Risikoen for, at vi i fremtiden kommer til at mangle råstoffer, er sammen med behovet for at begrænse CO2-udslippet en udfordring, som skal tages alvorligt i 2019. Udfordringen sigter især på forbrug af råstoffer i form af sand, sten og grus og det hermed forbundne udslip af CO2.
Med henvisning til FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion handler ansvarlig forvaltning af råstoffer om at reducere forbruget og sikre de fremtidige forsyninger. Vi skal tilstræbe, at de bygninger, der opføres og er opført, er fleksible og anvendes i så lang tid som muligt inden nedrivning. Dernæst bør man sætte fokus på at genanvende de råstoffer, som er bundet i vores nuværende bygningsmasse, til produktion af nye byggematerialer. Endelig kan man se på mulighederne for at dække eller kompensere behovet med brug af andre råstoffer, f.eks. træ og jord. I mange tilfælde kan overskudsjord anvendes som fyld i stedet for sand og grus.
EU’s overordnede ressourcepolitik, jf. Råstofinitiativet 2008, sigter på forsyningssikkerhed og tilskynder bl.a. ansvarligt råstofforbrug og udvikling af alternative kilder til substitution af primære råstoffer med sekundære råstoffer ved genanvendelse af byggeaffald og teknologisk udvikling af nye produkter.
Den danske lovgivning følger op på EU’s råstofinitiativ og støtter cirkulært byggeri med klare anbefalinger om at begrænse ressourceforbrug og genanvendelse af byggematerialer. Byggeloven har bl.a. til formål at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug og råstofforbrug i bebyggelser. Råstofloven § 1, stk. 5 foreskriver, at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter.
Desværre er lovgivningen ikke udmøntet med de nødvendige instrumenter, f.eks. økonomiske incitamenter og specifikke krav til ansvarlig råstofhusholdning m.v. Bygningsreglementet (BR 1018) indeholder ingen specifikke krav eller vejledninger herom. Bygningsreglementet foreskriver energibesparende foranstaltninger – men ikke et ord om råstofbesparende foranstaltninger af nogen art. Derfor bør bæredygtig forvaltning af råstoffer tilgodeses i det kommende Bygningsreglement (BR 2020) og den planlagte frivillige bæredygtighedsklasse med cirkulær materialeanvendelse.
I rapporten ‘Fremskrivning af råstofforbruget 2016-2040’ regnes bidraget til det samlede råstofforbrug fra genanvendelse at udgøre 5 pct. af det samlede råstofforbrug på 29,5 mio. m³, svarende til ca. 2,6 mio. ton. I virkeligheden kender vi ikke de reelle tal for mængderne af tegl og beton i bygge- og anlægsaffaldet, fordi kun en del af mængderne afleveres til godkendte modtageanlæg. Store mængder bliver aldrig anmeldt til genbrug og genanvendelse og dermed ikke registreret.
Forfatterne skønner, at mængderne af beton- og teglaffald er betydeligt større og rummer et genanvendelsespotentiale på over 10 pct. af råstofforbruget. Det bekræftes af en undersøgelse fra 1996, udført for Københavns Kommunes, som viste, at ca. 20 pct. af kommunens forbrug af råstoffer kunne dækkes af sekundære råstoffer fra bygge- og anlægsaffald.
Den cirkulære økonomi, der sigter på at holde ressourcerne i kredsløb og bæredygtig genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, er betinget af mulighederne for at transformere bygge- og affaldsprodukter til efterspurgte råstoffer, og bringe dem på markedet i konkurrence med primære råstoffer.
En øget indsats for genanvendelse kræver planlægning og styring af de sekundære råstoffers tilpasning til værdikæden for råstoffer. Det er nødvendigt at foretage en kortlægning og prognose af de reelle mængderne af byggeaffald i Danmark og undersøge de potentielle muligheder for genanvendelse som sekundære råstoffer. Dernæst er det nødvendigt at skabe et marked for sekundære råstoffer, som er konkurrencedygtigt og attraktivt på lige fod med de primære råstoffer.
Kortlægning, prognose og markedsføring bør ske i samarbejde mellem kommuner og regioner, idet regionerne har ansvaret for råstofplanlægningen, og kommunerne har ansvaret for styring af affaldsstrømmene.
Den forestående nedrivning af den gamle Storstrømsbro vil producere ca. 250.000 ton beton. Efter bygning af Femernforbindelsen vil nedrivningen af elementfabrikken fremkomme med yderligere ca. 250.000 ton beton. Desuden vil bygning af den nye Storstrømsbro og Femernforbindelsen løbende bidrage med store mængder betonaffald. I løbet af 2020’erne vil den ressourcefattige del af Region Sjælland således blive beriget med 0,5-1 millioner ton nedknust beton af god kvalitet. Hvis dette genanvendelsespotentiale skal udnyttes hensigtsmæssigt, kræver det konkret planlægning.Betonaffald fra bro og tunnel kan genbruges
Genanvendelse af byggeaffald som erstatning for manglende primære råstoffer vil efter forfatternes opfattelse blive en nøglefaktor i fremtidens forsyning af råstoffer til bygge- og anlægssektoren. Derfor anbefaler vi følgende initiativer:
Udarbejdelse af en landsdækkende råstofstrategi, som kan sætte pejlemærker for en effektiv ressourceudnyttelse og minimering af råstofforbrug, suppleret med administrative og økonomiske instrumenter.
Revidering af bygningsreglementet, hvor der, i lighed med forskrifter for energibesparelser, tilføjes forskrifter for råstofbesparelser og genanvendelse af råstoffer – i tråd med byggelovens forskrift om foranstaltninger til modvirkning af unødigt råstofforbrug.
Regional kortlægning af strømme og potentielle mængder af sekundære og alternative råstoffer integreres i den regionale råstofplanlægning.
Kommunal styring af indsatsen med anvisning af konkrete muligheder for den bedst mulige udnyttelse af sekundære råstoffer og jord – tilsvarende den eksisterende anmeldeordning for jordflytning.
Hensigtsmæssige rammebetingelser, herunder økonomiske incitamenter og operationelle regler for udbud af byggeprojekter med konkrete krav til ressourceforbrug, effektivitet, minimering af affald og størst muligt brug af sekundære råstoffer.
Se mere om genanvendelse af byggematerialer i denne video:
