Kronik om forskning: Samarbejde med Kina skal foregå på et reflekteret og informeret grundlag

Illustration: dexter007/Bigstock

 

Thomas Trøst Hansen er innovationsattaché i Shanghai, Kina. Illustration: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Den 1. marts skulle familien og jeg være landet i Shanghai. Lejligheden i København var pakket ned, billetterne på plads, og kufferterne fyldt med gode ideer om grøn omstilling, uddannelse i entreprenørskab og kunstig intelligens i sundhedssektoren. Som for mange andre har den globale sundhedskrise ændret alle planer. Efter at have afsendt hovedparten af vores ejendele, sidder vi stadig i Danmark i en midlertidig bolig, omgivet af et par kufferter med de mest essentielle ting, som skulle hjælpe os igennem den første karantænetid i Shanghai.

Min start som innovationsattaché har været præget af to meget forskellige typer opgaver. For det første har jeg ydet akut støtte til danske forskere, der gerne vil i kontakt med kinesiske kollegaer med ekspertise i covid-19. I starten af marts begyndte de første studier fra Kina at udkomme. Bag studierne ligger interessante datasæt og erfaringer, som danske forskere gerne vil diskutere med kinesiske kollegaer. Alle andre opgaver tilsidesættes, når sådanne henvendelser kommer ind, og vi har fra ICDK Shanghai assisteret de danske miljøer så hurtigt og effektivt som muligt.

Tid til status på dansk-kinesisk samarbejde

For det andet har den første tid også været præget af eftertanke. Der er gode grunde til at kigge nærmere på Danmarks samarbejde med Kina inden for forskning og uddannelse. Det er mere end 10 år siden, at Strategien for vidensamarbejde mellem Danmark og Kina blev fremlagt. Rapporten kortlagde eksisterende relationer og udpegede en række initiativer, der skulle søsættes i de efterfølgende år, herunder oprettelsen af et dansk-kinesisk universitetscenter, Sino-Danish Center for Education and research (SDC), som desværre i år kommer til at fejre sit 10-års jubilæum i skyggen af covid-19. Formålet med strategien var at placere Danmark centralt i forhold til det fremadstormende Kina, der også i 00’erne investerede massivt i forskning, innovation og uddannelse.

Den verserende sundhedskrise – og min udskudte afrejse til Kina – er en kærkommen lejlighed til at stoppe op og analysere det dansk-kinesiske samarbejde. Her kommer et par interessante pointer, der indikerer, at ambitionen om at placere Danmark centralt ift. Kina er lykkedes.

  • I perioden 2010-2018 er der sket en femdobling af antal publikationer med mindst én dansk og én kinesisk forsker. Fra godt 400 sampublikationer i 2010 til knap 2000 i 2018.
  • Forskningssamarbejdet har især været præget af naturvidenskabelig og teknisk forskning. Særligt tegner energiforskningen sig for en væsentlig del.
  • Fire danske universiteter – København, Aarhus, Aalborg og Danmarks Tekniske Universitet – står for langt hovedparten af de dansk-kinesiske sampublikationer. De fire universiteter har cirka lige mange sampublikationer med Kina.
  • Danske forskere samarbejder med en enormt bred vifte af kinesiske universiteter. Dog er Chinese Academy of Sciences (CAS) den suverænt hyppigste samarbejdspartner, hvilket formentlig skyldes, at UCAS (University of Chinese Academy of Sciences) udgør den kinesiske part i SDC-samarbejdet.
  • En stigning i antallet af kinesiske kandidatstuderende i Danmark på 29% mellem 2015 og 2018. Denne udvikling er især drevet af Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, der har haft stigninger på henholdsvis på 98 % og 94 %.
Udviklingen i dansk-kinesiske sampublikationer 2010-2018. Illustration: ICDK Shanghai

Vi har også kigget på danske virksomheders investeringer i FoU-aktiviteter i Kina og på myndighedssamarbejder mellem de to lande. Den foreløbige gennemgang peger entydigt på, at Danmarks samarbejde med Kina inden for forskning, uddannelse og innovation er bredt, dybt og stadigt accelererende. Der er tungtvejende grunde til at fortsætte denne udvikling. Kina er over de seneste ti år gået fra at være en opkomling i det globale videnshierarki til nu at sætte dagsordenen på en række områder. Det er for eksempel naivt at forestille sig, at vi kan lykkes med den grønne omstilling uden vidensamarbejder med Kina.

Tid til refleksion om samarbejdets form og fokus

Der er imidlertid også behov for at se samarbejdet med Kina i en større kontekst. I 2019 udgav EU-Kommissionen EU-China – A strategic outlook, hvori Kina beskrives som en samarbejdspartner, en forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival for de europæiske lande.

