Når mediepolitikerne mødes den 24. februar til endnu en runde væsentlige diskussioner om fremtidens radio, kommer det igen op, om internettet fuldstændig kan erstatte velkendt broadcast som FM og DAB.
Og selv om tanken er nærliggende og fristende, er der grund til at advare om at lade internettet helt tage over og kaste en teknologi væk, som udgør en vigtig del af vores samfunds infrastruktur.
For i det daglige fungerer internettet uden problemer, men en række hændelser hen over julen verden over bør mane til eftertanke hos de politikere og embedsmænd, som har ansvaret for en sikker infrastruktur til medier og kommunikation.
Hændelserne viser os hvor sårbart internettet er, når uheldet er ude, og hvor afhængige vi fortsat er af at bevare og udvikle broadcast. Alternativet er ganske dystert.
Det var ikke første gang det skete. I timevis var Sverige stort set uden internet den 9. december. Ikke bare en gang i løbet af døgnet. Systemerne blev slået ud i 45 minutter på en tirsdag aften, fire timer onsdag aften, og natten til fredag blev Telia Sonera udsat for en tre-timers angreb.
Blot et par uger før blev også Tele2 ramt af lignende hændelse. Og i begge tilfælde var det hackerne, der satte ind mod Sveriges suverænt største internetudbydere og lagde landet næsten øde – uden netforbindelse.
Ifølge den svenske nationale telestyrelse afspejler det seneste angreb en ny foruroligende tendens, hvor et stort telefonselskabs net bliver angrebet som følge af denial of service angreb. Denial of service-angreb er ikke noget nyt. Forskellen er, at det tidligere ikke har påvirket operatørens egen infrastruktur, men kun enkelte kunder. Nu er det mange kunder, ja hele samfundet, der bliver berørt.
Og flere store teleselskaber over hele Europa har haft lidt lignende hændelser i det forløbne år. Angrebene udføres ved hjælp af kundernes bredbåndsmodemer og er vanskelige – for ikke at sige umulige at forhindre – eller opdage i rette tid.
I Sverige tog hackergruppen Lizard Squad skylden for angrebet, og Telia har endnu ikke oplyst, hvor stor en del af samfundet, der blev berørt, men tendensen bekymrer Post og Telestyrelsen, der indkaldte branchen til hastemøder i januar.
Angrebet har vakt stor diskussion overalt i Sverige fra public service virksomhederne til embedsmænd i centraladministrationen og hos myndighederne og helt op i regeringstoppen.
Her er det ikke kun kundernes chatten på Facebook og arbejdsmails, som måske kan vente, der bliver ramt. Angrebene vækker til eftertanke, fordi samfundsvigtige informationer kan blive ramt, og samfundet bliver sårbart.
Nedsmeltningen af internettet viste nok en gang Sverige, at man ikke kan bero på internettet alene: Internettet er fantastisk, men sårbart og havde man ikke haft broadcast, og havde katastrofen været ude, havde man været uden adgang til at udsende beredskabsmeddelelser til borgerne – sådan som det kræves i tilfælde af krise- eller nødsituationer, katastrofer mv. For eksempel terror, naturkatastrofer, orkaner, skovbrande – som man så sidste sommer i Sverige – eller andre former for hændelser, hvor myndighederne er afhængige af at kunne kommunikere til borgerne.
Og hændelsen bør være et wakeup-call for alle lande, inklusive os i Danmark, hvor man netop i disse uger diskuterer, hvorvidt man i fremtiden skal fortsætte med at udbygge radio broadcast-systemet på DAB eller i fremtiden satse mere på internettet.
De gentagne afbrydelser kompromitterer sikkerheden i vigtige samfundsfunktioner, såsom sikkerhed, alarmer og kommunikation via IP-telefoni. Denne udvikling er naturligvis alvorlig og kan have store konsekvenser for borgerne.
Det påpeger også sårbarheder i systemer, der er meget foruroligende. Samfundet er afhængig af det i dag, og så er det især vigtigt med sikkerhedsbeskyttelse, der virker.
I Danmark har dette aspekt været fuldstændigt fraværende i debatten om radiomediets fremtid. Flere radiostationer har således en vrangforestilling om, at samfundet er lige så godt tjent med, at mediet i fremtiden henlægges udelukkende til distribution på internettet.
