Kronik: Fremtidens energisystem er her allerede

Danskerne er med god grund stolte af, at den grønne omstilling er godt undervejs, uden at energiregningen er eksploderet. For med ambitioner om over 50 procent vindkraft i 2020 samt en konvertering til bæredygtig biomasse på vores kraftværker, flytter Danmark sit energisystem markant. Faktisk vil 80 procent af energiforbruget i el- og fjernvarmeforbruget i 2020 komme fra vedvarende energi.

En sådan omvæltning er en stor opgave, som kræver innovation og nytænkning. Tag eksempelvis energieffektivitet. Her skal det danske energisystem bevæge sig i en retning, hvor effektiv anvendelse af energien ikke kun handler om, hvor meget energi der bruges – men i lige så høj grad om, hvornår den bruges. Den type forandringer skal gå arm i arm med omlægningen til vedvarende energi (VE).

Finn Jakobsen er COO i det fælleskommunale elselskab på Færøerne SEV, og Jørgen S. Christensen er forsknings- og udviklingsdirektør i Dansk Energi.

Selv om Danmark på flere felter er pionér skal vi lære af andre. Her er omlægningen af energisystemet på Færøerne særdeles relevant. På få år er øgruppen gået fra et elforbrug baseret på især olie (60 pct.) og vandkraft (35 pct.) til, at vedvarende energi allerede i 2015 vil være den primære kilde.

Færøerne er en særlig interessant case, da de har permanent ‘ø-drift’. Det vil sige, at de ikke lige kan låne strøm i nabolande, hvis der er vindstille, sådan som det typisk er tilfældet i Danmark. Det betyder, at der skal tages andre virkemidler i brug for at sikre balance, når det ikke blæser.

Givet at der allerede næste år er 20 procent vind i det færøske energimiks, samarbejder det færøske, fælleskommunale elselskab SEV med Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsafdeling (DEFU) om at finde veje til et fleksibelt elforbrug. Det arbejde er tvingende nødvendigt, især set i lyset af at andelen af vedvarende energi på Færøerne fortsat har vokseværk.

Elforbruget på Færøerne stiger med to-tre procent om året, da man helt bevidst flytter energiforbruget væk fra fossile brændsler, som historisk har været dyre for færingerne. Derfor spiller den færøske omlægning på hele klaveret, når det gælder om at skabe fleksibilitet.

Der arbejdes både med kortsigtede initiativer som lagring i batterier og elopvarmet vand til fjernvarme. Flere varmepumper er også et uomgængeligt element, da det kan koble VE med varmesystemet og er geografisk fleksibelt.

På lidt længere sigt fokuseres der på ‘pumped storage’, hvor overskuddet af el på de vindrige dage bruges til at pumpe vand op i højt beliggende reservoirer. Det bruges senere som vandkraft, når vinden ikke er til at producere strøm. Men lagring er et værktøj, flytning af forbrug noget andet.

SEV har arbejdet sammen med bl.a. Dong Energy om at udvikle den såkaldte ‘PowerHub’, hvor energitunge processer i industrien kan kobles ud med helt kort varsel, hvis der er overbelastning. For et kølehus betyder det mindre, at være uden strøm i 10-20 minutter, men for elnettet er der økonomi i at tage toppen af den såkaldte ‘spidslast’, hvor trækket på nettet er maksimalt.

Danmark kan i høj grad kigge til erfaringerne fra Nordatlanten, når den grønne omstilling skal endnu et gear op.

Endelig skal den almindelige forbruger også spille med. Derfor ser SEV også muligheder i at lægge priserne om, således at færingerne kan belønnes for at bruge mest el, når der er rigeligt af det. Der skal ganske enkelt skabes nogle gulerødder til at flytte forbruget, når det er relevant.

Selv om Danmark ikke er i ø-drift, så er der brug for de samme værktøjer her. Både fordi ambitionerne med vindenergi rækker længere end de færøske, tilmed uden mulighed for nationalt samspil med vandkraft – og fordi nabolandene i dag gør det samme. Både i Tyskland og i Sverige satses der på vind, alt imens kraftværkskapaciteten falder.