Den systemiske rivalisering kan ses i Kinas forskningsmæssige respons på Covid-19. Kinesiske forskningsmiljøer er blandt de førende inden for Covid-19. I midten af april vurderedes det, at Kina var det land i verden med flest igangværende kliniske forsøg. Den viden som produceres i Kina, vil kunne redde liv i resten af verden.

Der kan imidlertid også være udfordringer forbundet med at have kinesiske forskningspartnere. I starten af april blev kinesiske forskningsmiljøer pålagt at søge om godkendelse hos det kinesiske videnskabsministerium inden publikation af studier, der berører virussens oprindelse. Enkelte kinesiske universiteter offentliggjorde de nye retningslinjer på deres hjemmeside, hvor de var tilgængelige i få timer, inden de blev taget ned igen. Sådanne begrænsninger af kinesiske kollegaers akademiske frihed, er en problemstilling som danske forskere skal have in mente, når der indgås samarbejder.

Hvad gør vi nu?

Den igangværende globale krise inviterer os til at arbejde både hurtigt og eftertænksomt. Det efterhånden veletablerede dansk-kinesiske samarbejde er værd at værne om og bygge videre på – især inden for områder, hvor vi komplementerer hinanden. For gennem samarbejde bliver vi alle klogere. Men det er også vigtigt, at samarbejdet foregår på et reflekteret og informeret grundlag, hvor vi værner om danske forskningsmæssige værdier.

Alt imens jeg venter på afrejsen til Kina, er jeg i samarbejde med mine gode kollegaer på innovationscentret i Shanghai klar til at rådgive danske forskere, som overvejer at udvikle eller indlede samarbejde med kinesiske kollegaer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Se f. eks. føgende artikel af en Kinakender som har fulgt Kina og dets "samarbejde" med udlandet gennem det seneste årti på nærmeste hold

https://www.christinaboutrup.com/wake-up-c...

Kina udnytter dansk naivitet - Jeg hørte forfatteren tale for nogle år siden om hvordan f. eks. FL Smidth naivt investerede i Kina for mange år siden. Kineserne ville gerne lære og var meget ærbødige og respektfulde overfor sådan en førende cementfabrikfabrikant. Men det viste sig hurtigt at danskerne aldrig fik ordrer i Kina, som ikke kunne drømme om at bruge danskernes tilbud. Det gik altid til kinesiske fabrikker. Se det var jo en lektie man kunne tage til sig - men naive vestlændinge har jo længe troet at Kina nok skulle ændre sig og "åbne op" som andre liberale lande i Vesten. Det er en total misforståelse - Kina satser på verdensdominans - se linket ovenfor - og giver intet ved dørene hvis de ikke er nødt til det. Som f. eks. Trump jo har indset for længe siden (ja, han er måske ikke så dum på det punkt, ihvertfald aktiv og på rette kurs her i modsætning til den "sympatiske" Obama samt forgængerne i embedet!). Jeg kunne også nævne Topsøe som jo investerede milliarder i Kina ved den kinesiske præsidents besøg for nogle år siden. De har lukket og slukket for længst... Kinesiske firmae er under kontrol af kommunistpartiet, som har direktører i alle betydende firmaer. Samtdigt kan velfortjente generaler etc jo altid låne mange penge til opstart af virksomheder i den kinesiske bank, der heller ikke ser så nøje på det med tilbagebetling. Hvordan kan man konkurrere mod dette system - som jo kan skabe vilkårlige førende virksomheder ved simpelthen at kvæle udenlandske konkurrenter med den store kapitalmagt man råder over fra centralt hold? Endvidere er Kinas udviklingsprojekter langvarige, ekstremt godt organiserede og styret fra centralt hold, vhpor man sørger for en virkningsfuld cocktail af samarbejde mellem universiteter, laboratorier og virksomheder. Kina vil jo være førende indenfor flere danske specialiteter jævnfør handlingsplanerne, som omtales i linket ovenfor. Gad vide hvad den danske attache har for tanker om hvordan man skal tackle Kina, når det gælder samarbejde, som han åbenbart synes er en "god ide"?. "Samarbejde" gør det ikke alene....

  • 5
  • 1

Indtil Corona krisen, havde jeg egentlig den holdning, at Kina ikke gjorde andet end hvad alle andre store lande bedrev - men.... Den kinesiske håndtering af COVID 19 inklusive den totale mangel på relevant og rettidig information til WHO og alle verdens lande, dokumentere en skræmmende tendens, hvor individuelle tankeprocesser ikke er i højsædet. Når vi som udviklere søger projektkapital, så er det trods alt bedre at måtte vente nogle år, indtil vestlige lande og investorer ser lyset, fremfor at tage chancen med et regeringssystem, som ser stort på alt andet end sig selv.

Blot mine 5 cent til at utrolig vigtig debat

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten