Nej: Ingen kender fremtiden for brugen af for Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen, De Nordjyske Motorveje, og ej heller for Fehmarnsundforbindelsen. Men vi kender geografien og og vi véd, at god og altid tilgængelig infrastruktur fremmer velfærdssamfundet og den økonomiske udvikling og dermed den geografiske lighed i landet. Så naturligvis skal vi have en fast forbindelse imellem Rødby og Fehmarn. Det er politik når det er bedst, og eneste fejl i det projekt er, at det private færgeselskab der er ejet at kapitalfonde i skattely så længe har fået lov til at flå trafikanterne til skade for samfundet med deres faktiske monopol. Civilingeniør, lic.techn. HDHans Schjær-Jacobsen har da fat i en ende i sine betragtningr over spådomskunsten for fremtidens trafik. Men hele hans udgangspunkt for kritikken er forkert, da dette projekt et et samfundspolitisk besluttet projekt til gavn for os alle. Kronikken ligner lidt alle de fortænkte argumenter færgeselskabet har plaget diverse regeringen med af indsigelser. Færgeselskaberne påstår at de vil sejle videre ved siden af den faste forbindelse. Det sagde de også på Storebælt. Og skulle det ske, så fint nok: Konkurrence er altid godt, men billister som flest vil nu nok holde sig på motorvejen og glide lige igennem tunnellen uden stop og på en fjerdedel af tiden.