Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre

1. februar 2019 kl. 10:23102
Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre
Løsningen på landbrugets forurening med fosfor og kvælstof er både at reducere landbrugets tab af næringsstoffer og genskabe landskabets evne til at fjerne næringsstoffer. Man må genskabe de søer og vandhuller, vi har fjernet de seneste 200 år, genslynge åerne og genetablere våde enge og moser, påpeger kronikøren. Illustration: Lars Refn.
Artiklen er ældre end 30 dage

Denne kronik deles netop nu meget på sociale medier. Det skyldes, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har truet forfatteren af kronikken, professor Stiig Markager, med sagsanlæg på baggrund af påstandene i kronikken. Læs mere om den sag her.

Stiig Markager blev den 2/7 2021 frifundet i sagen. Læs mere her.


Stiig Markager er professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Illustration: Privatfoto.

Længe inden landbrugspakken har det danske vandmiljø været i en negativ udvikling. I havet begyndte det at gå galt allerede i 2012, et par år efter at de danske udledninger af kvælstof begyndte at stige. ­Siden 2012 er algevæksten i danske farvande taget til, med det resultat at mængden af alger nu er fordoblet sammenlignet med 2013. I Kattegat og Bælthavet var mængden af alger i 2017 tilbage på samme niveau som dengang, vi begyndte indsatsen for et bedre havmiljø tilbage i 80’erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når der bliver flere alger, bliver vandet uklart, både pga. af algerne selv, men også fordi algerne bliver til ‘mudder’. Algevæksten tilfører hver dag vandet og havbunden organisk stof (mudder, slam – forskellige ord for det samme). Det øger risikoen for iltsvind på havbunden. Om der bliver iltsvind afhænger af, hvor meget det blæser. Temperaturen er også vigtig, da alting, inklusive alger, rådner hurtigere, når det er varmt.

De seneste 30 år har vi kendt sammenhængene mellem næringsstoffer og vandmiljøets tilstand – de er kendte og velbeskrevne i alle detaljer. Når vi taler om næringsstoffer, handler det både om fosfor og kvælstof. I havet er kvælstof det vigtigste, men fosfor har også stor betydning. I ferskvand er fosfor det vigtigste næringsstof. Tilførslerne af fosfor er faldet med 86 pct. siden midt 80’erne, især pga. bedre spildvandsrensning. I dag er landbruget både den ­største kilde til kvælstof og fosfor.

Også udledningerne af kvælstof er faldet. Da de var lavest i 2010, var de faldet med 50 pct. siden midt 80’erne. Siden 2010 er udledninger af kvælstof steget med ca. 700 ton pr. år. Denne stigning er ­signifikant. Sandsynligheden for, at den er tilfældig, er 0,06 pct., dvs. næsten 100 gange lavere end de 5 pct., som man normalt bruger for at afgøre, om noget skyldes en tilfældighed. Stigningen betyder, at udledningerne i dag er omkring 60.000 ton pr. år, hvis det regner som normalt. Den faktiske udledning er højere i et år, hvor det regner meget. I 2017 var den således 64.400 ton.

Læs også: Risikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det danske vandmiljø har det skidt og lever ikke op til de krav, vi har aftalt indbydes i EU. I 2012 levede en håndfuld af Danmarks 119 marine vandområder op til kravene. I dag er det antageligt nul. Vi har undersøgt og diskuteret dette problem i de seneste 40 år, og vi har brugt, hvad der svarer til flere storebæltsbroer på at løse det. Generelt er situationen er også bedre end i midt 80’erne, men i de seneste seks år er det gået den forkerte vej. Som fagperson er det ­frustrerende både at se på tabet af rekreative værdier, indtægter og muligheder, den ødelæggelse af ­naturen, som vores børnebørn skal leve med, og at man politisk siger ét, men gør det modsatte. Viden forpligter, derfor denne kronik.

Løsningen er både at reducere landbrugets tab af næringsstoffer og genskabe landskabets evne til at fjerne næringsstoffer. Det sidste betyder, at vi skal have vandet tilbage i landskabet – i alle dets former. Vi skal genskabe de søer og vandhuller, vi har fjernet de seneste 200 år, genslynge åerne, så vandet strømmer langsommere, og så skal vi genetablere våde enge og moser. Vi er nødt til at give noget af landet tilbage til naturen.

Det gode er, at det er en seksdobbelt win-win-situation: Vand i landskabet fjerner kvælstof og fosfor og ophober kulstof i jorden, så Danmarks CO2-udslip bliver mindre. Det tilfører rekreative værdier, øger biodiversiteten og mindsker oversvømmelser ved skybrud. Hvor meget landbrugsjord, der skal omlægges til natur, er selvfølgelig til diskussion, men man kan trygt lægge ud med 15 pct. uden risiko for at gøre for meget.

Landbrugspakken fra 2016 tillod landbruget at bruge mere kvælstof, og 2017 er det første hele år, hvor lempelsen har været i kraft. Der er derfor en del opmærksomhed på, om udledningerne af kvælstof steg fra 2016 til 2017. Fagligt er det ikke så relevant, hvad der sker et enkelt år. Landbrugspakkens virkninger ses på nuværende tidspunkt som små stigninger i kvælstofkoncentrationen i vandløb. Langt den største effekt af landbrugspakken har vi imidlertid ‘til gode’. Den kommer over de næste 5 til 15 år i form af en ophobning af kvælstof i hele landskabet med større udvaskning af kvælstof til følge og dermed et dårligere havmiljø.

Start nu processen med at reducere landbrugsarealet og omlægge landbrugsdriften, så den holder sig inden for de rammer, som naturen kan tåle.
--Stiig Markager, professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Når man tilfører kvælstof, optages det af planterne, som indbygger det i proteiner. Når planten dør, ender kvælstoffet i alle mulige former for organiske stoffer, men især i humusstoffer. På en hektar landbrugsjord ligger der 8-12 ton kvælstof bundet i humus. Denne pulje stiger, når man gøder mere. Det samme sker i hele landskabet. Kvælstof ligger ophobet i vådområder, vandløb, søer og især på bunden af fjordene. Når marken tilføres kvælstof, bliver det i landskabet i årtier.

Som skrevet i indledningen er de igangværende forringelser i havmiljøet ikke landbrugspakkens skyld. Det kan være farligt for en havbiolog at gisne om årsagerne. Men hvis man spørger landbrugets egne folk, peger de på majs som synderen. Majs er en meget krævende afgrøde, og kvælstoftabet til omgivelserne er tårnhøjt. Majs dyrkes mere og mere pga. den højere temperatur og højere udbytte – samtidig går græsarealerne tilbage. Græs har i modsætning til majs et meget lille tab af kvælstof.

En anden årsag er, at Eva Kjer-Hansen (V) i sin tid som landbrugsminister i 2008 tillod, at braklagte arealer igen kunne dyrkes. Dermed steg det dyrkede areal med seks-syv pct. Da det samtidig var de dårligste arealer, der var braklagt – man braklægger jo ikke sin bedste mark – var stigningen i kvælstoftab højere. Dermed kan Eva Kjer-Hansens beslutning i 2008 næsten alene forklare de stigende tilførsler og dermed forringelse af havmiljøet. Ganske som forudsagt af Svend Auken i DR i 2009.

Om en måned begynder det nye dyrkningsår i landbruget. Vinterafgrøderne er sået, og alt er klart til at tilføre en ny gang kvælstof til landskabet. Med uændrede regler er der lagt op til endnu et år, hvor vandmiljøet tilføres mere kvælstof end det kan tåle. Danmark har aftalt med de andre lande i EU, at vi samlet skal nå en god miljøtilstand senest i 2027. For Danmarks vedkommende er det helt udelukket at nå. Men vi er vel som land forpligtet til at løse problemet så hurtigt som muligt. Ikke mindst så vores børnebørn kan nyde glæden ved en ren sø eller fjord at bade i.

Derfor, start nu processen med at reducere landbrugsarealet. Det er også nødvendigt for klimaets skyld. Start omlægningen af landbrugsdriften, så den holder sig inden for de rammer, som naturen kan tåle. Det kræver en reduktion på ca. en tredjedel af de nuværende tilførsler, svarende til ca 20.000. Det svarer til en reduktion på 2500 ton pr. år. I øjeblikket stiger tilførslerne med 700 tons kvælstof pr. år! Vi har faktisk ikke tid til at vente endnu en vækstsæson.

102 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
101
6. maj 2020 kl. 14:41

jeg har lyst til at nævne, at Bresler som skriver om lnadbrug i utallige aviser, ikke kender noget til erhvervet

Jeg har lyst til at nævne at, Hansen i strid med debatreglerne udbreder egne ubegrundede anklager og absurde fantasier om ing.dk's kommentatorer, både her og i andre debattråde!https://ing.dk/andre-skriver/sojafoder-stadig-klimabombe-234517?page=2#show_comments

I øvrigt dyrkede undertegnedes far landbrug hvilket på ingen måde garantere kendskab til alle aspekter af konventionelt landbrug . Til gen gæld lært han os børn at kende forskel på  saglig velovervejet og veldokumenteret argumentation, og det som hr Per A Hansen præstere. Tidligere af samme forfatter:

bland ingeniører bliver man ofte beskyldt for at være en løgnhals og lignende nedsættende bemærkning, der måske skyldes frustration for ikke at kunne klare sig i debatterne?

Nyd også følgende nedsættende/ ikke nedsættende bemærkninger?

Stol på Bresler, han tager altid fejl.

Det burde være indlysende, i hvert fald for de, der kender til at arbejde manuelt, Bresler nøjes uden tvivl med at kigge ud på naboens manuelle arbejde?

Det er nu ikke nabo men naboer, 3 i alt som hækken støder op til. Måske er det helt ubegrundet men håbet er at den fantasifulde forfatter en dag kommer til besindelse. Indtil da har ing.dk en ufrivilligt  morsom deltager i debatterne.

100
6. maj 2020 kl. 10:03

Har du lyst til at revidere din betragning om at raps arealet svarer til 15% af det samlede landbrugsareal?

@Niels Peter jeg har lyst til at nævne, at Bresler som skriver om lnadbrug i utallige aviser, ikke kender noget til erhvervet, bortset fra at hans nabo er landmand, og at tallene er uden mening. Deusden eksporteres en masse korn til spisebrug. De teoretiske tal mange skriver af efter hinanden har intet med debat at gøre, Verden ender ikke i Kruså som mange tilsyneladende mener, herunder den menget skrivende hr. Bresler, der er kendt for at give misvisende tal og at have et horn i siden på landmænd, der arbejder hårdt. Arealer med afgrøder til husdyrene har et langt større tørstofudbytte end f-.eks. kornarealer, så hvad er problemet med at holde husdyr? Det er husdyrene, der giver miligheden for at vi ger i landet anveder vekseldrift, dat fandt vore forfædre ud af var nødvendig, hvis man skulle avle store udbytter.

98
25. marts 2019 kl. 18:52

Hej Per A. Hansen

Jeg ved hvilke afgrøder, der planlægges til anvendelse af husdyr, og mine tal er rimelig sikre.

Iht dansk statestik er dansk Foderforbruget efter enhed i 2017 i mill kg: Hvede: Dansk produceret 3.172 og importeret 98 Rug: Dansk produceret 552 og importeret 13 Ref link https://www.statistikbanken.dk/10475

Dansk produktion i 2017 i mill kg: Hvede 4.834 Rug 723 Ref link https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp

Har du lyst til at revidere din tidligere påstand om at havre og rug ikke fodres op?

97
20. marts 2019 kl. 22:06

Det jeg reagerede på var hans bastante benægtelse af at have skrevet det!

Det er mageløst! Nu danser stråmændene kædedans.

Til almen oplysning ser det på EU plan lidt bedre ud: Ca 7o procent af al landbrugsjord i EU bruges til produktion af dyrefoder. Det er bedre end de før omtalte 80% der er bred enighed om. Eller med en helgardering: Den konspiration med størst tilslutning:-)

96
18. marts 2019 kl. 09:19

Nej, men det ændrer ikke ved det faktum Bressler påpeger; at arealet bliver brugt til foderproduktion

@Niels det er da udmærket at Markager ved, at iltsvind kan skyldes flere faktorer, men det ændrer ikke på, at hans beregning af "god økologisk tilstand" drejer sig om kvælstof. De ca. 43.000 tons beregnes med en usikker formel, hvor der end ikke var beregnet usikkerheder. Det er ikke god videnskabelig skik. Breslers 20% er forkert, alene raps omfatter ca. 15%. Det jeg reagerede på var hans bastante benægtelse af at have skrevet det!

95
16. marts 2019 kl. 10:54

Nu "dredges" mange sejlrender i danske fjorde ret hyppigt. Noget at materialet klappes hvor det antages ikke at påvirke havmiljøet, mens det andre steder uforstandigt og dyrt lægges i strandene tæt på.

Er der styr på NPO i disse flytninger?

stikord: Dredging, Muddring, Klapning

94
16. marts 2019 kl. 09:34

Nu er det dig selv der skelner mellem landbrug og gartneri. Så for at kvalificere debatten; er landbrug og gartneri det samme eller er skal landbrug og gartneri anskues som to forskellige erhverv?

@Niels Peter, jeg vil ikke indlade mig på mundhuggeri, men statistikken nævner hvordan arealerne udnyttes. At dyrke en enkelt mark med jordbær eller løg gør ikke ejeren til gartner, du kan bare henvende dig til myndighederne, hvis du er i tvivl. Jeg ved hvilke afgrøder, der planlægges til anvendelse af husdyr, og mine tal er rimelig sikre. At der så er nogle afgrøder, der ikke bliver afhændede som planlagt kan statistikken ikke tage højde for, de kan enten kasseres eller udnyttes af husdyrene. Bresler nævnte alene hvor store arealer, der udelukkende anvendes til husdyrfoder. Det er noget andet. Hvad problemet i øvrigt er i det, ved jeg ikke, for husdyrene leverer da store mængder fødemidler, som sælges overalt på kloden. Jeg nævnte såmænd blot, at nogle landmænd dyrker afgrøder, der kan anvendes til spisebrug, kål, jordbær mv. Det gør ikke landmanden til gartner, se statistikken igen og find gerne ud af, hvordan man betegner disse afgrøder. Du bør læse NPO-redegørelsen og kunne med fordel have fulgt de mange drabelige debatter gennem årenes løb i "Ingeniøren" vedrørende kvælstofudvaskning. Det var det eneste punkt man diskuterede dengang. Og det er det stadig. I alle fagblade gennem årene har man da hørt den samme vise, "N-forurening fra landbruget" kaldes det" Uden at være kontraproduktiv skal jeg nævne, at vandmiljøet ikke kan undvære kvælstof, den sørger for algevækst, som leverer ilt til vandmiljøet. Det kalder biologer for forurening, der øger risikoen for iltsvind. H.O.A.Kjeldsen nævnte af fosfor var skurken i vandmiljøet. Det blev han hånet for af alle biologer, han blev brugt som skrækeksempel på landbrugets manglende viden om miljø på konsensuskonferencen i vistknok 1991. Jo, den fik ikke for lidt. Få år efter fandt biologerne ud af det samme, uden at sige undskyld til Kjeldsen. N er skurken i saltvand, fosfor er skurken i ferskvand, akkurat som Kjeldsen sagde i en TV-udsendelse. De glemte bare at sige undskyld til manden. Men fint nok vi er enige om, at der er andre faktorer, der også har indflydelse på iltsvind. Som du sikkert har set, så er der ingen, der endnu har forklaret, hvorfor Ringkøbing Fjord ikke har problemer med iltsvind som de havde før 2. verdenskrig. Ingen! Det synes jeg er lidt underligt, jeg har forklaret det i et kapitel på min hjemmeside om landbrug under Skjern Å Det er ellers en meget interessant historie, hvis man interesserer sig for biologi.

93
16. marts 2019 kl. 07:36
92
16. marts 2019 kl. 07:29

Hej Per A. Hansen

Mine tal stammer fra en offentlig statistik, der kan selvfølgelig altid diskuteres små afvigelser.
Rug er ikke god til foder, bla. heste tåler den ikke, men rester kan selvfølgelig anvendes af husdyrene, det gælder også hvede. Men store tal bliver det ikke til. Ingen dyrker hvede med det formål at fodre afgrøden op.

Den offentlig statistik fortæller arealet og afgrøden, ikke hvad den blver brugt til. Du er i modstrid med hvad Landbrug & Fødevarer skriver. Landbrug & Fødevarer: "Vinterrug dyrkes til foder og til brød." og "Vinterhvede dyrkes især til foder, men også til brødhvede.", men Landbrug & Fødevarer ved måske ikke noget om landbrug?

At husdyrene tilmed kan udnytte halmen er da godt, for du vil sikkert ikke tage halm ind som fødemiddel?

Nej, men det ændrer ikke ved det faktum Bressler påpeger; at arealet bliver brugt til foderproduktion.

Det undrer mig en smule at du ikke ved, at en del landmænd dyrker gartneriprodukter såsom jordbær, blomkål, gulerødder.

Nu er det dig selv der skelner mellem landbrug og gartneri. Så for at kvalificere debatten; er landbrug og gartneri det samme eller er skal landbrug og gartneri anskues som to forskellige erhverv?

89
15. marts 2019 kl. 10:37

Hvis ovenstående er tilfældet hvordan kan fjorden så vedblive med at være salt - år efter år efter år .... Og vandet i Nordsøen har både salt og er iltrigt så når saltvandet strømmer ind i fjorden kommer ilten altså med.

Hvis ovenstående er tilfældet hvordan kan fjorden så vedblive med at være salt - år efter år efter år .... Og vandet i Nordsøen har både salt og er iltrigt så når saltvandet strømmer ind i fjorden kommer ilten altså med.

@Karsten. en meget interessant overvejelse!

Slusemesteren sørger for at lede vand ud så niveauet i fjorden er den samme. Han skal desuden sørge for at saltindholdet er af en bestemt værdi. Iltindholdet er ligegyldigt, der er ilt i både salt- og ferskvand. Hvordan det gøres i praksis ved jeg ikke, men hvis der ledes mere ud så vandstanden i fjorden falder, så kompenseres det med at lede saltvand ind så saliniteten bibeholdes. Sluserne erstatter det oprindelige udløb direkte i Vesterhavet. Iltindholdet i vandet er underordnet, dels er meget ilt i fjordvandet, det kommer fra diffusion fra luften, dels fra grønalgernes virksomhed, de producerer ren ilt, der forsyner andre organismer i vandmiljøet med ilt - noget går til omsætningen af organisk stof.

88
15. marts 2019 kl. 10:25

Det gør det såkaldte "bæredygtige" landbrug i allerhøjeste grad! Og på særdeles støjende og fornærmende vis! Ind imelllem med tabte injuriesager som følge.

Vedrørende særdeles støjende og fornærmelige vis, så har landbruget mødt sin overmand, BL har forresten vundet en retssag i landsretten. Jeg mener ikke at miljøeliten skal tilsvine folk, der har stor viden om miljø og landbrug som du nu gør uden nogen form for dokumentation. BL har anvendt Redfield ratio, der helt åbenlyst er fraværende i miljøsektoren?

Du har fremkommet med injurier overfor mig mht. at kalde min løgner, f.eks. at jeg skulle have benægtet at dokumentere noget som helst. Jeg har ikk ebenægtet noget som helst, du har ikke dokumenteret noget som helst, du har ikke forklaret, hvorfor Ringkøbing Fjord ikke har haft alvorlige iltsvindsproblemer efter 2. verdenskrig. Det tyder da ikke på at N er den største miljøtrussel, vi har. Markager har ikke dokumenteret tallene for god økologisk tilstand, han har end ikke beregnet usikkerheden ved anvendelse af den anvendte formel. Det må man da påpege uden man får en masse ukvemsord og injuriende bemærkninger med. Det er tilladt at tilbagevise argumenterne, hvis man kan.

Jeg har ikke lavet andet and at dokumentere, jeg måtte blot lede efter en enkelt, nemlig udlandets syn på den danske miljømodel. Her er den:https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Vandomraadeplaner/International_evaluering.pdf

Her har en dansk ekspert (Knud Larsen, KU) gennemset materialet og oversat essensen til dansk:https://grovvarenyt.dk/files/Grovvarenyt_39-2017.pdf

der vist må siges at bekræfte mine udsagn.

Jeg har endnu ikke set en eneste af den store skare miljøeksperter, du henviser til, kunne dokumentere kausaliteten mellem N-tildeling og iltsvindforekomster. Du har ikke, andre kan ikke, Gunni Ærtebjerg kunne ikke etc. etc. Jeg er enig i din omtale af landbrugs- og miljøeksperter. Problemet er, at miljøeksperter ikke orker at sætte sig ind i landbrugsforskningens resultater, f.eks. de banebrydende N-15 forsøg fra 1980-1985, eller den svenske forsker Skyggesons forskning at udledning af næringsstoffer fra dyrket og udyrkede afgrøder.

Du nævner en række miljøskader, som landbruget skulle have ansvaret for, herunder pesticider. Hmm. Ved du nok om det emne? Hovedparten af lukkede vandboringer skyldes rester fra pesticider, som landbruget ikke har anvendt. Det ved miljøsektoren åbenbat ikke! Spørg gerne prof. Nina Cedergren, hende kunne du og ÅUC lære en del af. Jeg mener, at de der er sat til at varetage miljøet, burde som minimum kende forskel på pesticidrester, man finder. F.eks. blev landbruget klandret for et middel, der kun er anvendt i jordbær - og BAM er ikke anvendt i landbruget.

87
15. marts 2019 kl. 09:49

Det er ikke mit indtryk at iltsvind bliver brugt synderlig meget som parameter.
F.eks bliver iltsvind kun sporadisk nævnt i nedenstående.

Så har du være fraværende i mange år? Alle beretninger og flyder over med kvælstofanalyser, de f.eks. NOVANAs beretninger. I alle biologibøger nævnes kvælstof som den mest betydelige faktor for iltsvind, det kan du da ikke have undgået at se? Alle politkere såsom Ida Auken har sagt det mange gange etc. etc. Da Mariager Fjord døde, mente alle miljøbevægelser (f.eks. DN), at der var landbrugets skyld pga. N-udledning. DMUs beretning for året 1997 (FR253) angav ca. 43.000 tons N, hvilket blev overset, det svarer til hvad Markager mener er et fint mål for god økologisk tilstand for vandmiljøet. Så derfor mener jeg det er vigtigt at lære lidt af vort mest N-belastede farvand!

86
15. marts 2019 kl. 09:37

@Niels Peter,

Men udover at tallene ikke er helt korrekte, så er det forbrugerne der bestemmer hvad landbruget producerer.
Det står enhver frit for at spise mindre animalsk og jeg vil gerne slå et slag for kartofler, gulerødder, ærter, rosenkål, porrer, blomkål, selleri, jordskokker og hvidkål.

Mine tal stammer fra en offentlig statistik, der kan selvfølgelig altid diskuteres små afvigelser. Rug er ikke god til foder, bla. heste tåler den ikke, men rester kan selvfølgelig anvendes af husdyrene, det gælder også hvede. Men store tal bliver det ikke til. Ingen dyrker hvede med det formål at fodre afgrøden op. At husdyrene tilmed kan udnytte halmen er da godt, for du vil sikkert ikke tage halm ind som fødemiddel?

Juletræer er ikke fødemidler, korrekt, men alligevel optræder de i statistikken, idet mange landmænd tilplanter nogle uhåndterlige marker med juletræer. Derfor er de med i statistikken. Det undrer mig en smule at du ikke ved, at en del landmænd dyrker gartneriprodukter såsom jordbær, blomkål, gulerødder. Du må henvende dig til de, der er ansvarlig for statitikken, hvis du gerne vil have et højere tal for hvor mange ha, der anvendes til hysdyrene. Store arealer der ikke kan indgå i en normal omdrift, anvendes derimod let af husdyr, jeg kan ikke se der er nogle der kan mene det er spild? Majs og slætgræs til husdyr producerer mere end dobbelt så store mængder tørstof som arealer med fødemidler, det samme gælder arealer, der ikke kan anvendes i omdriften, fkes. marker på bakker o. lign. Hvad du gerne vil spise blander jeg mig ikke i, men jeg synes heller ikke at du skal bestemme, hvad landbruget skal dyrke. Husdyrene er nødvendige, hvis man vil anvende princippet med vekseldrift. Uden husdyr ´ville mange afgrøder blive angrebet af skadevoldere pga. sædskiftesygdomme, det opdagede vore forfædre. Uden husdyr kan du sige farvel til økologisk landbrug, den er afhængig af gødningen. Men godt forsøg. Jeg fastholder mit indlæg der bygger på en anerkendt statistik.

84
14. marts 2019 kl. 20:10
83
14. marts 2019 kl. 19:53

Hej Per A. Hansen

De 80% af arealerne, der går til foder er en vandrehistorie, som desvæære er forkert. At så mange bliver ved at poste urigtige påstande er typisk for en stor gruppe af landbrugsmodstandere.
Enhver kan finde ud af, at de 20% er en løgnehistorie.
Fra statistikken over afgrøderne (2017 2.662.030 ha) ses at følgende arealer med ikke-foderplanter er langt højere end de 20%. Ud af landbrugsarealet på ca. 2.660.000 ha er:
Rug (bruges ikke til foder)...110.000 ha
Hvede (fodres ikke op)........586.000 -
Kartofler - mel og spisning .. 50.000 -
Raps.......................... 34.000 -
Frøavl........................ 8.400 -
Gartneriprodukter ............ 20.000 -
Juletræer (fodres ikke op).... 19.000 -
Udyrkede arealer ............. 30.500 -

Der er lidt med tallene: Angående: "Rug (bruges ikke til foder)...110.000 ha" Her skriver Landbrug & Fødevarer: "Vinterrug dyrkes til foder og til brød."

Angående: "Hvede (fodres ikke op)........586.000 -" Her skriver Landbrug & Fødevarer: "Vinterhvede dyrkes især til foder, men også til brødhvede." og "Vårhvede dyrkes i mindre omfang og bruges især til produktion af brødkorn"https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/planter/korn

Angående: "Gartneriprodukter ............ 20.000 -" Siden hvornår er gartneri blevet landbrug?

Angående: "Juletræer (fodres ikke op).... 19.000 -" Siden hvornår er juletræer blevet landbrug?

Men udover at tallene ikke er helt korrekte, så er det forbrugerne der bestemmer hvad landbruget producerer. Det står enhver frit for at spise mindre animalsk og jeg vil gerne slå et slag for kartofler, gulerødder, ærter, rosenkål, porrer, blomkål, selleri, jordskokker og hvidkål.

82
13. marts 2019 kl. 10:53

Bresler, du benægter satdig at have skrevet "Hvis det er rigtigt er det fantastisk, og det bliver endnu mere fantastisk når vi ved at alt det foregår på sølle 20% af landbrugsjorden!, 80% anvendes som bekendt til fremstilling af foder til den animalske storindustri.". Det har jeg tilbagevist som usandt. Tak for linkerne, de 2 virker ikke, men de illustrerer fint, at din manglende viden om landbrug kan søges i du anvender kilder, som heller ikke har.

Et af linkene er interessant, det drfejer sig om postulatet om, at økologi kan fordoble udbytterne i Afrika og andre steder! Det er UNEP, som stor for rapporten. De mange sikkert udmærkede ting som en såkaldt agro-økologisk gruppe tjente store summer på at foretage i Afrika og andre steder, udførte slet ikke forsøg. Ikke en eneste parvel med målinger af udbytter eller analyser af afgrøden er foretaget. Men hvordan har man så fundet den fordobling af udbytterne? Jo, det skyldes ene og alene mundtlige tilbagemeldinger fra værterne, der jo gerne ville glæde de flinke folk. Men ingen forsøgsarbejde overhovedet. At udbytterne i øvrigt var meget små er en anden sag. Men tak for linksene, der forklarer en del om hvorfor du som rfegel er fejlinformeret om landbrug. Brug gerne en bogholder næste gang du skal have repareret din vaskemaskine, hvad skal man da med fagfolk. Du har fået de rigtige tal for afgrøderne og husdyrenes foder?

81
13. marts 2019 kl. 10:41

Peter Larsen, du påstår jeg lyver, at en af os lyver er jeg enig i, det er ikke mig. Du skriver bla.

  1. "Du påstår at udenlandske forskere underkender Markagers definition af god økologisk tilstand. Du nægter at fremlægge nogen som helst dokumentation for påstanden!"

Det er en af dem, for jeg har ikke nægtet noget som helst, du skal nok få det når jeg har gravet det frem. Uenigheden består i at Markagers brug af Ålegræs som eneste indikator, hvor man i udlandet anvender flere.

  1. "Du skriver: Du påstår at Markager sætter lighedstegn mellem kvælstof og bundvendinger. Du nægter at fremlægge nogen som helst dokumentation for påstanden!Du påstår at mere kvælstof vil forbedre miljøtilstanden. Du nægter at fremlægge nogen som helst dokumentation for påstanden!" Det er en anden usandhed, det er det pure opspind, sagt på en pæn måde. Jeg har derimod skrevet, at biologer mener at kvælstof er en afgørende faktor for iltsvind. Se, det er noget helt andet. Jeg har skrevet, at ingen har ville/kunne dokumentere denne teori. Det burde være let, man kender N-udledningerne og man kender iltsvindsforekomsterne. Jamen så er det da bare at sætte disse data sammen. Kom gerne med beviset, de andre har ikke kunnet, det må selv ikke-fagfolk kunne gøre.

Du er ikke fagmand på området kan jeg se, for så ville du forstå, at tilledningerne af kvælstof til denne fjord er endog meget høj, så hverken du eller andre har endnu kommet med en forklaring på, hvorfor fjorden så ikke er en af de mest iltsvindsramte områder i landet! Det er et så enkelt spørgsmål, at jeg ikke havde fantasi nok til at men, det kunne misforstås.

  1. Jeg har skrevet ca. 150 forekomster af iltsvind med bundvendinger i tiden før man gødede med kvælstofgødninger. Ca. betyder at det ikke er et eksakt tal, antallet vil afhænge af bundprøvernes dybde. Så 100 er da ikke at overdrive, vel? Hvis du er uening i dette, så må du gå til de forskere, der har undersøgt fjorden. (Hint: en artikel herom kan findes i "Naturens verden".) Gamle fiskere kan huske bundvendinger i 1930-erne, men de har ikke set nogen siden 2. verdenskrig. At du kan ophidse dig over den kendsgerning forstår jeg ikke, selv om den ikke lige bekræfter biologerne iltsvindsteorier.

Man igen en usandhed fra din side, du har ikke bedt om dokumentation, men nu har jeg angivet min kilde, der er sikkert ingen link til artiklerne her Måske kan du så fortælle, hvilken forskel det gør, om der er 100 eller 200 målte tilfælde, pointen er, at bundvendinger ikke skyldes kvælstof, men derimod meteorologiske forhold. Det var det helt essentielle, som du ikke rigtig har forstået.

Det næststørste N-belastede vand er Gudenåen/Randers Fjord. Du må selv undersøge, hvor mange iltsvindstilfælde man ser her. Konklusion: Få rettet fejlene i biologilærebøgerne. Det er ikke en opfordring til dig, men til fagfolkene indenfor området.

"Hvem er det som inden for en time rejser en troldehær hver eneste gang ing.dk skriver om miljø?" Det er let at svare på, troleedehæren består af en række personer, der hjemsøger medierne for at rakke ned på landbruget, som ikke har tid til at svare på de mange uberettigede angreb i forsøg på at få landbruget til at afstå store arealer som naturgratisterne kan boltre sig på.

Ingeniøren har gennem årene haft mange udmærkede indlæg om erhvervet, men de er desværre gået over til at bare at høre dagen fra en enkelt side, man prøver end ikke at henvende sig til fagfolk såsom SEGES, for at høre deres mening. Det kan jeg forstå, at du heller ikke synes, at fagfolk indenfor landbrug skal optræde i debatterne. Faktisk er det sådan, at et succeskriterie er antallet af "Nedpile", som de anonyme debattører anvender på indlæg, der tager erhvervet i forsvar.

Jeg har stillet er par spørgsmål til dig, som du endnu ikke forsøgt at besvare. Jeg har dokumenteret alt, bortset fra et enkelt link i som du burde have set selv, det kommer senere.

79
12. marts 2019 kl. 15:37

Hej.

Jeg vil og kan ikke gå ind i en dybere diskussion om emnet.

Men jeg ved, at der forskek i CRISPR-teknik eller i den form for gensplejset GMO-teknik, som folk kender fra TV og aviser. Der forskes i at flere planter "kan optage" kvælstof fra luften v.h.a. en af de to teknikker. Dette kan måske gøre, at der bliver færre problemer med kvælstof.

Jeg kan ikke finde de skriverier med detaljer, hvor jeg har lkæst om dette. Men man kan selv prøve at finde skriverier i detaljer om dette.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen

78
12. marts 2019 kl. 13:57

At vandudskiftningen ved Hvide Sande skulle tilføre fjorden ilt er vist din helt egne teori, måske i mangel på faglige videnom slusepraksis?
Fjorden modtager store vandmængder fra Skjern Å, det vand skal ledes ud i havet. Det sker ved Hvide Sande ved ebbe, så der ledes bestemt ikke iltholdigt vand ind fra havet, men derimod ferskvand til havet.

Hvis ovenstående er tilfældet hvordan kan fjorden så vedblive med at være salt - år efter år efter år .... Og vandet i Nordsøen har både salt og er iltrigt så når saltvandet strømmer ind i fjorden kommer ilten altså med.

Knudsens relation er et startsted for at forstå udvekslingen.https://en.wikipedia.org/wiki/Martin_Knudsenhttps://rarehistoricalphotos.com/solvay-conference-probably-intelligent-picture-ever-taken-1927/

Martin Knudsen var en af dem der IKKE fik Nobelprisen - men derfor kan vi godt være stolte af ham.

77
12. marts 2019 kl. 13:43

Som ung fiskede jeg mange år på Ringkøbing fjord. Det var et farvand, man havde respekt for, vanddybden er omkring 4 meter og det skal ikke blæse meget før der dannes en hård krapsø, der bryder pga den lave dybde. Det må også betyde, at vandet er mere iltet og dermed har en naturlig omsætning af organisk stof uden bundvendinger.

76
12. marts 2019 kl. 12:44

Hvem betvivler fagligheden?

Det gør det såkaldte "bæredygtige" landbrug i allerhøjeste grad! Og på særdeles støjende og fornærmende vis! Ind imelllem med tabte injuriesager som følge.

Eller er det bare fagligheden indenfor landbrug der beklikkes?

Landbruget har sikkert fagligheden inden for netop landbrug, men ikke inden for miljø. Desuden er det konventionelle landbrug ofte en del af en interessekonflikt mellem miljø og anvendelse af sprøjtemidler og gødning. En interessekonflikt som betyder at vi selvfølgelig ikke kan overlade miljøet til landbrugets interesser. Man lader selvsagt ikke ræven vogte gæs!

75
12. marts 2019 kl. 11:56

Det er flere uklarheder, som jeg prøver at besvare.

Så skal jeg hjælpe dig:https://pure.au.dk/portal/da/persons/stiig-...
..
Det kan du finde under au.dk samt en del tidligere ing.dk artikler.
..
Hvem er det som stamper i gulvet?
..
Hvem er det som offentligt betvivler fagligheden hos enhver person som skulle formaste sig til at tale om miljø?

Tak for hjælpen til AU, der er læst. Fastholder dog stadig at Landbrug er udenfor resort. At Stiig Markager skriver en hel del i pressen om landbrug, gør ikke dette til hans speciale.

Der efterspørges øjensynligt helt hysterisk efter dokumentation, men understøtter det egne holdninger er en henvisning i andre tråde eller et sted på nettet rigelig uden videre præcisereng. Til oplysning har der været rigelig med dokumentation i tidligere tråde og mere præcis og relevant henvisning.

Stamper i gulvet: (hysterisk, siden der skrives med stort og fed skrift. Kaldes at RÅBE

Hvem betvivler fagligheden? Hvad udtales der om? Miljø eller noget andet? Eller er det bare fagligheden indenfor landbrug der beklikkes?

74
12. marts 2019 kl. 11:38

og forsøg aldrig dialog med dem - det er netop ikke muligt - nøjes med at omtale dem i tredje person, når du gør opmærksom, at det de skriver ikke er rigtigt.

mvh Flemming

73
12. marts 2019 kl. 11:27

Du er ca. nr 18 i rækken, der ikke kan/vil bidrage med en dokumentation på sammenhængen mellem kvælstoffets og iltsvind. Altså en kausal sammenhæng. Du er velkommen til at prøve, der er tal for både iltsvind og nedbør, så det burde være en let opgave, men åbenbart ikke for biologer.

Det har Markager allerede dokumenteret overbevisende, så hvorfor skulle jeg gøre det?

Du fremsætter kontroversielle påstande!

Du undlader konsekvent at underbygge samme med dokumentation!

Det er din forbandede pligt at dokumentere dine egne påstande, det kan aldrig blive andres opgave.

Kom igang, eller indrøm at du fylder os med løgne!

71
12. marts 2019 kl. 11:18

Så brug mine tal fremover, tak.

Næh slet ikke! jeg foretrækker tallene der fremgår af nedenstående, foreløbig fem links, hvoraf det fremgår at der er udbredt enighed om at ca 80% af landbrugsjorden i DK anvendes til dyrefoder og ca 20% til menneskeføde. Empiri slår til enhver tid ønsketænkning :-)

https://foodculture.dk/debat/miljoe-og-kli...

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dy...

https://aktiv.dn.dk/media/4336/saadan_ligg...

https://noah.dk/node/573

https://landbrugsavisen.dk/mad-nok

Undertegnede fastholder således tidligere postering der følger her:

https://ing.dk/artikel/kronik-farvande-oversvoemmes-alger-landbrugspakken-vil-kun-goere-ondt-vaerre-223646#comment-893918

70
12. marts 2019 kl. 10:44

Du påstår at Markager sætter lighedstegn mellem kvælstof og bundvendinger. Du nægter at fremlægge nogen som helst dokumentation for påstanden!

nej, det har jeg ikke nægtet ovrhovedet, men du er nødt til at gøre lidt arbejde selv. Du fik et nr. på et spørgsmål, det han du let Google dig frem til. pointer var, at markager til Folketinget pegede på et par linier i en opstilling, hvor tallene var betegnet som "usikre".

Jeg har konstateret at biologer af alle arter anfører kvælstof som årsag til iltsvind, det benyttes i medierne, det benyttes i Folketinget.

Du er ca. nr 18 i rækken, der ikke kan/vil bidrage med en dokumentation på sammenhængen mellem kvælstoffets og iltsvind. Altså en kausal sammenhæng. Du er velkommen til at prøve, der er tal for både iltsvind og nedbør, så det burde være en let opgave, men åbenbart ikke for biologer.

Eller forklare hvorfor Ringkøbing fjord ikke er ramt af voldsomme iltsvindsforekomster, det kan vel kun tolkes som om at kvælstofteorien om iltsvind ikke holder vand? Nogen kunne tyde på, at iltsvindsforekomster ovevejende skyldes meteorologiske forhold, som man feks. nævner i landbrugsskolernes miljøundervisning.

Se i øvrigt FR345 vedrørende de voldsomme iltsvindsproblemer i farvandet nær Fyn i 2002.

Du fortæller ikke rigtig, hvad du savner af dokumentation? Jeg har da nævnet en række, du har intet bidraget med. Som du kan se, så har jeg som den eneste af os, lagt nogle ting frem, jeg skal nok finde den om Markager contra udlandet. Her er lidt mere:https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arbejdsmiljoe/baeredygtigt-landbrug

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/bl-hvem-taler-usandt-markager

Møhlenbergs tal:https://www.dropbox.com/s/tk7tn307o8rdbok/landbr013.jpg?dl=0Markagers tal lå på ca. 33%. Bedøm selv.

Kvælstof er åbenbart et emne der er svært!

69
12. marts 2019 kl. 10:26

Hvad med at fastslå hvad Stiig Markager fagområde er, og om det han udtaler sig om ligger indenfor dennes resort?

Kan du virkelig ikke selv finde ud af det?

Så skal jeg hjælpe dig: https://pure.au.dk/portal/da/persons/stiig-markager(3f2ea381-8e5d-4ef4-8088-bc990dbc4a13).html

Hele indlægget (det øverst oppe) er desuden uden nogen form for dokumentation.
Sandhedsværdien øges ikke pga. titel, men efterviselige argumenter.

Det kan du finde under au.dk samt en del tidligere ing.dk artikler.

At stampe i gulvet hjælper os ikke videre.

Hvem er det som stamper i gulvet?

Hvem er det som offentligt betvivler fagligheden hos enhver person som skulle formaste sig til at tale om miljø?

Hvem er det som inden for en time rejser en troldehær hver eneste gang ing.dk skriver om miljø?

68
12. marts 2019 kl. 10:22

At så mange bliver ved at poste urigtige påstande er typisk for en stor gruppe af landbrugsmodstandere.
Enhver kan finde ud af, at de 20% er en løgnehistorie.

@Bresler, det er jeg helt enig i. Her er et klip fra Breslers indlæg: -klip- Bresler: "Hvis det er rigtigt er det fantastisk, og det bliver endnu mere fantastisk når vi ved at alt det foregår på sølle 20% af landbrugsjorden!, 80% anvendes som bekendt til fremstilling af foder til den animalske storindustri. -klip-

Så brug mine tal fremover, tak.

67
12. marts 2019 kl. 09:45

Hvad med at fastslå hvad Stiig Markager fagområde er, og om det han udtaler sig om ligger indenfor dennes resort? Hele indlægget (det øverst oppe) er desuden uden nogen form for dokumentation. Sandhedsværdien øges ikke pga. titel, men efterviselige argumenter. At stampe i gulvet hjælper os ikke videre.

66
11. marts 2019 kl. 14:31

@Peter, den velkendte teknik for at kræve "dokumentation" for alt plejer at dække ove manglende viden eller ulyst til at læse andet end det, man er enig i.

Du påstår at udenlandske forskere underkender Markagers definition af god økologisk tilstand. Du nægter at fremlægge nogen som helst dokumentation for påstanden!

Du påstår at Markager sætter lighedstegn mellem kvælstof og bundvendinger. Du nægter at fremlægge nogen som helst dokumentation for påstanden!

Du påstår at mere kvælstof vil forbedre miljøtilstanden. Du nægter at fremlægge nogen som helst dokumentation for påstanden!

Du henviser til bundvendinger før 2. verdenskrig. Du har gentaget påstanden med først 150 eller 200 bundvendinger, senest dog kun 100. Det henstår i de uvisse om disse bunvendinger fandt sted i stenalderen, i kridttiden, i broncealderen eller??? Du nægter igen at fremlægge nogen som helst dokumentation!

Din udtalte modvilje til at dokumentere dine egne påstande får dine påstande til at fremgå som LØGN, LØGN og atter LØGN!

65
11. marts 2019 kl. 10:57

Markagers definition på "gods økologisk tilstand" er i øvrigt underkendt af udenlandske fagfolk.Det kan du vel DOKUMENTERE. I modsat fald må jeg gå ud fra at det en endnu en løgn!

@Peter, den velkendte teknik for at kræve "dokumentation" for alt plejer at dække ove manglende viden eller ulyst til at læse andet end det, man er enig i. Det ser mere ud til, at du med de krav vil slippe for selv at bidrage med nogle fakta vedrørende denne fjord, som er den mest N-beslatede i Danmark, det var ikke N, der slog tonsvis af fisk ihjel i fjorden i 80-erne, det var biologernes ønske om højere salinitet. Punkt 1 er dokumenteret, det samme er 5, 3 er slusepraksis, hvad skal dokumenteres her? I Markagers svar nr. 866 til Folketinget fokuserede han på de 2 nedewrste linier i en tabel. Desværre var den forsynet med en note: "not significant." Dokumentationen for Markager fejl kan du læse i NOVANAS seneste rapport.

Markager har nævnt der kommer 34% N fra Danmark til de inndre farvande, Møhlenberg har beregnet det til 5.4%. Henvend dig til dem om denne diskrepans. Møhlenberg afviser ålegræs som eneste miljøfaktor, han mener ikke det er et robust værktøj, og det stemmer ikke med d seneste 20 års udvikling. Se hans slideshow om emnet, her er dokumetnationen. Du har intet andet end smarte bemærkninger vedrørende fakta om fjorden, at der ikke har været iltsvindsforekomster med bundvendinger i den periode, hvor landbruget har anvendt N-gødninger, men man har målt ca. 100 tilfælde før man begyndte med N-gødskning. Ikke en eneste bemærkning, total tavshed! Kom nu på banen Peter, hvad er konklusionen? Tager jeg fejl i, at vandmiljøet bla afhænger af Redfielf ratio?

Eller er det stadig kvælstof, der er den altafgørende faktor?

  • eller er det Markagers matematiske ligning til beregningen, der end ikke ikke er forsynet med usikkerhedsberegning?

Jeg drager den konklusion, at mange biologer ser forkert og ensidigt på kvælstof som eneste årsag til iltsvindsforekomster, det kar politikerne (f.eks. Ida Auken m.fl) da fået fat på. Jeg kan konstatere, at det gælder ikke for dnne fjord.

64
11. marts 2019 kl. 10:14

Ved nærmere eftertanke er det nok biologerne der fik gennemtrumfet en større salinitet. Hverken landmænd eller fiskere har indsigt nok til at tænke en løsning hvor øget salinitet kunne give levemuligheder for sandmuslinger, som så kunne filtrere vandet.

@Niels Peter, tak for oplysningen om helten, det er noget andet nend det, jeg har hørt/læst, men dt er da glædeligt at høre, at fiskene nu har det godt. Den med sandmulingerne er en slags redningsbælte, som skal afbøde de alvorlige skader fjorden fik pga. øgningen af saliniteten, hvis eneste formål er Markagers kongstanke, sigtdybden! Hvad nytter det at man kan se klart vand til bunden, når man kun ser søslat og krabber? Men du undgår totalt det essentielle i mine indlæg, hvorfor et Danmarks mest forurenede vandområde ikke plaget af hyppige iltsvindsforekomster og bundvendinger? Du er vist nr. 18, der undgår at svare, og i stedet snakke rudenom? Det gjorde også Gunni Ærtebjerg også, i stedet fik jeg en meget fin biologisk forklaring på alt muligt andet. I stedet kommer en masse tal, der viser et lavere iltindhold om sommeren, hvilket er almindelig ffsik og kemi. Mon ikke det skyldes, at biologerne er kommet ud på et sidespor? Kvælstof er ikke hovedårsagen til iltsvind, det afgasser i øvrigt hurtigt.

Biologer er indbyrdes menre uenige end nationaløkonomer, men holder uenigheden indenfor egne vægge. Uenighed er ikke populært. Markager og Flemming Møhlenberg er meget uenige vedrørende ålegræs, men du kender vel Møhlenbergs slideshow? I udlandet er man ikke enig med Markager, her benytter man flere miljøindikatorer, ikke bare ålegræs, der i øvrigt kan angribes af skadevoldere. Hvad ålegræs skal i Ringkøbing Fjord ved jeg ikke, her kan andre lige så gode planter sagtens gro. Sigtdybden her er underodnet i det lave vand, et højt N:P forhold sikrer, at der stort set ikke ses blågrønalger her.

De viger udenom fakta mht. bundvendinger i fjorden - ingen i den tid landbruget gødede med mineralsk kvæstofgødning, over 10o tilfælde før man gødede med N-gødninger.
Bortset fra det, så skal du have ros for nogle fine indlæg.

63
11. marts 2019 kl. 07:53

@Peter, tak for et ihærdigt og godt forsøg Det vil fremme debatten hvis du ville nævne, hvad det er, jeg skal dokumentere?

Punkterne 1, 2, 3, 4 og 5 tak!

Markagers definition på "gods økologisk tilstand" er i øvrigt underkendt af udenlandske fagfolk.

Det kan du vel DOKUMENTERE. I modsat fald må jeg gå ud fra at det en endnu en løgn!

Markager og biologer fortæller, at kvælstof er lig med iltsvindsforekomster.

Det kan du vel DOKUMENTERE. I modsat fald må jeg gå ud fra at det en endnu en løgn!

Før 2. verdenskrig var der ofte bundvendinger i fjorden, man har målt ca. 200 stk. ved boreprøver.

Du mener perioden fra istiden til 2. verdenskrig?

Tag i øvrigt et kig på danmarkskortet. Ringkøbing fjord liggger ubeskyttet mod den fremherskende vestenvind som kan røre godt op i vandmasserne. Se så på hvilke fjorde som har haft bundvendinger i de seneste år. Er de udsat for den fremherskende vestenvind, eller ligger de i læ for samme? Falder der mon en tiøre?

Du kan på ingen måde sætte lighedstegn melllem manglende bundvendinger og godt miljø. Det skal man være idiot for at gøre.

61
10. marts 2019 kl. 17:46

Jeg mener han sagde, at det var biologerne der fik gennemtrumfet en større salinitet, resultatet var beskæmmende, Heltfiskene er endnu ikke kommet over det. Uden de dygtige fiskeopdrættere var den uddød.

Hvis man ser side 22 i linket virker dette ikke helt korrekt.https://envina.dk/sites/default/files/u40/2016/TM_61-2016/s.berg_helt_i_ringkoebing_fjord_envina_1.nov._2016.pdf

Ved nærmere eftertanke er det nok biologerne der fik gennemtrumfet en større salinitet. Hverken landmænd eller fiskere har indsigt nok til at tænke en løsning hvor øget salinitet kunne give levemuligheder for sandmuslinger, som så kunne filtrere vandet. Desværre gav løsningen af et miljøproblem så et andet! Hvilket så bringer os tilbage til den kedelige "tilbage til kilden" løsning.

Dillen med at man skal kunne se bunden aht. evt. ålegræs er Markagers teori, der er underkendt af udenlandske forskere.
NOVANA har forresten gjort det samme med N-udledningen fra landbruget. Men det er en anden snak.

Er det ikke ligegyldigt hvis teori det er, hvis det er en af de parametre myndighederne har valgt? For resten lader det til at NOVANA bruger samme kriterier. Se pkt 6.2https://dce2.au.dk/pub/SR309.pdf

60
10. marts 2019 kl. 12:43

<a href="https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/mof..">https://www.ft.dk/samling…;.
Jvf linket blev slusedriften ændret 1996.
Ændrede man også slusedriften i 1980-erne?
Og tilbage igen i 1990-erne.
Med samme miljømæssige effekter?

@Niels Peter, Jeg sad i lodsejerudvalget sammen med mange andre, bla. Lodberg fra Fjordfiskerne. Jeg mener han sagde, at det var biologerne der fik gennemtrumfet en større salinitet, resultatet var beskæmmende, Heltfiskene er endnu ikke kommet over det. Uden de dygtige fiskeopdrættere var den uddød. Hvordan slusepraksis er i dag ved jeg ikke, jeg ved bare at fiskene kom igen i 80-erne da lodsejerne langs Ommeå lod være at lade matrialet på bunde sejle ud i fjorden. jeg har f.eks. set kilometervise strækninger med ca. 2 m høje lag af græs, der langsomt flød ud i fjorden, hvor den rådnede op. Dillen med at man skal kunne se bunden aht. evt. ålegræs er Markagers teori, der er underkendt af udenlandske forskere. NOVANA har forresten gjort det samme med N-udledningen fra landbruget. Men det er en anden snak. Tak for dine links, men de forklarer jo ikke det fænomen jeg omtalte, ingen bundvendinger i den periode, landbruget har anvendt N-gødninger. Og det burde jo give anledning til eftretanke hos de førende forskere, ikke?

59
10. marts 2019 kl. 12:01

Hej Per A. Hansen

Markagers definition på "gods økologisk tilstand" er i øvrigt underkendt af udenlandske fagfolk.

Markager henviser til " til de krav, vi har aftalt indbydes i EU".

Som er udmøntet i "vandplan"https://da.wikipedia.org/wiki/Vandplan

Som igen for Ringkøbing fjord bliver kogt ned til Tre biologiske kvalitetselementer: • Klorofy l (Miljømålsgrænseværdi: 8 mikrogram/l) • Forekomst af ålegræs (Miljømålsgrænseværdi: Hoved-dybdeudbredelse på min 2,2 m) • Bunddy rssammensætning (Dansk Kvalitetsindex - DKI) Ref linkethttps://www.ft.dk/samling/20181/almdel/mof... Jeg beklager hvis jeg ikke indikerer henvisninger helt korrekt

Da det er den definition man har aftalt og som man skal opfylde virker det lidt kontraproduktivt at opfinde andre definitioner.

58
10. marts 2019 kl. 11:49

Hej Per A. Hansen

Der er noget du evt kan forklare mig:

Du skriver

At biologer fik den ide, at man kunne øge fjodens økologiske tilstand ved at øge saliniteten viste sig at være en katastrofe, for fiskene døde ved sluserne i tykke lag.

og

Det var Lodberg, der fortalte i 1980-erne, at fiskene i fjorden døde i tykke lag.

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/mof... Jvf linket blev slusedriften ændret 1996. Ændrede man også slusedriften i 1980-erne? Og tilbage igen i 1990-erne. Med samme miljømæssige effekter?

57
10. marts 2019 kl. 10:56

Hvis man ser nedenstående link lader det til at slusedriften og indkommende havvand meget for miljøet i Ringkøbing fjord.

@Niels Peter, tak for et godt indlæg, hvor forholdene i fjorden anførtes som: "Det drejede sig om et kortvarigt kraftigt iltsvind i Ringkøbing Fjord som følge af indslusning af havvand fra Vesterhavet, der førte til en markant lagdeling i den dybeste del af fjorden ud for Stauning Pynt." Det var Lodberg, der fortalte i 1980-erne, at fiskene i fjorden døde i tykke lag. Min hovedpointe er den, at teorien om af kvælstof er den afgørende faktor for iltsvind ikke holder stik. Markagers definition på "gods økologisk tilstand" er i øvrigt underkendt af udenlandske fagfolk.

Det specielle ved Ringkøbing fjord er dels, at de voldsomme mængde afvandingsvand, der ledes ud i fjorden med skyhøje kvælstofmængder. Samtidig er tilledningen af fosfor rekordagtigt lav, hvilket giver et højt N:P-forhold, den såkaldte Redfield ratio, der af fagfolk benyttes som indikator for god tilstand.

Definitionen for "Iltsvind" er et, noget andet er iltsvind med bundvendinger, som jeg har anvendt som eksempel. i følge de danske teorier, så er kvælstoffet en væsentlig faktor. Den teori er forkert, hvis man ser på fortidens hændelser, for de er alle forekommet i perioden før landbruget begyndte af gøde med -gødninger! Og det er der hidtil ingen, der har kunne forklare, men forklaringen er ret simpel, du kan se det ovenfor! Tak for et godt og sagligt indlæg

55
10. marts 2019 kl. 09:55

Hej Per A. Hansen

Hverken du eller andre har evnet at forklare, hvorfor der ikke er set iltsvind med bundvendinger i fjorden siden 2. Verdenskrig, på trods af massive N-tilførsler.

Jeg kan ikke forklare det, men derfor er alt andet jeg tænker og mener jo ikke nødvendigvis forkert. Hvilket også gælder for alle andre som ikke er enige med Per Hansen. Hvis man ser nedenstående link lader det til at slusedriften og indkommende havvand meget for miljøet i Ringkøbing fjord.https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/mof/spm/429/svar/1555414/2014086.pdfSide 1

https://mst.dk/media/137418/iltsvindsrapport-juli-august-2017.pdfSide 3 og 11

. .

At biologer fik den ide, at man kunne øge fjodens økologiske tilstand ved at øge saliniteten viste sig at være en katastrofe, for fiskene døde ved sluserne i tykke lag.

Jeg skal ikke gøre mig klog hvem der har fået ideen med at øge saliniteten i Ringkøbing fjord, men man kan finde hvem som bestemmer:https://soeterritoriet.kyst.dk/hvide-sande-og-thorsminde-sluser.htmlSlusepraksis som er vedtaget af Kystdirektoratet, efter indstilling fra sluseudvalget. Hvor sluseudvalget består af repræsentanter fra kommuner, landbruget, lodsejere, og fiskeriet. Hvis man graver lidt dybere og ser beslutningsreferatet vedr. sluseudvalgsmøde for Ringkøbing Fjord fra den 15. september 2016 vil man finde

Udvalget: Knud Jan Pedersen, NaturErhvervstyrelsen. Fiskeriinspektør Ole Kamp, Ringkøbing–Skjern Kommune. Landmand Connie Høj, Varde Kommune. Landmand (sammen med sin mand) og selvstændig erhvervsdrivende Jørn Fjord Lodberg. Fisker Bisiddere: Jes Madsbjerg Ebsen, Fjordfiskerne. Fisker Søren Christensen, Vestjysk Landboforening. Landmand Heine Glüsing, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Funktionsleder, men uddannet biolog.

Det er direkte forkert, at lægge ansvaret hos biologerne.

54
9. marts 2019 kl. 10:01

</p>
<p>Det er da fuldstændigt oplagt: tidevandet ved Hvide Sande sikrer en betydelig vandudskiftning. Kombineret med udstrømning fra Skjern Å's udløb.Du kan ikke bruge fravær af iltsvind som målestok, det er simpelt hen noget vrøvl

@Peter, tak for et ihærdigt og godt forsøg Det vil fremme debatten hvis du ville nævne, hvad det er, jeg skal dokumentere?

  1. De mange iltsvindsforekometer med bundvendinger er dokumenteret i boreprøver, de optræder alle før 2. vendenskrig.

  2. Biologernes hovedårsag til iltsvindsforekomster er afgjort kvælstofudleninger fra landbruget. Derfor er Ringkøbing Fjord et godt eksempel, for her har vi Danmarks største N-udledninger fra en stor del af Danmarks agerjorder, men ingen iltsvindsforekomster! Det stemme rikke med biologernes teorier.

  3. At vandudskiftningen ved Hvide Sande skulle tilføre fjorden ilt er vist din helt egne teori, måske i mangel på faglige videnom slusepraksis? Fjorden modtager store vandmængder fra Skjern Å, det vand skal ledes ud i havet. Det sker ved Hvide Sande ved ebbe, så der ledes bestemt ikke iltholdigt vand ind fra havet, men derimod ferskvand til havet.

  4. At biologer fik den ide, at man kunne øge fjodens økologiske tilstand ved at øge saliniteten viste sig at være en katastrofe, for fiskene døde ved sluserne i tykke lag. (kilde: fjordfiskernes formand). I dag er det tidligere så store fjordfiskeri ødelag. Saltvandet tog næsten livet af tagrørene, som er naturens rodzonealæg. Så biologerne fik taget livet af fjorden i løbet af et enkelt år.

  5. Hverken du eller andre har evnet at forklare, hvorfor der ikke er set iltsvind med bundvendinger i fjorden siden 2. Verdenskrig, på trods af massive N-tilførsler. Gunni Ærtebjerg kunne ikke, mange andre har heller ingen forklaring, i stedet fik jeg en i øvrigt udmærket forklaring på iltsvind, som jeg vidste i forvejen. Men ingen bud på hvorfor den mest N-forurende farvand ikke belastes af iltsvindsforkomster, som f.eks. skete i 1930-erne, ifølge fjordfiskerne. Jeg ved hvorfor, det står på min hjemmeside i kapitlet om Skjern Å. Noget tyder på, at biologernes teorier om iltsvind burde skrives om. Se i øvrigt:https://www.ft.dk/samling/20061/almdel/mpu/bilag/575/395251.pdfDet forventede iltsvind blev forresten borte dengang!

53
8. marts 2019 kl. 11:41

Og så kunne jeg iøvrigt godt nævne andre og mere væsentlige meningsforstyrrende elementer end hans grammatiske svipsere..

Det kan jeg også hr Hansen har i en anden tråd forsøgt at intimidere ved at ladet mig vide at han ved hvor jeg bor. Det er grænseoverskridende.

Vi har efterhånden vænnet os til at der generelt tales ned til alle hvis meninger afviger fra hr Hansens. At Google navne og finde adresser er ikke forbudt.
Men når en Per A. Hansen bemærker i en kommentar til undertegnede at han i øvrigt også kende min adresse, så er hr Hansens desperation ankommet til et niveau hvor jeg ikke kan være med længere. Den standard forekommer at være ny for ing.dk.

51
8. marts 2019 kl. 10:20

Helt generelt må jeg konstatere at Per A. Hansen som sædvanligt fremsætter aldeles u-dokumenterede påstande. Andet havde jeg såmænd heller ikke ventet,Læs hellere denne rapport fra 14. januar 2019:

@Peter, God dag mand, økseskaft.

Jeg kender skam godt de målinger, der bekræfter at fjordens miljøtilstand, som er defineret af Markager. Men ingen målinger giver svaret på mit spørgsmål vedrørende fjordens manglende iltsvindsforekomster, vel? Ifølge alle teorier skulle kvælstof være årsagen til de fleste iltsvindsforekomster, jeg har dokumenteret at der ingen bundvendinger er forekommet efter 2. verdenskrig, hvor N-tilførselen er steget voldsomt. Du har helle rikke set min pointe, vel? Nemlig at iltsvindsforekomster ikke har noget med N-udledning at gøre, får så ville Ringkøbing Fjord være et følsomt område. Det se rud til at man med "god økologisk tilstand" ikke ser på om fiskene trisves, men at man kan se bunden. Her ser man krabber og Søsalat. Peter, hvorfor udebliver iltsvindet i Danmarks mest "forurenede" farvand? Kom gerne med et bud. Og hvordan fjerner man blågrønalger fra er gadekær? Svar: "strø kvælstofgødning ud i vandet".

49
8. marts 2019 kl. 09:14

Per, det er muligt at du har ret (i noget af) det du skriver. Du har bare INGEN som helst dokumentation. Dvs. det er for mig - og vel også mange andre - komplet umuligt at vurdere om det fake news eller solide faktabaserede påstande.

@Flemming, hvad vil du have af dokumentation? Oplysninger er baggrundsmateriale af det, som Peter Noe Makmann fortalte til lodsejergruppen. I begyndelsen´gik man efter at forbedre forholdene i fjorden, først med udfældning af okker. Det forlod man hurtigt, det samme havde hedeselskabet gjort ca. 30 år tidligere, det fik jeg ikke lejlighed til at nævne, for debatterne skulle froegå ved næste møde, hvor man så havde fået andre planer! Så fik projektet navneforandring, fra at gøre noget for fjorden, ville man gøre noget for at genskabe det gamle åløb og genskabe "den selvrensende effekt", som ingen anede, hvad var. Nogle biologer nævner, at det var noget med bundfældning af næringsstoffer, det er noget vrøvl. Det endte med at genskabelsen af "det gamle åløb" blev til et helt nyt og aldrig set åløb nær Tarm. Jeg harkker ikke på biologer, de fik en opgave af politikerne der reelt betød, at frugtbar jord der kunne brødføde ca. 60.000 mennesker, blev til sump.

Men fortæl endelig hvorfor biologernes teori om kvælstof som katalystor for iltsvind, ikke holder i denne fjord?

48
8. marts 2019 kl. 09:04

Og undskyld, men den med at biologer tager fejl alene fordi de er biologer, ... det er altså for plat en argumentation (ad hominem).

@Flemming, det er din egen fri formulering, ligesom din omkrivning til at "biologer tager fejl fordi de er biologer". Din tale om fjordens kollaps stemmer ikke med fakta, tværtimod. Jeg ved en del om fjorden, også om fiskeriet, da jeg sad i samme gruppe som fjordfiskernes formand. Han kendte fjorden ud og ind, men biologerne henvendte sig ikke til fiskerne, de kunne selv. At det lykkedes biologerne at slå fjorden ihjel i løbet af få måneder var flot, det har naturen ikke kunnet. Det var den ulyksalige teori med sigtdybde, som man forøgede ved at øge saliniteten. laksefisken Helt er aldring kommet sig over dette angreb, men lever da alene pga. et dygtigt arbejde med opdræt. Flemming, du ser som alle andre helt væk fra det centrale punkt - her er de tigen:

  1. Der er ikke set iltsvind og bundvendinger i fjorden iden tid, landbruget har tilført N-gødninger.
  2. Før 2. verdenskrig har der ofte være bundvendinger i fjorden, man har i boreprøver målt ca. 150 stk.

Hver gang jeg bringer dette frem, så giver biologer en gang snik-snak, så man må sige at teorien om kvælstof som en sikker vej til iltsvind må siges at være forkert. Forklaringen er ellers ret simpel, blot man ser væk fra kvælstoftilledningen. 3. Fjorden kollapsende ikke dengang tilledningen va over 7000 tons N/år. Underligt nok, for dengang blev der tilledt enorme mængder grøde, der blev afskåret i Ommeå. Sinde man bjergede det afskårne materiale, så er skrubbernes antal steget, selv skadefuglen Skarv kan ikke.

47
7. marts 2019 kl. 19:32

Snart består hr Hansens anbringender udelukkende af skamløst bedrevidende og nedsættende bemærkninger, og så selvfølgelig de sædvanlige meningsforstyrrende stave- og grammatik fejl.

Han er da den eneste, i den her debat, der bare, tilnærmelsesvist, dokumentere sine påstande med verificerbare facts og kildehenvisninger.. Og så kunne jeg iøvrigt godt nævne andre og mere væsentlige meningsforstyrrende elementer end hans grammatiske svipsere.. Nedrig debatform du levere her..

46
7. marts 2019 kl. 18:21

Snart består hr Hansens anbringender udelukkende af skamløst bedrevidende og nedsættende bemærkninger, og så selvfølgelig de sædvanlige meningsforstyrrende stave- og grammatik fejl

Jeg savner en beklagelse fra Bresler om at have postet nogle løgne om landbruget, som jeg har dokumenteret. Men nej, ingen beklagelser, det er dårlig debatform. I stedet kommer postulater om stavefejl, men ingen dokumentation. Hvor er stavefejl, hvilke grammatikfejl henne? Fortæl, fortæl. Men der behøver ingen semantisk analyse for at påvise de urigtige procenter af landbrugets afgrøder, der ædes af husdyrene, som er postet mange steder. Ja, stol på Bresler, han tager altid fejl.

44
5. marts 2019 kl. 12:19

for han tager altid fejl. Danmarks mest forurenede farvand - Ringkøbing Fjord, burde lide af kraftig iltsvind med bundvendinger i følge biologernes mening, men rent faktisk har de rikke være bundvendiner i fjorden siden landbruget begyndte at bruge mineralske N-gødninger. Altså tilbage til 2. Verdenskrig! Markager kunne måske forklare, hvorfor der er konstateret bundvendinger i fjorde fra før 2. verdenskrig, hvilket er dokumenteret af forskere via boreprøver. Altså før landbruget brgte N-gødninger. På SEGES møde i Herning i januar nævntes, at fjorden er erklæret i god økologisk tilstand, ingen iltsvind, stor sigtdybde, blot er fiskene slået ihjel af saltvand og af skarven. Hvad landbruget ikke har kunnet klare gennem 70 år, nemlig at slå livet i fjorden ihjel på trods af tilførsler på over 7000 ton N i 0-erne, klarede biologerne på et enkelt år, hvor tusindvis af tons fisk døde pga. øgning af saliniteten. Fjordfiskeriet gik i stå, Helten er stort set udryddet, tagrørende voksede ikke etc. Fint klaret af biologerne, der fik masser at spiselige alger slået ihjel mod at kunne se bunden. Disse alger producerede enorme mængder ilt i vandmiljøet, men ilten fra ålegræs er åbenbart bedre? Hvad fik Markager og biologerne ud af at slå fjorden ihjel? Jo, de nåede målet med at få en større sigtdybde, nu kan man se til bunden. Stort tillykke med udsigten ned til Søsalten og krabberne. Den gode økologiske tilstand var tilstede i 1997, desværre døde Mariager fjord ved denne lejlighed, DMU "glemte" bar at vævne i rapporterne i 1998 at Mariager Fjord tilførtes meget store mængder organisk stof fra de biologiske rensningsanlg, sikkert fordi manikke mente at andet end N var ansvarlig for iltsvind. Ingen biologer har kunne forklare, hvorfor der aldrig ses iltsvindsforekomster i fjorden på trods af massive N-udledninger. I udlandet ved man godt hvorfor, nemlig at der ikke tilledes ret megen fosfor, så N:P forholdet er så lavt, at algesammensætningen er gunstig for livet i fjorden. ( Om Redfield ratio, se feks. Wikipedia, det optræder ikke i danske biologibøger). Vor største ekspert i vandmiljø - Flemming Møhlenberg - var leder af en studiegruppe til Holland for nogle år siden. Man ville undersøge hvorfor Holland ikke har et iltsvindsproblem, på trods af en meget større udledning end Danmark. Den rapport er åbenbart ikke blevet læst af danske biologer? Ingen vil vedkende sig at have læst den! Om mantraet i dansk miljøpolitik - sigtdybden - jamen se hvordan Yangtzefloden klarer sig med en sigtdybde på ca. 1 cm. Markager, det er en "ommer".

43
5. marts 2019 kl. 11:50

Hvis det er rigtigt er det fantastisk, og det bliver endnu mere fantastisk når vi ved at alt det foregår på sølle 20% af landbrugsjorden!, 80% anvendes som bekendt til fremstilling af foder til den animalske storindustri.

Stol på Bresler, han tager altid fejl. De 80% af arealerne, der går til foder er en vandrehistorie, som desvæære er forkert. At så mange bliver ved at poste urigtige påstande er typisk for en stor gruppe af landbrugsmodstandere. Enhver kan finde ud af, at de 20% er en løgnehistorie. Fra statistikken over afgrøderne (2017 2.662.030 ha) ses at følgende arealer med ikke-foderplanter er langt højere end de 20%. Ud af landbrugsarealet på ca. 2.660.000 ha er: Rug (bruges ikke til foder)...110.000 ha Hvede (fodres ikke op)........586.000 - Kartofler - mel og spisning .. 50.000 - Raps.......................... 34.000 - Frøavl........................ 8.400 - Gartneriprodukter ............ 20.000 - Juletræer (fodres ikke op).... 19.000 - Udyrkede arealer ............. 30.500 -

At husdyrene omdanner uspiselige afgrøder til menneskeføde er åbenbart en odiøs opgave for Bresler, der ikke mener at brødfødning af menneskeheden er en opgave, der vedkommer ham. Ja. stol på Bresler, han tager altid fejl!

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=24323