Men fakta er at radiomediet og især DR har en vigtig rolle i tilfælde af lokale eller nationale katastrofer, kriser eller nødsituationer som følge af vejr, trafik, terror eller andet. Men hele beredskabsspørgsmålet indgår slet ikke i de mediepolitiske drøftelser, hvor det kommer til at fremstå som en mindre vigtig teknikalitet, om vi har broadcast eller ej.
En ting er at hele systemet kan ‘lægges ned’, men et andet aspekt af internettets sårbarhed fik vi illustreret med historien om, hvordan Sony fik hacket sit computersystem. Historien er for mediepolitikere og mediechefer lige så farverig, som den er lærerig: Laver et mediehus en historie, satirisk eller journalistisk, kan dit ‘offer’ gå til angreb på dig og ret let forhindre dig i at udkomme. Det er med erfaringer fra Sony og sagerne i Sverige ikke svært at forestille sig, at hackere kunne stoppe en kritisk radio- og tv-station fra at udkomme på nettet.
Samlet set viser historierne, at internettet ikke er sikkert. Det er ikke længere science fiction at forestille sig, at det danske samfunds internet blev lagt dødt af en enkelt lille hackergruppe som ønskede at bedrive terror, eller en medievirksomhed, som kun udkommer på nettet, ville få stoppet sine udsendelser. Det er en situation, vi på ingen måde ville kunne tolerere i et åbent, frit og demokratisk samfund.
Da bomben sprang i Boston under maratonløbet, slukkede myndighederne angiveligt straks for mobilnettet, dels for at forhindre bombemændene i at kommunikere og forvolde større skade eller slippe væk, dels også for at sikre at myndighedernes egen kommunikation fungerede og var uberørt af de mange tusinde opkald, som borgerne ville have foretaget, og som ville have lagt nettet ned – som det f.eks. gjorde i New York under 9/11.
En tilsvarende mulighed har politiet ifølge artikler her i Ingeniøren, også i Danmark. 25. januar 2010 kunne Ingeniøren fortælle, at Politiet siden 2010 har været i stand til at lukke for adgangen til mobilnettet for alle ikke-godkendte brugere. Politiet benyttede klimatopmødet til at indkøre den nye løsning, som hvis den blev taget i brug, ville afskære alle mobiltelefoner fra nettet med undtagelse af 1.200 telefonnumre på en særlig liste over vigtige aktører i en krisesituation.
Prioriteringsordningen, som ligger til grund for mobilnetsløsningen, skal sikre, at det i en krisesituation vil være muligt for relevante myndigheder at kommunikere over mobilnettet. Prisen er, at almindelige borgere i en sådan krisesituation vil være afskåret fra at anvende mobiltelefonerne.
Hvor sårbart internettet er, viser en nylig rapport fra den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA). Rapporten som udkom i september, beskriver problemer og årsager i forbindelse med større udfald inden for sektoren for elektronisk kommunikation.
Og selv om hackere er et stort problem, findes der et endnu større problem for det mobile internet, nemlig vejret. Når din teleoperatør eller bredbåndsforbindelse går ned, og din forbindelse sendes i sort, er vejret ofte den helt store synder.
Rapporten peger på de udfordringer, de danske og europæiske tele- og bredbåndsfirmaer står over for på sikkerhedsfronten og naturligvis den digitale linje, der skal fodre dig og din virksomhed og samfundet. Ifølge rapporten står hackere for 6 pct. af nedbrud mens naturfænomener står for 12 procent af nedbruddene og udgør den største årsag, når det handler om nedetiden.
Denne viden burde få alle til at indse, hvor vigtigt det er, at vi udvikler broadcast. Netop i vejrlig, storme, kraftigt snefald spiller radioen en afgørende rolle for sikkerheden i samfundet. Det er gennem radioen man får viden om udviklingen, om det er sikkert at bevæge sig ud.
Flytter vi i løbet af de næste år radiolytningen over på internettet alene og undlader vi, at sikre et veludviklet broadcastnet – med så attraktivt indhold at lytterne rent faktisk fortsat bruger det – vil samfundet i en nær fremtid ikke længere have sikre og stabile muligheder for at komme i kontakt med borgerne, når der skal gives beredskabsmeddelelser.
