det andet må du spørge Sikkerhedsstyrelsen - det er dem, der laver reglerne . Ikke mig.

  • 2
  • 2

Det betyder at hver morgen når jeg går ud til bilen så har den på hverdage fået tilføjet mindst 70km rækkevidde. Weekenden over omkring 350 km, dvs fuldt opladet mandag morgen.

Det kan være fint for dig og andre med kort til arbejde. Jeg ville aldrig kunne leve med det, da jeg ofte har behov for at køre langt (2-300 km) næste dag - uden at vide det før telefonen ringer. Så jeg elsker mine 11 kW, der sikrer mig 500 km hver morgen.

  • 4
  • 3

hvis man bruger en kabelbro og ladekablet er langt nok.

Sådan ser Københavns kommune på det:

Hvis ladestanderen skal stå på egen grund:

  1. Ledningen fra ladestanderen må ikke ligge frit hen over fortov og andre gangarealer.
  2. Ledningen skal altid ligge i en oplukkelig skinne med skridsikker overflade på tværs af gangarealet/fortovet
  3. Skinnen skal være gravet ned, så den er i niveau med fortovet.

Så allerførst skal man lige have tilladelse til at grave fortovet op, og almindelige kabelbroer er ikke tilladt. Mon det er let at få?

  • 2
  • 2

Så allerførst skal man lige have tilladelse til at grave fortovet op, og almindelige kabelbroer er ikke tilladt. Mon det er let at få?

Gravetilladelse er ikke svært at få. Min virksomhed laver fibernet...

Siden de har lavet en regel for hvordan det skal etableres, så er det lige til. Men det nytter kun noget hvis du er sikker på at kunne parkere samme sted hver gang.

Selvom Københavns Kommune ikke kan lide mobile kabelbroer, så er det stadig det der skal til hvis du skal have et kabel midlertidig på tværs af fortov. Eneste alternativ er at have kablet på pæle, så det går over fortovet. Der findes stativer til formålet.

  • 3
  • 0

Kan du forklare mig hvad forskellen er på en forlængerledning og et ladekabel ? Altså bortset fra hvad man kalder det...

Har vi ikke et problem bare ved at afgøre hvad et forlængerkabel er? Er ret sikker på at et 32A kabel med byggetavle ikke betragtes som et forlængerkabel. Og du kan, uden at bryde reglerne, sætte en mobil elbilslader til byggetavlen.

Jeg ved ikke hvad de siger om 16A CEE kabler, men det er ikke dem der er problemet. Det er når folk bruger kabler til almindelige stikkontakter med for tyndt kobber og måske oprullet og med dårlig stik oveni. Det er opskriften på brand. Derfor er alle forlængerkabler til LK og Schuko en dårlig ide.

Ladekabler er i lighed med CEE kabler lavet til at tåle mærkestrømmen også over lang tid.

  • 2
  • 0

Du mener, at private må etablere kabelbroer efter behov hen over fortovet uden særlige tilladelser?

Den påstand må du da vist hellere dokumentere. Du er jo så obs på dokumentation.

Det er muligt at nogen beder dig at pille det ned fordi det er for grimt til vores kvarter, eller at de i Københavns Kommune insisterer på at det skal op på pæle (andre kommuner har en anden holdning). Men du bliver ikke dømt for at nogen har snublet i dit kabel.

  • 3
  • 0

Nå, har du det. Åbenbart ikke i Installationsbekendtgørelsen.

Som Sikkerhedsstyrelsen skriver:

"Hvis det forventes, at stikkontakten til opladning belastes med over 6 A i mere end 2 timer, skal stikkontakten være beregnet til længerevarende høj belastning. Der bør installeres en separat gruppe, da en gruppe, der er beregnet til brugsgenstande med lavt energiforbrug over tid, ikke kan anvendes ifølge § 56, stk. 4 i installationsbekendtgørelsen.

Med andre ord - det duer ikke med en almindelig stikkontakt, som ikke er dimensioneret til mere end 6 A 2 timer.

Hvor i den tekst du henviser til står der at man ikke må lade med 6A i den tid det tager at lade en elbil? Så vidt jeg kan læse står der blot at man ikke må belaste stikkontakten med OVER 6A i mere end 2 timer.

Hvorfor mener du egentlig, at jeg skal dokumentere mere, end Sikkerhedsstyrelsen selv oplyser?

Jeg laver ikke reglerne, jeg citerer bare videre, hvad Sikkerhedsstyrelsen skriver.

Så kan du bruge det til hvad du vil. Hvis du ikke kan lide reglerne, så tag dialogen med Styrelsen.

Du påstår at sikkerhedstyrelsen siger noget uden at underbygge det med links eller andet til hvor de siger det, hvordan skal jeg så tro på det når jeg ikke har mulighed for at kontrollere at det faktisk er det de siger? Jeg har ikke selv kunne finde belæg for din påstand på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, hvilket selvfølgelig gør at jeg tvivler på din påstand.

Hvis jeg pludselig påstår at sikkerhedsstyrelsen oplyser at man må trække 10A i 24 timer fra en almindelig stikkontakt vil du jo heller ikke tro på det hvis ikke jeg underbygger med links til min kilde for denne information?

Man kan jo også spørge Bolius:

"Har du en fast parkeringsplads, fx. op ad husmuren eller i en garage, så er det formentlig muligt at installere en lader. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at du ikke må trække et strømkabel henover fx fortovet - heller ikke selvom det kun er midlertidigt, mens bilen lader."

Jeg kunne også godt tænke mig at vide hvilken kilde (lov eller bekendtgørelse) som Bolius har brugt til denne påstand. For det er jo nemt at komme med sådan en påstand hvis man ikke skal dokumentere at det er rigtigt. I mange tilfælde bunder denne slags påstande ikke i love, regler eller bekendtgørelser men anbefalinger eller holdninger, hvilket er noget helt andet.

Det er muligt, du kan leve med det, men jeg kan ikke - det er simpelthen for langsommeligt.

Det er ikke sikkert at du mener du kan leve med det, men det var slet ikke det opslaget handlede om, det var om der var en mulighed for at lade, hvilket der var. At du så ikke mener du kan leve med det er en helt anden og komplet irellevant sag.

Det står på Sikkerhedsstyrelsesn hjemmeside. For de tungnemme gentager jeg lige citatet, som jeg skrev i første indlæg:

"Sørg for, at elbilens ladekabel er tilstrækkeligt langt til at nå fra bilen til den stikkontakt, der oplades fra. Det er ikke tilladt at anvende en forlængerledning mellem el-bilen og stikkontakten."

Hvor på deres hjemmeside står det? Link tak? Jeg formoder de på deres hjemmeside underbygger deres påstand med en henvisning til en lov eller bekendtgørelse som kan underbygge dette? Ellers kan man jo ikke vurdere om det blot er sikkerhedsstyrelsens anbefaling/holdning eller om det er noget der rent faktisk gælder.

Kan du forklare mig hvad forskellen er på en forlængerledning og et ladekabel ? Altså bortset fra hvad man kalder det...

I stærkstrømsbekendtgørelsen under definitioner står der"215.3.1 Tilledning: Ledning, der forbinder elektrisk materiel (f.eks. en brugsgenstand) med den faste installation. Forlængerledning betragtes som tilledning." https://www.retsinformation.dk/eli/retsinf... Ud fra denne definition må et ladekabel være defineret som en tilledning, og efter som forlængerledning betragtes som tilledning kan jeg heller ikke finde noget brugbart argument for at man ikke skulle måtte bruge en forlængerledning når man lader en elbil.

For det første er der flere stikforbindelser med en forlængerledning, og hver af dem udgør en ekstra risiko for større modstand. Du må heller ikke tilslutte vaskemaskiner og ovne med en forlængerledning. For det andet må du spørge Sikkerhedsstyrelsen - det er dem, der laver reglerne . Ikke mig.

Men hvis du påstår at vide at man ikke må bruge forlængerledninger må du jo også kunne underbygge det med en kilde, altså ud over "det siger sikkerhedsstyrelsen".

Sådan ser Københavns kommune på det:

Hvis ladestanderen skal stå på egen grund:

Ledningen fra ladestanderen må ikke ligge frit hen over fortov og andre gangarealer.    
Ledningen skal altid ligge i en oplukkelig skinne med skridsikker overflade på tværs af gangarealet/fortovet    
Skinnen skal være gravet ned, så den er i niveau med fortovet.  

Så allerførst skal man lige have tilladelse til at grave fortovet op, og almindelige kabelbroer er ikke tilladt. Mon det er let at få?

Mon ikke det Københavns kommune mener med en "ladestander" er en permanent installation og ikke den midlertidige installation som et ladekabel til en stikkontakt er? Det er selvfølgelig svært at vurdere når du ikke angiver link til din kilde.

  • 2
  • 1

Det er når folk bruger kabler til almindelige stikkontakter med for tyndt kobber og måske oprullet og med dårlig stik oveni.

Det er vel også det, mange gør, når de - som det oprindelige spørgsmål var - får at vide, at de bare kan trække en forlængerledning ud af vinduet fra en tilfældig stikkontakt i lejligheden.

I øvrigt vil det blive et helvede for folk med barnevogn, rollator eller synshandicap at kæmpe sig hen ad et fortov i en by, den dag hvor hver eneste kantstensparkeret bil har lagt en kabelbro ud et tilfældigt sted. Nok derfor fornuftige byer forbyder den løsning.

Hvor grænsen går mellem en forlængerledning og en midlertidig ellinstallation går, ved jeg ikke. Men den sidstnævnte skal verificeres af en kompetent person. Så enten er det en forlængerledning, som sikkerhedsstyrelsen forbyder, eller også er det en midlertidig elinstallation, som skal verificeres, hver gang den etableres. Pick your choice.

"Inden en midlertidig installation tages i brug, skal der laves verifikation for at sikre, at installationen er sikker. Kravet om verifikation gælder for hele installationen, altså både den del, der skal udføres af en autoriseret installatørvirksomhed og den del, som er forsynet via stikkontakt/stikprop (dansk system, schuko, pindjord, CEE og powerlock) og som må udføres af enhver.

Når du skal verificere en installation, skal du være en sagkyndig person og have kompetencer i verifikation."

Jeg synes stadigvæk, det ville være nemmere at spørge Sikkerhedsstyrelsen om, hvad en forlængerledning er, end at alle andre gætter sig frem.

  • 1
  • 2

Men hvis du påstår at vide at man ikke må bruge forlængerledninger må du jo også kunne underbygge det med en kilde, altså ud over "det siger sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen er da den højeste myndighed på dette område - og jeg har citeret ordret fra deres hjemmeside.

I øvrigt kan du bare sakse "Sørg for, at elbilens ladekabel er tilstrækkeligt langt til at nå fra bilen til den stikkontakt, der oplades fra. Det er ikke tilladt at anvende en forlængerledning mellem el-bilen og stikkontakten."

Brug så det der smarte google, og du kommer lige til det rette sted på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Smart ikke? Hvis du beder pænt, kan jeg da godt google det for dig, men jeg synes, at du selv burde kunne klare det.

  • 1
  • 2

kan jeg heller ikke finde noget brugbart argument for at man ikke skulle måtte bruge en forlængerledning når man lader en elbil

Igen - hvorfor spørger du ikke bare Sikkerhedsstyrelsen, som forbyder det.

Hint: Det har nok noget med elsikkerhed at gøre.

Du kan jo også spørge dit forsikringsselskab, om de synes det er i orden at fravige Sikkerhedsstyrelsens krav - og om de i givet fald vil erstatte en brandskade.

Og skal jeg være rigtig flink overfor dig - der åbenbart har svært ved at orientere dig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside - så står der også således:

"Ifølge standarden HD 60364-7-722 er flytbare stikkontakter ikke tilladte, hvilket betyder, at der ikke må anvendes forlængerledninger mellem el-bilen og den stikkontakt, hvor der oplades fra."

Dermed er den sag så afgjort - og ikke til din fordel.

  • 2
  • 2

Så spørg da Bolius - hvor skulle jeg vide det fra?

Det er dig som bruger Bolius som kilde, så det burde du jo vide.

Dig om det. Du må da selv afgøre, om du tror på, hvad jeg skriver eller ej. Jeg er bedøvende ligeglad. Men fakta forsvinder ikke, bare fordi du ikke kan finde dem.

Er det i virkeligheden fakta hvis ikke det kan dokumenteres?

Igen - hvorfor spørger du ikke bare Sikkerhedsstyrelsen, som forbyder det.

Bare rolig, jeg har allerede sendt en mail afsted til dem for at bede dem underbygge din påstand.

Og skal jeg være rigtig flink overfor dig - der åbenbart har svært ved at orientere dig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside - så står der også således:

"Ifølge standarden HD 60364-7-722 er flytbare stikkontakter ikke tilladte, hvilket betyder, at der ikke må anvendes forlængerledninger mellem el-bilen og den stikkontakt, hvor der oplades fra."

Dermed er den sag så afgjort - og ikke til din fordel.

Det kan umuligt være henvendt til private personers brug når man blot henviser til en standard man skal betale 555 kroner for at få lov til at læse. Det svarer til at kræve at bilister skal overholde færdselsloven, som de kun kan få lov til at læse mod betaling. Man må som privatperson forvente at myndighederne offentliggør de love, regler og bekendtgørelser som man skal forventes at overholde, uden at det kræver betaling for at få adgang til disse.

  • 5
  • 2

Nå, det tror du. Ja, så må du nok tro om igen. Standarder har aldrig været gratis. Og det er ganske almindeligt, at love og bekendtgørelser henviser til standarder.

Ja når vi taler love og bekendtgørelser henvendt til virksomheder. Man kan ikke forvente at man kan lovgive for private personers gøren og laden ved blot at henvise til standarder, så har private personer ikke nogen reel mulighed for at vide hvilke regler de er underlagt. Hvordan ville det så ikke se ud hvis f.eks. færdselsloven blev uddelegeret til en standard man skulle betale for at få indsigt i?

  • 3
  • 1

Men jeg kan nu godt forstå der er retningslinjer. Mest fordi jeg ved at mange ikke har tankekraft nok til at tænke over at et kabel der skal trækkes ud af huset natten over ikke skal være billigste indendøres kabeltromle fra onkel Harald. Og det er den situation de forsøger at imødegå med deres retningslinjer.

Jeg har længe påstået at "Foreningen af folk, som aldrig har overtrådt en lov eller bekendtgørelse" kan holde deres generalforsamling i en telefonboks.

Det er nok ret tæt på NUL procent, som er klar over de angivelige forbud mod brug af forlængerkabler. Læg blot mærke til de lyskæder der i disse dage dukker op alle steder. Ganske mange af den er direkte nettilslutning, og ikke via en netadapter.

  • 1
  • 1

Læg blot mærke til de lyskæder der i disse dage dukker op alle steder. Ganske mange af den er direkte nettilslutning, og ikke via en netadapter.

Jeg var ikke klar over, at det er forbudt at bruge forlængerledninger til lyskæder? Er det virkelig det?

Jeg er derimod helt sikker på, at det er forbudt at bruge forlængerledninger ved opladning af elbiler.

Det fremgår af Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der står:

"Ifølge standarden HD 60364-7-722 er flytbare stikkontakter ikke tilladte, hvilket betyder, at der ikke må anvendes forlængerledninger mellem el-bilen og den stikkontakt, hvor der oplades fra."

Den nævnte standard omhandler udelukkende forsyning af elbiler - der står næppe noget om lyskæder. Det er i øvrigt en international standard, som er sat i kraft herhjemme gennem dansk lovgivning.

Standarden - der skal overholdes i Danmark - betyder, at elbilers ladekabel SKAL sættes direkte i en fastmonteret stikkontakt i en væg eller til nød en midlertidig, verificeret eltavle.

Det er altså meget let at forstå. Man kan være uenig, men det ændrer ikke på reglerne - og det er stadig ikke sådan i Danmark, at den enkelte selv må vurdere, om reglerne nu gælder for vedkommende.

Al modstanden mod fakta herinde minder mest af alt om en moderne gendigtning af Don Quixotes kamp mod vindmøllerne. Meget underholdende - men beskæmmende for et oplyst samfund.

  • 5
  • 4

Det kan være fint for dig og andre med kort til arbejde. Jeg ville aldrig kunne leve med det, da jeg ofte har behov for at køre langt (2-300 km) næste dag - uden at vide det før telefonen ringer.

Kan vi måske blive enig om at dit kørselsbehov er markant anderledes end langt de flestes ?

Måske også at rigtigt mange kører mindre end 100km daglig kørsel?

Måske også at mange familier har to biler, hvor den ene stort set altid kun kører kort og dermed altid har fuldt batteri om morgenen ?

Hvilket betyder at man kan skifte mellem bilerne i fald der skulle komme en besked om at man i morgen skal køre 2-300 km og så bruge den der altid er har 400 km på batteriet om morgenen. Ja selv hvis man skulle have 2 dage i træk med 2-300km kørsel så kan det for mange også lade sig gøre selv med de ekstremt lave lade effekter (1,3 kw) vi har diskuteret.

Har man adgang til et simpelt udendøres CCE stik a 16A = 3.7KW så skal man have et ret heftigt kørsels mønster for at det ikke er nok lade kapacitet.

I antal er der en del som dig der har heftigt kørselsmønster, men i procenter er tallet lavt.

  • 7
  • 1

Jeg er derimod helt sikker på, at det er forbudt at bruge forlængerledninger ved opladning af elbiler.

Det fremgår af Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der står:

"Ifølge standarden HD 60364-7-722 er flytbare stikkontakter ikke tilladte, hvilket betyder, at der ikke må anvendes forlængerledninger mellem el-bilen og den stikkontakt, hvor der oplades fra."

HD 60364 er i sig selv hverken en lov eller bekendtgørelse, for at den så kan være gældende skal der under alle omstændigheder refereres til den fra en gældende lov eller bekendtgørelse. I hvilke relevante love eller bekendtgørelser refereres der så til HD 60364? Det gør der blandt andet i "BEK nr 1082 af 12/07/2016 - Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer":

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/201...

Den refereres først i "Kapitel 2 - Opfyldelse af sikkerhedskravet i elsikkerhedsloven" hvor man kort sagt siger at hvis en elektrisk installation udføres efter HD 60364 anses den som sikker (ifølge elsikkerhedslovens §3) og hvis ikke eller kun delvist skal det dokumenteres at den er sikker. Dette kapitel må derfor antages at være rettet imod den autoriserede elinstallatør som må udføre den faste elinstallation og ikke den private forbruger.

Herefter nævnes den igen i "Kapitel 6 - Verifikation" hvor der står at eftersyn og afprøvning skal udføres efter HD 60364. Igen ikke relevant for den private forbruger.

Tredje gang vi støder på den, er i "Kapitel 8 - Indberetning", hvor der står at hvis man ikke anvender eller kun delvist anvender den skal elinstallatørvirksomheden indberette det til sikkerhedsstyrelsen. Heller ikke her er det relevant for den private forbruger.

Sidste gang vi ser den er i "Kapitel 9 - Straf", hvor der står at man kan blive straffet hvis ikke man indberetter afvigelser fra HD 60364.

Der refereres også til HD 60364 i "BEK nr 1114 af 18/08/2016 - Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg".

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/201...

Her refereres det i "Kapitel 2 - Anvendelse af standarder" under §11 hvor der igen blot står at hvis en installation udføres efter HD 60364 anses den som sikker (ifølge elsikkerhedslovens §3) og hvis ikke eller kun delvist skal det dokumenteres at den er sikker.

Alt i alt har jeg svært ved at se hvordan private personers brug af en forlængerledning begrænses af den famøse HD 60364, når der i love og bekendtgørelser kun refereres til denne i forbindelse med udførelse af elektriske installationer, noget som man som privat person alligevel stort set ikke må røre ved. Så snart man stikker noget, være det et apparat eller forlængerledning, i en stikkontakt kan jeg ikke se at det skulle være at udføre en installation, men nærmere at benytte en installation.

  • 3
  • 0

Alt i alt har jeg svært ved at se hvordan private personers brug af en forlængerledning begrænses af den famøse HD 60364, når der i love og bekendtgørelser kun refereres til denne i forbindelse med udførelse af elektriske installationer, noget som man som privat person alligevel stort set ikke må røre ved.

Man ser det for sig; Personen blev stillet til ansvar for at have sat en forlængerledning i en stikkontakt, men da denne person er under 15 år, kan han/hun ikke retsforfølges, og bliver derfor overdraget til de sociale myndigheder.

Tanken strejfer, - sidder der ikke for mange og piller sig i navlen og ikke tilfører samfundet værdier? Så kan man jo i stedet sætte sig til at plastre samfundet til med love og regler, - - så man kan bevare "telefonboksen"!

  • 2
  • 2

Så snart man stikker noget, være det et apparat eller forlængerledning, i en stikkontakt kan jeg ikke se at det skulle være at udføre en installation, men nærmere at benytte en installation.

Jamen, det har du så misfortået totalt. Men slås du bare videre med dine vejrmøller og vent på svaret fra Sikerhedsstyrelsen. Jeg glæder mig, til du fortæller os svaret, som jeg godt ved, hvad vil blive, men lige som konspirationsteoretikere bliver du jo bare ved og ved med at benægte kendsgerninger.

Roger, over and out for good. For dumt at spilde tid på.

  • 1
  • 4

Man ser det for sig; Personen blev stillet til ansvar for at have sat en forlængerledning i en stikkontakt...

Ja det virker ikke sandsynligt at brugen af en forlængerledning er underlagt §3 i "BEK nr 1082 af 12/07/2016" som jo siger "Udføres en elektrisk installation efter den i Danmark gældende udgave af standardserien for elektriske lavspændingsinstallationer HD 60364, anses sikkerhedskravet i elsikkerhedslovens § 3, jf. denne bekendtgørelses §§ 5-16, for opfyldt."

For hvis brugen af en forlængerledning kategoriseres som "udførelse af en elektrisk installation" må §18 jo også gøre sig gældende:

"§ 18. En elektrisk installation skal udføres sikkerhedsmæssigt korrekt og forsvarligt af personer, som er kvalificerede til at udføre arbejdet."

I så fald er mit spørgsmål, hvordan bliver man kvalificeret til at benytte en forlængerledning?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten