Kronik: Fem tegn på en usund kultur i byggebranchen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Fem tegn på en usund kultur i byggebranchen

 

Christian Blicher er advisor i bygherrerådgivningsfirmaet V2C Illustration: V2C

Alle i byggebranchen ved, at ændringer er billige i projekteringsfasen, meget dyrere i byggefasen og uoverkommeligt dyre i driftsfasen. Hvorfor agerer branchen så, som om det er omvendt? Betyder det, at man ikke bruger sund fornuft, når man laver sit byggeregnskab, beslutter projektets tildelingskriterier, eller forventningsafstemmer rådgiverkontrakterne?
I bund og grund mener jeg, at det handler om kulturen i branchen.

Der udbydes på de forkerte tildelingskriterier for de projekterende og udførende, ofte laveste pris, hvilket medfører en endnu værre kultur, hvor ydelser og risiko bliver reduceret voldsomt for at afspejle det budget, man har til at udføre opgaven. Følgende er baseret på vores erfaringer og oplevelser med granskning inden for alle grene af dansk byggeri og renovering.

  • Vi ser en stigende tendens til, at de projekterende fraskriver sig ansvaret i projektmaterialet. Der sker kontraktbrud, når det kommer til at levere de aftalte ydelser, og det er ofte et produkt af, at man ikke har afstemt forventningerne inden. Den projekterende part lægger projekteringsansvaret over til entreprenøren. Attituden synes at være, at ‘går den så går den’. Problemet bliver tydeligt, når stilstand og store regninger melder sig på byggepladsen, og den projekterendes erstatningspligt kun udgør en brøkdel af ekstrakravene fra entreprenøren. Regningen ender hos bygherren, som ofte er kommunal eller statslig. Det betyder, at den skal betales af skatteyderne og brugeren af det kommende byggeri.

  • Vi finder også rigtigt mange fejl på tværs af fagdisciplinerne. I et kommunikationssamfund med overflod af digitale redskaber er det ærgerligt, at de forskellige parter ikke taler mere effektivt sammen. Vores tværfaglige granskninger viser, at den tværfaglige koordinering ikke bliver udført. Kvalitetssikring af egne fag er heller ikke tilstrækkelig, til trods for at man kontraktuelt er forpligtet til at udføre kvalitetskontrollen.

  • Når vi gransker projekter og kigger på, hvordan entreprenørprojektering er beskrevet, bliver vi nogle gange overrasket over omfanget. Når funktionsudbud og entreprenørprojektering er beskrevet i projektmaterialet, undgår den projekterende at levere en komplet projekteringsydelse, men slipper også for projekteringsansvaret. Ydelsen, prissætning og risikoen flyttes til entreprenøren og medfører skyhøje prissætninger, dårlig konkurrence på udbuddet og tvister fra start. Vi har ingen evidens set for, at funktionsudbud gavner projektets tid, kvalitet eller økonomi.

  • Der er utvivlsomt sket et massivt løft i omfanget og evnerne inden for den digitale projektering i de seneste år. Kollisionstest mellem bygningsdele har aldrig været nemmere at udføre og er for mange entreprenører blevet standardpraksis i planlægning af både arbejde og ekstrakrav til bygherren. Desværre afleveres der i høj grad 3D-modeller, som ikke er kvalitetssikret, hverken internt eller tværfagligt. Det bliver ofte negligeret, hvor stor en økonomisk effekt rettidig omhu med 3D-modellerne har på anlægsøkonomien.

  • Der detailprojekteres ikke grundigt nok op mod hovedprojektfasen. Konsekvensen er, at der mangler en masse ydelser i det projektmateriale, som sendes i udbud. Vi ser hele afsnit og kapitler, der mangler i beskrivelserne. Tegninger og vigtige detaljer, der ikke er blevet designet eller simpelthen ikke er entydige. Ofte er det dokumenterne der beskriver tværfaglige aktiviteter, som er komplet udestående. Ydelser og mængder der ikke er beskrevet i udbudsmaterialet må ofte indkøbes til overpris efter kontraktindgåelse og til store gener for byggefasen.

Betaler det sig at granske? Selvfølgelig. Granskning er ensbetydende med sund fornuft. Vi har efterhånden lavet mange granskninger og der tegner sig et tydeligt mønster. Men selvom man kan forebygge en masse fejl med granskning, er det stadig langt hen ad vejen symptombehandling på en usund kultur, hvor der ikke bliver projekteret færdigt.

Heldigvis mærker vi en stor vilje fra branchen og en erkendelse af, at man er nødt til at ændre adfærd, hvis vi vil skabe mest mulig værdi for alle byggeprojektets deltagere og for samfundet. Efter min overbevisning handler det om, at vi begynder at bruge den ene krone mere i designfasen for at spare 10 kroner i byggefasen og 1.000 kroner i driftsfasen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan som ingeniør godt genkende noget af dette. Ingeniørernes projektleder presser ingeniørerne fordi ingeniørbudgettet ikke er stort nok. Der mangler en generel større forståelse for at ingeniør projektet er vigtigt og derfor også skal prissættes derefter. Men problemet er jo ofte at bygherre presser entreprenørerne og når entreprenørens budget er presset, så presser entreprenøren ingeniørfirmaet. Som det siges i kronikken skal vi have vendt denne kultur om, således at både bygherre og entreprenører får forståelse for hvor vigtigt et godt og gennemarbejdet ingeniørprojekt er - og forståelse for at det selvfølgeligt koster et eller andet, men at det er billigere på den lange bane.

  • 1
  • 0

Meget enig med Christian,
Efter et langt liv i byggebranchen på entreprenørsiden har jeg mærket hvordan rådgivernes projektering er blevet mere og mere mangelfuldt og hvorledes væsentlig projektering overlades til entreprenøren; disse har ikke kunnet blive enige om at sige fra overfor mangelfuldt udbudsmateriale, så der er fejl på flere sider! Faktum er imidlertid at det opstår alt for mange konflikter, fejlagtigt udført byggeri, som er til skade for alle parter, herunder naturligvis også bygherren! Det er på tide at gøre op med denne udvikling og jeg håber at Christians indlæg vil være med til at sætte focus på problematikken.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten