Kronik: Flyt Krigers Flak til Ringkøbing

Illustration: Ørsted

Efter at have været beskæftiget inden for energibranchen i Danmark i en årrække, bemærker man at de mange milliarder af kroner Danmark hvert år – 7,6 mia. kr. i 2015 – anvender til vedvarende energi, kunne anvendes betydeligt mere effektivt, og man for de penge, der forbruges, kunne opnå betydeligt mere.

Mange har en holdning til forskellige typer af VE, og hvorfor en specifik type VE er at foretrække frem for en anden, men sammenligning af forskellige typer af VE på baggrund af forventet teknologisk udvikling er som at sammenligne æbler og pærer.

I stedet bør man sammenligne enhedsomkostningerne for reduktion af CO2-emission med 1 ton – alternativt omkostningerne ved at producere 1 kWh elektricitet med VE.

I 2013 udarbejdede en tværministeriel gruppe et katalog over enhedsomkostningerne for reduktion af CO2-emission med forskellige virkemidler. I grafen nedenfor er udvalgt tallene for de mest anvendte VE indsatser og de indsatsområder, som er mest omtalte i den offentlige debat.

Grafen viser, at vindmøller på land er langt den billigste måde at nedbringe CO2-udslippet. Det koster 55 kr. pr. kg CO2 sammenlignet med f.eks. afgiftsfritagelse af elbiler, der koster hele 4.462 kr. pr. kg sparet CO2.

Så hvis man beslutter at købe en elbil for at reducere CO2-emissionen i stedet for at investere i en vindmølle, svarer de relative omkostninger for CO2-reduktion til at købe en liter mælk til 405 kr. pr. liter.

Ifølge Energinet.dk’s analyse vil der være en besparelse på 4,5 mia. kr. pr. år i 2030 ved at af at vælge landvindmøller frem for havvindmøller, og dette underbygger fordelene ved at fokusere ressourceforbruget i VE på udbygningen af de billigste energiformer, som f.eks. at flytte Krigers Flak havmølleparken på land. Foruden at være en samfundsmæssig billig løsning, giver det beboere i udkantsdanmark med usælgelige ejendomme mulighed for at få solgt deres ejendomme.

Det er en løsning, som er både økonomisk og socialt betydeligt bedre end de havvindmøller, som blev præsenteret som en billig løsning til ‘kun’ 77 øre/kWh – 235 pct. over gennemsnitsprisen for el i Jylland i 2014.

Uanset hvilke omkostningsreduktioner man opnår til havs, vil de, selv når man tager en forøget el produktion til havs i betragtning, forblive dyrere end vindmøller på land, fordi selve placeringen på havet medføre øgede omkostninger til infrastruktur, service, materiale og forarbejdning.

I udbudsrunden i 2014 for opsættelse af solcelleanlæg i Danmark indkom der ansøgninger til ti gange mere effekt, end det var planlagt at opsætte, hvorefter man ved lodtrækning udvalgte de projekter, som skulle have adgang til de meget attraktive støtteordninger.

Samme problematik forventes i år, hvor private kan sælge el til nettet til 102 øre/kWh – 345 pct. over markedsprisen for 2014. En auktionsmodel, hvor hver ansøger angiver den pris, de ønsker for at sætte et anlæg op, vil medføre en betydeligt lavere pris, som enten kan omsættes i lavere omkostninger eller mere VE.

Samme problemstilling gør sig gældende for opsætningen af vindmøller, med høje, garanterede priser, og hvor man med fordel kunne samle indkøbet af vindmøller på land i en enkelt rammeordre over en given periode på f.eks. fem år og derefter sætte al opsætning af vindmøller på land i Danmark i udbud med kun én vinder – med betydeligt lavere priser til følge.

Problemet med politisk bestemte priser er, foruden at de er høje, at de også er forkerte. Når politikerne beslutter, hvor meget der skal sættes op i Danmark af solceller og landvindmøller, træffer de beslutningerne uden at kende de korrekte lavere markedsbestemte priser, og derfor har de ikke truffet de samme beslutninger mht. VE-mix, som de ville, hvis de havde kendt de korrekte priser.

Investeringen i intelligente elmålere skulle retfærdiggøres ved at flytte forbrug til timer, hvor el fra VE er i overskud. Ifølge Energistyrelsens tal bruger en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn 6.300 kWh pr. år. Heraf går 20 pct. til vask, som er den del af forbruget, der kan flyttes i tid.

Ved at flytte forbruget i hverdagen fra tidsrummet 8-20 til efter kl. 24, hvor besparelsen er størst, og efterfølgende stå op og sætte tøjet til tørring, spares kun 31 øre/dag.

Investering i elbiler fremføres ofte som løsningen på, at VE produktion i nogle timer overstiger forbruget, da elbilers batterier kan optage denne overskudsenergi. I 2014 var der i Vestdanmark 46 timer (0,5 pct. af tiden – og færre på Sjælland), hvor prisen blev negativ, og 109 timer (1,2 pct. af tiden), hvor prisen var under 5 øre/kWh. Det betyder, at elbiler, som kun skulle køre på overskudsstrøm, kun ville kunne køre fra 1. til 2. januar.

I Danmark modtager kraftvarmeværker subsidier til el-produktion. Der ydes bl.a. ‘et tilskud på 7 øre pr. kWh til el producenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion’ og ‘Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for el produktion på 25 MW eller derunder får tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen’ samt diverse andre støtteordninger for ikke-VE-elproduktion.

Støtten er fast 24 timer i døgnet uafhængigt af markedsprisen. En model hvor støtten bortfalder, når markedsprisen når under et givet niveau – f.eks negative priser – mod en højere pris i de resterende timer, ville løse problemet med negative elpriser i en overskuelig fremtid.

I 2012 blev private, som modtog tilskud til energispareprojekter, spurgt om støtten havde betydning for igangsættelsen, og 60 pct. svarede, at støtte ingen betydning havde. Efter at staten har støttet VE i mere end 30 år, er det på tide at vurdere, hvilke projekter der har en fremtid, og hvilke der er spild af ressourcer, så vi kan fokusere ressourcerne på projekter, der tjener et formål, og samtidig sikre, at indkøbet at VE foretages til de lavest mulige priser.

Kilder: Energinet.dk, Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030, jan 2015.

Tværministeriel arbejdsgruppe: Virkemiddelkatalog – Potentialer og omkostninger for klimatiltag, august 2013.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

sætte al opsætning af vindmøller på land i Danmark i udbud med kun én vinder – med betydeligt lavere priser til følge.

Nemlig, herved sikrer man effektivt at kun de store spillere kan komme med, så ingen små innovative virksomheder får chancen. Måske kan lidt ekstra lovgivning styre at dem som ikke vinder buddet overhovedet ikke kan sælge noget de næste 5 år -- så kommer buddene RIGTIGT langt ned.

Det sikrer at vi ikke spilder ressourcer på unødvendigt pjat som konkurrence og markedsøkonomi. Planøkonomi er meget smartere.

  • 14
  • 0

Energistyrelsens tal bruger en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn 6.300 kWh pr. år. Heraf går 20 pct. til vask, som er den del af forbruget, der kan flyttes i tid.

Ved at flytte forbruget i hverdagen fra tidsrummet 8-20 til efter kl. 24, hvor besparelsen er størst, og efterfølgende stå op og sætte tøjet til tørring, spares kun 31 øre/dag.

Det virker ikke rigtig for de mange der bor i lejlighed. Jeg bor selv i lejlighed med egen kombineret vaskemaskine og tørretumbler inkluderet i huslejen. I lejekontrakten står der at den ikke må benyttes i tidsrummet mellem kl. 21-8 for ikke at forstyrre underbo, overbo og naboer til siderne. For de mange der benytter fællesvaskeri virker det heller ikke. Her kan man ikke sætte en vask over og programmere den til at starte midt om natten, da andre måske skal benytte den i mellemtiden. Det eneste man kan gøre er at starte en vask lige inden man går i seng, men det er der kun en der kan gøre pr. vaskemaskine. Men for de mange der benytter fællesvaskeri er det også komplet nytteløst at sætte intelligente elmålere op i deres boliger i håbet om at de så vil vaske når strømmen er billigst, da vaskeriet alligevel kører på en helt anden elmåler end deres egen og her betaler man en fast pris pr. vask. uanset hvad den aktuelle timepris pr. el måtte være. Så her er der intet der motiverer folk økonomisk, til at vaske når strømmen er billigst. Desuden er nogen fællesvaskerier lukket om natten for at undgå hærværk og stort set alle møntvaskerier lukker sidst på aftenen f.eks. kl. 22.

Så hele idéen med at sætte intelligente elmålere op i lejligheder for at det skulle få dem til at vaske om natten er spildt. Det samme gælder når det kommer til at motivere folk til at købe og lade elbiler om natten. Folk i lejligheder har som regel ikke mulighed for at sætte egen ladestander op, og hvis de har kommer den næppe til at køre på lejlighedens installerede elmåler. Så elbilen og vaskemaskinen, de to største argumenter for at sætte intelligente elmålere op hos alle, for at flytte noget af det tunge forbrug til de billige nattetimer, giver ingen mening hos de rigtig mange danskere der bor i lejligheder. Det giver heller ikke rigtig mening at tænde komfuret om natten fordi strømmen er billig der. Tilbage er den eneste reelle fordel ved at installere intelligente elmålere i dejligheder, at de kan fjernaflæses af energiselskabet.

Så hvis formålet med at installere intelligente elmålere, er at motivere folk til at flytte brugen af strømslugere til om natten, så burde man kun installere dem hos folk der bor i eget hus, med tilhørende mulighed for at at eje og starte vaskemaskinen når de vil og mulighed for at opsætte egen ladestander til elbil. Så kan man spare mange nytteløse penge på at installere intelligente elmålere i lejligheder, hvor folk alligevel ikke har mulighed for at flytte brug af store strømslugere som elbil og vaskemaskine til om natten. Og når man så laver beregninger over, hvor meget privat strømforbrug man kan flytte til om natten, så skal man også fjerne alle der bor i lejligheder fra beregningerne.

  • 7
  • 1

Hvad koster det at flytte strøm fra Ringkøbing til hovedstaden i de næste 30 år ledningsnettet er jo ikke gratis at bruge

  • 2
  • 0

Når man kigger på grafikken over skyggepriser bemærker man sig, at man igen, igen har sat mistet afgiftsprovenu som en udgift. Nej, en udgift er penge man betaler for noget. At staten opgiver at indrive en dummebøde er ikke det samme som en udgift. At regne mistet energiafgift som en udgift er det samme som at sige, at uanset om al energi bliver snyde billig ikke miljøbelastende vedvarende energi, så slipper I aldrig for at skulle betalte for energiafgift, og området kommer aldrig til at fungere på markedsvilkår.

Den måde at regne på modvirker direkte overgangen til vedvarende energi.

  • 11
  • 1

Vi er en moderne familie, der forsøger at leve så miljørigtigt som muligt og vi har i 5 år klaret os med under 2.750 kwh / år i et parcelhus med to (pre)teenagere. Det klares ved LED, A++, gode sluk-vaner osv. Af rene hensyn til miljøet, så sætter vi altid opvaskemaskinen til at køre kl. 2 om natten, hvor der er mest VE i nettet. Vores vaskemaskine har også et timerur (den blev bl.a. købt af samme årsag), og vi er kommet så langt, at vi tilstræber at køre storvask, når det blæser. Alt dette bare for at sige, at vi er en meget VE-motiveret familie - dog uden solceller på vores øst/vest vendte tag. For trods alt dette engagement, så må vi konstatere at vi ALDRIG får vasket tøj om natten, for vi orker simpelthen ikke at supplere vores morgenstress med ophængning af vasketøj (udendørs forstås - tørretumbleren er energisparet væk). Så ud fra en rent personlig betragtning, så kan jeg simpelthen ikke forestille mig at man nogensinde kan overtale "Hr. og Fru Hansen" til at flytte deres tøjvask til om natten, med mindre der er en mærkbar økonomisk belønning - og her taler vi nok over 1.000 kroner om året. Udligning af VE kan nok kun opnås ved endnu ikke opfundne ellagringsteknologier eller alternativt et effektivt nord/syd (for udligning af vindstille/blæsende vejr) og øst/vest (for udligning af forskelle i forbruget over døgnet samt produktion af solenergi) netværk af HVDC linjer. Det sidste er nok meget usandsynligt på denne planet, men en smuk tanke! Men indtil da, må vi nok acceptere at vores energi bliver dyrere, hvis vi skal skifte fra sort el til VE - og jeg er "dum" nok til at betale forskellen...

  • 11
  • 0

Det er vigtigt helt klart at finde frem til økonomiske konsekvenser af at tage nogle beslutninger fremfor nogle andre, når først man har fremlagt det overordnede mål, som her er at nedsætte CO2 udslippet mest muligt.

Men det er ligeså vigtigt både at erkende at de økonomiske analyser altid vil være ufuldstændige og at der er andre hensyn der skal indgå i samspil med de økonomiske.

I det lys synes jeg der mangler noget i kronikken:

  • Opstilling af vindmøller på land er meget besværligt. I praksis har det vist sig at beboerne i områderne ikke ser det som et net positivt tiltag, heller ikke efter økonomisk kompensation som kronikøren fremstiller det. Nok endnu mindre hvis koncessionen gives til en enkelt aktør.

  • Elprisen på vindmøller på havet kan ikke alene udregnes efter prisen i møllerne første halve levetid. Den skal udregnes efter en vægtet pris der også inkludere den ustøttede pris i den sidste halvdel.

  • Der er nok ikke nogen der har regnet efter som mener at elbiler på nogen måde "redder" elsystemet udfordring ved overproduktion til nogen tider og manglende produktion til andre. Det elbiler gør er at fjerne forurening fra transportsystemet og (hvis man tror på kvotesystemets effektivitet) lægger den sidste rest CO2 forurening, der ligger i et ureguleret system ind under et reguleret (og hvis man ikke tror på det: gør det muligt at bruge en lille del af de sparede fossile brændstoffer til regulerbare værker hvis prisen på Nordpool er tilstrækkelig høj)

  • Det dynamiske aspekt i f.eks. at opretholde en foreløbig ganske billig fritagelse af afgifter på elbiler, som kan understøtte infrastrukturinvesteringer, som senere kan gøre elbiler mere attraktive. Den selv meget billige offentlige investering i vindmølleteknologi indtil ca 1990 var ikke miljøøkonomisk velbegrundet, men blev givet i håb om at sparke en udvikling igang, som er blevet indfriet mangefoldt mere end håbet.

Men den rent økonomiske analyse peger da også på nogle helt rigtige ting, f.eks. det ret ineffektive system af tilskud til energieffektiviseringer, det håbløse i at udbrede det intelligente elnet til helt almindelige husholdninger i stedet for at fokusere langt mere målrettet på store forbrugere, som har mulighed for forskydning af forbruget etc.

  • 6
  • 0

Benny Andersen - du har helt misforstået, hvad jeg skriver. Jeg skriver ellers flere gange, at jeg ønsker lavere priser - opnået ved større konkurrence - en auktion sikrer de laveste priser. Vindindustrien i Danmark er kendetegnet ved få udbydere. Jo færre udbydere der er, jo større incitament er der til ikke at konkurrerer på pris, men i stedet, dele markedet med højere pris til følge. Dette sker i større eller mindre grad på rigtigt mange markeder i Danmark, fordi vi har relativt få udbydere. I en situation med kun en ordrer, har alle udbydere kun et alternativ - konkurrere så hårdt som muligt med så lave priser som muligt. Til orientering modtager man i Danmark 58 øre/kWh på land, mens man i USA kan få leveret el fra vindmøller til 3,5 øre/kWh excl subsidier fra de samme producenter som levere vindmøller i Danmark. Jeg argumentere for at vi skal tilstræbe at opnå samme priser i Danmark. Jeg synes ikke at det er sagligt når du lægger mig ord som "Måske kan lidt ekstra lovgivning" i munden - intet kunne være længere fra mine holdninger Jeg står inde for det jeg har skrevet, men tillæg mig venligst ikke noget jeg ikke har skrevet

  • 2
  • 0

Hej Kurt Torp. Når jeg skrev Ringkøbing, udtrykte jeg ikke et ønske om at placere alle vindmøller i Danmark i Ringkøbing, men et billede på at placering af vindmøller i udkantsdanmark generelt er attraktivt af flere årsager: 1. Det er den billigst type VE. 2. Det giver beboere i udkantsdanmark mulighed for at sælge deres usælgelige ejendomme til de selskaber der opstiller vindmøller - Vattenfall opkøbte en hel landsby - Kølby - for herefter at anvende området til opstilling af vindmøller. 3 Den generelle fraflytning fra udkantsdanmark medfører at opstilling af vindmøller her generer færre

  • 2
  • 1

Anders Jakobsen, det er korrekt at der nogle steder har været modstand mod opstilling af vindmøller, men Vattenfall løste dette problem ved opkøb af en hel landsby - Kølby - for herefter at opstille vindmøller på stedet. Det gav samtidig nogle beboere mulighed for at få solgt deres huse i et område i udkantsdanmark, hvor det er svært at få solgt huse. Du skriver at elbiler fjerne CO2 fra transportsystemet. Det er ikke helt korrekt. Den marginale (ekstra) elproduktion i Europa produceres ved kul eller naturgas, som Danmark er bundet til med kabler, så hver enkelt kwh som en elbil køre på, er produceret af et CO2 udledende kraftværk.

  • 1
  • 2

Anders Jakobsen, det er korrekt at der nogle steder har været modstand mod opstilling af vindmøller, men Vattenfall løste dette problem ved opkøb af en hel landsby - Kølby - for herefter at opstille vindmøller på stedet. Det gav samtidig nogle beboere mulighed for at få solgt deres huse i et område i udkantsdanmark, hvor det er svært at få solgt huse.

Nej. Som jeg skrev har den økonomiske kompensation ikke løst problemet, heller ikke med Vattenfalls radikale løsning.

http://politiken.dk/oekonomi/2050/energi/E...

Jeg skrev i mit indlæg at din kronik manglede blik for de ikke-økonomiske faktorer som skal bedømmes på linie med de økonomiske og det var netop dit implicitte Kølby eksempel jeg tænkte på. Der findes mennesker der ikke ønsker at få kastet penge efter sig for at flytte fra deres bolig og slet ikke med en svada om at de bare må være glade for at komme af med deres hus i udkantsdanmark. Nogen gange, så handler politik om man skal indføre store ulemper for meget få mennesker til en samlet set større samfundsgode for alle andre. At bilde sig ind at det er et dilemma der lader sig afgøre objektivt på et økonomisk grundlag er at lyve for sig selv.

Du skriver at elbiler fjerne CO2 fra transportsystemet. Det er ikke helt korrekt. Den marginale (ekstra) elproduktion i Europa produceres ved kul eller naturgas, som Danmark er bundet til med kabler, så hver enkelt kwh som en elbil køre på, er produceret af et CO2 udledende kraftværk.

Du vælger en meget særlig fortolkning af fakta, som er så snæver at jeg mener den realistisk set er uholdbar.

Det er korrekt at i et statisk syn er den marginale elproduktion fossil. Men her gælder min anden pointe om ufuldstændige økonomiske analyser:

1) Elbiler forbedrer ikke afsætningen af vindkraft ud over det energibehov, som de selv tilfører systemet: Hvis vindkraftsproduktionskurven er 65% sammenfaldende med forbrugskurven, så er der ikke flere produceret kWh der bliver sammenfaldende med forbruget ved at smide elbiler ind i mixet. Men de kWh forbrug som elbilerne tilfører systemet vil i sig selv kunne dækkes af vindkraft uden problemer: Der vil nogen gange være behov for at oplade elbilerne når det ikke blæser, men det modvirkes næsten præcist 1:1 af at elbilerne til andre tider oplades af vindkraft, som ligger over forbruget.

Så i et dynamisk blik så gælder det, at hvis der er flertal for at udbygge VE i energisystemet i et omfang som det realistisk er muligt at indpasse (hvilket gælder for DK), så vil man kunne øge udbygningen af vindkraft med nøjagtigt samme årsproduktion som aftages af elbilerne uden at skulle ændre på andre faktorer. Så mens elbilers elforbruget i et statisk blik, som kun ser en enkelt time frem, dækkes 100% af fossile brændsler, så gælder det i et dynamisk blik, der ser på principperne for udbygningen af VE at elbilerne forbrug dækkes 100% af vedvarende energi.

2) Desunden er elproduktion kvotebelagt, så hvis man tror på det system, så vil prismekanismerne sørge for at det øgede forbrug af fossiler, som min opladning af min imaginære Model S bliver anledning til i nat vil medføre tilsvarende besparelser af fossile brændsler resten af året.

  • 2
  • 0

Anders,

Meget fint indlæg med rigtig gode pointer.

Jeg synes det er spændende at få en cand.oecon's syn på sagen. For selvom vi - jeg selv inklusive - ynder at mobbe DJØF'erne, så kan de også kaste et lys på sagen, som vi ikke ser i vores teknik- og systemforblændethed.

En forudsætning for at opstille vindmøller på land er dog, at de som får gevinsten er de samme som får ulemperne. Det er godt nok blevet sværere i dag, hvor selv det at opstille en enkelt vindmølle er et projekt for 'professionelle' firmaer. Men det kunne godt være mindre firmaer, som ikke er druknet i KPI'er, statusrapporter og andet bureaukrati og ikke er drevet af strategiske mål for forrentning, risikoafdækning, m.m.