Vores erfaringer på Færøerne indikerer allerede, at der er veje til lagring og fleksibelt forbrug, som kan understøtte en ambitiøs energipolitik. Men det kræver kontinuerlig udvikling og det kræver, at rammerne trækker i den rigtige retning.

En oliepris, som på ti år er tredoblet, et ønske om øget selvforsyning og hensyn til klimaet har været drivende for den færøske omlægning. De danske begrundelser er lidt anderledes, men den ønskede effekt den samme. Derfor kan Danmark i høj grad kigge til erfaringerne fra Nordatlanten, når den grønne omstilling skal endnu et gear op.

Kommentarer (46)

Hvis vi siger at, vi skal lagre energi svarende til et atomkraftværk i tre måneder for at jævne energien fra vindmøllerne. Et atomkraftværk 1000 MW. I tre måneder 2.626.560.000.000.000 Joule.
Vi graver et hul 40 meter dybt i Vesterhavet. Middelfaldhøjde 20 m.
Nødvendigt søvand at lagre 13.387.155.963 tons. Nødvendigt areal 334.678.899 kvadratmeter.
Hul cirka 18 x 18 km
Kan det økonomisk svare sig?

  • 6
  • 10

Det giver ikke mening at lager så store mængder energi på den måde. 2,6 TWh lyder af meget, men vandmagasinerne i Norge og Sverige har en kapacitet på ca. 100 TWh (se aktuel fyldning her: http://nordpoolspot.com/Market-data1/Power... )

Hvis man vil lagre energien i Danmark kan man kikke på de eksisterende naturgaslager, der har en samledet kapacitet på ca. 11 TWh - Her skal der naturligvis tages højde for effektivitet på kraftværker - men der er fortsat rigelig kapacitet.

Pumped storages styrke ligger i reguleringsevnen og effekten - ikke i energiemængden.

  • 10
  • 1

Med kun ca. 100 km vej fra den ene ende til den anden, burde det være ekstra relevant med elbiler på Færøerne. Også til lagring af strøm.

  • 11
  • 0

Har man røgrensning på dieselværkerne deroppe?
Kunne umiddelbart ikke finde noget på SEV sin hjemmeside.

Er man færdig med at bore efter vand, til det nordlige vandkraftanlæg?
Hvor man ikke har nedbør og vandmængde til projekteret drift.

Var Færøerne et amt, havde Rigsrevisionen deres eget kontor på øerne.

Mvh.

  • 1
  • 1

Pumped storages styrke ligger i reguleringsevnen og effekten - ikke i energiemængden.

Helt afhængig af størrelsen. De skandinaviske vandmagasiner er for små for vandkraften i dag. De kan hverken lagre al vandkraft eller dække forbruget hele tiden.

ØSTERS dvs. Østersøen sænket mellem 10 og 20 m behøver kun en del af vindkraften over Norden for at dække al dansk vindkrafts hele magasinsbehov.
Ved yderligere sænkning og meget mere vindkraft kan ØSTERS måske dække hele Nordens energibehov incl. al kernekraft og import fra Rusland.

Mvh Tyge

  • 1
  • 4

ØSTERS lyder ikke særligt smart, det ville betyde at samtlige havne i Østersøen ikke kan bruges. Et perspektiv kunne dog være hvis vandstanden stiger i havene, men det er kun et par meter.

  • 1
  • 0

Per

Pumper i de størrelser bør ikke have tab der blot er i nærheden af 20%.
Tab på 20% er for pumper i 20-100 kW klassen. Ikke i MW klassen.

  • 4
  • 0

Pumper i de størrelser bør ikke have tab der blot er i nærheden af 20%.


Flemming, nu skrev jeg ca. 20% tab ved elmotorer. Fint hvis det kan være mindre.
Men det ændrer vel ikke så meget på tabene ved at producere strøm fra vandet med
en Francis-turbine? Det nærmer sig vel også 20%, når man medregner det vand, der forsvinder i processen?
Det interessante er, hvor meget der forsvinder ved diverse processer inden det når ud til forbrugerne.

  • 1
  • 3

Christian Holmen skriver:

ØSTERS lyder ikke særligt smart, det ville betyde at samtlige havne i Østersøen ikke kan bruges. Et perspektiv kunne dog være hvis vandstanden stiger i havene, men det er kun et par meter.

På fastlandet behøver man ikke havne!

Neva med 2500 m^3/s er en af Europas største floder og skal stadigvæk afvandes gennem de danske bælter. Det giver gode muligheder for skibstrafik også i en fremtiden med sænket Østersø.

Danmark er det største delta for mange store floder i Europa, og det burde befolkningen udnytte.

Se på havne og skibstrafik i Holland og indse, hvad Danmark går glip af uden ØSTERS.
En ny Øresundstold, hilser Tyge

  • 0
  • 2

Flemming spørger:

Hvor forsvinder der vand i det kredsløb. ?

Hverken i Østersøen nu eller i ØSTERS forsvinder vand. SMHI oplyser om vandbudgettet:
- Floder ind ............... 440 ... km^3/år
- Nedbør .................... 225 ... km^3/år
- Fordampning .......... 185 ... km^3/år
- Ind, sund og bælt ... 470 ... km^3/år
- Ud, sund og bælt .... 950 ... km^3/år

Det er disse tal, jeg har regnet med også for energimagasinet ØSTERS.

For ØSTERS kan man nok regne med virkningsgrader omkring 95 % både ind og ud i en optimal vandkraft. Ved smart drift endnu højere. Under mit besøg på SMHI målte man 6 m/s strøm mod syd og 2 m højdeforskeld gennem Øresund.

ØSTERS kan måske også regne med en levetid på 300 år som de hollendske vandpumpende vindmøller, til den tid har vel danskere aksepteret nye energikilder, som hollenderne gjorde for godt 100 år siden.
Til den tid kan man så bestemme om Østersøen skal fortsætte som brakvandshav eller blive en ferskvandssø som Ladoga. Energimagasinet og landvindingen kan man fortsætte at have nytte af.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hvor har du det tal fra?

Pumped storage is the largest-capacity form of grid energy storage available, and, as of March 2012, the Electric Power Research Institute (EPRI) reports that PSH accounts for more than 99% of bulk storage capacity worldwide, representing around 127,000 MW.[1] PSH reported energy efficiency varies in practice between 70% and 80%,[1][2][3][4] with some claiming up to 87%.[5]

Kilde Wiki - men meget troværdig og passer med mine tidligere undersøgelser (Ikke Wiki)

  • 0
  • 0

Nils Peter skriver og citerer:

Hvor har du det tal fra?
Pumped storage is the largest-capacity form of grid energy storage available, and, as of March 2012, the Electric Power Research Institute (EPRI) reports that PSH accounts for more than 99% of bulk storage capacity worldwide, representing around 127,000 MW.[1] PSH reported energy efficiency varies in practice between 70% and 80%,[1][2][3][4] with some claiming up to 87%.[5]

Kilde Wiki - men meget troværdig og passer med mine tidligere undersøgelser (Ikke Wiki)

Hvis Nils Peter med "du" mener Tyge Vind og med tal mener virkningsgrad 0,95 % er jeg måske lidt for optimistisk, men også unge danske ingeniører har vel gode evner?
Virkningsgraden (0,87 %) er på ingen måde afgørende for fordelene med ØSTERS kun for prisen.

Pumped storage i verden angiver du til 127 000 MW og for det danske forbrug ved vindstille behøvs mindre end 10 000 MW. For lagring af udbygget dansk vindkraft behøvs vel 20 000 MW en vis tid < 1 år. Til dette kommer en hel del vindkraft for pumpning så snart det blæser.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej Tyge

Svaret var egentlig til Per, som spurgte, hvor jeg havde virkningsgradstallene fra, når talen faldt på pumped storage.

Pumped storage er jo en meget energieffektiv måde at "gemme" el på, men det ved du jo.

Når talen falder på Østers, så er der naturligvis teknisk set en meget interessant opgave, men inddrager vi de geopolitiske problemsstillinger - specielt Rusland i ligningen - så begynder det at blive svært.

Hertil kommer så et utal af fuglebeskyttelsesområder mv., historiske havnebyer and you name it. Derfor kan Østers ikke blive til noget i min optik.

Man kunne evt. se på en dyb og næsten uddød fjord som Mariager Fjord. Pumped storage ville sikre en stor vandudskiftning og være med til at få fjorden igang igen. Der kunne sikkert findes andre muligheder - men vi rammer med det samme naturinteresser - ligegyldigt hvor vi bevæger os hen, så det bliver nok en svær en.

Man kan jo også bevæge sig den anden vej og udføre et egentlig højdelager på et lavvandet område, som Nissum Breding - altså ude i "selve vandet" og ikke i rørskovene mv. Det kunne passende integreres med den sluse, som også er på tegnebrættet ved Thyborøn forstået på den måde, at højdelageret skulle tage vandet fra Vesterhavet og aflevere det længere inde i fjorden. den vestvendte slusevæg vil så være en del af dæmningen mellem Agger tange og Harboøre.

  • 0
  • 0

.......med at bygge en dæmning mellem Hundested og Rørvig og lave et mini Østers med Isefjord og Roskildefjord vil være mere overkommeligt end hele Østersøen. Man ville kunne opnå to ting foruden energilagring, sikring mod stormfloder og en bedre vandudskiftning.
For en beskyttelsesdæmning på den givne position har været nævnt efter de store oversvømmelser i fjordene, jeg tænker specielt på de skader der ødelagde huse ved Frederikssund.

  • 0
  • 1

Pumped storages styrke ligger i reguleringsevnen og effekten - ikke i energiemængden.

Helt afhængig af størrelsen. De skandinaviske vandmagasiner er for små for vandkraften i dag. De kan hverken lagre al vandkraft eller dække forbruget hele tiden.


Der findes jo andre løsninger end Pumped storage. Energitætheden i vandlagre er meget lille sammenlignet med kemisk energi. Det er ikke noget problem hvis man har nogle naturlige landskaber med en masse plads og højdeforskel. Da energitætheden er lav, men det er relativt billigt at bygge en meget stor effekt, samt at der er en god virkningsgrad, så er pumped storage mest oplagt til kortere variationer fx. døgn til dage.

CAES er også en mulighed for storskala effekt, men igen er energitætheden lav og effekten høj.

Elektrolyse er en mulighed for at omdanne energien til noget lagerbart. Her er problemet virkningsgraden, men det kan lagres relativt effektivt - da energitætheden er meget høj (sammenlignet med hydro og CAES). Det er også vigtigt at overveje hvor meget der faktisk skal omdannes til EL igen. Brint kan jo anvendes direkte i fx transportsektoren.

Når det handler om inddæmning af hele østersøen eller bare Roskilde fjord så er der efter min bedste mening tale om Anders And projekter. Det er meningsløst. Omkostningerne er astronomiske og alternativerne er langt billigere og mindre indgribende i naturen. Der er ikke noget reelt teknisk problem med et fossil frit dansk energisystem - det handler primært om prisen. Det alt arbejde handler om er at gøre det så effektivt (billigt) som muligt.

  • 0
  • 0

Undskyld et sent svar på din udførlige kommentar.
Du skriver bl. a.:

"Der findes jo andre løsninger end Pumped storage. Energitætheden i vandlagre er meget lille sammenlignet med kemisk energi. Det er ikke noget problem hvis man har nogle naturlige landskaber med en masse plads og højdeforskel. Da energitætheden er lav, men det er relativt billigt at bygge en meget stor effekt, samt at der er en god virkningsgrad, så er pumped storage mest oplagt til kortere variationer fx. døgn til dage."

  • Din konklution er jeg ikke enig i. Tilstrækkeligt store pumped storage kan bygges overalt, måske mest fordi mennesker acceptere en lavere sikkerhed for vandkraft. Tyve m ØSTERS, mener jeg, er tilstrækkelig for hele Danmarks fossilfrie elforsyning med vindkraft i årevis.

"CAES er også en mulighed for storskala effekt,"

  • CAES er ikke fossilfrit, og det har hverken sikkerhed eller dellastmulighed svarende til en normal gasturbine pga. det store trykluftlager.

"Når det handler om inddæmning af hele østersøen er meningsløst.
Omkostningerne er astronomiske"
- Hvorfor det? 100 000 km^2 á 10 Kr/m^2 nyt land vil indbringe 10 ^12 Kr. og en fossilfri dansk elproduktion har vel også en værdi?

"Alternativerne er mindre indgribende i naturen."
- Østersøen har været krigsskueplads og losseplads > 1000 år, så det er vel på tide at få ryddet op?
- De store fuglereservater i og omkring Østersøen er opstået pga menneskers indgreb, og det ser man også i Holland.

"Det alt arbejde handler om er at gøre det så effektivt (billigt) som muligt."
- Det er rigtigt, og det tror jeg også ØSTERS er, hilser Tyge

  • 0
  • 3

er den mest realistiske løsning. For ikke at være afhængig af Norges varierende elpriser, kunne vi maaske leje eller købe en passende stor højtliggende norsk sø.

Tyges "ØSTERS" ide er ikke realistisk.

  • 2
  • 0

Hvis I alligevel er tossede nok til at investere i jernbaneudbygning kan en dæmning over Vejlefjord bevise hvor idiotisk såvel jernbaner som VE er.

  • 0
  • 5

Mange af de gamle vejrmøller fik i sin tid monteret motorer, så de ikke var afhængige af vejret.
Hvorfor mon man ikke bare satte endnu flere vejrmøller op, vinden var jo gratis, hvorimod motorerne skulle have olie.

  • 2
  • 0

Aage Andersen skriver:

[ quote id=620322]
Re: Pumped storage
er den mest realistiske løsning. For ikke at være afhængig af Norges varierende elpriser, kunne vi maaske leje eller købe en passende stor højtliggende norsk sø.
Tyges "ØSTERS" ide er ikke realistisk.
[/quote]

Dette ser selvmodsigene ud!
"Pumped storage er den mest realistiske løsning"
"Tyges "ØSTERS" ide er ikke realistisk."

ØSTERS er "Pumped storage" og kan dimensioneres for 100 % dansk vindkraft året om.

Norge sætter et meget højt pris på deres søer uden vandkraft og pumper.

Mvh Tyge

  • 0
  • 2

ØSTERS er "Pumped storage" og kan dimensioneres for 100 % dansk vindkraft året om.

Det kan muligvis teknisk realiseres - er dog noget skeptisk vedr. økonomien.

Men det vil jo være en katastrofe for det maritime liv i østersøen - for ikke at tale om oprøret der fremkommer når mange års svovlholdigt sediment blotlægges for alle at se og lugte.

Læg dertil den negative effekt ved at tørlægge samtlige havne i østersøen.

Der vil aldrig nogensinde komme folkelig eller politisk flertal for sådant et projekt.

  • 4
  • 0

Allan.

Helt enig.

Gad vide om den gode Tyge har beregnet hvor meget el, der går til at løfte nettoudstrømningen fra Østersøen op I Kattegat.
Nettoudstrømningen er tilstrømning fra floder mv. fratrukket fordampning etc.

Måske det var bedre at HÆVE vandstanden med 10 meter.?

  • 0
  • 0

Undskyld et sent svar, men jeg kæmper forgæves med formateringen på ing.deb.
Her kommer et tredie forsøg via Word:

20 m ØSTERS

Her kommer mine overslag over effekten til og fra 20 m sænkning af Østersøen og de indre danske farvande op til linjen Frederikshavn – Gøteborg. Talværdier fra SMHI uden ændriger af mængder.

Gennemstrømmende mængder pr år nu og for ØSTERS samt middeleffekter for ØSTERS:

Floder ind .............. 440 ... km^3/år... eller ..... 14 000 ... m^3/s ... effekt ... 2660 ... MW
Nedbør .................. 225 ... km^3/år... eller ....... 7 100 ... m^3/s ... -
Fordampning ......... 185 ... km^3/år... eller ...... 5 900 ... m^3/s ... -
Ud Sund og bælt .... 950 ... km^3/år... eller .... 30 100 ... m^3/s ... effekt ... 6337 ... MW
Ind Sund og bælt ... 470 ... km^3/år... eller ..... 14 900 ... m^3/s ... effekt ... 2831 ... MW

Med 20 m fald eller pumpning og 95 % virkningsgrad fås og behøves ovenstående middeleffekter.

6 000 MW vandkraft kan installeres i sund og bælt og udnyttes som back up for 100 % dansk vindkraft næsten halvdelen af tiden.

Pumpning ud kan drives med 12 000 MW vindkraft halvdelen af tiden. Med 4 MW variabel effekt fra møller betyder det 3 000 nye møller på land udenfor syn- og høre-afstand f. eks. på de 50 000 km^2 nyt land til Danmark.

Mvh Tyge

  • 1
  • 0

Nu når gemytterne ser ud til at være faldet til ro og ophørt med at henvise til, hvad russere og andre eventuelt kan have for synspunkter på ØSTERS, kan jeg vel beskrive, hvor stort ØSTERS egentlig er.

De tre bælter med middel vandmængde 30 000 m^3/s bliver som de tre slugter med max 30 000 m^3/s, men med lavere fald og effekt, 20 m mod 65 m og 6,3 GW pumpeeffekt samt min 6 GW el mod 22,5 GW max el fra kløfterne.

Men de tre bælter får væsentlig længere drifttid og vil derfor antagelig spare mere end de tre kløfter på CO2 drevet med dansk vindkraft.

Man kan forstå, at danske sommerhusejere er kede af at få nye danske strande, men er det ikke værd det med så store CO2 reduceringer?

For tydeliggørelse: Mennesker og især danskere kan selv bestemme, hvor fald, pumper og kraftværk skal placeres.

Mvh Tyge

  • 1
  • 0

For med ambitioner om over 50 procent vindkraft i 2020

50% i 2020 er tamt :-) 2016?:

.2. sep 2014, Ny rekord: Vindmøller leverede 41,2 pct. af danskernes elforbrug i 1. halvår.
Danmark har nu 5.229 vindmøller, der kan levere 4,8 GW. Meget blæsevejr gjorde, at de satte rekord i første halvår.
http://ing.dk/artikel/ny-rekord-vindmoelle...

Vindmøllerne giver den fissionsbaserede kernekraft bagmølle.

Håber de i nær fremtid også giver de fossile kraftværker bagmølle.

  • 1
  • 0

Danskerne er med god grund stolte af, at den grønne omstilling er godt undervejs, uden at energiregningen er eksploderet. For med ambitioner om over 50 procent vindkraft i 2020 samt en konvertering til bæredygtig biomasse på vores kraftværker, flytter Danmark sit energisystem markant. Faktisk vil 80 procent af energiforbruget i el- og fjernvarmeforbruget i 2020 komme fra vedvarende energi.

Der skal brændes rigtig meget træ, halm og affald af i 2020...Rigtig meget.

Energistyrelsens statisrtik for 2012 se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

I 2012 er det samlede brændselsforbrug til fjernvarme 89,5 PJ heraf er 39,8 PJ fossilfri.

Det samlede brændselsforbrug til el-produktionen er 210 PJ hvoraf 80,3 PJ er fossilfri.

Af de 80,3 PJ fossilfrie brændsel til el-produktionen er der inkluderet 37 PJ møllestrøm. Hertil er det importeret 18,7 PJ strøm af et samlet forbrug på 112,2 PJ.

Med udgangspunkt i 2012 skal der altså produceres halvdelen af 112,2 PJ el (hvis der ses bort fra tab i el-nettet) 56 PJ fra møller eller 19 PJ mere end i dag.

Det samlede brændselsforbrug som er fossil er 179,4 PJ i 2012 af et samledet forbrug på 262,5 PJ (ex møllestrøm)..

Hvis 80 % af de 262.5 skal være fossilfri så må der forbruges 40,5 PJ fossienergi i 2020.

Når møllerne i 2020 yder mere strøm end i dag, så skal der samlet brændes 193 PJ biomasse af i de danske energisystemer til el og fjernvarme, med udgangspunkt i tal fra 2012.

  • 0
  • 1

Når møllerne i 2020 yder mere strøm end i dag, så skal der samlet brændes 193 PJ biomasse af i de danske energisystemer til el og fjernvarme, med udgangspunkt i tal fra 2012.

Hvilket passer fint det uudnyttede potentiale på 123 PJ fra landbruget og 38 PJ fra skovbruget, som der tidligere er opgjort.
https://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Nyhed...

  • 1
  • 0

Hvilket passer fint det uudnyttede potentiale på 123 PJ fra landbruget og 38 PJ fra skovbruget, som der tidligere er opgjort.
https://www.lf.dk/~/media/lf/Aktuelt/Nyhed...

Det er jo sådan set rigtig nok!

Men så mangler der 4 - 500 PJ til det øvrige energiforbrug i industrien og transport!!

Også har vi brugt hele den biomasse som er til rådighed i ineffektive energisystemer for at lave lunken vand til fjernvarmerør og fjernvarmerør som skævvrider det øvrige energisystem til el-produktion så brændselsforbruget eksploderer...

  • 0
  • 3

Tak for flere sansede indlæg om "De tre bælter".

Det satte fantasien i gang, og jeg kan tænke mig et dansk vindelforbrug fordoblet til det samme som Findlands totale både absolut og pr indbygger.
Til det behøvs vel ØSTERS på 30 m med den dobbelte energilagring.

Østersøen med de indre danske farvande er omkring 400 000 km^2 stor, og på mit SMHI-kort ser det ud til, at ca halvdelen 200 000 km^2 er > 100 m dyb, så mulighederne at nå Norges elproduktion og forbrug I Danmark med 100 % dansk vindkraft kan være muligt med 100 m ØSTERS.
100 m fald og pumpning, 200 000 km^2 Østerssø og 200 000 km^2 nyt land giver 25 gange større energilager end 20 m ØSTERS.

Mvh og fri kreativitet Tyge

  • 0
  • 1

Tyge.
Med dobbelt så meget vand ud dom ind må du jo Netto skulle pumpe ud, når du sænker vandstanden.
Hvis du i stedet hævede vandstanden kunne nettoudsrrømnicgen levere vandkraft istedet for at bruge el til pumperne.

  • 0
  • 0

Jeg har svært ved at forstå en højning af Østersøen med f. eks 10 m. Enten må alle øer mm. inddæmmes eller også bliver Østersøen meget større. P-H K. har i en tråd vist, hvad en vandhøjning vil betyde for Danmark.

Vandet fra alle floderne kan med ØSTERS bruges til vandkraft, og særligt den største flod Neve med magasinerne Ladoga og Onega 27 000 km^2 og middelmængden 2 460 m^3/s kan få rigtigt meget vandkraft fra dansk vindkraft.

Under selve sænkningen måske 10 - 30 år skal der pumpes Østersøens areal 400 000 km^2 gange magasinhøjden 20 m ekstra ud. Det er 8 000 km^3, og den plan er jeg ikke igang med udtænke, men mon ikke den rigelige danske vindkraft skal række til, selv om man mangler magasinet ØSTERS fra begyndelsen?

Nye arbejder behøvs i mange lande rundt om Østersøen, og ved den svenske nordlandskyst med en pågående landhøjning max 9 mm/år er man gennem > 1000 år vant til at anllægge nye havne og byer

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Tyge.

Det må trods alt være således at vand fra floderne der løber end I den sænkede Østersø, skal pumpes væk over digerne I Storebælt, hvilket kun er en udgift.

  • 0
  • 0

Som skrevet højre oppe siger SMHI for Østersøen nu:

Floder ind .............. 440 ... km^3/år
Nedbør .................. 225 ... km^3/år
Fordampning ......... 185 ... km^3/år
Ud Sund og bælt .... 950 ... km^3/år
Ind Sund og bælt ... 470 ... km^3/år

Floder ind 440 km^3/år er ca halvdelen af de 950 km^3/år som nu strømmer videre ud eller med ØSTERS skal pumpes ud gennem Sund og Bælt.

Hvis man ikke behøver ØSTERS, behøver man ikke lade 470 km^3/år saltvand strømme ind gennem vandturbiner, og Østersøen vil blive en ferskvandsø med sæler som Ladoga.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0