Kronik: Fremtidens lægemidler afhænger af ingeniører

 

Thomas Lars Andresen er institutdirektør for DTU Nanotech Illustration: Privatfoto

Medicinalindustrien er en af Danmarks vigtigste og den eneste industri i Danmark, der har øget beskæftigelsen igennem en årrække. På verdensplan er industrien i høj grad gået fra at have fokus på små molekyler til at fokusere på komplekse biologics, hvilket har krævet markant udvikling af en række af de processer og analysemetoder der bruges i lægemiddeludvikling.

Dertil kommer, at stadigt mere avancerede lægemidler spirer frem. F.eks. produkter baseret på patienters egne immunceller, der modificeres til at dræbe kræftceller.

Nogle af de nye teknologier til kræftbehandling med immunceller, kan man også forestille sig brugt inden for en række andre sygdomme, herunder autoimmune sygdomme og sukkersyge. Denne type behandling kan blive helt banebrydende, på niveau med opfindelsen af penicillin.

Kompleksiteten af sådanne lægemidler er så stor, at ikke kun det at finde frem til lægemidlet er en udfordring. Også procesudvikling og produktion er blevet en begrænsende faktor for, om lægemidlet kan komme til gavn for patienter, da kostprisen markant kan begrænse udnyttelsen. Dertil kommer et stigende behov for tidligere selektions og screeningsmetoder der kan afgøre om patienter har gavn af behandling. Disse kan være baseret på helt ny analyse teknologi eller avancerede billeddannelsesmetoder der kan analysere den enkelte patient.

Ingeniører har i dag en central og voksende rolle i lægemiddelindustrien, men i den nærmeste fremtid kan vi forventes at blive helt afgørende for industrien og dermed for de danske virksomheder, når de skal konkurrere med udlandet. Der vil i industrien være et stærkt stigende behov for tværfaglighed, kvantitative analysemetoder, hurtige screeningmetoder, bedre procesdesign, større procespræcision, bedre produktion, matematiske analyser og meget mere, og der er mere end nogensinde brug for ansatte med en dyb forankring i ingeniørvidenskab.

For nylig præsenterede Lægemiddelindustriforeningen (LIF) en analyse fra konsulenthuset IRIS Group, som konkluderede, at Danmark mangler topforskningsmiljøer. Koncernchef Ida Sofie Jensen udtalte i den forbindelse: »Medicinalindustrien er afhængig af, at der er topforskningsmiljøer på universiteterne og hospitalerne, som de kan samarbejde med og rekruttere fremtidens forskningstalenter fra. Derudover har et lavt antal stærke forskningsmiljøer en negativ effekt på den danske life science-klynge, som vil få sværere ved at tiltrække udenlandske investeringer.«

Analysen peger dels på, at vejen til flere topforskningsmiljøer går gennem en skarpere prioritering af forskningsmidlerne, men også at det kræver bedre ledelse, flere frihedsgrader og langsigtede bevillinger. Når alle disse elementer forbedres, vil det øge interessen for at investere. Det ligger helt i tråd med den udvikling, jeg ser på mit eget område.

Jeg har været forsker på DTU Nanotech i otte år og blev 1. december ansat som direktør. I de otte år har vi markant øget vores innovations-output og antallet af spinout-virksomheder ved at udnytte det potentiale, der lå i vores forskning. Meget få institutter i Danmark kommer i nærheden af os på den front, og DTU har vist særlig styrke inden for innovation. Dette er sket, fordi vi ville det og havde en aktiv målsætning om at gøre det. Det er interessant at se, hvordan viljen til at gøre en forskel har givet resultater.

En anden ting, der er sket, er at vi i markant grad har flyttet vores forskningsfokus, så mere end 50 pct. af aktiviteterne på DTU Nanotech nu er inden for life science-forskning. Vores forskere har modtaget en stribe ERC og Sapere Aude grants og ydermere store bevillinger fra private life science-fonde, hvilket nærmest var utænkeligt på DTU Nanotech for nogle år siden med den forskning, vi var kendt for. Det er sket, fordi vores forskere så mulighederne og ville det.

Det gælder om at udnytte momentum. Som jeg ser det, er det helt afgørende for Danmark, at de tekniske universiteter går forrest som et udviklingslokomotiv, der kan trække udviklingen af nye teknologier og unikke uddannelser op på højeste niveau. Dermed vil virksomhederne kunne sikres medarbejdere med den indstilling og faglighed, som ingeniører repræsenterer. En faglighed som lægemiddelbranchen skal udnytte til den kommende tids innovation til gavn for samfundet og for verden.

Vi har nogle fantastiske muligheder lige nu. Vi skal ville dem, investere i dem, og gøre den store forskel for industri og samfund, som vi har potentialet til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten