Kronik: Frygt ikke - menneskelige ingeniører bliver aldrig overflødige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Frygt ikke - menneskelige ingeniører bliver aldrig overflødige

Illustration: Lars Refn

 

Stig Brinck er ekspertisechef, IKT og procesudvikling, Niras Illustration: Niras

Regeringens Disruptionråd har netop afsluttet sit arbejde om, hvordan vi kan forvente, at digitalisering og kunstig intelligens påvirker os i fremtiden. Hvilke job forsvinder, hvilke kommer til, og hvilke brancher må se sig om efter nye græsgange?

Rådets resultat peger i flere retninger. Vi skal løbe stærkere i kampen om at være de første med det næste, men også huske at reflektere over vores syn på værdi, arbejde og digitalvækst.

Disruption er omgærdet med en stemning af frygt for fremtiden. Alle kender historierne om Uber, Airbnb og Kodak, og mange brancher frygter, at de bliver de næste. Callcentre, fysiske butikker, rejsebureauer, lægelige diagnosticering – ja, listen er lang.

Men frygt ikke. Ingeniører, arkitekter og andre teknikere har igennem alle tider kombineret drømme om et bedre samfund med innovative ideer. Så disruption er ikke nyt i vores branche. Vi kalder det bare omstilling og transformation.

Disruptionrådet peger på, at vi skal uddanne flere i naturfag og teknologi for at udnytte automatiseringspotentialet og dermed skabe de bedste betingelser for, at nye iværksættere kan være dem, der disrupter.

Samtidig siger professor Christoffer Pissarides fra London School af Economics, der talte ved afslutningen af rådets arbejde, at fremtiden også kræver andre vigtige kompetencer som empati, sociale færdigheder og mellemmenneskelig kommunikation. Altså ikke kun uddannelse, men i høj grad almen dannelse.

Hvad fremtiden bringer, ved ingen. Fremtiden kommer ikke af sig selv, men er noget vi skaber sammen. Derfor er det vigtigt, at vi som ingeniører forholder os aktivt og reflekteret over den digitale udvikling. Hvad kan vi, og hvad vil vi byde ind med i forhold til fremtidens rådgiver.

Bag ved begrebet distruption forstås, at branchers gamle struktur og forretningsmodel udkonkurreres af nye spillere og nye forretningsmodeller og ofte nævnes AI (kunstig intelligens) som en afgørende faktor. Supercomputere kan med algoritmer og enorme datamængder beregne og forudsige situationer.

Google, Amazon, Facebook kan forudsige, hvilke produkter du snart vil købe, hvilken vej du sikkert gerne vil køre, og hvad du måske vil stemme. Dermed har systemet også mulighed for at støtte, manipulere eller overtage dine beslutninger. AI beregner sine forslag baseret på historiske data og på de ‘belønningssystemer’, som programmørerne har kodet systemet til at optimere imod.

Men systemerne har altså ikke nogen egen intension eller eget værdibegreb, men styres af skjulte interesser dybt inde i softwaregiganternes datacentre i strukturer, som ingen helt kan gennemskue.

Som ingeniører har vi altid fokuseret på vores værdier, og med fokus på FN’s 17 globale bæredygtighedsmål, har vi tydeligt markeret, at vi både som individer og som organisation har en intension om at bidrage til en bedre verden. Jeg bemærker, at Niras – såvel som alle andre tekniske rådgivere – har taget handsken op og ser verdensmålene som en kærkommen udfordring. Vi vil ikke ‘bare’ optimere blindt eller overlade det til ‘smart’ teknik at forudsige fremtiden.

Vi skal kontinuerligt forstå og mestre de nye teknologier. Vi skal intelligent udnytte potentialerne og med vores intentioner og integritet benytte netop de teknologier, der understøtter os i en faglig funderet bæredygtig værdiskabelse. Teknologien skal forstærke vores intelligens, og det begreb kaldes Augmented Intelligence. ‘Forstærket intelligens’ er netop teknologiens understøttelse at den menneskelige ingeniør, der har en drøm om en bedre verden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet er erkendt, men der er en tydelig berøringsangst over for løsningen: Adlyd loven om prisens afhængighed af udbud og efterspørgsel!

Man kan komme i gang med løsningen ved at erkende, at folk ikke gider at være læger, ingeniører, sygeplejersker osv osv. Den økonomiske naturlov er skåret ud i pap.

Hvor er danmarks Simon Bolivar Olé?

  • 1
  • 0

Jeg synes nu, at Stig Brink`s kronik taler for sig selv - eller hvad?

- eller hvad, skulle jeg mene!:

Det hele virker på mig en smule ‘radikalt’: På den ene side - og så på den anden…og så er man jo helgarderet! :)

"Rådets resultat peger i flere retninger" - det samme gør kronikken:

På den ene side: uddanne flere i naturfag og teknologi

og på den anden: ikke kun uddannelse, men i høj grad almen dannelse (almen dannelse er vel dybest set også uddannelse??)

“Hvad fremtiden bringer, ved ingen” - just det!

Så kommer der lidt om ‘skjulte algoritmer’ og FNs bæredygtighedsmål og endelig en anprisning af arbejdsgiveren - men ikke ét ord om ‘folk’, der ikke ‘gider at være læger, ingeniører, sygeplejersker osv osv’!?

Hvem er iøvrigt denne Bolivar Olé - og hvad skal vi i grunden bruge ham til? :)

  • 1
  • 1

Vi skal intelligent udnytte potentialerne og med vores intentioner og integritet benytte netop de teknologier, der understøtter os i en faglig funderet bæredygtig værdiskabelse.

Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

Teknologien skal forstærke vores intelligens, og det begreb kaldes Augmented Intelligence.

Det er engelsk og betyder 'forstærket intelligens'.

‘Forstærket intelligens’ er netop teknologiens understøttelse at den menneskelige ingeniør, der har en drøm om en bedre verden.

F.eks. en regnestok.

Hvor jeg dog misunder skribenten. Da jeg gik i gymnasiet var mindstekravet fire sider for dansk stil om et eller andet emne, men jeg syntes aldrig jeg vidste nok om det, så mere blev det ikke til, så læreren var utilfreds.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten