Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

Løsningen på landbrugets forurening med fosfor og kvælstof er både at reducere landbrugets tab af næringsstoffer og genskabe landskabets evne til at fjerne næringsstoffer. Man må genskabe de søer og vandhuller, vi har fjernet de seneste 200 år, genslynge åerne og genetablere våde enge og moser, påpeger kronikøren. Illustration: Lars Refn

 

Stiig Markager er professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Illustration: Privatfoto

Længe inden landbrugspakken har det danske vandmiljø været i en negativ udvikling. I havet begyndte det at gå galt allerede i 2012, et par år efter at de danske udledninger af kvælstof begyndte at stige. ­Siden 2012 er algevæksten i danske farvande taget til, med det resultat at mængden af alger nu er fordoblet sammenlignet med 2013. I Kattegat og Bælthavet var mængden af alger i 2017 tilbage på samme niveau som dengang, vi begyndte indsatsen for et bedre havmiljø tilbage i 80’erne.

Når der bliver flere alger, bliver vandet uklart, både pga. af algerne selv, men også fordi algerne bliver til ‘mudder’. Algevæksten tilfører hver dag vandet og havbunden organisk stof (mudder, slam – forskellige ord for det samme). Det øger risikoen for iltsvind på havbunden. Om der bliver iltsvind afhænger af, hvor meget det blæser. Temperaturen er også vigtig, da alting, inklusive alger, rådner hurtigere, når det er varmt.

De seneste 30 år har vi kendt sammenhængene mellem næringsstoffer og vandmiljøets tilstand – de er kendte og velbeskrevne i alle detaljer. Når vi taler om næringsstoffer, handler det både om fosfor og kvælstof. I havet er kvælstof det vigtigste, men fosfor har også stor betydning. I ferskvand er fosfor det vigtigste næringsstof. Tilførslerne af fosfor er faldet med 86 pct. siden midt 80’erne, især pga. bedre spildvandsrensning. I dag er landbruget både den ­største kilde til kvælstof og fosfor.

Også udledningerne af kvælstof er faldet. Da de var lavest i 2010, var de faldet med 50 pct. siden midt 80’erne. Siden 2010 er udledninger af kvælstof steget med ca. 700 ton pr. år. Denne stigning er ­signifikant. Sandsynligheden for, at den er tilfældig, er 0,06 pct., dvs. næsten 100 gange lavere end de 5 pct., som man normalt bruger for at afgøre, om noget skyldes en tilfældighed. Stigningen betyder, at udledningerne i dag er omkring 60.000 ton pr. år, hvis det regner som normalt. Den faktiske udledning er højere i et år, hvor det regner meget. I 2017 var den således 64.400 ton.

Læs også: Risikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende

Det danske vandmiljø har det skidt og lever ikke op til de krav, vi har aftalt indbydes i EU. I 2012 levede en håndfuld af Danmarks 119 marine vandområder op til kravene. I dag er det antageligt nul. Vi har undersøgt og diskuteret dette problem i de seneste 40 år, og vi har brugt, hvad der svarer til flere storebæltsbroer på at løse det. Generelt er situationen er også bedre end i midt 80’erne, men i de seneste seks år er det gået den forkerte vej. Som fagperson er det ­frustrerende både at se på tabet af rekreative værdier, indtægter og muligheder, den ødelæggelse af ­naturen, som vores børnebørn skal leve med, og at man politisk siger ét, men gør det modsatte. Viden forpligter, derfor denne kronik.

Løsningen er både at reducere landbrugets tab af næringsstoffer og genskabe landskabets evne til at fjerne næringsstoffer. Det sidste betyder, at vi skal have vandet tilbage i landskabet – i alle dets former. Vi skal genskabe de søer og vandhuller, vi har fjernet de seneste 200 år, genslynge åerne, så vandet strømmer langsommere, og så skal vi genetablere våde enge og moser. Vi er nødt til at give noget af landet tilbage til naturen.

Det gode er, at det er en seksdobbelt win-win-situation: Vand i landskabet fjerner kvælstof og fosfor og ophober kulstof i jorden, så Danmarks CO2-udslip bliver mindre. Det tilfører rekreative værdier, øger biodiversiteten og mindsker oversvømmelser ved skybrud. Hvor meget landbrugsjord, der skal omlægges til natur, er selvfølgelig til diskussion, men man kan trygt lægge ud med 15 pct. uden risiko for at gøre for meget.

Landbrugspakken fra 2016 tillod landbruget at bruge mere kvælstof, og 2017 er det første hele år, hvor lempelsen har været i kraft. Der er derfor en del opmærksomhed på, om udledningerne af kvælstof steg fra 2016 til 2017. Fagligt er det ikke så relevant, hvad der sker et enkelt år. Landbrugspakkens virkninger ses på nuværende tidspunkt som små stigninger i kvælstofkoncentrationen i vandløb. Langt den største effekt af landbrugspakken har vi imidlertid ‘til gode’. Den kommer over de næste 5 til 15 år i form af en ophobning af kvælstof i hele landskabet med større udvaskning af kvælstof til følge og dermed et dårligere havmiljø.

Start nu processen med at reducere landbrugsarealet og omlægge landbrugsdriften, så den holder sig inden for de rammer, som naturen kan tåle.Stiig Markager, professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Når man tilfører kvælstof, optages det af planterne, som indbygger det i proteiner. Når planten dør, ender kvælstoffet i alle mulige former for organiske stoffer, men især i humusstoffer. På en hektar landbrugsjord ligger der 8-12 ton kvælstof bundet i humus. Denne pulje stiger, når man gøder mere. Det samme sker i hele landskabet. Kvælstof ligger ophobet i vådområder, vandløb, søer og især på bunden af fjordene. Når marken tilføres kvælstof, bliver det i landskabet i årtier.

Som skrevet i indledningen er de igangværende forringelser i havmiljøet ikke landbrugspakkens skyld. Det kan være farligt for en havbiolog at gisne om årsagerne. Men hvis man spørger landbrugets egne folk, peger de på majs som synderen. Majs er en meget krævende afgrøde, og kvælstoftabet til omgivelserne er tårnhøjt. Majs dyrkes mere og mere pga. den højere temperatur og højere udbytte – samtidig går græsarealerne tilbage. Græs har i modsætning til majs et meget lille tab af kvælstof.

En anden årsag er, at Eva Kjer-Hansen (V) i sin tid som landbrugsminister i 2008 tillod, at braklagte arealer igen kunne dyrkes. Dermed steg det dyrkede areal med seks-syv pct. Da det samtidig var de dårligste arealer, der var braklagt – man braklægger jo ikke sin bedste mark – var stigningen i kvælstoftab højere. Dermed kan Eva Kjer-Hansens beslutning i 2008 næsten alene forklare de stigende tilførsler og dermed forringelse af havmiljøet. Ganske som forudsagt af Svend Auken i DR i 2009.

Om en måned begynder det nye dyrkningsår i landbruget. Vinterafgrøderne er sået, og alt er klart til at tilføre en ny gang kvælstof til landskabet. Med uændrede regler er der lagt op til endnu et år, hvor vandmiljøet tilføres mere kvælstof end det kan tåle. Danmark har aftalt med de andre lande i EU, at vi samlet skal nå en god miljøtilstand senest i 2027. For Danmarks vedkommende er det helt udelukket at nå. Men vi er vel som land forpligtet til at løse problemet så hurtigt som muligt. Ikke mindst så vores børnebørn kan nyde glæden ved en ren sø eller fjord at bade i.

Derfor, start nu processen med at reducere landbrugsarealet. Det er også nødvendigt for klimaets skyld. Start omlægningen af landbrugsdriften, så den holder sig inden for de rammer, som naturen kan tåle. Det kræver en reduktion på ca. en tredjedel af de nuværende tilførsler, svarende til ca 20.000. Det svarer til en reduktion på 2500 ton pr. år. I øjeblikket stiger tilførslerne med 700 tons kvælstof pr. år! Vi har faktisk ikke tid til at vente endnu en vækstsæson.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har Stiig Markager råbt "Ulven kommer" så mange gange, at ingen længere kan tage ham alvorlig. Jeg formoder, at han udtaler sig på egen vegne og ikke på vegne af Århus Universitet. Hele denne kvælstofkrig der har kørt i en menneskealder, med landbruget som prygelknape, startede i 1982 af Gunni Ærtebjerg. Se "Landbruget skal frikendes for miljøanklage" https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/a...

Geolog Jens Morten Hansen skriver den 31. maj 2017
"Andre af det 20. århundredes store videnskabshistorikere og -filosoffer som f.eks. ungareren Imre Lakatos har vist, hvordan videnskabens paradigmer begynder som en oftest sund idé hos en enkelt person eller i en snæver kreds af forskere. Men derpå sætter langt større grupper af medløbere sig på den originale idé og lægger sig som et tykt beskyttende lag omkring den. Disse mainstream-forskere udvikler derpå en række nye, ukritiske dogmer omkring den oprindelige idé. Til sidst bekæmper medløberne al kritik af denne hovedstrømning, der nu er blevet deres levebrød. Den finske videnskabsfilosof Georg Henrik von Wright har tilsvarende vist, at jo større politisk eller økonomisk rolle et nyt paradigme spiller, desto værre opfører teoriens tilhængere sig over for kritikere og anderledes tænkende."

Man kan faktisk ikke klandre Stiig Markager for noget, han tror på sit eget sludder, thi der er ingen medier, der seriøst har konfronteret ham med, om teorierne kan verificeresi virkeligheden.
Men der er rigtig mange medier og journalister, der skal igang med en større selvransagelse over hvordan, man er blevet ført bag lyset nu i en god menneskealder.

  • 9
  • 32

Jørn Rasmussen. Det forekommer mig, ved gennemgang af din kommenterings historik, at der føres krig mod alle kritiske ryster der påpeger en forværring af vandmiljøet. Det vil gavne din saglighed, at komme med konkrete tal og undersøgelser der underbygger din agenda, fremfor personlige angreb. Du anfægter i tidligere kommentarer Ingeniørens journalisters, samt debattører evne til, at lægge en teknisk vinkel til emnet. Tillad mig, at forslå, at du viser et godt eksempel i dine indlæg fremover.

  • 31
  • 6

Når nu Stig Markager er miljøforsker og havbiolog i Danmark udtaler sig politisk om landbruget på landjorden i Danmark (afvist ved havbrugshøring), er der ikke et billede hvor der tages vandprøver fra et dansk miljøskib i Danske farvande og fjorde?
Eller er det fordi skibene ikke har forladt en havn?

  • 10
  • 26

Hvis man færdes i en af Danmarks mange fjorde om sommeren, så er det endog meget tydeligt, at den er helt gal med forekomsten af alger. Du kan ikke se bunden på 1m vand!!! Jeg håber, at de relevante politikere forstår alvoren, holder hovedet koldt og lytter til sagkundenskaben - og ikke lader sig forvirre af mærkelige udokumenterede påstande.

  • 26
  • 6

Man må konstatere, at Jørn Rasmussens selvforståelse ikke fejler noget, heller ikke når han bruger sig selv som kilde og henviser til en geolog, som mener at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. Nu er det så bare sådan, at der blandt videnskabsfolk er større koncensus om eufrofieringens negative effekt på de marine miljøer, end der er om hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte. Der findes nærmest ikke litteratur som påstår det modsatte og hvis Jørn Rasmussen, Jan C Damgaard og ligesindede skulle få et øjebliks lyst til at hæve sig over idiosynkrasierne, kan jeg anbefale af læse lidt "The European Nitrogen Assessment" udgivet af Cambridge University Press i 2011. Især kan anbefales kapitel 8, 13 og 17, som omhandler nitrogen i marine systemer. Der er blandt de mange forskere, som har bidraget til artiklerne, ingen tvivl om at intensivt landbrug er hovedårsagen til den udbredte eutrofiering som kan ses, ikke kun i danske farvande, men over hele verden. Nu har jeg ingen forventning om at Jørn Rasmussen har lyst til at blive klogere, men hans eget sludder, udbredt gennem det såkaldte DMU, Dybsø Miljø Undersøgelser, er der vist færre som tror på, end der er folk som tror at jorden er flad. Jørn Rasmussen kunne passende starte med at fremlægge en oversigt over egen og andres forskning, som kan underbygge hans påstande. Held og lykke.

  • 23
  • 8

At læse en bog, opklarer kun en lille flig, at læse flere bøger afdækker et større område der stadig er ufuldkomment. At eftervise ved omhyggelig måling, afdækker et langt større område af det kommer til at vide.

  • 2
  • 10

Til Arne Lauridsen og Thyge Nygaard

Jeg kan godt henvise til kilder, men ingen vil forlade sin egen position.
Mange har måske et job, der hviler på at nitratkvælstof er en fjende der skal bekæmpes, så forskningsmidler forsat kan flyde.
Jeg tror derfor mere på filosofien kan forklare det dilemma vi står i. Derfor henvisningen til videnskabsfilosoffen Imre Lakatos.
Men vil da godt prøve med den højt respekterede canadiske forsker David Schindler, der fortæller fuldskalaforsøg i søer
Hans klonklusion er faktisk den stik modsatte af den på bjerget i DK gældende teori. Kritikken fra danske kvælstofkrigere er ofte, at hans forsøg er for gamle og der nu er ny viden der overtrumpfer hans forskning.
Så siger jeg bare. Hvornår bliver naturlovene forældede?

Herre jemeni.
Jeg kommer med et glædeligt budskab og erklæder kvælstofkrigen for ophørt, da vi har fundet årsagen til dens opståen.
Derfor er diagnosen stillet, mener jeg og vi kan i fælleskab bruge energien på at håndtere vores spildevand på en mere bæreygtig måde. (Mere grøn rensning, med lavteknologiske løsninger)

  • 3
  • 18

@Anthon Eliassen
Østersøen og de indre danske farvande har mange steder brakvand eller under 1 % saltindhold.
Her interagerer næringssaltene meget lig i ferskvand. Det er først ved højere saltindhold, at fx blågrønalger vanskeligere trives, er jeg blevet belært om.

Men jeg ved godt at Stiig Markager jonglerer meget imellem havvand og ferskvand.
Det lyder meget sofistikeret når det bliver præsenteret, men ofte ender det i sort snak. Særligt når alle modelberegningerne skal forsvares.

  • 5
  • 11

Stiig Markager skriver:
***"Når man tilfører kvælstof, optages det af planterne, som indbygger det i proteiner. Når planten dør, ender kvælstoffet i alle mulige former for organiske stoffer, men især i humusstoffer. På en hektar landbrugsjord ligger der 8-12 ton kvælstof bundet i humus. Denne pulje stiger, når man gøder mere. Det samme sker i hele landskabet. Kvælstof ligger ophobet i vådområder, vandløb, søer og især på bunden af fjordene. Når marken tilføres kvælstof, bliver det i landskabet i årtier."
*
Her bekræfter han, at der med tilførsel af kvælstof opbygges mere kulstof (humus) i jordbunden, hvilket skyldes optagelse fra atmosfæren (fotosyntese). Da processen er reversibel, er de kvælstofnormer, som bl.a. Stiig Markager har argumenteret for, skyld i en stor CO2-emission i en årrække inden Landbrugspakken.

Den politisk bestemte underforsyning med kvælstof har kostet dyrt i CO2-regnskabet: Danmark har udledt ekstra 5 - 6 mio. tons CO2 til atmosfæren på grund af afgrødernes kvælstofmangel. Det hænger sammen med, at planterne ”udpiner” jordbunden, når der er underskud af næring.
Dvs., at de kvælstofnormer, som ”eksperterne” har rådgivet politikerne til at indføre af hensyn til vandmiljøet, ikke kun har kostet 100 mia. kroner på samfundsregnskabet. De har også kostet 5 - 6 mio. tons CO2-ækvivalenter på klimaregnskabet.
Men de har ikke gavnet vandmiljøet ifølge Miljøministeriets egne tilstandsrapporter.
Det hænger sammen med, at det er fosfor, der er styrepinden for eutrofieringen. Kvælstofjagten, som Stiig Markager er eksponent for, er kun symptombehandling.
Der i hele vandsystemet kun kvælstofbegrænsning i fjordene og nogle kystvande. Og hvad har fremkaldt denne kvælstofbegrænsning? Det har overforsyning med fosfor fra kloakvand, som har passeret ineffektive renseanlæg med op mod 10 gange så høje fosforkoncentrationer, som tyske eller svenske anlæg.
Det er ikke seriøst at påstå, at landbruget udleder mere fosfor end andre kilder. I veldrænet landbrugsjord udledes ikke fosfor, fordi det er hårdt bundet. Men i de etablerede vådområder og i de urensede - overfyldte - vandløb gøres fosforen vandopløselig og ledes ud i vandmiljøet.
Endvidere er der i fjordenes sediment langt mere fosfor end kvælstof.

Markagers kvælstofforskrækkelse burde endegyldigt være tilendebragt ved hans fejlbedømmelse af konsekvenserne af uheldet på Fredericia Havn. Her forudså Markager store skader på havmiljøet, og han foreslog strafrestriktioner på kvælstof for østjyske landbrug. Men skaderne udeblev naturligvis. Og der blev fanget rekordstore hummere i Lillebælt.


  • 6
  • 12

Vi skal bare høste algerne og putte dem i biogasanlæg. :-)
Helt ærligt ved jeg ikke hvad der er op og ned i denne debat, men så vidt jeg har kunnet læse mellem linjerne er phosfor ikke uvæsentligt.

  • 6
  • 10

Lakatos er ikke Gud indenfor videnskabsteorien ... Der findes andre retninger, f.eks. Popper. Særligt underholdende er det at Lakatos mente at Darwins teori var pseudovidenskab ... Jørn Rasmussen, det gør du måske også?

Men i øvrigt mente Lakatos at gode videnskabelige teorier skulle kunne producere nye verificerbare facts. Du mangler lige at påvise at teorien om kvælstofs rolle i vandmiljøet ikke kan producere nye verificerbare facts.

I øvrigt er det en herlig konspirationsteori du udruller, og ligesom alle andre ordentlige konspirationsteorier deltager alle der modsiger den i konspirationen. Undertegnede er uden tvivl også med ...

  • 4
  • 3

Nu er Jørn Rasmussen jo blot en af Bæredygtigt Landbrugs tro væbnere, og enhver ved jo, hvordan Landbrugspakken blev til under fusk og løgne og som Bæredygtigt Landbrug og Jørn Rasmussen bidrog kraftigt til. Samtidig har det vist sig, at man tilbageholder Novana rapporten fra 2017. Gjorde man det ville alle Jørn Rasmussens konspirationer blive manet til jorden.

  • 12
  • 7

Arrogant afvisning af videnskabeligt arbejde. Jan C. Damgaard skriver: "At læse en bog, opklarer kun en lille flig ...". Den omhandlede bog er altså om et kæmpeværk med bidrag fra over 200 europæiske forskere som har følgende formål:
"The overall goal of the Assessment was established as: to review current scientific understanding of nitrogen sources, impacts and interactions across Europe, taking account of current policies and the economic costs and benefits, as a basis to inform the development of future policies at local to global scales."
Jan fortsætter: "At eftervise ved omhyggelig måling, afdækker et langt større område af det kommer til at vide." ... Ud over at det er noget vrøvl (målinger er altid specifikke), må man undre sig over om Jan virkelig mener at disse over 200 forskere ikke kender til videnskabelige målinger???
https://www.researchgate.net/profile/Jan_W...

  • 12
  • 3

Troldehær ved jeg ikke. Men det er velkendt at BL ikke er tilbageholdende med at gå efter kritikere. Her er et konkret eksempel. Bæredygtigt Landbrug er kritiseret for at opfordre til personlig hetz mod miljøforkæmperen Kjeld Hansen. I et brev af 9. maj 2011 opfordrede foreningens direktør Vagn Lundsteen medlemmerne til at "forfølge dem, der forfølger os", og der fulgte en række personlige og følsomme oplysninger om Kjeld Hansen. Lundsteen spørger desuden: "Kender vi nogen, der bor i nærheden?" Brevet opfordrer til at finde "belastende artikler" og gør opmærksom på, at "man kan altid finde noget"

  • 14
  • 3

Schindler-tesen er forlængst skudt ned, når det gælder marine miljøer, som det fremgår af denne artikel (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...) fra det anerkendte
PNAS (https://en.wikipedia.org/wiki/Proceedings_...). Her står blandt andet:

Unfortunately, Schindler et al. (1) generalize their lake results to estuarine and coastal ecosystems, suggesting that the controls on eutrophication in lakes and coastal waters are the same. If this is true, reducing nitrogen in coastal systems could cause blooms of nitrogen-fixing cyanobacteria, as occurs in many lakes. Substantial research over 2 decades demonstrates that this premise is wrong, and in most estuaries and coastal waters worldwide with salinities exceeding 6–8‰, planktonic, nitrogen-fixing cyanobacteria do not occur because their growth is controlled by factors other than phosphorus supply (2–4).

Som Thyge Nygaard så rigtigt fremfører i sin henvisning til "The European Nitrogen Assessment", er der absolut ingen tvivl om hvor den internationale konsensus ligger på det her område.

For lige yderligere at underbygge dette, er her et par citater fra et par særdeles vægtige kilder:

Et citat fra en artikel i Science: (http://science.sciencemag.org/content/357/...):
Nitrogen input from river runoff is a major cause of eutrophication in estuaries and coastal waters.

Og fra ASLO: (https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...)
Over the past two decades, a strong consensus has evolved among the scientific community that N is the primary cause of eutrophication in many coastal ecosystems.

Jeg synes i øvrigt, at strategien for BL og deres medtrolle er ganske besynderlig. De absurde påstande og konspirationsteorier de kommer med, kan sikkert vinde gehør i de snævre ekkokamre, men når de lanceres på et sted som ing.dk bidrager de kun til at køre landbrugets image helt ned under gulvet.
Det synes jeg i grunden er synd for landbruget som helhed.

  • 11
  • 5

Stiig Markagers kronik indeholder mange gode ting, men noget tyder på. at tidligere påviste fejl indenfor landbrugsbiologi ikke rigtig har bundfældet sig. Nogle enkelte eksempler.
1. Fosforudledningen stammer især fra landbruget.
At fosfor spiller en afgørende rolle i havmiljøet er alle vist enige om, men Markagers postulat om at landbruget står for de største P-udledninger må skyldes manglende viden om fosfor og landbrug.
Fosforudledning fra landbruget anddrager årligt under 100 gram (!) pr. ha årligt. Det har man målt i mange år da landbrugets eksperter stod for målingerne. Næsten samme udledning fra ikke-fosforgødede arealer!.
Det har ændret sig siden ikke-landbrugskyndige biologer overtog målingerne.
DMU anførte for nogle år siden at den overvejende del af P-udledningerne skyldes brinkerosion, som DMUs eksperter så medtog som landbrugets andel.
At Markager ikke ved, at landmanden hverken kører rundt på brinkene, ej heller dyrker disse, er lidt for dårligt. Brinkerosion skyldes især fritidsfolks færden lans vandløbene, og desuden fra de slyngninger af vandløbene, som man af miljøhensyn har fået oprettet! Men man læsser som sædvanlig egne miljøsynder over på landmanden!
Vandmiljøets fosfor skyldes ikke landbruget, men især fra fortidens brug af vaskemidler, da man fjerned fosfor fra rensningsanlæggene blev Århus bugt igen til at bade i, men biologer fastholdt stædigt, at det var kvælstoffets skyld at bugten blev forurenet.
2. Biologer kan ikke rigtig holde styr på N-regnskabet, de benytter følgende ligning (NOVANA)
3.
"Tilført N - N i solgte afgrøder = N-tab i marken".

Her glemmer biologerne åbenbart at ca. 40% af den tilførte kvælstof findes i strå, blade og rodsystem. Har man i NOVANA måske set rodrester i drænene?
Sikkert ikke.
Nej, en stor del af den mængde N som NOVANA - og markager - regner som tab, genbruges rent faktisk af næste afgrøde i juni, juli måned.

  1. Markager vil have landbrugsarealerne formindsket.
    Til Markager oplysning, så forsvinder der årligt ca. 20.000 ha landbrugsjord, den proces har stået på i mange år.

    1. At skove, naturarealer og ugødede arealer udleder kvælstof, har man da vidst i landbruget i ca. 100 år.
    2. Markager og biologer fortæller, at kvælstof er lig med iltsvindsforekomster.
      Fint nok, men hvorfor er der så ingen der kan forklare, hvorfor der i Danmarks mest N-belastede vandområde, Ringkøbing Fjord , ikke har været voldsomme iltsvindsforekomster med bundvendinger de seneste 70 år?
      Før 2. verdenskrig var der ofte bundvendinger i fjorden, man har målt ca. 200 stk. ved boreprøver. Men ikke nu, rent faktisk er fjorden målt til at have en god miljømæssig tilstand!
      I Holland gødes meget stærkere end i Danmark, de har ingen iltsvindsproblemer. Hvorfor kan biologer ikke forklare det?
      Sikert fordi intsvindsforekomster mere skyldes meteorologiske forhold.

Flere forskere beretter om store iltsvindsforekomster i tiden før 2. verdenskrig, hvor man slet ikke gødede. Det skulle Markager måske fundere lidt over.

  • 3
  • 12

Tak for henvisningen.
Afvisningen skyldes, at der ikke blev henvist til "bogen". Som ikke kan formodes alle ikke biologer har liggende. Jeg har haft fokus på jord, planter og hydrologien herom.
Ud fra de slides der vises, er billedet for Danmark's vedkommende dog noget mere positivt end der gives udtryk for i artiklen.

  • 1
  • 6

@Anthon Eliassen
Nu er jeg mere interesseret i hvordan næringsstofferne interagerer i den virkelige verden.
De artikler atikler du refererer til konflikter med Redfieldforholdet, som jeg læser dem. Skal vi så kassere Redfield?
Det undrer mig også, at der hvor de fleste fisk og hvaler flokkes er i de mest næringsrige havområder på jordkloden.
Hvis vi skal følge Stiig Markagers og ligesindedes teorier. er det mest optimale, at vi fjerner alle næringsstoffer i havmiljøet eller at hverken N eller P bliver udledt fra landområder til havet.

Spørgsmål.
Kan du henvise til fuldskalaforsøg, hvor man har udledt nitratkvælstof og det samtidigt har haft en målbar skadeligt effekt i havmiljøet?

Det hele skulle jo kolapse efter Stiig Markagers teori, da der blev udledt ca. 3.000 tons kvælstof fra havnen i Fredricia for snart 2 år siden!

  • 1
  • 13

Kvælstofreduktion er nødvendig!
Schindler-tesen om at kun fosfor belaster ferskvand og brakvand er også skudt ned:

"... pioneering experiments led by David Schindler at the Experimental Lakes Area in Canada showed that adding a combination of phosphorus and nitrogen could quickly turn a pristine lake into a green soup, while the addition of carbon showed no effect. The blooms in the fertilized lakes Schindler studied were dominated by the cyanobacteria Anabaena and Aphanizomenon. These organisms are capable of converting nitrogen gas to bioavailable ammonia, a process called fixation. Schindler concluded that controlling nitrogen levels in water would not affect the growth of the blooms, since the species involved could take as much nitrogen as they needed out of the air. "
"An emerging body of research suggests that a failure to control growing loads of both dissolved reactive phosphorus and reactive nitrogen in agricultural and urban runoff has changed the makeup of the HABs [harmful algal blooms] that occur there. Microcystis—which lacks the ability to fix nitrogen—was present in the twentieth-century lake but was relatively scarce. Today, however, it dominates HABs not only in Lake Erie but in polluted waters around the world, including Florida’s Lake Okeechobee,** the Baltic Sea**, Lake Taihu in China, and Lake Ohnuma in Japan."
"Nitrogen also plays a critical role, allowing Microcystis to dominate a community of phytoplankton and fueling its production of toxins."
"The amount of nitrogen now flowing into many lakes is much greater than it was in the 1970s, when the phosphorus-only paradigm of eutrophication control emerged."
"... reducing phosphorus levels in Lake Erie will reduce the size of any HAB but not necessarily the amount of toxin produced by Microcystis cyanoHABs."
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...

Hvis Mycrocystis mangler fosfor synker de ned på bunden for at hente det der. Det er forøvrigt ganske giftige sager:

"Tabel 7-2 angiver de potentielt giftige blågrønalgeslægter, der er forbundet
med giftige planktonopblomstringer i danske søer og kystvande. I ferskvand er
det specielt arter inden for slægterne Microcystis, Anabaena, Planktothrix, der
giver problemer. Man skal dog være opmærksom på, at også andre slægter
kan producere toksiner, herunder f.eks. Anabaenopsis, Nostoc og Oscillatoria.
De toksiske arter er almindelige i danske søer og ofte blandt de dominerende
arter i opblomstringer."
"Blågrønalgebelægninger på søbredder og havkyster udgør specielt en
sundhedsrisiko, som har medført dødsfald hos dyr og givet kraftigt udslæt hos
mennesker."
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/20...

  • 9
  • 2

Arhh, Per, det er ikke godt nok:

Du henviser til at Ringkøbing Fjord ikke har nogle iltsvindsproblemer trods højt kvælstofindhold. Her er forklaringen:
"Fjordens økologiske system er påvirket af flere faktorer. Både kvælstof og fosfor påvirker væksten af biomasse i fjorden. Høje tilførsler af næringsstoffer gennem mange år førte til et decideret system kollaps sidst 1970’erne. Trods betydelige indsatser på spildevandsområdet og reduktion kvælstof var det først med den ændrede slusepraksis i 1995/96, at tilstanden ændrede sig. Frem til 1995/96 var fjorden grøn af blågrønalger og sommersigtdybden ikke meget mere end en halv meter. Det ændrede i 1996 da sigtdybden steg til 2 meter ..."
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/1004885...

Har du nogen dokumentation for din påstand om brinkernes afgørende betydning for fosforudledningen (ikke mindst den rekreative brinkødelæggelse store betydning)?

Hvordan ligger det med dokumentation for: "Fosforudledning fra landbruget anddrager årligt under 100 gram (!) pr. ha årligt. "?

Du skriver: " en stor del af den mængde N som NOVANA - og markager - regner som tab, genbruges rent faktisk af næste afgrøde i juni, juli måned."
... det ændrer da ikke noget ... eftersom den genbrugte mængde så må findes i afgrøderne og altså trækkes fra den via afgrøderne eksporterede mængde N.

  • 8
  • 2

Flemming,
du "cherry picker" en smule. Du "glemmer" at fortælle, at man også i USA er meget uenige i spørgsmålet, hvor der fyger med henvisninger til forskellige undersøgelser.

Danske biologer kan ikke rigtig dokumentere en sammenhæng mellem N-udledning og iltsvind.
Et af problemerne med en sammenhæng er, at nitrat i vandmiljøet hurtigt afgasser, hvorefter der er bedre forhold for organismer, der skaffer sig kvælstof fra luften.
Og hvad med Holland, der udleder dobbelt så meget kvælstof som Danmark, de har ikke iltsvindsproblemer, et oplagt sted at undersøge.
Det har vi forresten også gjort, et ekspertpanel under ledelse af Flemming Møhlenberg var i Holland for at se på problemet med den manglende iltsvind her.
Men den rapport er åbenbart blevet væk for biologer?
Fro ikke at tale om Ringkøbing Fjord, som er Danmarks mest N-forurende vandområde. Tidligere kendt for massive iltsvindsforekomster fra før 2. verdenskrig.
Men ingen de seneste 50-60 år.
Noget er galt ved de danske teorier.

  • 2
  • 11

Du henviser til at Ringkøbing Fjord ikke har nogle iltsvindsproblemer trods højt kvælstofindhold. Her er forklaringen:


Flemming, tag for linket, den rapport kendte jeg ikke.
kun et par bemærkninger.
Det lykkedes biologer at slå fiskene ihjel i fjorden, de lå i tonsvis med bugen i vejret, tagørene ved bredderne visnede væk etc. etc.
Alt sammen for at få en større sigtdybde. Det lykkedes, man kan se til bunden, hvor kun Søsalat og krabber færdes.
Fortællingen om krabberne, der har renset vandet, holder ikke vand.
At der er en lille fosfortilførsel betyder derimod, at N:P forholdet (Redfiels) er stort, derfor findes der stort set kun spiselige alger, ingen blågrønalger.
Det var i øvrigt derfor at man ændrede på kommissoriet vedrørende miljøet i fjorden til at dreje sig om "naturlig selvrensning" af Skjern å.
Man forlod hurtigt teorien om at fjerne okkeren fra Søby brunkulslejer, der er den egentlige årsag til det lille fosforindhold i fjorden.
Så "Redfield" er uden tvivl årsagen til de manglende bundvendinger siden 2. verdenskrig, hvor man hendte brunkul i Søby, der bærer skylden for det store okkerindhold.

Summa summarum: det værst N-forurenede vandmiljø i Danmark har ikke læst biologernes (Markager) teorier om at det er kvælstof, der er årsagen til iltsvind, men derimod andre faktorer.
Det er lidt af en røverhistorie at det er muslingernes skyld, de har altid kunnet komme ind i fjorden via Hvide Sande-sluserne.
Den største miljøforbedring skete dengang lodsejerne fandt på at bjerge afgrøden i bunden af Ommeå og Skjernåen. Den beruget tidligere enorme mængder ilt når den rådnede o fjorden.

  • 2
  • 11

Per, det er muligt at du har ret (i noget af) det du skriver. Du har bare INGEN som helst dokumentation. Dvs. det er for mig - og vel også mange andre - komplet umuligt at vurdere om det fake news eller solide faktabaserede påstande.

Og undskyld, men den med at biologer tager fejl alene fordi de er biologer, ... det er altså for plat en argumentation (ad hominem).

Det er muligt at jeg cherry picker, men det er da et ganske fornuftigt kirsebær at plukke: At henholdsvis kvælstof-fixerende og ikke-kvælstof-fixerende blågrøn alger priviligeres afhængigt af kvælstofkoncentrationen ...

  • 9
  • 2

Ja, selvfølgelig er der mange årsager til cyanobakteriers opblomstring. Men lige netop at kvælstof ingen betydning skulle have, er tilbagebevist i den ncbi-artikel vedrørende forholdet mellem nitratfixerende og ikke-nitrat-fixerende cyanobakterier, som jeg citerede ovenfor. Altså: Al hvidvaskning af landbruget ved at påstå at N ingen betydning har for iltsvind og forgiftning af vandmiljøet, bygger ganske enkelt på forældede data og teori.

Jan, når du således undviger at forholde dig til forholdet mellem nitrat-fixerende og ikke-nitrat-fixerende cyanobakterier, er det altså DIG som (sammen med en del andre) sylter dig ind i pseudovidenskab der er immum over for data der modsiger teorien, for nu bruge Lakatos!

  • 6
  • 1

Nu er jeg mere interesseret i hvordan næringsstofferne interagerer i den virkelige verden.

Vil du dermed sige, at de omfattende undersøgelser af de mange forskere jeg henviser til ikke har rod i den virkelige verden? Hvem tror du lige du kan sælge den konspiration til?
Det er så absurd, at det næsten er morsomt.

Det undrer mig også, at der hvor de fleste fisk og hvaler flokkes er i de mest næringsrige havområder på jordkloden.

Ja, hvis det står rigtig sløjt til med faglighed på det her område, kan man nok undre sig over det.

Hvis vi skal følge Stiig Markagers og ligesindedes teorier. er det mest optimale, at vi fjerner alle næringsstoffer i havmiljøet eller at hverken N eller P bliver udledt fra landområder til havet.

En vaskeægte stråmand. Det har hverken Stiig Markager eller andre af de forskere jeg henviser til aldrig nogensinde så meget som antydet. Men det er jo før set at folk med stærkt begrænset integritet opfinder den slags fake news, når de ikke har noget substantielt at byde ind med.

  • 6
  • 2

Og undskyld, men den med at biologer tager fejl alene fordi de er biologer, ... det er altså for plat en argumentation (ad hominem).


@Flemming,
du vil have dokumentation, men leverer desværre ingen selv!
Den med sandmuslingernes betydning er ren teori, ikke dokumentation overhovedet, der har da være sandmuslinger også i tidligere tid, sikkert mindre, men undersøgelsen er ikke videnskabelig. Hvor optræder betydningen af grøden fra åerne henne? Hvor ser man algeanalyser? Hvor ser man statistik fra tidligere forekomster af stærke iltsvindsforekomster henne?

Hvad vil du have dokumenteret?
Vil du have tal for udledningerne af okker fra Søby brunkulslejer og dens betydning for miljøet i fjorden?
Det er da let, for okker binder fosfor, N:P forholdet forøges så der stort set ikke optræder blågrønalger i fjorden. De er uspiselige og havner i bunden, mens grønalger bliver spist af divers eorganismer i fjorden.
Hvad vuil du have dokumenteret?
At der nu sjældent optræder iltsvind med bundvendiner i fjorden, som der ofte gjorde i historisk tid? Eller hvad?

Før okkerudledningen (altså for 2. verdenskrig), var der hyppige tilfælde af bundvendinger og død i fjorden, det kan gamle fiskere dokumentere. Prof. Breuning-Madsen har skrevet artiker (også i Ingeniøren) om forholdene i tidligere perioder, det samme har Flemming Møhlenberg.
Det er de rette til at forlange dokumentation fra, du kan desunden finde dokumentation for iltsvindsproblemer i rapporten fra Holland som Møhlenberg var leder af.
Jeg har ikke sagt at alle biologer tager fejl, men det gør de ofte når de optræder som landbrugseksperter. NONANAS ligning for N-tabene kende rdu sikkert:
Tab af N = Tilførsel af N - N i solgte afgrøder.
Den kan jeg dokumentere er forkert, idet ca. 40% af en afgrødes N-indhold findes i blade, strå og rodsystem, hvorfra det meste mineraliseres og optages af næste afgrøde i juni-juli måned.
Vil du have dokumentation?
Læs N-15 lysimeterforsøgene fra 1980-1985. Ja disse tal var skam tilgængelige før biologerne overtog målingerne fras landbruget.
Naturligvis er danske biologer da kompetente på deres specialer, men ikke i landbrugsforhold.
At de så tilsyneladende ikke rigtig har styr på Redfield må skyldes der er sket en ændring siden 1968-ernes tid, for tidligere var det da med i lærebøgerne?

  • 3
  • 6

Har du nogen dokumentation for din påstand om brinkernes afgørende betydning for fosforudledningen (ikke mindst den rekreative brinkødelæggelse store betydning)?


@Flemming,
det fremgår af DMUs beretninger, hvor de blev fanget i at give urigtige oplysninger om fosforudledningerne, idet de tillage brinkerosion af fosfor til landbrugets andel.
Du er velkommen til at dokumentere at brinkerosion skyldes landbruget, gerne med billeder af traktorer med evt. gyllevogn nede i brinkene.
Så skal jeg gerne dokumentere med billeder af fritidsfolk, der med vaders render rundt i vandløbene.
Mit gæt er, at der ingen dokumentation kommer fra Flemming?
Skal vi ikke være enige om, at erosionen skyldes færdsel og vandløbet erosion af brinkene omkring slygningerne i vandløbene?
Erosion frigør lerpartikler med fosforforbindelser, der er bundet i jorden og derfor ikke udvaskes?

  • 2
  • 6

Jan, når du således undviger at forholde dig til forholdet mellem nitrat-fixerende og ikke-nitrat-fixerende cyanobakterier, er det altså DIG som (sammen med en del andre) sylter dig ind i pseudovidenskab der er immum over for data der modsiger teorien, for nu bruge Lakatos!


Nej, det er målingerne herpå der efterlyses. At der påståes at der ikke behøves målinger til at underbygge modeller, er jo netop hele landbruget kritiserer.
Så hvorfor har vi ikke målinger i Danske farvande? Tyskland og Sverige har helt styr på hvilke alger og cyanobacter der er i østersøen. Eller evner vi i danmark kun at sænke en hvid skive med et lod og tælle favne?

  • 2
  • 5

ingen tvivl om at intensivt landbrug er hovedårsagen til den udbredte eutrofiering som kan ses, ikke kun i danske farvande, men over hele verden


@Thyge,
fint med anbefaling at læse en rapport, jeg kan anbefale at du læser, hvad DMU/DCE, Møhlenberg skriver.
De har fundet, at dsansk landbrug står for ca. 10% af den samlede N-udledning til de indre danske farvande!
Altså ca. 10% eller mindre, den del kaster DN og mange andre sig over og ser helt v æk fra de øvrige 90% bidrag!
Hvis det er DNs landbrugspolitik, så bør DN nedlægges.

Det er udmærket du mener at landbruget ikke må gøde, og det gør vi så gerne på global plan.
Desværre medfører det, at natur- og skovarealer på størrelse med Europa skal benyttes til fødevareproduktion. DNs landbrugspolitik?

Jeg synes det er forkert at du, DN og andre kan færdes i naturen ganske gratis og lade samfundet sørge for genopretning af de skader, der opstår ved denne færdsel.
Men det er en anden diskussion, bare i lader være med at smide øldåser ud i landmandens græsmarker.

  • 4
  • 7

@Anthon Eliassen

Vil du dermed sige, at de omfattende undersøgelser af de mange forskere jeg henviser til ikke har rod i den virkelige verden? Hvem tror du lige du kan sælge den konspiration til?
Det er så absurd, at det næsten er morsomt.

Det er for primitivt at bruge konspirationsargumentet for al kritik af grundlaget for gældende miljølovgivning.
Virkelige forskere der brænder for sagen burde være nysgerrige, hvis der kommer andre vinkler på deres forskning. I stedet bliver de fornærmet og ruller sig sammen som pindsvind, der føler sig truet.

Vi kan slå hinanden oveni hovedet med nok så mange rapporter. Det der tæller i den sidste ende er, om rapporterne og deres konklusioner kan verificeres i virkeligheden. Her er meget tilbage at ønske.

  • 2
  • 9

Næringsstofforureningen, bare fra svineproduktionen ligger på omkring 80 mio personækvivalenter. Dvs forureningen her fra svarer til, at hele Tysklands befolkning forettede deres nødtørft direkte på vores landbrugsjord, hver eneste dag. Når landbrugslobbyen så hævder, at det er renset byspildevand fra 5.5 mio PE, som er problemet, så undres man, for at sige det mildt. Svineproduktionen er Danmarks svar på kulminer: En urentabel, stærkt forurenende industri, som er afhængig af store tilskud for at kunne løbe rundt. Hvor længe skal vi være til grin for vores egne penge? Ud over vandmiljøet, lider det terrestiske voldsomt under næringsstofbelastningen: Sommerfugle, planter og dyr forsvinder i takt med at de fine artsrige næringsfattige miljøer ødelægges med forurening, primært fra landbruget.

  • 3
  • 1

Næringsstofforureningen, bare fra svineproduktionen ligger på omkring 80 mio personækvivalenter.


Er det ikke fantastisk at landbruget kan udnytte gødning fra så mange PE og få biomasse i form af korn til brød og øl oa. ud af det.
Et stor skulderklap til landbruget herfra!

Myndigheder kan ikke håndtere gødning fra en tiendedel PE uden at forurene med uhumskheder fra overløb og miljøfremmede stoffer til det marine miljø. De forlanger endda mange penge for at håndtere næringsstofferne. Måske kunne bønderne lære spildevandsselskaberne at udnytte næringsstofferne i spildevandet.

  • 3
  • 5