Når en landmølle er betalt af den støttede indtægt for strøm, så skulle jeg mene at den stadig producerer billigere end havmøller, al den stund at service og vedligehold stadig er væsentligt billigere.

Det jeg synes taler mest for Kriegers Flak er, at strømmen bliver landført på Sjælland, hvor der vil være rigelig afsætning hvadenten det er til el- eller varmeforbrug. Og når vinden ikke blæser, så kan nettet backes up af bio/fossil energi med rigelig afsætning af fjernvarme og dermed høj udnyttelse og god økonomi. Jeg er dog ikke i stand til at vurdere, om det er billigere at øge den øst-vestlige kapacitet med endnu 600-1000 MW i stedet, og opstille vindmøller ved Ringkøbing.

Det er mangler i denne diskussion er, hvordan vi gør opstilling af vindmøller på land spiseligt for de lokale. For den økonomiske fordel er ikke til at tage fejl af!

  • 0
  • 0

Jeg synes det er spændende at få en cand.oecon's syn på sagen. For selvom vi - jeg selv inklusive - ynder at mobbe DJØF'erne, så kan de også kaste et lys på sagen, som vi ikke ser i vores teknik- og systemforblændethed.

Jeg synes nu blot kronikken, samt forfatterens efterfølgende kommentarer, understreger hvor farligt det er at give økonomer informationer som:

"Den marginale (ekstra) elproduktion i Europa produceres ved kul eller naturgas, som Danmark er bundet til med kabler, så hver enkelt kwh som en elbil køre på, er produceret af et CO2 udledende kraftværk."

Før en økonom begynder at lave beregninger ud fra en sådan oplysning, bør han jo vide at det ikke kun gælder det forbrug en elbil-oplader tilfører systemet, men at det faktisk gælder alt forbrug, som tændes, slukkes eller holdes kørende, uafhængig af særlige forhold i eludbuddet, ogat dette gælder for langt over 90% af forbruget.

Hvis han havde forstået dette, og samtidig ved at under 40% af elproduktionen i dag kommer fra CO2-udledende kraftværker, og at over 40% kommer fra vindmøller og solceller - altsammen i udveksling med primært norsk og svensk vandkraft - så ville han jo aldrig være kommet frem til at "hver enkelt kwh som en elbil køre på, er produceret af et CO2 udledende kraftværk.", da det samme jo så ville gælde for hver kWh en støvsuger, køleskabskompressor, gadelampe, vaskemaskine, fjernvarmepumpe, industrianlæg (you name it) kører på.

M.a.o.; hvor skulle al vores (over 90%) marginale elforbrug dog få al den CO2-udledende el fra?

  • 7
  • 0

Ja, hvis der er noget min involvering i energidebatten har lært mig, så er det at de forudgående antagelser betyder alt for resultatet og det afgørende punkt derfor er at kvalificere disse.

"Al marginalt forbrug kommer fra fossile anlæg, da de er de eneste der kan øge produktionen" giver 100% sorte biler

"Al elproduktion i Europa er bundet op på kvotesystemet, der lægger et loft over den årlige udledning af CO2 fra el" giver 100% hvide biler

"Elbiler giver mulighed for at tilpasse samme mængde VE el som bilernes forbrug" giver de første elbiler det øjeblikkelige CO2 mix, voksende til 100% hvide biler når antallet af elbiler har stabiliseret sig.

Intet ligger i beregningerne, alt ligger i antagelserne.

  • 4
  • 0

Vattenfall løste dette problem ved opkøb af en hel landsby - Kølby - for herefter at opstille vindmøller på stedet. Det gav samtidig nogle beboere mulighed for at få solgt deres huse i et område i udkantsdanmark, hvor det er svært at få solgt huse.

Jesper Pedersen - ja, det er da fint at Kølby's beboere nu har fundet en køber til deres huse, og også fint at Vattenfall på den måde har fundet plads til en meget kosteffektiv vindmøllpark på land.

Man bør dog overveje, som nation, om det virkelig er det bedste vi kan tilbyde vore landsbyer i udkantsdanmark, og om det nu også er sundt for landet, i det lange løb?

Du mangler også at forholde dig til at Energistyrelsens beregningsscenarier for hvordan vi bliver fossilfri i 2050. Har du læst dem?

Her indgår eksempelvis, i det mest oplagte scenarie af 4 (det som er billigst og kræver mindst import af biomasse), som går under navnet "Vindscenariet", at der skal installeret 17.250 MW vindmøller, frem til 2050.

Jeg vil tro, hvis du fordeler dem med optimal tårnafstand, så passer arealet med Ringsted-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig og Thisted Kommuner.

Her finder du uden tvivl den bedste kombination af optimale vindforhold på land og "udkantsramte" kommuner, og som du selv har regnet ud, så er det her du opnår den absolut laveste CoE for en vindmølle på dansk grund.

Om regnestykket stadig går op, når du har eksproprieret alle 5 kommuner, til priser, som de selv er tilfredse med, tvivler jeg nu på.

Jeg er heller ikke sikker på at vores sommerferieturister bliver så glade for at se vores attraktive ferieområder i Nordvest-jylland, er blevet forvandlet fra hyggelige landsby-idyler til mennesketomme vindmølleparker.

Det korte af det lange er; ja, det er langt billigere at installere vindmøller på land end på havet, hvis de placeres på gode placeringer, men du får altså på ingen fornuftig måde indplaceret 17.250 MW vindmøller indenfor det danske landareal.

Så det er ikke et spørgsmål om at de 600 MW på Kriegers Flak burde installeres på land i Ringsted.

Det handler derimod om at installere så mange møller på land, som det kan forsvares, i respekt for befolkningen, naturen og turismen. RESTEN må jo så installeres på havet, inklusiv Kriegers flak - og derfor er det vigtigt at vi finder ud af hvordan vi gør det billigst muligt.

NB; nu ved jeg ikke om økonomer regner sådan noget som turisme for en værdi, udover økonomisk værdi?

Personligt har jeg det sådan, at jo gladere turisterne er for at besøge landet, jo gladere er jeg sandsynligvis selv for at bo i det, også selvom vindmøllerne måske ville spytte flere penge i nationaløkonomien end turisterne.

Skulle jeg en dag miste glæden ved at bo i Danmark, og søge et nyt land at flytte til, ville jeg med størst sandsynlighed prioritere et land med megen turisme, frem for et land med lave elpriser.

Hvordan du gør den slags værdi op i penge, og putter det ind i dine regnestykker, må du gerne uddybe.

  • 7
  • 0

Enig, Søren Lund,

Med den CO2-kvote pris der er i dag, så tvivler jeg på kulfyrede værker i Tyskland spekulerer på, hvor mange vindmøller der snurrer i DK. Det er ligegyldigt.

Som marginal betragtning på en bestemt dag kan det være korrekt, at en marginal kWh kommer fra et kulfyret værk. Men det samme kan påstås, efter ankomsten af mange elbiler har skabt grobund for endnu en vindmøllepark. Så kan man stadig påstå, at marginale kWh kommer fra kulkraft, selvom årsag-effekt sammenhængen er en helt anden. For målet vi stræber efter er jo, at der er synergi mellem produktion og forbrug, således at prisen for at reducere CO2 udledningen bliver lavere.

Men den seneste tids artikler om NOx udledning fra dieselbiler viser også bare, at det er ikke kun er for CO2 reduktionens skyld, at vi skal fremme elbiler.

  • 1
  • 2

De beregninger du har citeret afslører ikke engang helt, hvor åndsvagt det er at støtte elbiler, men tak for den instruktive mælkepris - har du også beregnet mælkeprisen på basis af en Tesla P85D :-)

Din kæphest om at droppe havvindmøller er imidlertid ikke rimelig set fra et rent økonomisk synspunkt.

De danske udviklere og producenter fået en ledende position på markedet med deraf følgende lukrativ eksport og for det andet, så vil midlerne der er investeret til dette tidspunkt risikere at være tabt, hvis ikke investeringen fortsætter.

De høje udgifter i perioden med fast tarif kompenseres i den sidste del af vindmøllers levetid, hvor havvindmøllerne prispresser elmarkedet.

Strategisk er smart at bruge offshore som et fuldskala udviklingslaboratorium, skalering en vigtig strategi for vindenergi til at blive billigere og de store udfordringer i offshore miljø fremtvinger udvikling af konstruktioner og materialer med bedre levetid og mindre vedligehold. Lidt ala formel 1 for bil industrien.

Vindindustrien er dog en hel del vigtigere end bilindustrien, da det er en af meget få energiteknologier, der kan blive billig nok til at afslutte fossilalderen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten