KRONIK: Glem alt om bredbåndspuljen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

KRONIK: Glem alt om bredbåndspuljen

Illustration: MI Grafik

 

Rasmus Helmich er administrerende direktør i Nianet Illustration: Nianet

Ikke alene bliver du, hvad du spiser, du browser også, som du bor. Der er nemlig i dag store geografiske forskelle i internethastigheden, og Danmarks yderområder har fortsat ondt i internettet. Bor du i København eller Aarhus, hvor der er nem adgang til fibernet, reagerer browseren som et lyn. Er du derimod bosat i Lohals på Langeland eller Morild i Nordjylland, må du kigge langt efter de hurtige forbindelser.

På trods af den politiske målsætning om, at alle borgere og virksomheder skal have adgang til hurtig bredbåndsforbindelse i 2020, lyder de seneste vurderinger fra politikere og eksperter, at det er et urealistisk mål. Er det et stort problem? Ja, fordi landdistrikter og yderområder mister oplagte vækstmuligheder.

Små virksomheder etablerer sig ikke i områder med dårlig digital infrastruktur, og manglende fibernet har konsekvenser for bosætningen. Samtidig får borgerne i de berørte områder ikke lige så uhindret adgang til kommunernes og regionernes telemedicinske løsninger samt andre digitale depecher fra staten og private aktører.

Regeringens bredbåndspulje indeholder kun 200 mio. kr. over fire år – og det er som en dråbe i havet i forhold til at løse udfordringen – også selvom regeringen og DF fordobler bredbåndspuljen i år. Ifølge Netplans analyse fra 2016 vil det faktisk koste 3,5 mia. kr., hvis 95 pct. af danskerne skal have 100/30 Mbit-fibernet, som regeringen lægger op til. Men hvorfor er målet i øvrigt en asymmetrisk båndbredde med forskel i upload og download hastighed? Det hører fortiden og gamle teknologier til.

Derudover lader det til, at støttekronerne i bredbåndspuljen fordeles skævt. I Jyllands-Posten fremgik det tidligere på året (på baggrund af denne opgørelse fra Ingeniøren, red.), at 15 ud af puljens 80 millioner kroner i 2016 gik til Region Hovedstaden og ikke de områder, som det i særlig grad var tiltænkt i regeringens plan for at skabe vækst i hele Danmark. Det var kun de tre yderkommuner Slagelse, Vordingborg og Svendborg, der fik støtte. Men hvorfor? Det er vel næppe København, der har brug for millionerne?

Det sender de helt forkerte signaler. Som DR for nylig har dokumenteret, så opgiver landområderne simpelthen at søge bredbånds-
puljen, fordi kriterierne er for skrappe. Der skal nu tages stilling til, om bredbåndspuljen skal fortsætte, og derfor har forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt bedt om input, inden puljen evalueres sidst på året.

Her er min evaluering: Drop bredbåndspuljen og overbudspolitik. Det nytter hverken at fordoble eller femdoble puljen. Det er ikke bredbåndspuljen, der driver den digitale infrastruktur. Det er virksomhederne. Kræfterne skal bruges på at gøre det nemmere for virksomhederne at etablere sig i yderområderne, så vil den hurtigere netforbindelse helt naturligt følge med. Det er en forholdsvis lille udgift for virksomhederne at foretage investeringerne, og derefter bliver det langt billigere for hr. og fru Hansen at koble sig på.

Erhvervslivet skal derfor ikke kun ‘involveres’ i udbredelsen af hurtigt internet, som Karin Gaardsted, it- og teleordfører for Socialdemokratiet, tidligere har udtalt. Erhvervslivet skal drive det.

Så kære politikere, glem alt om bredbåndspuljen. Hjælp i stedet erhvervslivet i den rådne banan. Gør det attraktivt for virksomheder at udbygge den lokale fibernet-infrastruktur. Skab investeringsincitamenter for erhvervslivet i form af bedre rammevilkår og forhold – eksempelvis tilslutningsfradrag – for at etablere sig i landdistrikterne. Fradrag ville også være et stærkt incitament for hr. og fru Hansen til at investere i bedre netadgang.

Et eksempel på hvor enkelt det kan gøres: Vi har i Nianet i samarbejde med Coop rullet fibernet ud til Danmarks yderområder. Det har resulteret i, at vejen til bedre netforbindelse er blevet meget kortere for mange borgere. Men det er ikke nok. Det kræver konkrete investeringsincitamenter for erhvervslivet, før alle danskere kan surfe med fuld hastighed i 2020.

Hvorfor skal erhvervslivet drive det, hvorfor kan vi private ikke selv betale. Måske fordi vi skal betale med penge, som først er beskattet med 50% og dertil pålægges etableringen 25% moms.

Jeg tror heller ikke rigtigt på at erhvervslivet kan drive det alene. Tager vi en landsby, så er der måske kun en virksomhed, som skal drive det.

Fradrag er derfor en nødvendighed, men det er ikke sikkert det bringer os i mål. Der bliver jo tusinder af borgere som skal ansøge om et sådant fradrag etc. Det bliver ligeså trægt som håndværkerfradraget.

En lettere løsning var måske at momsfritage investeringer i infrastrukturen. Dermed falder prisen for alle, men mest der hvor det er dyrest natrligvis.
Og da det jo i forvejen har været erhervslivet som betalte det meste, så går den del i nul.

  • 1
  • 3

Og Nianet kan ikke forsvare for sine ejere at lægge fibernet ude på landet, hvor det ikke er rentabelt, med mindre der var en supplerende ordning som bredbåndspuljen -
Der er helt sikkert plads til begge parter - også de små lokale projekter med ildsjælene, der søger projekterne i Bredbåndspuljen - og så Nianet, der kan skabe sig en god forretning i de tættere bebyggede områder.

Infrastruktur:
At det kan sikre, at gårde(foder- og dyrkningsprogrammer) og småvirksomheder og huse, der nu kan sælges til nogen, der skal have en hjemmearbejdsdag og børnenes skolecomputer, må da være en samfundsinteresse.

  • 4
  • 0

At det kan sikre, at gårde(foder- og dyrkningsprogrammer) og småvirksomheder og huse, der nu kan sælges til nogen, der skal have en hjemmearbejdsdag og børnenes skolecomputer, må da være en samfundsinteresse.

Det er jeg ikke sikker på at samfundet er enig i. F.eks. lægger planloven op til at landzonen skal affolkes til gavn for jordbrugserhverv. Boliger skal placeres i samlede bebyggelser med ordentlige serviceforhold.

  • 0
  • 0