Kronik: Forskningspolitik – Når grønt bliver til guld
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Forskningspolitik – Når grønt bliver til guld

Illustration: NAS
Mette Fjord Sørensen er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, DI Illustration: Dansk Industri

Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister skal prioritere skarpt, for der er brug for flere offentlige forskningskroner til teknik og naturvidenskab, hvis vi skal nå i mål med en CO2-reduktion på 70 procent.

Skal vi lykkes med at reducere CO2-udledningen med 70 pct., skal vi i gang nu. Lige nu. Og forskning er helt afgørende. Vi skal nemlig både udvikle eksisterende løsninger, og vi skal opfinde og udvikle nye løsninger og teknologier, som vi endnu ikke kender.

Derfor er det også positivt, at regeringen og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen prioriterer den grønne forskning. På DI’s Topmøde 17. september stod statsminister Mette Frederiksen på scenen og gentog meldingen om, at regeringen vil øremærke 1 mia. kr. mere til grøn forskning. Og hun understregede, at der ikke er en modsætning mellem et stærkt privat erhvervsliv og et stærkt velfærdssamfund. Heller ikke, når vi sammen skal igennem en grøn omstilling – fordi de grønne løsninger kan blive til guld.

Og det er helt nødvendigt at investere mere i forskning. I dag investerer virksomhederne allerede 43 mia. kr. årligt i forskning og udvikling. Men de har brug for også at kunne få adgang til den nyeste viden fra vores universiteter. Og inden for det grønne område har vi en unik styrke – og et samarbejde mellem virksomheder og universiteter, hvor 1+1 kan give 3. Men som påpeget, så kræver det investeringer. Vi anbefaler i DI, at der afsættes 2,5 mia. kr. mere end i dag frem mod 2022 til den grønne forskning. Altså et konkret løft med en merinvestering. Den merinvestering skal netop være med til at skabe det fundament, der sikrer, at virksomhederne kan anvende den nyeste viden, samarbejde og udvikle de nye løsninger.

Da virksomheden Heliac ApS modtog DI Prisen på topmødet i år for deres banebrydende lysfokuserende linser til solpaneler, sendte administrerende direktør Henrik Pranov en særlig tak til de danske forsknings- og innovationsunderstøttende programmer som Innovationsfonden og EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Det gjorde han, fordi støtte fra Innovationsfonden gjorde det muligt for ham og hans samarbejdspartnere at udvikle den særlige folie, som nu anses for at have et stort grønt eksportpotentiale. Ideen startede i 2007, hvor Henrik og hans partner Maria Matschuk sammen med DTU, Arla og Danapak udviklede en speciel yoghurtafvisende folie til indersiden af yoghurtkartoner. Innovationsfonden støttede projektet, som har kostet mellem 30-40 mio. kr. at udvikle.

I 2014 grundlagde Henrik og Maria firmaet Heliac, fordi de havde fundet ud af, at folien også kunne bruges som en slags forstørrelsesglas. Prismerne i foliens overflade kan styre sollys gennem en stor glaslinse, og dermed havde de opskriften på et billigt solpanel, som kan producere varme. I dag beskæftiger de 14 mennesker og har indviet deres første fulde solfelt bestående af 144 solfangere, som omdanner solens stråler til varme til 250 lokale husstandes radiatorer. Målet er i første omgang at erstatte fossile brændstoffer, der i dag er primær leverandør af varmedrevne processer. Heliac har dog ambitioner om på sigt at udbrede teknologien til hele elsektoren.

Det er lige netop den type historier, vi har brug for mange flere af, hvis vi skal nå det meget ambitiøse mål om en 70 pct. reduktion i CO2-udledningen.

Jeg har derfor tre opfordringer til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og regeringen:

1: Øg de offentlige investeringer i forskning og innovation til 1,5 pct. af BNP.

2: Styrk den forskning, som virksomhederne efterspørger. Dvs. den tekniske og naturvidenskabelige forskning.

3: Styrk samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.

Skiftende regeringer har siden indgåelsen af Globaliseringsaftalen i 2006 haft den målsætning at afsætte mindst 1 pct. af BNP til forskning og udvikling. Globaliseringsaftalen var banebrydende for forskning og udvikling pga. de store investeringer, der fulgte med aftalen.

Målsætningen om 1 pct. af BNP blev da også indfriet i årene 2009 til 2015. Herefter er de statslige investeringer i forskning og udvikling desværre stagneret lige under 1 pct. I 2019 udgjorde investeringerne i forskning og udvikling 22,6 mia. kr., hvilket svarer til lige knap 1 pct. af BNP.

Finanslovsbevillingerne, som blandt andet dækker over midler til Danmarks Innovationsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, udviklings- og demonstrationsprogrammer og universiteternes basisforskningsmidler steg med næsten 40 pct. fra 2005 til 2015 , mens der har været et samlet fald på 2 pct. i perioden fra 2016 til 2019 på trods af en stigning i BNP på knap 7 pct. i samme periode. Udviklingen har betydet et fald i de statslige fonde, som netop støtter projekter, som dét Heliac nu baserer sin forretning på.

Vi er nødt til at få vendt den negative tendens fra de seneste år og komme tilbage på sporet fra Globaliseringsaftalen. Og vi skal højere op end den ene pct. af BNP. Frem mod 2030 anbefaler DI derfor at afsætte næsten 12 mia. kr. mere til forskning.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi investerer de yderligere 12 mia. kr. Det skal være inden for områder, virksomhederne efterspørger. Ambitiøse og strategiske forskningsinvesteringer er vigtige forudsætninger for, at virksomhederne kan udvikle nye løsninger som vindmøller, pumper, vandteknologier, affaldssystemer mv. Og det er eksport og indtjening på disse varer og løsninger, som finansierer børnehaver, skoler, plejehjem og hospitaler.

En vigtig drivkraft til innovation er samarbejdet med andre – som Heliac og den særlige folie også er et eksempel på. Når vi skal finde gode bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne, udfordringerne med at skaffe mad og rent vand til verdens befolkning og udfordringerne med bæredygtig transport og energi, kræver det, at virksomhederne har adgang til ny viden og innovative hoveder. Her spiller universiteterne en vigtig rolle, når de indgår i gensidigt og vedvarende forskningssamarbejde.

Men samarbejde kræver noget at samarbejde om, og der er en skarp kontrast mellem den offentlige forskningsindsats og de områder, som virksomhederne efterspørger viden inden for.

DI har løbende kortlagt, hvilke typer forskning virksomhederne efterspørger, og resultatet er klart. Virksomhederne efterspørger primært forskning inden for det tekniske og naturvidenskabelig område. I dag er det dog kun 18 pct. af den offentlige forskning, der bliver udført inden for det tekniske hovedområde, mens 20 pct. udføres inden for det naturvidenskabelige område. DI en klar ambition om, at det tekniske og naturvidenskabelig område senest i 2030 skal udgøre mindst 50 pct. af de samlede offentlige investeringer i forskning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten