Kronik: Fluor-sagen viser behov for systematisk overvågning af vand

I september satte Ingeniøren for alvor fokus på fluor. Først kom det frem, at Miljøstyrelsen i omkring et halvt år har kendt til markant forhøjede niveauer af fluorstoffer flere steder i grundvandet uden at sætte nye undersøgelser i gang. Siden kom ministeren så på banen med krav om, at Miljøstyrelsen garanterer, at vores vand bliver fuldkommen fluor-frit. Og fra politisk hold var der ligeledes ønsker om grænseværdier og nultolerance for langt flere stoffer.

Politikernes behov for at signalere handling er både forståelig og forventelig. Som fagperson vil jeg imidlertid gerne gøre opmærksom på, at det nok bliver lidt sværere at honorere disse krav, end politikerne regner med. Og dette skyldes ikke blot, som Ingeniøren rigtigt påpeger i sin leder 12. september, at der foreligger en længere og ret kompliceret udregning af ansvar og roller mellem henholdsvis Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og GEUS.

Det skyldes også det forhold, at vi reelt ved meget mindre om vores grund- og overfladevand, end mange nok går rundt og tror. Vandet rummer formentlig tusindvis af stoffer, hvoraf en stor del er under konstant forandring som følge af nedbrydning.

Vi har ikke noget detaljeret overblik over, præcis hvilke stoffer der befinder sig hvor, og desuden mangler vi faktisk metoder til at kunne måle en lang række af disse stoffer. F.eks. består gruppen af perfluorerede stoffer af mere end 400 forskellige stoffer, og de danske analyseprogrammer indeholder kun ni af dem.

Fluorstofferne udgør sandsynligvis kun en delmængde af det samlede antal stoffer. Der er formentlig også forekomster af andre stoffer som for eksempel potentielt hormonforstyrrende stoffer samt medicinrester, som vi i dag ikke kender til. Disse forekomster er ikke nødvendigvis skadelige for dyr og mennesker. Vi kan bare konstatere, at vi ikke ved ret meget om dem.

Myndighederne bør afsætte langt større midler til forskning og udvikling, således at vi – myndigheder, kommuner og rådgivere – i fællesskab kan udvikle et mere finmasket system, hvor nationale og internationale erfaringer nærmest pr. automatik læses ind, og hvor forekomster af ét stof på en lokation i én kommune langt hurtigere og langt mere smidigt finder vej til den nationale tilsynsbekendtgørelse.

Jeg håber, at den aktuelle fluor-sag viser sig at være et startskud til en grundig debat på dette område. Ikke en debat, der fokuserer på at placere skyld og ansvar i den nuværende situation, men som i stedet anviser brugbare muligheder for at revidere de nuværende forretningsgange og sikre en langt mere struktureret tilgang til overvågning og måling af stoffer i det vand, som både vi, vores natur og vores efterkommere trygt skal kunne regne med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at vi finder det vi leder efter. Både af menneskeskabte kemiske stoffer og naturlige stoffer, som desværre sjældent har været gennem en risikovurdering, men hvoraf nogle (ex. thujon, ptaquilosid) er endog særdeles giftige, og er fundet i drikkevand. Spørgsmålet er, om ikke der skal være en bagatelgrænse? - selvom det selvfølgelig vil give fast arbejde i fremtiden til vandkemikerne, hvis vi undersøger for stadigt flere stoffer i stadigt lavere koncentrationer? Men hvor mange resourcer er det forsvarligt at bruge? -og så tænker jeg, at man nok skal være lidt varsom med at bruge betegnelsen "fluor" for komplicerede kemiske forbindelser, hvori fluor indgår.

  • 2
  • 2

-og så tænker jeg, at man nok skal være lidt varsom med at bruge betegnelsen "fluor" for komplicerede kemiske forbindelser, hvori fluor indgår

- me2!:

Der sælges vel fortsat 'fluorberiget' tandpasta, og har visse steder været sat F til drikkevandet:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc...

Om det stadig foregår (i EUropa), ved jeg ikke(?).

(Henvisningen skal i sin fulde længde kopieres til browserens url-felt, hvis man vil se artiklen).

  • 1
  • 3

Det ender snarere med at vi ikke betragter det som en menneskeret at drikke rent,gratis grundvand. Der skal j også være penge til jernbaner og Nordsøen giver ikke hvad den har gjort.

  • 1
  • 1

Hele denne debat har været totalt afsporet fra start af..

En journalist som måske ikke kender så meget til drikkevand hører om en undersøgelse fra NST som ikke er færdiggjort.

OECD, NST, Kommunerne, og vandforsyningerne har været opmærksomme på PFAS-forbindelserne i mange år.. Det er jo det vand vi selv drikker..

Der er din egen vandforsyning der kender lokalområdet, kender det grundvandsdannende område, kender grundvandsstrømningen, og ved hvilke nuværende og historiske forureningskilder der kan have påvirket vores drikkevand.

Kommunerne laver i samarbejde med vandforsyningen et kontrolprogram for hvilke stoffer der skal kontrolleres, samt de stoffer det vil være fornuftigt at kontrollere for, og der ud over checker vandforsyningen også op på de oplysninger de får løbende vedr. punktforureninger mm.

Bor man i et forsyningsområde med +1000 forbrugere betyder en ekstra analyse til 5000,- 2-3 gange om året måske ikke så meget. -Men hvad med de helt små vandværker med 21 forbrugere, som ikke har PFSA-forurenende industri i området. Jeg tror ikke at de siger tak til Ingenøren for at kommunerne nu ikke tør at undlade at kræve kontrol for PFAS-forbindelser.

  • 2
  • 1

Netop i denne tid forsøger regeringen og folketingets miljøudvalg at revidere det regelsæt vandselskaberne arbejder under. Netop begreber som forsyningssikkerhed og sikring af drikkevandets kvalitet står højt for alle uanset partifarve. Men det store spørgsmål er jo hvem der har ansvaret og økonomien til at følge med i at alle de stoffer ud over H2O, der nu engang pumpes ud i vandhanerne er målt og af en passende lav grænseværdi. Alene ansvar for vandkvalitet ligger under dels Miljøministeren men også Fødevareministeren og dertil kan nævnes sundhedsministeren. Det er vel ikke for meget forlangt af vandforbrugerne at der skabes en klarhed over hvem der gør hvad i toppen af det danske drikkevandshieraki. Ansvaret bør ikke overlades til de to brancheforeninger for drikkevandsselskaberne. Vandforbrugerne har så sandelig også en mening om knapt så kendte miljøfremmede stoffer vi vandforbrugere intetanende også får vore børn og børnebørn til at indtage.Vandforbrugerrådet i Gladsaxe og Gentofte udøver derfor store anstrengelser for at få indført vore synspunkter i revisionen af lovgivningen for drikkevand. Grænseværdierne må ændres såfremt forskningen peger på dette. Og det er jo det miljø- og sundhedsprofessor P.Grandjean har gjort i sagen om de giftige flourstoffer.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten