Kronik: Gå indenfor og tænd for radioen

Når mediepolitikerne mødes den 24. februar til endnu en runde væsentlige diskussioner om fremtidens radio, kommer det igen op, om internettet fuldstændig kan erstatte velkendt broadcast som FM og DAB.

Og selv om tanken er nærliggende og fristende, er der grund til at advare om at lade internettet helt tage over og kaste en teknologi væk, som udgør en vigtig del af vores samfunds infrastruktur.

For i det daglige fungerer internettet uden problemer, men en række hændelser hen over julen verden over bør mane til eftertanke hos de politikere og embedsmænd, som har ansvaret for en sikker infrastruktur til medier og kommunikation.

Hændelserne viser os hvor sårbart internettet er, når uheldet er ude, og hvor afhængige vi fortsat er af at bevare og udvikle broadcast. Alternativet er ganske dystert.

Det var ikke første gang det skete. I timevis var Sverige stort set uden internet den 9. december. Ikke bare en gang i løbet af døgnet. Systemerne blev slået ud i 45 minutter på en tirsdag aften, fire timer onsdag aften, og natten til fredag blev Telia Sonera udsat for en tre-timers angreb.

Blot et par uger før blev også Tele2 ramt af lignende hændelse. Og i begge tilfælde var det hackerne, der satte ind mod Sveriges suverænt største internetudbydere og lagde landet næsten øde – uden netforbindelse.

Ifølge den svenske nationale telestyrelse afspejler det seneste angreb en ny foruroligende tendens, hvor et stort telefonselskabs net bliver angrebet som følge af denial of service angreb. Denial of service-angreb er ikke noget nyt. Forskellen er, at det tidligere ikke har påvirket operatørens egen infrastruktur, men kun enkelte kunder. Nu er det mange kunder, ja hele samfundet, der bliver berørt.

Og flere store teleselskaber over hele Europa har haft lidt lignende hændelser i det forløbne år. Angrebene udføres ved hjælp af kundernes bredbåndsmodemer og er vanskelige – for ikke at sige umulige at forhindre – eller opdage i rette tid.

I Sverige tog hackergruppen Lizard Squad skylden for angrebet, og Telia har endnu ikke oplyst, hvor stor en del af samfundet, der blev berørt, men tendensen bekymrer Post og Telestyrelsen, der indkaldte branchen til hastemøder i januar.

Angrebet har vakt stor diskussion overalt i Sverige fra public service virksomhederne til embedsmænd i centraladministrationen og hos myndighederne og helt op i regeringstoppen.

Her er det ikke kun kundernes chatten på Facebook og arbejdsmails, som måske kan vente, der bliver ramt. Angrebene vækker til eftertanke, fordi samfundsvigtige informationer kan blive ramt, og samfundet bliver sårbart.

Nedsmeltningen af internettet viste nok en gang Sverige, at man ikke kan bero på internettet alene: Internettet er fantastisk, men sårbart og havde man ikke haft broadcast, og havde katastrofen været ude, havde man været uden adgang til at udsende beredskabsmeddelelser til borgerne – sådan som det kræves i tilfælde af krise- eller nødsituationer, katastrofer mv. For eksempel terror, naturkatastrofer, orkaner, skovbrande – som man så sidste sommer i Sverige – eller andre former for hændelser, hvor myndighederne er afhængige af at kunne kommunikere til borgerne.

Og hændelsen bør være et wakeup-call for alle lande, inklusive os i Danmark, hvor man netop i disse uger diskuterer, hvorvidt man i fremtiden skal fortsætte med at udbygge radio broadcast-systemet på DAB eller i fremtiden satse mere på internettet.

De gentagne afbrydelser kompromitterer sikkerheden i vigtige samfundsfunktioner, såsom sikkerhed, alarmer og kommunikation via IP-telefoni. Denne udvikling er naturligvis alvorlig og kan have store konsekvenser for borgerne.

Det påpeger også sårbarheder i systemer, der er meget foruroligende. Samfundet er afhængig af det i dag, og så er det især vigtigt med sikkerhedsbeskyttelse, der virker.

I Danmark har dette aspekt været fuldstændigt fraværende i debatten om radiomediets fremtid. Flere radiostationer har således en vrangforestilling om, at samfundet er lige så godt tjent med, at mediet i fremtiden henlægges udelukkende til distribution på internettet.

Men fakta er at radiomediet og især DR har en vigtig rolle i tilfælde af lokale eller nationale katastrofer, kriser eller nødsituationer som følge af vejr, trafik, terror eller andet. Men hele beredskabsspørgsmålet indgår slet ikke i de mediepolitiske drøftelser, hvor det kommer til at fremstå som en mindre vigtig teknikalitet, om vi har broadcast eller ej.

En ting er at hele systemet kan ‘lægges ned’, men et andet aspekt af internettets sårbarhed fik vi illustreret med historien om, hvordan Sony fik hacket sit computersystem. Historien er for mediepolitikere og mediechefer lige så farverig, som den er lærerig: Laver et mediehus en historie, satirisk eller journalistisk, kan dit ‘offer’ gå til angreb på dig og ret let forhindre dig i at udkomme. Det er med erfaringer fra Sony og sagerne i Sverige ikke svært at forestille sig, at hackere kunne stoppe en kritisk radio- og tv-station fra at udkomme på nettet.

Samlet set viser historierne, at internettet ikke er sikkert. Det er ikke længere science fiction at forestille sig, at det danske samfunds internet blev lagt dødt af en enkelt lille hackergruppe som ønskede at bedrive terror, eller en medievirksomhed, som kun udkommer på nettet, ville få stoppet sine udsendelser. Det er en situation, vi på ingen måde ville kunne tolerere i et åbent, frit og demokratisk samfund.

Da bomben sprang i Boston under maratonløbet, slukkede myndighederne angiveligt straks for mobilnettet, dels for at forhindre bombemændene i at kommunikere og forvolde større skade eller slippe væk, dels også for at sikre at myndighedernes egen kommunikation fungerede og var uberørt af de mange tusinde opkald, som borgerne ville have foretaget, og som ville have lagt nettet ned – som det f.eks. gjorde i New York under 9/11.

En tilsvarende mulighed har politiet ifølge artikler her i Ingeniøren, også i Danmark. 25. januar 2010 kunne Ingeniøren fortælle, at Politiet siden 2010 har været i stand til at lukke for adgangen til mobilnettet for alle ikke-godkendte brugere. Politiet benyttede klimatopmødet til at indkøre den nye løsning, som hvis den blev taget i brug, ville afskære alle mobiltelefoner fra nettet med undtagelse af 1.200 telefonnumre på en særlig liste over vigtige aktører i en krisesituation.

Prioriteringsordningen, som ligger til grund for mobilnetsløsningen, skal sikre, at det i en krisesituation vil være muligt for relevante myndigheder at kommunikere over mobilnettet. Prisen er, at almindelige borgere i en sådan krisesituation vil være afskåret fra at anvende mobiltelefonerne.

Hvor sårbart internettet er, viser en nylig rapport fra den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA). Rapporten som udkom i september, beskriver problemer og årsager i forbindelse med større udfald inden for sektoren for elektronisk kommunikation.
Og selv om hackere er et stort problem, findes der et endnu større problem for det mobile internet, nemlig vejret. Når din teleoperatør eller bredbåndsforbindelse går ned, og din forbindelse sendes i sort, er vejret ofte den helt store synder.

Rapporten peger på de udfordringer, de danske og europæiske tele- og bredbåndsfirmaer står over for på sikkerhedsfronten og naturligvis den digitale linje, der skal fodre dig og din virksomhed og samfundet. Ifølge rapporten står hackere for 6 pct. af nedbrud mens naturfænomener står for 12 procent af nedbruddene og udgør den største årsag, når det handler om nedetiden.

Denne viden burde få alle til at indse, hvor vigtigt det er, at vi udvikler broadcast. Netop i vejrlig, storme, kraftigt snefald spiller radioen en afgørende rolle for sikkerheden i samfundet. Det er gennem radioen man får viden om udviklingen, om det er sikkert at bevæge sig ud.

Flytter vi i løbet af de næste år radiolytningen over på internettet alene og undlader vi, at sikre et veludviklet broadcastnet – med så attraktivt indhold at lytterne rent faktisk fortsat bruger det – vil samfundet i en nær fremtid ikke længere have sikre og stabile muligheder for at komme i kontakt med borgerne, når der skal gives beredskabsmeddelelser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...eller det er som beskrevet fuldstændig korrekt. Samfundet er nødt til at have en broadcastmulighed, der virker på et lavteknologisk niveau. Der er dog et aspekt der ikke nævnes, nemlig muligheden for almindelige borgere, at broadcaste i tilfælde af en fjendtlig magtovertagelse...Det bliver jo mere og mere interessant, sådan som infrastrukturen nu koncentreres på færre og færre hænder. Og politiet kan få lov at lukke ned for mobiltelefoner etc.

  • 9
  • 1

Det hedder DVB-T, og modtagelsen er de fleste steder ret god. At opbygge et nyt net baseret på en anden protokol kun pga. nødsituationer virker ikke formålstjenligt.

Anyway, det er teoretisk. DR vil have DAB, så DR får DAB, koste hvad det vil. Lars Kierkegaard behøver ikke bekymre sig, broadcast forsvinder ikke.

Det eneste problem er om nogen gider anskaffe sig modtagere. Jeg gør ikke.

  • 6
  • 2

Hvorfor der også burde blive friholdt i det mindste en helt almindelig FM kanal til public service og nød meddelelser

Fint med mig, men jeg anskaffer mig heller ikke en FM-modtager. Hvis man vil have fat i mig med en broadcast-funktion, så kan man lave celle-broadcast til min telefon.

Jeg kan måske overtales til at købe en DVB-T-modtager til telefonen, så jeg har noget med batteri.

  • 0
  • 4

Fint med mig, men jeg anskaffer mig heller ikke en FM-modtager. Hvis man vil have fat i mig med en broadcast-funktion, så kan man lave celle-broadcast til min telefon.

Nu er der faktisk en FM modtager i rigtig mange telefoner - som også virker, selv om telefonnettet er nede!

Og herudover, så vil det i næsten alle hjem være muligt at grave en eller anden form for FM radio frem i en nødsituation, så måske man skal tænke lidt længere end kun til sin egen næsetip!

  • 5
  • 0

Fjern det der latterlige og håbløse DAB.

DR har en underlig idé om, at betragte forskellige implementeringer af teknologier til lyd/billedformidling i skarpt adskilte kasser. Når de finder frem til en teknologi, der kvalitetsmæssigt er på CD+ niveau, håndterer ægte stereo/multikanal (det manglede allerede "da DAB var ny i DR") og ikke kun kan høres hvis man investerer i en latterlig køkkenradiolignende æske med indbygget dåsehøjtaler, og det er en udbredt standard i andet end 2 - 3 andre lande...

FM er måske nok oldnordisk, men DR har dog formået at lave samsendinger med lyd i ret høj kvalitet, så hvis de bare opper sig lidt og gerne holder igen med den evige irriterende komprimering og ideen om, at nyhedsoplæserne skal have lavere volumen end udsendelserne på begge sider og mørkmumlende stemmeføring, så de ikke kan forstås i lydfyldte omgivelser, så vil det være fint med FM. Dertil er det billigere for DR ( = alle de tvangsbetalende borgere) og for de radioejende/købende forbrugere.

  • 8
  • 0

Der er vel næppe nogen, der i fuldt alvor mener, at FM skal nedlægges og erstattes af radio via nettet. Hvorfor dog lukke FM. Der er mig bekendt intet behov for, at FM-båndet 87.6-107.9 skal bruges til noget andet, og alle radiomodtagere kan modtage FM. Det fungerer udmærket omend ikke perfekt. I en beredskabssituation vil FM sikkert også virke i de fleste tilfælde, og skulle en orkan fx sætte en eller flere FM-sendestationer ud af drift, har vi heldigvis en ny langbølgesender i Kalundborg, der dækker hele landet.

Men lukke FM til fordel for DAB er en uendelig dårlig idé. I en beredskabsmæssig sammenhæng er DAB meget dårligt, fordi DAB sendes på frekvenser, der har meget svært ved at trænge gennem fx beton. Det betyder i praksis, at man kan glemme alt om at høre DAB-radio i sikringsrum i kældre og ikke engang i parkeringskældre kan man (normalt) modtage DAB. Det kan godt være, at FM-signalet sådanne steder også er svagt. Men et svagt FM kan man godt lytte til og man kan opfatte, hvad der bli'r sagt. Det er ikke tilfældet med et svagt DAB-signal.

  • 9
  • 0

Så vidt jeg har forstået har hverken Danmarks Radio, SBS Discovery radio og Radio24syv et ønske om at slukke for FM båndet. Tværtimod.

De har derfor indkaldt til til ekstra radiokonference den 25. februar i DR byen samtidig med, at politikerne mødes om emnet for at fastholde deres DAB-skepsis på den politiske agenda jvf Mediawatch http://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/articl...

  • 3
  • 0

+1

Hjemme hos mig kan jeg i hvert hjørne af huset inclusive kælder få en hvilken som helst FM radio til at virke. Hvis jeg prøver med DAB vil den allernådigst sige noget, hvis jeg på 1. sal holder den helt hen til vinduet.

Det fungerer simpelhen i en nødsituation, hvor man er overladt til at holde sig indendøre og evt. gemme sig i kælderen uden strøm etc.

En anden ting er, at garvede radiofolk stadig kan finde ud af at strikke en nødradio sammen af komponenter fra skrotkassen.- Det er dælme besværligt op i mod internet, DAB, DVB etc, som alle er digitale.

Envidere er problemet ved alle digitale tjenester, at de enten virker (signal nok) eller slet ikke. En analog FM radio, vil langsomt degraderes, men man kan få noget ud af det langt op i støjniveau.

Sidst har FM formatet overlevet i mange år, og derfor kan alle radioer fra de sidste 60+ år modtage dagens FM, og der er således meget stor sandsynlighed for, at folk har en kompatibel radio.

De digitale formater bliver ændret med 2-3'års mellemrum, hvorfor gamle apparater sandsynligvis ikke kan anvendes i en nødsituation.

Bevar FM og suppler med de andre tjenester efter behov.

  • 10
  • 0

FM er fortsat en fremragende broadcast teknologi og vil fortsat i mange år være en udmærket teknologi. Og det giver ikke nogle mening for forbrugerne, at vi slukker for FM båndet.

Jeg tror på, at flow-radios har en styrke og fascination. Jeg er derfor "ked af", at diskussion for og imod digital radio er baseret på en forældet teknologi; DAB, som ikke har den nødvendige kapacitet (1,1 Mbit/s) til at give: på samme tid god lyd, mange radio og god dækning, som forbrugerne med rette kan forventet.

Kun nogle få lande i Europa (og Australien) har introduceret digital radio i form af DAB, som nu er et 30 år gammelt projekt, der blev startet af EBU’s public service radio broadcastere. Canada havde et DAB-forsøg, men har for et par år siden slukket dette og anvender nu samme standard som USA.

Derfor er det godt at flere lande - herunder Danmark & Sverige - at DAB strategien får et sundt kritisk eftersyn, inden samfundet bruger milliarder på at udrulle en teknologi, som måske viser sig at være utidssvarende og politisk risikerer at ende som de "berygtede danske IC4-tog" for at citere fra John Kristensen (Gramex) debat indlæg på Berlingske.

For eksempel har den svenske Riks-revisionen igangsat en gennemgang af statens håndtering af overgangen til digital radio med DAB standard.

  • Det er i den indledende undersøgelse viste tegn på, at forskellige alternativer ikke er tilstrækkeligt belyst, og at konsekvenserne for samfundet og borgerne ikke er blevet afklaret. Det er også usikkert, om overgangen til digitalt jordbaseret radionet med DAB optimalt er planlagt på baggrund af den begrænsede spektrum plads.

  • Formålet med revisionen er at undersøge, om staten bidrager til overgangen til digital radio på en måde, der er økonomisk effektiv, og at imødekomme borgernes behov. Gennemgangen har også til formål at bidrage til parlamentet vil have et grundlag, der fremhæver konsekvenserne af og alternativer til at slukke FM-nettet og erstatte den med en T-DAB-net.

Et andet eksempel er Thailand, som skulle her ved årsskiftet været gået i luften med DAB+ , men det er nu udskudt på ubestemt tidspunkt. Det bliver formodentlig ikke til noget, da de i stedet for vil udnytte samme standard som tv; DVB-T2 på en såkaldt T-DAB frekvens.

De få lande i Europa som har satset på DAB – herunder Danmark – er blevet fanget i den klassiske teknologifælde om at være (meget) for tidligt ude og nu må se sig overhalet indenom af andre og bedre teknologier.

Derfor bør man se på andre digital radio teknologier, som er både bedre og billigere.

En af flere muligheder er at bruge den samme sende-standard som TV: DVB-T2, som er yderst velegenet til at broadcast digital radio med.

Med DVB-T2 (T2 Lite profil) får du fx

  • 3 gange så meget kapacitet (48 radioer 64 kbit/s HE AACv2) med samme udbredelses-diagram som DAB+ eller

  • få forbedret signalet 6 gange (7,7 dB), hvis man er tilfreds med den kapacitet, man får med DAB+

I fredags lavede jeg en præsentation i Stockholm for Sveriges Radio, som du kan læse her:

Open Channel: DVB-T2 Lite vs. DAB+ for Digital Radio http://www.slideshare.net/KennethWenzel/td...

#digitalradio #T2Lite #DVBT2

  • 5
  • 0

med fine rør, der stadig fungerer (så længe der er strøm). Det er så kun Kina, Iran og Vietnam, der går rimeligt klart ind på den i dag, :-) Fordelen ved den teknik var, at man i nødsfald kan bikse en sammen, der kører uden strøm (krystalmodtager). Hvor var det nu, jeg lagde det germaniumkrystal?

  • 2
  • 0

Når vi taler om beredskab, taler vi ikke om lydkvalitet i sådan en HiFi eller stereo sammenhæng, men om at kunne modtage et forståeligt budskab - og i denne artikels sammenhæng i "Gå ind og lyt mode".

Vi taler her om radiosignaler, der kan nå modtagerne og er kraftige nok til at budskabet kan forstås.

Når vi tænker på digital transmission, er der imidlertid ikke tale om en bestemt nødvendig signalstyrke, men om en nødvendig signalstyrke, der meget kraftigt afhænger af den moduleringsteknologi der benyttes. Indenfor selve den grundlæggende moduleringsteknologi er der i mange tilfælde mange muligheder for at vælge mellem høj bit-hastighed og skrøbelige signaler og lavere bit-hastighed og meget robuste signaler.

Man kan sammenligne det med at tale hurtigt, langsomt eller at stave hvert ord. Ja, eller måske ligefrem tage sig tid til at bruge et phonetisk alphabet. man kan sige dab, DAB eller stave "D" "A" "B" eller sige "Delta" "Alpha" "Bravo".

Derudover blive de overførte 'bits' suppleret med et lille eller stort antal ekstra 'fejlrettebits', der ved en beregning, der måske bedst kan sammenlignes med at løse en Suduko opgave, sikrer, at modtageren videresender og behandler en fejlfri bitstrøm dvs helt lig den afsendte bitstrøm.

Ved gode moderne digitale overføringsteknologier - som fx fjernsynets DVB-T2 eller mobiltelefonernes 4G/LTE - kan lave bitrater modtages pålideligt med et mellem 10 og 100 gange svagere radiosignal end det dårligere systemer kan overføre bare nogenlunde pålideligt med.

DAB er her i særklasse et teknologi generation nul system, der er relativt langsomt og kan alligevel meget let bringes ud af kurs, hvis det ikke forsynes med et endda meget kraftigt signal eller hvis det blandes/forstyrres med bare lidt elektronisk støj. DAB+ er her marginal bedre - men kun marginalt.

Til brug for beredskabet er det desuden af betydning, at modtagelsen uden varsel kan gøres meget mere robust, hvis man ikke blot skal "Gå indendørs og høre radio", men måske også skal "Gå i kælderen".

En teknologi som DVB-T2 (Lite/NGH), der pt. bruges til antennefjernsyn (og her sendes med parametre der er tilpasset mange megabits/sek og bla derfor kræver ret store tagantenner), kan udsendes i stedet for DAB på DAB frekvenserne og med parametre egnet for radio.

En sådan DVB-T2/Lite/NGH radiotransmission kan på et split-sekund omstilles fra normalt at sende 3000 kbit/s og 40-50 forskellige radiokanaler til at sende med kun ~600 kbits/s og skifte alle kanaler over til én fælles kanal , der er så meget robust, at den kan modtages i en dyb kælder, hvor måske kun 2% af ude-signalet har overlevet kælderens tykke mure.

Kenneth Wenzel har lavet nogle fine eksempler på den stærkt begrænsede DAB+ dækning i forhold til den fine dækning mulig med DVB-T2Lite. Disse eksempler fra Kenneth har nok haft fokus på bedre og mere udstrakt dækning og/eller større kapacitet i normale tider, men de viser meget klart, hvor ringe DAB/DAB+ egentligt er når det kommer til dækning.

DAB/DAB+ trænger klart dårligere igennem og DAB er ret klart uegnet til beredskab. FM er langt bedre også mht.. dækning og robusthed. LangBølger er godt nok endnu bedre, men jo kun for os vel ret få, der fortsat kan modtage disse.

Det er i et vist omfang rigtigt at FM i 100MHz båndet pga den lavere frekvens rent radioteknisk går bedre igennem end DAB i 200 MHz båndet. Men DABs svagheder er langt mere forårsaget af at være udviklet som et forskningsprojekt og med 1980'er teknologi og måske værst med en simplistisk og manglende forståelse for radiobølgers udbredelse under vanskelige forhold.

I 1980'erne havde vi kuffert-store NMT radioer, siden har vi fået 2G, 3G, 4G og på vej til 5G telefoner. Enhver burde kunne forstå, at en stort set uændret 35+ år gammel teknologi ikke måler ind noget sted i den fremtidige digitale verden.

Lars :)

PS! Broadcast radio har jo mest betydning i biler og andre mobile anvendelser, hvor det dog kun er 3-6 kanaler, der aflyttes i et større omfang indenfor et bestemt område. Det er kun disse 3-6 radiokanaler på steder, hvor der kører mange biler samtidigt, der udgør et rigtigt problem for at anvende 4G mobilnettet til at sende radio i en-til-en udsendelse. Hvis 4G/LTE multicast viser sig at være effektivt (3 G versionen er det ikke), vil 4G nettene måske kapacitetsmæssigt også kunne overtage både P4 (de 3-6 mest aflyttede kanaler) og måske endda også beredskabet.

  • 1
  • 0

Fint med mig, men jeg anskaffer mig heller ikke en FM-modtager. Hvis man vil have fat i mig med en broadcast-funktion, så kan man lave celle-broadcast til min telefon.

Mnjoooe, men hvis nu det er fordi, der lige er eksploderet en kemifabrik opvind for dig, så tror jeg ikke, at "man vil have fat i dig" - så tror jeg nærmere, at det er DIG, der gerne vil have, at DE får fat i dig. Så ved jeg ikke, hvor fast, jeg personligt ville stå på, at DE skal tilpasse sig mine præferencer....

Men, det er måske bare rygmarvsreaktionen efter i forne tider at have boet nogle år i en interessant trekant mellem et raffinaderi, en kemi-industri og en ammoniak-havn.

/Bo, der overlevede :-)

  • 3
  • 0

Re: SHN

Men et svagt FM kan man godt lytte til og man kan opfatte, hvad der bli'r sagt. Det er ikke tilfældet med et svagt DAB-signal.

Men med fx et DVB-TLite eller endnu bedre DVB-NGH signal, kan man momentant omstille til at bruge hele båndbredden til at bruge en fælles kanal (eller et par stykker), der kan gøres uhyre meget mere robust - og endda mere robust end FM, når det er dine øre der skal opfange lyden. Et sådant signal kan således trænge langt ind i huse og gennem mange andre og store forhindringer.

DVB-T2Lite/NGH kan udsendes med kun 1/3 lydkode og 2/3 fejlretnings-bits og sendes med en basal 4-QAM modulation tilsat interleave i både tid og frekvens + en pose andre små tricks. Et sådant signal vil kunne tåle et signal-støjforhold, der er mellem 10 og 15dB værre end DAB nogensinde kommer til at trænge igennem.

Lars :)

  • 1
  • 0

Re: Jeg har stadig en Neutrofon

Hvor var det nu, jeg lagde det germaniumkrystal?

En diode kan nu gøre det, trods alt.

Hvor finder man lige en spole og en leverandør af en drejekondensator.

Der skal vist også graves lidt i den grå masse for at huske, hvordan man beregner den nødvendig spole.

Broadcast har dog den fordel, at det ikke er afhængig at et - i en katastrofe - overbelastet mobilnet.

Lars :)

PS! AM modtager - her er et sted, hvor vi alle må kunne endes om, at kobber er bedre end fiber :D

  • 0
  • 0

I det hele taget forekommer det uigennemtænkt at erstatte FM med DAB alt den stund at internettet fint supplerer den analoge distribution i en grad, der slet ikke fandtes da DAB blev planlagt. Når dertil lægges, at det er penge ud af vinduet at vi alle skal kassere og erstatte de radiomodtagere som vi har, med dyre og energislugende DAB - som kun findes i meget lille udvalg, på grund af det uendelig lille globale marked bliver det ren galimatias. Tilsvarende er det vist uendelig få biler der har en DAB monteret, så sæt i gang med pengespild dér også. Det er ren Rejsekort og digital TV igen igen, hvor den almindelige dansker kommer til at betale for at skifte til forældet (og til en hvis grad overflødig) teknologi, der forældes hurtigere end vi kan skifte og samtidig rendyrket penge lige ud af lommen og afsted til udenlandske producenter, til skade for den danske økonomi.

  • 1
  • 0

Jeg har ingen forstand på radio overhovedet, så det er blot et nysgerrigt spørgsmål, hvad med DRM - Digital Radio Mondiale, vi har jo stadig Kalundborg senderen, den har tidligere sendt DRM med et 'prøvesignal' i en periode

  • 0
  • 0

DRM Jeg har ingen forstand på radio overhovedet, så det er blot et nysgerrigt spørgsmål, hvad med DRM - Digital Radio Mondiale, vi har jo stadig Kalundborg senderen, den har tidligere sendt DRM med et 'prøvesignal' i en periode

Nu skal teknologien være tilgængelig og regelmæssigt lyttes til af stort set hele befolkningen, hvis den skal brugbar til beredskabs udsendelser.

Nu er båndbredden for en langbølgekanal kun 9 kHz og det er meget, meget lidt i sammenligning med fx en T-DAB kanal, der har en effektiv båndbredde på knap 1.75 MHz.

Den normalt benyttede DRM sende/modulations-profil giver en bitrate på ca 23kbit/s eller 2.56 bit/s/Hz. DAB overfører 1152kbit/s over 1700 kHz eller bare 0.67 bit/s/Hz - DAB+ overfører bare 1056 kbit/s eller 0,615 bit/s/Hz (men er samtidig lidt mere robust end DAB er)

Uanset en spektrum effektivitet på 2.56 er ganske imponerende, så er en samlet bitrate på 23 kbit/s bare ikke ret meget, når radiolyd skal overføres. DRM kunne have en vis fordel på langbølger, fordi disse radiobølger følger jordoverfladen især over vand og Kalundborg kan nå helt til Grønland. Norge har i nullernes begyndelse lavet forsøg med DRM fra LB senderen (153 kHz) på Ingøy, det virkede vist OK, men senderen sender, efter hvad jeg ved og kan læse hos NRK.no , igen alm AM.

Der er en DRM version DRM30/DRM+, der er tilpasset en 100 kHz FM kanal og kan overføre en samlet bitrate på op til 186 kbit/s til faste modtagere. Her kan overføres een radiokanal i rigtig rimelig lydkvalitet (klassisk) eller op til 2-3 radiokanaler af mere normal P3/P4 kvalitet.

BBC har gennemført rigtige målinger med en sender, der sender via den normale FM antenne i Edinburghs tv-mast og sender med 1 kW på 107MHz. Her anvendes der to mere robuste modulations modes 4-QAM og 16-QAM og med en bedre fejlretning - coderate 1/3 (33 % lyd 67% fejretning) og 1/2 (50% lyd og 50% fejlretning). Det giver bitrater på henholdvis 49.7 kbit/s og 149.1 kbit/s. Der er lavet målinger fra en bil, der køret af aftalte veje i omegnen af Edinbourgh.

Hvis du læser rapporten http://downloads.bbc.co.uk/rd/pubs/whp/whp... kan du fx starte med kortene fra side 15 og fremad, samt se figur 17, der viser hastighed og robusthed for de to sendeprofiler.

49.7 bit/s er ikke meget for god musikkvalitet, men 4-QAM profilen har meget klart ikke de mange udfald , som 16-QAM profilen har.

Lars :)

  • 1
  • 0

Lars Kirkegaard tegner tydeligvis det helt store skræmmebillede op i sin kronik, men forholder sig heller ikke her til virkeligheden.. Der er INGEN af de nuværende broadcastere der ønsker at FM skal udfases, og erstattes af Internet radio, det vi blot ønsker er ikke at bliver tvunget til at skulle sende i DAB, som vi ser som en forældet teknologi, og derfor anser det helt forkert at investere store summer i. Senest er det kommet frem at for at det nuværende DAB sendenet som DR benytter, kan opnå en acceptabel dækning, og bare for komme på niveau med den kvalitet man benytter i England, så anslår DR at der skal investeres YDERLIGERE ca. 130 millioner kroner i dette net. (det er kun for et MUX) I forhold til beredskabs meddelelser, der kunne man jo konstatere at den måde som både Radio & TV fik sine informationer på, ved sidste "rigtige" orkan, var ved at følge Politiets Twitter konto.. Jeg husker stadig på DR, at Claus Buhr i timevis citerede Politiets tweets som den primære kilde til information. Lad os nu blot beholde FM, så længe som der er behov for det, alene styret af markedet, og så kan vi supplere FM med Internet distribution, med alle de fordele den giver for radiostationerne & lytterne. Så kan vi stadig gå i kælderen, og regne med at kunne opfange meddelelser på FM - måske citeret fra Twitter ;-) hvis der hænger en giftsky ovenover.. Og så lad os erkende at "det der DAB", blot var en parentes og en overgangsfase, inden der spildes endnu flere penge i det projekt.. Mvh. Jan Andersen, SBS Discover Radio..

  • 3
  • 0

Og så lad os erkende at "det der DAB", blot var en parentes og en overgangsfase, inden der spildes endnu flere penge i det projekt.. Mvh. Jan Andersen, SBS Discover Radio..

Men for Teracom, der allerede er godt igang med investeringer i DAB og ser en bedre forretning for dem selv ved et fancy udbygningsprojekt end ved at udkskifte lidt FM sendere og antenner i ny og næ, kan det jo ses alene som en privatøkonomisk profitoptimering.

Når det er så dyrt med DAB, er det jo bla. en konsekvens af, at DAB er et så umanerligt teknisk ringe og forældet system. Der kræver mange og for store sendere for blot at opnå noget, der bare ligner FMs robuste dækning.

Som det ser ud i dag kan mobilt internet - en-til-en overførsel - nok tvivlsom klare de 3-6 mest benyttede kanaler i travle områder (fx trekantsområdets eller Københavns omegns motorveje). Men allerede den 7 mest aflyttede radiokanal, kan ret sikkert blot streame via 4G/LTE også til og ind i kørende biler.

Men FM klarer jo helt fint 4 hovedkanaler og et par reklamekanaler. Havde man ikke fravalgt den FM frekvens replanlægning, som faktisk var politisk vedtage i nullerne, så havde vi nu haft 7-10 landsdækkende FM muligheder.

Jeg vil igen fremhæve, at DAB teknisk set er en urimelig ringe måde at broadcaste beredskabsmeldinger på.

Lars :)

  • 5
  • 0

Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke skal høre på DR i den forbindelse ?!?

Klart der har været flere, f. eks. mistede jeg en skolekammerat i et andet spektakulært palæstinensisk angreb i de år. Så ingen tvivl om at hele Vesteuropa har skaffet sig et seriøst problem på halsen, for 40 år siden sagde datidens mest intelligente politiker det meget enkelt "Ud med muhamedanerne" Vi forstod det ikke og vi forstår det stadig ikke og i mellemtiden er problemerne vokset os over hovedet!

Men det jeg mener er blot at DR mere er en del af problemerne end af en eventuel løsning med deres udenomssnak!

  • 0
  • 5

efter vi mistede vores analoge TV-signaler til en for manges vedkommende langt dårligere løsning (især på landet) ....

Det er i almindelighed slet ikke rigtigt Den digitale dækning fra DR er helt på højde med den hidtidige UHF dækning.

Hvis du ikke har dækning, så skal du have din antenneinstallation efterset.

Men der er steder, hvor man har har skulle skifte antenne, hvis man fx modtog DR på en VHF kanal og slet ikke havde en UHF (TV2) antenne. Der er også få steder, hvor man har installeret en antenne optimeret til et smalt frekvensbånd, der ikke længere dækker de frekvenser som sender DR's kanaler.

Der er steder hvor seeren har opsat filtre og forstærkere, der ikke kan/bør være i brug længere til modtagelsde af de digitale muxer. Dette er dog mest omkring Øresund for modtagelse fra både Danmark og Sverige ( og måske lidt hvor dansk og tysk tv kan modtages)

Men DAB er en radikalt ringere transmissionsteknologi end den, der nu bruges til at sende fjernsyn med. Det har resulteret i, at man har måtte øge DAB sendernes antal og sendestyrke, og at DR alligevel vurderer at yderligere 130 mio kroner er nødvendigt for en bare nogenlunde dækning. DAB vil dog ikke nå så langt ind i huse og næppe ned i nogen kælder, som FM dog klarer mange steder.

DAB er bare så teknisk forældet og så teknisk ringe, at den aldrig burde gives anden chance end en kortere afviklingsperiode.

Lars :)

PS! Vi skulle måske hellere genoptage den replanlægning af FM båndet, som ved en stor fejl blev aflyst af uforstandige politikere, der ikke magtede at sige 'hold kæft' til en flok lobbyister.

  • 2
  • 0

Det er i almindelighed slet ikke rigtigt Den digitale dækning fra DR er helt på højde med den hidtidige UHF dækning

Den digitale dækning er dårlig en del steder på landet, ustabil og med støj. Brugervenligheden er dårlig for mange, som skal bruge flere forskellige bokse for at indstille deres TV (jeg kender ældre mennesker, som opgav at se TV i lang tid, fordi de ikke kunne finde ud af det). Og så fungerer det dårligere (ikke) i sommerhuse, biler og både, hvor man kun har stueantenne... fuldstændig ligesom DAB ikke vil fungere i de fleste biler i lang tid

  • 0
  • 0

Den digitale dækning er dårlig en del steder på landet, ustabil og med støj.

Det må du uddybe mere konkret. DVB-T dækningen fra DRs muxer er helt på højde med den tidligere TV2 dækning.

DVB-T og især DVB-T2 er helt anderledes kvalitetstransmission end det helt ringe DAB system.

Man skal også være opmærksom på, at DVB-T2 kan overføre 5 HD tv kanler digitalt med samme 8 MHz båndbredde, som man med det analoge fjernsyn kunne sende den ene TV2 analoge SD kanal.

Havde man ikke omstillet til digitalt antennefjernsyn, så havde analogt antennefjernsyn nok være tæt på at blive slukket nu.

I modsætning til FM båndet, der ikke har anden anvendelse, har den digitale omlægning af fjernsynet været helt nødvendig for, at kunne frigøre afgørende vigtige frekvenser til brug for de hurtigt voksende 4G mobilt bredbåndsnet.

Brugervenligheden er dårlig for mange, som skal bruge flere forskellige bokse for at indstille deres TV (jeg kender ældre mennesker, som opgav at se TV i lang tid, fordi de ikke kunne finde ud af det).

Det har aldrig været billigere at købe et nyt fjernsyn - under 2000 kr for en 32" model, hvis man ikke kan finde ud af at bruge en boks.

Man kan ikke stoppe en i øvrigt rigtig og fornuftig udvikling, blot fordi der er ældre, der næsten kun venter på bedemanden.

Der vil altid være gamle, og hvert år komme endnu et hold, der er kommet i livets sidste fase - "uden tænder, uden syn, uden smag, uden alt"

Det er et problem, som hverken tv eller radio kan løse.

Og så fungerer det dårligere (ikke) i sommerhuse, biler og både, hvor man kun har stueantenne... fuldstændig ligesom DAB ikke vil fungere i de fleste biler i lang tid

I modsætning til radio, har antenne-tv - både analogt og digitalt - aldrig været beregnet på stueantenner, men har altid været baseret på at skulle modtages med en retningsbestemt ude/tagantenne. Det er afgørende nødvendigt for at kunne overføre, de flere kanaler og den langt bedre HD kvalitet.

Men faktisk sendes det digitale tv i fx København fra flere lokale sendere, at stueantenner nu kan bruges mange steder i det indre København. Det sidste nu mest fordi Boxer så muligheden for et større salg inde i København, hvis man kan bruge en stueantenne.

Lars :)

  • 0
  • 1

Men pengene skulle ikke betales sidste år, det skal de nu!

De der skal betale inkl. DR kan ikke se fornuften. Der er mange - måske lige bortset fra Teracom, der skal have pengene - kan heller ikke se fornuften i at fremture med det teknisk umuligt ringe DAB/DAB+ system.

I helt særligt grad er det en hån at omtale DAB som et brugbart system til beredskab. DAB anvender en plat ringe modulation og selv DAB+ fremture med en helt forældet og svag fejlretningsmetode.

Lars :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten